At bestille en tid på klinikken | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はせきが出て、今日は疲れています。

   Jeg hoster og føler mig træt i dag.

   私は

   jeg (som emne)

   せき

   hoste

   出て

   kommer ud

   今日

   i dag

   疲れています

   er træt

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og は markerer det, man taler om. Det er ikke nødvendigvis en stærk kontrast; den konkrete betydning er her, at taleren fortæller om sin egen tilstand. せき er substantivet “hoste”. Det står i hiragana i den faste sætning. Som et nyttigt mønster kan et kropsligt symptom beskrives med せきが出る: bogstaveligt “hoste kommer ud”, men naturligt “man hoster” eller “hosten opstår”. が markerer her det, der opstår eller forekommer. 出て er te-formen af verbet 出る, “komme ud” eller “opstå”. I denne sammenhæng betyder forbindelsen med せき ikke, at noget nødvendigvis fysisk kommer ud; せきが出る er den naturlige formulering for, at man hoster. Te-formen forbinder denne del med den følgende tilstand: “jeg hoster og …”. 今日 betyder “i dag”. I den fulde tekst følges det af は, så 今日は gør “i dag” til tidsmæssigt emne eller ramme: “hvad i dag angår”. Det betyder ikke i sig selv, at andre dage er anderledes; en sådan kontrast skal komme fra sammenhængen. 疲れています betyder “er træt”. Den bygger på 疲れる, “blive træt”. Formen 疲れています er høflig og beskriver her en aktuel tilstand, ikke blot selve overgangen til at blive træt. Endelsen ます gør udtrykket høfligt, mens ている-mønstret her viser den tilstand, der gælder nu. Eksempel: 今日は疲れています。 — “Jeg er træt i dag.” Samlet er strukturen 私は [symptom]が出て、今日は [aktuel tilstand]ています: “Jeg hoster, og i dag er jeg træt.” 出て forbinder symptomdelen med tilstandsdelen, mens 今日は angiver, at træthedstilstanden vurderes for i dag. Hele ytringen svarer derfor til: “Jeg hoster og føler mig træt i dag.”

2. クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです。

   Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.

   クリニック

   klinik

   電話して

   ringe og …

   予約

   reservation; aftale

   取った

   bestilte

   ほうがいいです

   det er bedst at …

   Uddybende forklaring

   クリニック betyder her «klinik». Det er et låneord skrevet med katakana. I クリニックに電話する markerer に den klinik, som opkaldet rettes til. Sammenlign med クリニックに行く, «gå til klinikken», hvor に markerer destinationen. 電話して er te-formen af 電話する, «ringe» eller «telefonere». Her forbinder te-formen opkaldet med den følgende handling: 電話して、予約を取ったほうがいいです betyder «det er bedst at ringe og bestille en tid». Te-formen kan også forbinde andre handlinger, for eksempel 電話して聞く, «ringe og spørge». 予約 betyder her «reservation» eller «aftalt tid». I 予約を取る er det det, handlingen retter sig mod, og を markerer dette. Den faste kombination 予約を取る betyder naturligt «bestille en tid». 取った er た-formen af 取る, «tage». I mønstret た-form + ほうがいい er formen en del af et råd; den siger ikke, at bestillingen allerede er sket. Her betyder 予約を取ったほうがいい «det er bedst at bestille en tid». Et eksempel er 早く寝たほうがいいです — «Du bør gå tidligt i seng.» ほうがいいです fuldender mønstret verbets た-form + ほうがいいです, som udtrykker et høfligt råd: «det er bedst at …» eller «du bør …». です bidrager til den høflige formulering. Samlet betyder クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです: «Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.» Den første handling forbindes med den næste gennem 電話して, og 〜たほうがいいです gør den samlede anbefaling høflig.

3. 電話するとき、何と言えばいいですか。

   Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?

   電話する

   ringe

   とき

   når; tidspunkt

   何

   hvad

   言えばいいですか

   skal jeg sige?

