Vælg en aktivitet efter vejret | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 明日は屋内と屋外のどちらで何かしましょうか。

   Skal vi lave noget indenfor eller udenfor i morgen?

   明日

   i morgen

   屋内

   indenfor; indendørs

   屋外

   udenfor; udendørs

   どちら

   hvilken af de to muligheder

   何か

   noget

   しましょうか

   skal vi gøre det?

   Uddybende forklaring

   明日 betyder her “i morgen”. Det er et tidsord, som ikke bøjes efter person eller tal. Eksempel: 明日は忙しいです。 — “Jeg har travlt i morgen.” Partiklen は gør tidsleddet til sætningens tema: “Hvad angår i morgen …”. 屋内 betyder “indendørs” eller “indenfor” og betegner et sted eller miljø inde i en bygning. 屋外 betyder “udendørs” eller “udenfor” og betegner et sted udenfor. De to ord danner et nyttigt modsætningspar: 屋内 / 屋外. De er navneordslignende stedudtryk, så で efter dem markerer stedet, hvor handlingen foregår. どちら bruges, når man vælger mellem to muligheder, og betyder her “hvilken af de to muligheder”. Det er mere specifikt end どこ, som spørger “hvor” uden at begrænse valget til to. I 屋内と屋外のどちらで betyder と “og” i opregningen af de to muligheder, の forbinder valgmulighederne med どちら, og で betyder omtrent “på/i det valgte sted”. 何か betyder “noget”. Det består af 何 “hvad” og か, som gør udtrykket ubestemt: ikke et bestemt identificeret objekt, men noget uspecificeret. Sammenlign 何をしますか。 — “Hvad laver du?” med 何かしますか。 — “Laver du noget?” Her indgår 何か i et forslag om at lave noget. しましょうか er en høflig måde at foreslå en fælles handling på: “skal vi gøre det?” eller “skal vi lave noget?”. Den bygger på verbet する “at gøre/lave”; しましょう er dets høflige volitive form, altså en form for “lad os gøre”, og den afsluttende か gør forslaget til et spørgsmål. Det er する, ikke 何か, der har denne verbale form. Eksempel: 一緒に勉強しましょうか。 — “Skal vi læse sammen?” Hele strukturen er 明日は + 屋内と屋外のどちらで + 何かしましょうか: “Hvad angår i morgen, skal vi lave noget indendørs eller udendørs?” Det faste spørgsmål foreslår en fælles aktivitet og beder den anden vælge mellem de to angivne steder; det specificerer ikke, hvilken aktivitet det skal være.

2. 天気予報を確認してから決めましょう。

   Tjek vejrudsigten, før vi beslutter os.

   天気予報

   vejrudsigt

   確認してから

   efter at have tjekket

   決めましょう

   lad os beslutte

   Uddybende forklaring

   天気予報 betyder her «vejrudsigten». Det er et sammensat navneord af 天気 («vejr») og 予報 («prognose»). Et nyttigt eksempel er 天気予報を見る。— «at se vejrudsigten». 確認してから betyder «efter at have tjekket». Grundformen er 確認する («at tjekke; at bekræfte»). Her står verbet i te-formen 確認して, efterfulgt af から i betydningen «efter». Mønstret V-てから viser, at den næste handling sker efter den første: 食べてから出かけます。— «Jeg tager af sted, efter at jeg har spist.» I denne sætning er det altså vejrudsigten, der tjekkes først; から udtrykker rækkefølge her, ikke årsag. 決めましょう betyder «lad os beslutte». Grundformen er 決める («at beslutte; at vælge»), og formen 決めましょう er den høflige volitivform med ましょう. Den bruges til et forslag om at gøre noget sammen. For eksempel kan 行きましょう。 betyde «lad os tage af sted». Det er 決める, ikke et nabonavneord, der bærer denne verbale bøjning. Samlet følger sætningen mønstret 天気予報を 確認してから 決めましょう: «Lad os tjekke vejrudsigten og derefter beslutte os.» を markerer 天気予報 som det, der tjekkes, mens den foreslåede fælles beslutning står i 決めましょう. Den danske oversættelse gør det fælles subjekt «vi» tydeligt; japansk udelader dette subjekt, fordi det forstås ud fra forslaget.

