Mærkning af mad i et fælles køleskab | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このスープを共有の冷蔵庫に入れてもいいですか。

   Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?

   この

   denne

   スープ

   suppe

   共有の

   fælles

   冷蔵庫

   køleskab

   入れて

   sætte i

   てもいいですか

   er det tilladt?

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” om noget, der præsenteres som nært eller relevant for taleren. Her danner このスープ nominalfrasen “denne suppe”; この bøjes ikke efter køn eller tal. Eksempel: この本を読みます。 — “Jeg læser denne bog.” スープ er substantivet “suppe”. Japanske substantiver har normalt ikke en obligatorisk entals- eller flertalsform, så スープ kan forstås som suppe i ental her, fordi den danske oversættelse angiver det. 共有の betyder “fælles” eller “delt”. 共有 er et substantiv med betydningen “deling/fælles brug”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 共有の冷蔵庫 betyder “det fælles køleskab”. Det er 共有, ikke 冷蔵庫, der giver betydningen “fælles”. Eksempel: 共有の机を使います。 — “Jeg bruger det fælles skrivebord.” 冷蔵庫 betyder “køleskab”. I 共有の冷蔵庫 er det hovedsubstantivet, mens 共有の beskriver, hvilket køleskab der menes. 入れて er te-formen af det transitive verbum 入れる, “at sætte eller lægge noget ind”. Te-formen forbinder her verbet med den efterfølgende tilladelsesstruktur. 入れる tager typisk en genstand som direkte objekt, her このスープを; derfor er suppen det, der sættes ind. Eksempel: 牛乳を冷蔵庫に入れます。 — “Jeg sætter mælken i køleskabet.” Den intransitive form 入る betyder derimod “gå ind” eller “komme ind” uden at være den form, der bruges til at sætte en genstand ind. てもいいですか er en høflig måde at spørge om tilladelse på: “må jeg ...?” eller “er det i orden, at jeg ...?” Mønstret kan gengives som verbets te-form + もいいですか. Det er hele mønstret, ikke kun いい, der giver tilladelsesbetydningen. Eksempel: ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” Sætningen bygges således op: このスープを markerer “denne suppe” som det, handlingen retter sig mod; 共有の冷蔵庫に markerer destinationen, “i det fælles køleskab”; og 入れてもいいですか spørger høfligt, om taleren må sætte den der. Hele betydningen er derfor: “Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?”

2. そこに置く前に、容器にラベルを付けてください。

   Sæt en etiket på beholderen, før du stiller den der.

   そこに

   der

   置く

   stille eller placere

   前に

   før

   容器

   beholder

   ラベル

   etiket

   付けてください

   sæt venligst på / mærk venligst

   Uddybende forklaring

   そこに betyder her “der”. そこ henviser til et sted, og に markerer stedet, hvor noget placeres. Sammen med 置く angiver det altså placeringen af det, der skal stilles der. 置く betyder “at stille” eller “at placere”. Det er verbets grundform. I mønstret 置く前に står grundformen foran 前に og betyder “før man stiller/placerer …”. Eksempel: ここに置く betyder “at stille noget her”. 前に betyder “før”. Når det følger et verbum i grundform, angiver det, at verbets handling kommer senere: 食べる前に betyder “før man spiser”. Her betyder 置く前に “før man stiller den der”. 容器 betyder “beholder”. Det er et selvstændigt navneord. I 容器に markerer に den beholder, som etiketten sættes på. Eksempel: 箱に名前を書く betyder “at skrive et navn på kassen”. ラベル betyder “etiket”. Det er et låneord skrevet med katakana. I ラベルを付ける markerer を etiketten som det, man sætter på noget. 付ける betyder her “at sætte på” eller “at påføre”. 付けてください er en høflig anmodning. 付けて er て-formen af 付ける, og ください efter en て-form danner mønstret Vてください, “vær venlig at V”. Eksempel: 書いてください betyder “skriv venligst”. Samlet betyder そこに置く前に “før du stiller den der”. 容器にラベルを付けてください betyder “sæt venligst en etiket på beholderen”. Hele ytringen betyder derfor: “Sæt en etiket på beholderen, før du stiller den der.”

3. 日付も書いたほうがいいですか。

   Skal jeg også skrive datoen på den?

   日付

   dato

   も

   også

   書いたほうがいいですか

   bør jeg skrive det?

