Svar først på den hastende e-mail | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今朝は仕事が多すぎます。

   Jeg har for mange opgaver i formiddag.

   今朝

   i morges

   仕事

   arbejde; arbejdsopgaver

   多すぎます

   er for meget

   Uddybende forklaring

   今朝 betyder her “i morges”. Det er et tidsudtryk, som kan stå først i sætningen: 今朝、コーヒーを飲みました。 betyder “Jeg drak kaffe i morges.” Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. は følger her tidsudtrykket og markerer 今朝 som sætningens tidsmæssige emne eller fokus. Mønstret tidspunkt は ... kan genbruges i 今日は休みです。 — “I dag har jeg fri.” は er en partikel og ikke en del af substantivet 今朝. 仕事 betyder her “arbejde” eller, i den faste danske oversættelse, “arbejdsopgaver”. Ordet er et substantiv og har ikke en særskilt flertalsform i denne sætning. Eksempel: 仕事があります。 — “Jeg har arbejde / arbejdsopgaver.” が markerer her 仕事 som det, der beskrives med hensyn til mængde. Det er ikke selve ordet for “mange” eller “meget”. 多すぎます betyder her “er for meget” eller “er for mange”. Det bygger på adjektivet 多い “mange; meget” og すぎる “at overskride det passende niveau”. Ved denne kombination fjernes い fra 多い, så formen bliver 多すぎる; den høflige form er 多すぎます. Eksempel: この仕事は多すぎます。 — “Dette arbejde er for omfattende.” Her beskriver 多すぎます mængden af 仕事, ikke selve ordet 仕事. Samlet betyder 今朝は仕事が多すぎます。 “Jeg har for mange arbejdsopgaver i morges.” 今朝は sætter tidspunktet som fokus, 仕事が angiver det, hvis mængde beskrives, og 多すぎます siger, at mængden overskrider det passende niveau. Sætningen angiver ikke en bestemt optælling; “for mange” er her en vurdering af mængden.

2. まず、優先順位の順に書き出してください。

   Skriv dem først i rækkefølge efter prioritet.

   まず

   først

   優先順位

   prioritering

   の順に

   i rækkefølge efter

   書き出して

   skriv ned; list

   ください

   venligst

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og markerer, at handlingen kommer som det første trin. Det står ofte først i en instruktion. Eksempel: まず名前を書いてください。 — “Skriv først dit navn.” 優先順位 er et navneord for den rækkefølge, noget bør behandles i efter prioritet. Det er sammensat af 優先 (“prioritet”) og 順位 (“rangering” eller “placering”), men her fungerer hele ordet som “prioritering”. Eksempel: 優先順位を決めます。 — “Jeg fastlægger prioriteringen.” の順に angiver, at en handling udføres i en bestemt rækkefølge: 優先順位の順に betyder “i rækkefølge efter prioritet”. の forbinder det, der bestemmer rækkefølgen, med 順 (“rækkefølge”), og に markerer den måde eller rækkefølge, handlingen følger. Mønstret kan genbruges, for eksempel 番号の順に並べてください。 — “Stil dem op i nummerorden.” 書き出して er te-formen af 書き出す, som her betyder “skrive ud” eller “skrive ned som en liste”. Te-formen forbinder handlingen med den efterfølgende anmodning. Den adskiller sig fra 書いて, te-formen af det mere generelle 書く (“skrive”): 書き出す fremhæver, at noget bliver skrevet frem eller listet ned. Eksempel: 考えを書き出します。 — “Jeg skriver mine tanker ned.” ください efter en te-form danner en høflig anmodning: 書き出してください — “skriv det/dem ned, tak” eller “vær venlig at skrive det/dem ned”. Det er ikke selve verbet “skrive”, men den høflige anmodningsdel. Samme mønster ses i 見てください。 — “Se, tak.” Samlet betyder まず + 優先順位の順に + 書き出してください: “Skriv dem først ned i rækkefølge efter prioritet.” Det, der skal skrives ned, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den japanske sætning; den faste oversættelse gengiver det som “dem”.