3. 天気予報では午前中は晴れです。

   Der står, at det bliver solrigt om morgenen.

   天気予報

   vejrudsigt

   午前中

   om morgenen; i løbet af formiddagen

   晴れです

   det er solrigt

   Uddybende forklaring

   天気予報 betyder „vejrudsigt” og er et sammensat navneord: 天気 betyder „vejr”, mens 予報 betyder „prognose” eller „udsigt”. Det kan bruges som emne eller som noget, man tjekker. Eksempel: 天気予報を見ます。 — „Jeg ser vejrudsigten.” 午前中 betyder „i løbet af formiddagen” eller mere naturligt her „om morgenen”. 午前 betyder „formiddag” eller „før middag”, og 中 angiver, at man mener et tidsrum inden for denne periode. Tidsudtrykket kan stå med partiklen は, som markerer formiddagen som det tidsrum, udsagnet gælder. Eksempel: 午前中は忙しいです。 — „Jeg har travlt om formiddagen.” 晴れです er en høflig nominal vejrbeskrivelse: 晴れ betyder „klart vejr” eller „solskin”, og です er den høflige kopula, som her svarer til „er”. 晴れ er ikke en bøjet form af verbet 晴れる. Verbet 晴れる betyder blandt andet „at klare op” eller „at blive klart”, mens 晴れ betegner selve vejrsituationen. Eksempel: 今日は晴れです。 — „I dag er det solrigt.” I hele sætningen markerer では vejrudsigten som den kilde eller ramme, udsagnet kommer fra. Derefter markerer 午前中は formiddagen som det tidsrum, der beskrives, og 晴れです angiver vejret i dette tidsrum. Samlet betyder 天気予報では午前中は晴れです。: „Der står i vejrudsigten, at det bliver solrigt om morgenen.”

4. それなら、私たちは昼食の前に散歩に行けそうです。

   Så kan vi gå en tur før frokost.

   それなら

   så / i så fald

   私たち

   vi / os

   昼食

   frokost

   前に

   før

   散歩

   gåtur

   行けそうです

   ser ud til at kunne tage af sted

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den allerede nævnte oplysning. Det er en praktisk måde at sige “hvis det forholder sig sådan, så …”. Eksempel: それなら、行きましょう。 — “Så lad os tage af sted.” 私たち betyder “vi/os” og er den personlige form for taleren sammen med andre. I 私たちは er は en partikel, der markerer 私たち som samtalens emne. Japansk angiver ikke her, hvor mange personer “vi” omfatter; det følger af konteksten. 昼食 betyder “frokost”. Det er et navneord og kan stå foran の i 昼食の前, hvor の forbinder navneordet med det efterfølgende 前: “frokostens før-tidspunkt”, naturligt oversat “før frokost”. 前に betyder “før” i denne tidskonstruktion. Mønstret Aの前に betyder “før A”; に markerer tidspunktet eller tidsrelationen. Eksempel: 授業の前に食べます。 — “Jeg spiser før undervisningen.” 散歩 betyder “gåtur” eller “det at gå en tur”. Sammen med et verbum for bevægelse bruges mønstret 散歩に行く, bogstaveligt “tage af sted til en gåtur”, altså “gå en tur”. Her står 行く ikke som en selvstændig tekstbid, men dets mulighedsform indgår i 行けそうです. 行けそうです består af 行ける og そうです. 行ける er mulighedsformen af 行く og betyder “kan tage af sted/gå”; denne form angiver mulighed eller evne, ikke blot almindelig nutid. そうです efter en form som 行ける betyder, at noget ser ud til at være muligt. Derfor betyder hele formen her “ser ud til at kunne tage af sted”. Den høflige afslutning です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 明日は行けそうです。 — “Det ser ud til, at jeg kan tage af sted i morgen.” Samlet er opbygningen それなら + 私たちは + 昼食の前に + 散歩に行けそうです: “Så ser det ud til, at vi kan gå en tur før frokost.” Udsagnet fremstiller turen som en mulighed, ikke som noget der allerede er besluttet eller gennemført.