   Uddybende forklaring

   日付 betyder her “dato” og er et navneord. I andre sammenhænge kan det bruges om en kalenderdato eller den dato, noget er dateret med. Eksempel: 日付を書く betyder “at skrive datoen”. も føjes til 日付 og betyder “også” eller “desuden”. Her markerer det datoen som noget, der eventuelt skal skrives ud over det, der allerede er tale om. I denne brug står も på den plads, hvor et objektmarkør-led ellers kunne stå: 日付も書く betyder “også skrive datoen”. 書いたほうがいいですか er et høfligt spørgsmål om, hvorvidt det vil være bedst eller tilrådeligt at skrive. 書いた er datidsformen af 書く (“skrive”), men i mønstret Vたほうがいい bruges den ikke her til at placere handlingen i fortiden. Mønstret betyder “det er bedre at V” eller “bør man V”. Spørgeformen Vたほうがいいですか spørger derfor, om man bør gøre det. Eksempel: 早く寝たほうがいいです。 betyder “Du bør gå tidligt i seng.” I den faste oversættelse er den underforståede aktør “jeg”: spørgsmålet er, om jeg også bør skrive datoen. Japansk udelader ofte et subjekt, når situationen gør det forståeligt; 書いた viser ikke i sig selv personen “jeg”. Samlet består ytringen af 日付 (“dato”) + も (“også”) og det høflige rådsspørgsmål 書いたほうがいいですか (“bør jeg skrive?”). Hele betydningen er: “Skal jeg også skrive datoen på den?”

4. そうすると、みんな、それが冷蔵庫に入ってからどのくらい経ったか分かります。

   Det hjælper folk med at vide, hvor længe den har stået derinde.

   そうすると

   så; dermed

   みんな

   alle

   それが

   den/det

   冷蔵庫

   køleskab

   入ってから

   efter at være kommet ind

   どのくらい

   hvor længe

   経った

   er gået

   分かります

   ved

   Uddybende forklaring

   そうすると betyder her omtrent “så” eller “dermed” og forbinder det, der følger, med det foregående resultat. Mønstret そうすると、… kan bruges til “så vil …” eller “så kan man …” uden at være en del af selve tidsudtrykket. みんな betyder “alle” eller, i denne sammenhæng, “folk” som den gruppe, der får denne viden. Det er et almindeligt ord for alle i den relevante gruppe; det behøver ikke betyde enhver person uden undtagelse i verden. それが er それ “den/det” med partikelmarkeringen が, som markerer det som subjekt for den følgende beskrivelse. Her identificerer den faste oversættelse det som den pågældende mad/genstand. それ kan bruges om noget, der allerede er kendt i samtalen; が viser, hvilken ting der har den relevante tidsrelation. 冷蔵庫 betyder “køleskab”. I den fulde sætning står det med に efter sig: 冷蔵庫に, “ind i/i køleskabet”. に angiver her destinationen eller placeringen, som noget kommer ind i. Et genanvendeligt mønster er sted + に入る, “gå/komme ind i et sted”. 入ってから kommer af verbet 入る, “gå ind/komme ind”. Formen 入って er en forbindelsesform, og から betyder her “efter at”. Sammen betyder 入ってから “efter at den er kommet ind”. I japansk kan V-てから bruges om en handling, der sker efter en anden handling: 食べてから寝ます betyder “jeg sover efter at have spist”. Den observerede form siger ikke alene, hvem der udfører handlingen; her følger forståelsen af den kendte genstand af den faste oversættelse og sammenhængen. どのくらい spørger om omfang eller varighed, her “hvor længe”. Det kan også bruges om mængde eller grad, når sammenhængen handler om noget andet end tid. I mønstret どのくらい経ちましたか spørger man “hvor lang tid er der gået?”. 経った er datidsformen af 経つ, “gå (om tid)” eller “forløbe”. 経つ → 経った er en fortidsform; her beskriver den den tid, der er gået siden genstanden kom ind i køleskabet. Det er ikke verbet 過ぎる, selv om begge kan forbindes med, at tid går: 三日経った betyder “der er gået tre dage”. 分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, “forstå” eller “vide/kunne se”. Her betyder det, at folk kan vide, hvor lang tid der er gået. Den høflige form har endelsen -ます; fortidsformen er 分かりました, “forstod/har forstået”. I mønstret …か分かります fungerer …か som det indirekte spørgsmål “om/hvorvidt …” eller “hvad/hvor …”. Samlet bygges sætningen sådan op: そうすると “så” + みんな “folk” + それが冷蔵庫に入ってから “siden den kom ind i køleskabet” + どのくらい経ったか “hvor lang tid der er gået” + 分かります “kan vide”. Den samlede betydning er derfor: “Så kan folk vide, hvor længe den har stået derinde.”