   Uddybende forklaring

   電話する betyder her «at ringe». Det er verbets ordbogsform; den høflige nutidsform er 電話します. Som genanvendeligt mønster kan man sætte et sted eller en institution foran, for eksempel 病院に電話する — «ringe til hospitalet». Her er det den handlende, der ringer, ikke den person eller institution, der modtager opkaldet. とき betyder «når» eller «på det tidspunkt, hvor». Efter en verbal ordbogsform danner det mønstret V-とき: 電話するとき betyder «når man ringer» eller i denne sammenhæng «når jeg ringer». Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; den danske oversættelse angiver her «jeg». 何 betyder «hvad» og spørger her efter det indhold, der skal siges. I 何と言う fungerer 何 som indholdet af det, man siger. Et eksempel er 何を食べますか。 — «Hvad spiser du?» Her står 何 med partiklen を, fordi det er det, man spiser. 言えばいいですか bygger på verbet 言う, «at sige». Formen 言えば er 言う i betingelsesformen -ば; いいですか spørger, om noget er godt eller passende. Sammen bliver V-ばいいですか et almindeligt mønster for «hvad bør jeg gøre?» eller «hvad skal jeg gøre?». I den fulde konstruktion 何と言えばいいですか bliver det specifikt «hvad skal jeg sige?», fordi 何と angiver indholdet af det, der skal siges. Et nyt eksempel er どうすればいいですか。 — «Hvad skal jeg gøre?» Sammen fungerer 電話するとき som tidsrammen «når jeg ringer». Derefter angiver 何 det ønskede indhold, と markerer dette indhold som det, der siges, og 言えばいいですか spørger, hvilken formulering der er passende. Hele ytringen betyder derfor: «Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?» Mønstret kan genbruges som 〜するとき、何と言えばいいですか。 — «Hvad skal jeg sige, når jeg gør 〜?»

4. 具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。

   Sig til dem, at du har det dårligt, og at du gerne vil se en læge.

   具合が悪くて

   have det dårligt

   医者

   læge

   診てもらいたい

   gerne ville blive tilset

   と伝えてください

   fortæl venligst, at …

   Uddybende forklaring

   具合が悪くて bygger på 具合が悪い, som her betyder, at man har det dårligt eller ikke føler sig rask. 悪い er grundformen i en i-adjektivisk beskrivelse; 悪くて er て-formen, der forbinder denne beskrivelse med det næste, ofte med betydningen “og” eller “fordi”. Eksempel: 熱があって、具合が悪い。 — “Jeg har feber og har det dårligt.” 医者 betyder “læge”. I 医者に診てもらう markerer に den person, som man får hjælp eller behandling fra. 医者に betyder derfor ikke alene “til lægen” i denne sammenhæng; det indgår i konstruktionen med at blive undersøgt af en læge. 診てもらいたい betyder her, at taleren gerne vil undersøges eller tilses af en læge. 診る er den medicinske grundform “undersøge/tilse”; 診てもらう betyder bogstaveligt, at man får nogen til at udføre denne handling for sig. たい føjes til verbets stamme for at udtrykke talerens ønske: 診てもらう → 診てもらいたい. Eksempel: 病院で診てもらいたいです。 — “Jeg vil gerne undersøges på hospitalet.” と伝えてください er en høflig anmodning om at videregive det foregående som et budskab. と markerer indholdet af det, der skal siges eller viderebringes, og 伝える betyder “videregive” eller “fortælle”. ください gør anmodningen høflig. Mønstret …と伝えてください kan genbruges som “fortæl venligst, at …”. Samlet forbinder 具合が悪くて den dårlige helbredstilstand med ønsket 医者に診てもらいたい. Hele 具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。 betyder derfor: “Sig til dem, at du har det dårligt, og at du gerne vil se en læge.” I den japanske formulering er “du” og modtageren af beskeden ikke udtrykt med særskilte pronomen; de forstås ud fra situationen. Konstruktionen er høflig og egner sig til at bede en anden om at viderebringe ens behov.