5. 後で雨が降ったら、私たちはカフェに行けます。

   Hvis det regner senere, kan vi besøge en café.

   後で

   senere

   雨

   regn

   降ったら

   falder, hvis …

   私たちは

   vi

   カフェ

   café

   行けます

   kan tage af sted

   Uddybende forklaring

   後で betyder her “senere”. 後 kan blandt andet betyde “efter” eller “senere”, og 後で fungerer som et tidsudtryk. Eksempel: 後で電話します。 — “Jeg ringer senere.” 雨 betyder “regn”. I udtrykket 雨が降ったら er 雨 det, der falder, og が markerer det som subjekt. Eksempel: 雨です。 — “Det regner.” 降ったら hører sammen med verbet 降る, som bruges om for eksempel regn eller sne, der falder. Formen er 降った plus ら: たら kan danne en betingelse eller angive et tidspunkt. Derfor betyder 雨が降ったら her “hvis det regner”. Fortidsformen i denne konstruktion gør ikke alene udsagnet til dansk fortid; her er situationen fremadrettet. Eksempel: 雪が降ったら、家にいます。 — “Hvis det sner, bliver jeg hjemme.” 私たちは betyder “vi” som sætningens tema. 私たち betegner taleren sammen med andre, mens は markerer temaet. Eksempel: 私たちは学生です。 — “Vi er studerende.” カフェ betyder “café” og er et låneord skrevet med katakana. I den fulde vending カフェに行けます er に destinationsmarkør: den viser, hvor man kan tage hen. 行けます betyder her “kan tage af sted” eller “kan gå derhen”. Det er den høflige form af potentialisformen 行ける, som igen er dannet fra 行く “at gå/tage”. 行けます udtrykker her mulighed eller evne, ikke nødvendigvis tilladelse. Eksempel: 明日行けます。 — “Jeg kan tage af sted i morgen.” Samlet bliver strukturen 後で (“senere”) + 雨が降ったら (“hvis det regner”) + 私たちは (“vi”) + カフェに行けます (“kan tage til en café”). Hele udsagnet betyder: “Hvis det regner senere, kan vi besøge en café.” Betingelsen står først, og hovedsætningen angiver den mulighed, der gælder under denne betingelse.

6. それなら、予定を変えやすいです。

   Så er planen fleksibel.

   それなら

   så / i så fald

   予定

   plan

   変えやすい

   let at ændre

   です

   er (høfligt)

   Uddybende forklaring

   それなら står først og betyder her “så / i så fald”. Det peger på noget, der allerede er nævnt eller forstået, uden at selve ordet angiver præcis, hvad “det” er. Mønstret それなら、... kan bruges som “Hvis det er sådan, ...” eller “Så ...”. 予定 betyder “plan” eller “planlagt program”. Det er et navneord; i denne sætning er det genstanden for 変えやすい: den plan, som er let at ændre. Med partiklen を markeres det som det, ændringen retter sig mod. Et nyttigt mønster er 予定を変える — “ændre planen”. 変えやすい betyder “let at ændre”. Formen bygger på verbet 変える (“ændre”) og mønstret -やすい, som sættes efter verbets stamme for at beskrive, at en handling er let at udføre. Her er 変え stammen fra 変える, og やすい er den del, der giver betydningen “let at ...”. Det betyder derfor ikke blot “kan ændre”, men beskriver hvor nemt planen kan ændres. Modstykket er 変えにくい — “svær at ændre”. Eksempel: この予定は変えやすいです。 — “Denne plan er let at ændre.” Her bruges samme mønster med en plan som det, der let kan ændres. です er den høflige afslutning. Efter den i-adjektiviske form 変えやすい gør den udsagnet høfligt; den skal ikke forstås som et separat dansk “er”, der alene bærer betydningen. Samlet bliver strukturen それなら、予定を変えやすいです: “Så er planen fleksibel.” Mere bogstaveligt udtrykker den, at hvis den relevante situation er sådan, er planen let at ændre. Den faste danske oversættelse “fleksibel” gengiver naturligt denne betydning.