3. このメールは急ぎです。

   Denne e-mail haster.

   この

   denne

   メール

   e-mail

   急ぎです

   haster

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” i kombinationen このメール: “denne e-mail”. Det er et attributivt demonstrativ; det almindelige selvstændige demonstrativ for “denne” er i stedet これ. Sammenlign eksemplet そのレポート (“den rapport”) fra den givne kontekst: その står også foran et substantiv, men udtrykker den tilsvarende “den/det”-relation. メール er et substantiv, “e-mail”. Det fungerer her som det substantiv, som この bestemmer. Eksempel: メールを確認します。 betyder “Jeg tjekker e-mailen.” Her markerer を, at e-mailen er genstand for handlingen. 急ぎです udtrykker her, at noget haster. 急ぎ er et substantiv med betydningen “hast” eller “noget, der haster”, og です er den høflige kopula. 急ぎ hænger sammen med verbet 急ぐ (“at skynde sig”), men formen i den faste sætning fungerer som substantiv, ikke som et bøjet verbum. Eksempel: これは急ぎです。 betyder “Dette haster.” Sætningen bygges således op: このメール = “denne e-mail”, og 急ぎです = “haster” eller mere bogstaveligt “er noget, der haster”. Partiklen は markerer このメール som emnet for udsagnet. Samlet betyder このメールは急ぎです。 “Denne e-mail haster.”

4. そのレポートは重要です。

   Rapporten er vigtig.

   その

   den

   レポート

   rapport

   は

   markerer emnet

   重要

   vigtig

   です

   er

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på en bestemt eller allerede identificeret ting: her そのレポート, “den rapport”. Det er den attributive form i serien この “denne”, その “den dér/den” og あの “den dér ovre”. Formen その ændrer sig ikke efter rapportens grammatiske køn eller tal; japansk markerer ikke disse egenskaber på denne måde. レポート er et substantiv, der betyder “rapport”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et substantiv kan stå efter et demonstrativ som i そのレポート. は markerer emnet for udsagnet og udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med stavelsen ha. Mønstret XはYです kan genbruges som “X er Y” eller “hvad X angår, er det Y”. は er en partikel, ikke en del af substantivet レポート. 重要 betyder her “vigtig”. Det er et såkaldt na-adjektiv: foran et substantiv bruges 重要な, som i 重要な情報 — “vigtig information”. Som prædikat kan det stå som 重要です i høflig stil eller 重要だ i en mere almindelig, ikke-høflig stil. Det er 重要, der bærer betydningen “vigtig”; です er ikke en bøjning af substantivet. です er den høflige kopula i denne sætning og svarer her til “er”. Den står efter prædikatet i mønstret Yです. Den høflige kontrast er 重要です, mens den ikke-høflige form er 重要だ; dette ændrer stilniveauet, ikke den grundlæggende påstand. Samlet bygges sætningen op som そのレポートは + 重要 + です: “Hvad den rapport angår, er den vigtig.” Den naturlige danske oversættelse er derfor “Rapporten er vigtig.”

5. レポートの締め切りはいつですか。

   Hvornår er fristen for rapporten?

   レポート

   rapport

   締め切り

   frist

   いつですか

   hvornår er det?

   Uddybende forklaring

   レポート betyder her «rapport». Det er et låneord skrevet med katakana. Som selvstændigt navneord kan det bruges i mange mønstre, for eksempel: レポートを書きます。 — «Jeg skriver en rapport.» 締め切り betyder «frist» eller «deadline». Det er et navneord for det tidspunkt eller den frist, hvor noget skal være afleveret. I レポートの締め切り forbinder partiklen の de to navneord: レポート angiver, hvad fristen gælder, så udtrykket betyder «rapportens frist» eller mere naturligt «fristen for rapporten». 締め切り kan også bruges alene: 締め切りは金曜日です。 — «Fristen er fredag.» I いつですか spørger いつ «hvornår», mens ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です står efter いつ, fordi spørgsmålet søger et tidspunkt som svar. Et tilsvarende mønster er 会議はいつですか。 — «Hvornår er mødet?» いつ er et spørgsmål om tidspunkt; det er ikke det samme som どこ («hvor») eller だれ («hvem»). Hele strukturen er レポートの締め切りは + いつですか: «Hvad angår rapportens frist, hvornår er den?» På naturligt dansk bliver det «Hvornår er fristen for rapporten?» は markerer レポートの締め切り som emnet, og den høflige spørgeform beder om tidspunktet uden selv at angive, hvornår fristen er.