5. 自分の食べ物はどの棚に置けばいいですか。

   Hvilken hylde er til personlig mad?

   自分の

   personlig/egen

   食べ物

   mad

   どの

   hvilken

   棚

   hylde

   置けばいいですか

   skal det placeres?

   Uddybende forklaring

   自分の betyder her “ens egen” eller “personlig”. 自分 kan bruges om den relevante persons eller gruppes eget perspektiv, mens の forbinder det med det følgende navneord. Her beskriver det 食べ物, så udtrykket handler om personlig mad. Det siger ikke i sig selv, hvem ejeren er. 食べ物 er navneordet “mad” eller “spiselige ting”. Det kan genbruges som et almindeligt navneord, for eksempel: 食べ物を買います。 — “Jeg køber mad.” どの betyder “hvilken” foran et navneord. Det står derfor i どの棚 foran 棚. Den selvstændige form “hvilken én?” er normalt どれ, ikke どの alene. 棚 betyder “hylde”. I どの棚 spørges der om, hvilken hylde der er tale om. Eksempel: その棚を使います。 — “Jeg bruger den hylde.” 置けばいいですか er en høflig måde at spørge “hvor skal jeg placere det?” på. Grundformen er 置く “at placere/sætte”, og 置けば er dens betingelsesform. Sammen med いい “godt/okay” danner den mønsteret V-えばいいですか, som spørger, hvilken handling der er passende: “er det okay, hvis jeg gør V?” ですか gør spørgsmålet høfligt. I denne sætning er det den underforståede mad, der skal placeres. Samlet er 自分の食べ物 “personlig mad”, どの棚に “på hvilken hylde”, og 置けばいいですか “skal jeg placere den?”. Partiklen に markerer stedet eller målet for placeringen, mens は gør den personlige mad til sætningens emne. Hele ytringen betyder derfor: “Hvilken hylde skal jeg placere min/personlige mad på?”

6. 一番上の棚を使って、共有の物とは離して置いてください。

   Brug den øverste hylde, væk fra de fælles ting.

   一番上の

   øverste

   棚

   hylde

   使って

   brug og …

   共有の物

   fælles ting

   離して

   hold adskilt

   置いてください

   vær venlig at stille

   Uddybende forklaring

   一番上の beskriver placeringen af 棚: 上 betyder “øverst/top”, og 一番 gør betydningen “øverst” eller “allerøverst”. の forbinder dette beskrivende led med navneordet bagefter. Mønstret 一番 + positionsudtryk + の + navneord kan for eksempel ses i 一番下の段 — “det nederste trin/fag”. Dette er forskelligt fra et mønster som 一番大きい箱 — “den største kasse”, hvor et i-adjektiv står direkte foran navneordet uden の. 棚 betyder “hylde”. Det er navneordet, der angiver, hvad der skal bruges. Sammen bliver 一番上の棚 derfor “den øverste hylde”. 使って er te-formen af verbet 使う (“at bruge”). Her indgår te-formen i en instruktion og forbinder brugen af hylden med den følgende handling: “brug den … og …”. Te-formen kan også forbinde to handlinger, for eksempel ドアを開けて入る — “åbne døren og gå ind”. 共有の物 betyder “fælles ting”. 共有 betyder, at noget deles, og の gør det til en beskrivelse af 物, “ting”. 物 er et generelt navneord for en ting eller genstand. 離して er te-formen af det transitive verbum 離す, “at adskille” eller “holde noget væk”. I 共有の物とは離して angiver と det, som noget holdes adskilt fra, mens は fremhæver dette som sammenligningspunkt: “adskilt fra de fælles ting”. Det er altså en instruktion om at placere noget separat fra dem. 置いてください består af te-formen 置いて af 置く (“at stille/lægge/placere”) og ください, som gør konstruktionen til en høflig anmodning. Mønstret -てください betyder “vær venlig at …” eller “gør venligst …”. Her ligger den høflige anmodning i hele 置いてください, ikke kun i 置いて. Hele strukturen er 一番上の棚を使って、共有の物とは離して置いてください: 一番上の棚を使って angiver, hvilken hylde der skal bruges, 共有の物とは離して angiver, at placeringen skal være adskilt fra de fælles ting, og 置いてください afslutter med den høflige anmodning om at stille eller lægge noget der. Den samlede betydning er: “Brug den øverste hylde, og stil det væk fra de fælles ting.”