5. 空いている時間も聞きたいです。

   Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.

   空いている

   ledig

   時間

   tid

   も

   også

   聞きたい

   vil spørge

   Uddybende forklaring

   空いている betyder her, at noget er ledigt eller ikke optaget. Det er formen 空く + ている: 空く betyder at blive ledig eller åbne sig, mens 空いている beskriver den aktuelle tilstand, altså “er ledig”. I denne sætning beskriver det 時間, så betydningen bliver “tidspunkter, der er ledige”. Eksempel: 空いている席があります。 — “Der er en ledig plads.” Her er 空いている ikke en form af 空ける “at gøre ledig”, men af 空く. 時間 er et substantiv, der grundlæggende betyder “tid”. I kombinationen 空いている時間 forstås det i denne sammenhæng som ledige tidspunkter eller tider, der kan bookes. Eksempel: 時間を確認します。 — “Jeg tjekker tiden.” も markerer, at det, der står foran partiklen, føjes til noget andet: “også” eller “ligeledes”. Her føjes spørgsmålet om ledige tider til det allerede nævnte ønske om at få hjælp til en lægeaftale. Eksempel: 名前も聞きます。 — “Jeg spørger også om navnet.” 聞きたい betyder her “vil spørge”. Formen bygger på verbet 聞く “at spørge” i denne brug: stammen 聞き- får -たい, som udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen. 聞く kan i andre sammenhænge også betyde “at høre” eller “at lytte”, men den faste oversættelse og sammenhængen viser her betydningen “spørge”. Eksempel: 住所を聞きたいです。 — “Jeg vil gerne spørge om adressen.” です efter 聞きたい gør udsagnet høfligt. Mønstret verbets stamme + たいです kan genbruges om et høfligt udtrykt ønske, for eksempel 見たいです — “jeg vil gerne se det”. Samlet består 空いている時間も af “de ledige tider også”, og 聞きたいです af “jeg vil gerne spørge”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.”

6. そうすれば、あなたに合う予約を見つけてもらえます。

   Det hjælper dem med at finde en tid, der passer dig.

   そうすれば

   hvis man gør det sådan, så

   あなたに合う

   som passer til dig

   予約

   reservation eller aftale

   見つけてもらえます

   kan få hjælp til at finde

   Uddybende forklaring

   そうすれば kombinerer そう (“sådan/det”) med すれば, den betingede form af する (“gøre”). Udtrykket betyder her “hvis man gør det sådan, så …”. そう peger på noget, der allerede er nævnt eller forstået, og forbinder det med resultatet i resten af sætningen. あなたに合う betyder “som passer til dig”. 合う er grundformen i ikke-fortidsform og beskriver 予約 lige efter: “en aftale, der passer dig”. I dette mønster markeres den person, noget passer til, med に: 私に合う = “som passer mig”. Det modsatte kan udtrykkes med 合わない = “som ikke passer”. 予約 er et navneord for en reservation eller aftale. Her handler det om en aftale eller tid, som kan findes og passe til personen. Et nyttigt mønster er 予約をする (“lave en reservation”) eller 予約を取る (“skaffe en reservation”); her er ordet i stedet det, der bliver fundet. 見つけてもらえます bygger på 見つける (“finde”) i forbindelsesformen 見つけて plus もらえます. Konstruktionen V-てもらう viser, at nogen får den fordel eller hjælp, at en anden udfører handlingen. もらえます er den høflige potentialis af もらう, så den samlede betydning er her “kan få hjælp til at finde”. Den, der udfører selve det at finde, er ikke nævnt i den japanske sætning; den faste danske oversættelse angiver, at det er dem, der får denne hjælp. Samlet bliver betydningen: “Det hjælper dem med at finde en tid, der passer dig.” Den betingede indledning knytter den omtalte fremgangsmåde til resultatet, あなたに合う beskriver hvilken aftale der findes, og 見つけてもらえます viser, at de får hjælp af en anden til at finde den.