6. レポートは明日の午後が締め切りです。

   Rapporten skal være færdig i morgen eftermiddag.

   レポート

   rapport

   明日

   i morgen

   午後

   eftermiddag

   締め切り

   frist eller deadline

   Uddybende forklaring

   レポート betyder her “rapport”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som et navneord. Eksempel: レポートを書きます。 — “Jeg skriver en rapport.” 明日 betyder “i morgen”. I tidsudtrykket 明日の午後 forbindes det med 午後 gennem partiklen の: 明日 er det bestemmende led, og hele udtrykket betyder “i morgen eftermiddag”. 明日 ændres ikke efter grammatisk person eller tal. 午後 betyder “eftermiddag” eller mere præcist tiden efter middag. I 明日の午後 er 午後 det tidsrum, som bestemmes af 明日. Eksempel: 午後に会いましょう。 — “Lad os mødes om eftermiddagen.” 締め切り betyder “frist” eller “deadline”. Det er et navneord, ikke en bøjet form af et udsagnsord. Eksempel: 締め切りは金曜日です。 — “Fristen er fredag.” は efter レポート gør rapporten til samtalens tema. Mønstret AはBが締め切りです bruges til at sige, at B er fristen for A. Her gør が 明日の午後 til det led, der identificeres som fristen, og です afslutter udsagnet høfligt som “er”. Samlet betyder レポートは明日の午後が締め切りです。 “Rapporten har deadline i morgen eftermiddag.” I den faste danske oversættelse udtrykkes samme praktiske betydning som, at rapporten skal være færdig i morgen eftermiddag. Tidsudtrykket 明日の午後 står før 締め切りです, så dette tidsudtryk identificeres som rapportens frist.

7. それなら、まず急ぎのメールに返信してください。

   Så svar på den hastende e-mail først.

   それなら

   så; i så fald

   まず

   først

   急ぎの

   hastende

   メール

   e-mail

   返信してください

   svar venligst

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. Det er en overgang, der knytter udsagnet til noget, der allerede er sagt, og betyder omtrent “hvis det er sådan”. Mønstret それなら、[handling] kan genbruges, når man reagerer på den foregående information. まず betyder “først” og markerer det første trin i en rækkefølge. Det står her før den handling, der skal udføres først. Eksempel: まず確認してください。 — “Kontrollér det først.” 急ぎの beskriver noget, der haster: “hastende” eller “akut”. 急ぎ er her et navneord, som med の knyttes til メール og fungerer beskrivende: 急ぎのメール = “en hastende e-mail”. Den længere, almindelige form 急いでいる betyder “har travlt” eller “er i gang med at skynde sig”, men den er ikke den form, der står her. メール betyder “e-mail”. Det er et låneord, som kan bruges som navneord. I eksemplet メールを確認します。 betyder det “Jeg tjekker e-mailen”; partiklen を markerer her det, som handlingen retter sig mod. 返信してください er en høflig anmodning om “svar”. Den bygger på verbet 返信する “at svare på / besvare” og mønstret ～てください, som bruges til en høflig opfordring: 読んでください。 — “Læs venligst.” Formen してください skal ikke forstås som en almindelig nutidsbeskrivelse af talerens handling; i dette mønster beder den modtageren om at udføre handlingen. 返信する kan også bøjes i andre former, for eksempel 返信しました — “svarede / har svaret”. Samlet bliver strukturen それなら、まず [objekt] に 返信してください: “Så svar først på [objektet].” 急ぎのメールに angiver, hvilken e-mail svaret rettes til, まず placerer svaret først i rækkefølgen, og 返信してください gør det til en høflig anmodning. Hele udsagnet betyder derfor: “Så svar på den hastende e-mail først.”