7. 朝は散歩に行く予定にしましょう。

   Lad os planlægge en morgentur.

   朝

   morgen

   散歩

   gåtur; spadseretur

   行く

   gå; tage af sted

   予定

   plan

   にしましょう

   lad os gøre det til ...

   Uddybende forklaring

   朝 betyder her «morgen». Formen er et substantiv og ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn. I 朝は markerer は, at morgenen er det tidsmæssige emne eller udgangspunkt: «hvad morgenen angår» eller mere naturligt «om morgenen». Eksempel: 朝は忙しいです。 — «Jeg har travlt om morgenen.» 散歩 betyder «gåtur» eller «spadseretur» og er et substantiv. Sammen med 行く dannes den almindelige kombination 散歩に行く, «gå en tur». Her viser に, hvad man tager af sted for at gøre; det er ikke en del af selve ordet 散歩. 行く er grundformen «at gå» eller «at tage af sted». I 散歩に行く betyder det ikke blot at bevæge sig til et sted, men at tage af sted for at gå en tur. Eksempel: 公園に行きます。 — «Jeg tager til parken.» I en anden sammenhæng kan 行く også beskrive bevægelse væk fra talerens udgangspunkt. 予定 betyder «plan» eller «planlagt aftale». I 行く予定 står det efter en verbal konstruktion og betyder «planen om at tage af sted» eller «at have til hensigt at tage af sted». Mønstret verbets grundform + 予定です bruges om noget, der er planlagt: 明日帰る予定です。 — «Jeg planlægger at tage hjem i morgen.» にしましょう bygger på する, «gøre», i den høflige opfordringsform しましょう: «lad os gøre». Med 予定にする bliver betydningen «gøre det til en plan» eller «beslutte det som planen». に viser det resultat eller den status, som noget gøres til. Derfor er dette ikke bare en opfordring til straks at gå; det er en opfordring til at fastlægge en plan. Hele sætningen kan samles sådan: 朝は sætter morgenen som tidspunkt, 散歩に行く angiver aktiviteten «tage af sted for at gå en tur», og 予定にしましょう betyder «lad os gøre det til planen». Den samlede betydning er derfor: «Lad os planlægge en morgentur.»

8. 天気が変わったら、私たちは屋内に移動できます。

   Vi kan gå indenfor, hvis vejret ændrer sig.

   天気

   vejr

   変わったら

   hvis ændrer sig

   私たちは

   vi

   屋内

   indenfor

   移動できます

   kan flytte sig

   Uddybende forklaring

   天気 betyder “vejret” her. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 天気が + beskrivelse/ændring, hvor が markerer vejret som det, der ændrer sig. Eksempel: 天気がいいです。 — “Vejret er godt.” 変わったら kommer af verbet 変わる (“ændre sig; blive anderledes”). Formen 変わった er fortid, og 〜たら danner her en betingelse: “hvis/når …”. Det er altså ikke vejret, der ændrer noget andet; vejret er selv det, der ændrer sig. Eksempel: 雨が降ったら、帰ります。 — “Hvis det regner, tager jeg hjem.” 私たちは betyder “vi” som sætningens tema. 私たち er pronomenet “vi”, og は markerer temaet. Formen angiver ikke i sig selv, hvem gruppen består af; den faste oversættelse støtter her læsningen “vi”. 屋内 betyder “indendørs” eller “inde i en bygning”. Det fungerer som stedangivelse i 屋内に; partiklen に markerer det sted, man bevæger sig til. Eksempel: 屋内に入りましょう。 — “Lad os gå indenfor.” 移動できます kommer af 移動する (“flytte sig; bevæge sig”). 移動できる er den mulige form, “kunne flytte sig”, og 移動できます er den høflige nutidsform. Her udtrykker den mulighed eller evne: “kan bevæge sig/flytte sig”. Eksempel: ここから移動できます。 — “Man kan flytte sig herfra.” Samlet betyder 天気が変わったら “hvis vejret ændrer sig”, 私たちは “vi”, og 屋内に移動できます “kan bevæge os indenfor”. Hele ytringen er derfor: “Vi kan gå indenfor, hvis vejret ændrer sig.”