7. 私は今、クリニックに電話します。

   Jeg ringer til klinikken nu.

   私は

   jeg

   今

   nu

   クリニック

   klinik

   電話します

   ringer

   Uddybende forklaring

   「私は」 består af 私 (jeg) og は, som markerer samtaleemnet. 私 er den almindelige neutrale form for “jeg”; den ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. は udtales wa her, selv om tegnet normalt forbindes med ha. Et eksempel er 私は学生です。— “Jeg er studerende.” 「今」 betyder “nu” i denne sætning og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå før verbet som et tidsadverbium, som i 今、始めます。— “Jeg begynder nu.” 「クリニック」 er et låneord skrevet med katakana og betyder “klinik”. Katakana bruges ofte til nyere eller fremmedsprogede lånord. 「クリニックに」 betyder her “til klinikken”: に markerer det sted eller mål, som telefonkontakten er rettet mod. Det er ikke selve ordet クリニック, der viser denne relation; に gør det. 「電話します」 betyder her “ringer”. 電話 er substantivet “telefonopkald/telefon”, og します er den høflige form af する, “gøre”. Sammen danner 電話する et almindeligt verbum: “ringe (til nogen)”. Den høflige ikke-fortidsform 電話します kan bruges om en handling, der sker nu eller lige straks; den kan også i andre sammenhænge udtrykke en plan. Den mere uformelle form er 電話する. Et eksempel er 病院に電話します。— “Jeg ringer til hospitalet.” Hele sætningen bygges således op: 私は markerer “jeg” som emne, 今 angiver tidspunktet, クリニックに angiver målet for opkaldet, og 電話します angiver den høfligt formulerede handling. Samlet betyder 私は今、クリニックに電話します。 “Jeg ringer til klinikken nu.”

8. 症状を書いておいてください。そうすれば、はっきり説明できます。

   Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.

   症状

   symptomer

   書いておいてください

   skriv det ned, tak

   そうすれば

   så; hvis du gør det

   はっきり

   tydeligt

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   症状 betyder her “symptomer”. Det er et substantiv; i sætningen står det som det, der skrives ned. Med partiklen を markeres det som handlingens direkte objekt: 症状を書く = “skrive symptomerne”. Et kort eksempel: 症状を伝えます。 = “Jeg fortæller symptomerne.” 書いておいてください bygger på verbet 書く (“skrive”). 書いて er te-formen, som her forbindes med おく; ～ておく betyder at gøre noget på forhånd eller med et bestemt senere formål. I denne sammenhæng betyder 書いておいてください derfor “skriv det ned på forhånd”, formuleret som en høflig anmodning. ください gør anmodningen høflig; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: 名前を書いておいてください。 = “Skriv venligst navnet ned på forhånd.” そうすれば betyder “hvis du gør det, så …” eller “så vil …”. そう peger tilbage på den netop nævnte handling, og すれば er en betingelsesform af する. Konstruktionen forbinder betingelsen med resultatet i den næste del. Her er betingelsen, at symptomerne bliver skrevet ned. はっきり er et adverbium, der beskriver måden at forklare på: “tydeligt” eller “klart”. Det modificerer 説明できます, ikke 症状. Eksempel: はっきり話してください。 = “Tal venligst tydeligt.” 説明できます bygger på 説明する (“forklare”). できます er den høflige nutidsform af できる og udtrykker mulighed eller evne: “kan forklare”. I denne sætning er den understøttede betydning “du kan forklare dem”, hvor “dem” henviser til symptomerne i den faste oversættelse. Den, der forklarer, og det, der forklares, kan ofte udelades på japansk, når de forstås af sammenhængen. Samlet bliver strukturen: 症状を (“symptomerne” som objekt) + 書いておいてください (“skriv dem ned på forhånd, tak”) ; そうすれば (“så, hvis du gør det”) + はっきり説明できます (“kan du forklare dem tydeligt”). Hele ytringen betyder dermed: “Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.”