8. その後、レポートに取り組みます。

   Derefter vil jeg arbejde på rapporten.

   その後

   derefter

   レポート

   rapport

   取り組みます

   arbejder på

   Uddybende forklaring

   その後 betyder her “derefter” eller “efter det”. その henviser til noget allerede nævnt eller forstået, mens 後 betyder “eftertid” eller “senere”. Sammen fungerer de som et tidsudtryk. Eksempel: その後、休みます。 — “Derefter holder jeg pause.” レポート er et låneord skrevet med katakana og betyder her “rapport”. Partiklen に efter ordet markerer det, som aktiviteten rettes mod: レポートに取り組む betyder at arbejde med eller tage fat på en rapport. Det er et andet mønster end fx レポートを書く — “skrive en rapport”, hvor を markerer det, der skrives. 取り組みます er den høflige ikke-fortidsform af 取り組む, “at tage fat på” eller “at arbejde målrettet med”. Formen 取り組む er grundformen, og 取り組みます bruges i høflig stil. Den ikke-fortidige form kan beskrive nutid eller fremtid; i denne sætning giver den den fremadrettede betydning “vil arbejde på”. Eksempel: 新しい課題に取り組みます。 — “Jeg vil tage fat på en ny opgave.” Sætningen bygges derfor sådan op: その後 (“derefter”) + レポートに (“med hensyn til rapporten”) + 取り組みます (“vil arbejde målrettet”). Det samlede udsagn er: “Derefter vil jeg arbejde på rapporten.” Det japanske subjekt er udeladt i selve sætningen; den faste oversættelse angiver her “jeg”.

9. そうすれば、ストレスをあまり感じなくなるはずです。

   Det burde hjælpe dig med at føle dig mindre stresset.

   そうすれば

   hvis du gør det / så

   ストレス

   stress

   あまり

   ikke særlig meget

   感じなくなる

   begynde at føle mindre / holde op med at føle

   はずです

   burde / forventes at

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis du gør det, så”. そう peger tilbage på en handling eller betingelse, som allerede er kendt i situationen, uden at sætningen selv gentager den. すれば er en betingelsesform af する: する → すれば. Et genanvendeligt mønster er Xすれば、Y = “hvis X, så Y”. ストレス er et navneord, lånt fra engelsk, og betyder “stress”. Det står som det, man føler, med objektmarkøren を i den fulde sætning. Eksempel: ストレスを感じます。 — “Jeg føler stress.” あまり betyder sammen med en negativ form “ikke særlig meget” eller “ikke så meget”. Det gør ikke alene verbet negativt; her får det sin betydning gennem 感じなくなる, som er negativ. Sammen bliver あまり感じなくなる derfor “komme til at føle det mindre” eller mere naturligt “føle sig mindre stresset”. Eksempel: あまり食べません。 — “Jeg spiser ikke særlig meget.” 感じなくなる bygger på verbet 感じる, “at føle” eller “at mærke”. Først dannes nægtelsen 感じない; derefter bliver den til 感じなくなる, bogstaveligt “blive sådan, at man ikke føler”. なくなる markerer altså en overgang eller forandring, ikke blot en almindelig nægtelse. I denne sætning, med あまり, handler forandringen om at føle stress mindre, ikke nødvendigvis om slet ikke at føle stress. Eksempel: 最近、疲れを感じなくなりました。 — “På det seneste mærker jeg ikke længere træthed.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion: “det burde være sådan” eller “det forventes at være sådan”. Det er ikke en opfordring eller en pligt, sådan som “du bør” undertiden kan være på dansk. Mønstret verbets almindelige form + はずです kan bruges om noget, taleren har grund til at forvente. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme / Det forventes, at han kommer.” Samlet forbinder そうすれば en forudgående handling eller betingelse med resultatet. ストレスを angiver stress som det, der føles, あまり感じなくなる beskriver en overgang til at føle det mindre, og はずです gør resultatet til en begrundet forventning. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis du gør det, burde det hjælpe dig med at føle dig mindre stresset.”