7. そこに置いて、近いうちに家に持って帰ります。

   Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.

   そこに

   der

   置いて

   sæt/læg

   近いうちに

   snart; inden længe

   家

   hus; hjem

   持って帰ります

   tager med hjem

   Uddybende forklaring

   そこに betyder her “derhen/der”. そこ er et stedord for et sted, og に markerer stedet, hvor noget placeres. Det konkrete sted er ikke nærmere identificeret i denne sætning. 置いて kommer af verbet 置く (“at sætte/lægge; placere”). Formen 置いて er te-formen. Her forbinder den placeringen med den næste handling: “sæt/læg den der, og …”. Det udeladte objekt forstås i den faste oversættelse som “den”; japansk udelader ofte et objekt, når det kan forstås af sammenhængen. Eksempel: ここに置いてください。 — “Sæt/læg den her, tak.” 近いうちに betyder “snart” eller “inden længe”. 近い betyder grundlæggende “nær”; i dette tidsudtryk handler nærheden om tid, ikke fysisk afstand. うち gør udtrykket til en periode eller et tidsrum, og に markerer dette som tidspunkt/tidsramme. 家 betyder “hus” og kan i denne sammenhæng forstås som “hjem”. I 家に markerer に destinationen: “til hjemmet”. Det er 家, ikke に, der bærer betydningen “hus/hjem”. 持って帰ります er den høflige ikke-fortidsform af udtrykket 持って帰る, “at tage noget med tilbage/hjem”. 持って er te-formen af 持つ (“at holde; have med; tage”), og 帰ります er den høflige form af 帰る (“at vende tilbage/gå hjem”). Sammen betyder de her “tager den med hjem”. Eksempel: 本を持って帰ります。 — “Jeg tager bogen med hjem.” I hele sætningen forbindes handlingerne sådan: først placeres den på det sted, der er angivet med そこに; derefter tager taleren den snart med hjem. Den høflige form 帰ります giver udsagnet en høflig, neutral stil.

8. そうすれば、冷蔵庫が古い食べ物でいっぱいになりません。

   På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.

   そうすれば

   på den måde

   冷蔵庫

   køleskab

   古い

   gammel

   食べ物

   mad

   いっぱい

   fuld

   なりません

   bliver ikke

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “på den måde”. そう henviser til den handling eller fremgangsmåde, der allerede er nævnt, og すれば er den betingede form af する: “hvis man gør det / når man gør det”. Mønstret [handling] + ば kan bruges til en betingelse eller til et forventet resultat. Eksempel: 毎日練習すれば、上手になります。 — “Hvis man øver sig hver dag, bliver man dygtig.” 冷蔵庫 er substantivet “køleskab”. Det fungerer her som subjekt for den tilstand, der beskrives. Eksempel: 冷蔵庫を掃除します。 — “Jeg gør køleskabet rent.” 古い betyder her “gammel” og beskriver 食べ物. Det er et i-adjektiv; grundformen er 古い, og den står i attributiv position foran substantivet: 古い食べ物 — “gammel mad”. Den nyttige modsætning er 新しい — “ny”. Eksempel: 古い本 betyder “en gammel bog”. 食べ物 er substantivet “mad”, altså noget man kan spise. Det betegner ikke selve måltidet eller det at spise; 食事 bruges ofte om “et måltid” eller “det at spise”. Eksempel: 食べ物を買います。 — “Jeg køber mad.” いっぱい angiver her tilstanden “fuld”. Sammen med なる danner det いっぱいになる, “blive fuld”. I andre sammenhænge kan いっぱい også betyde “meget” eller “én fuld portion”, men her er betydningen den rumlige tilstand. Eksempel: 箱がいっぱいです。 — “Kassen er fuld.” なりません er den høflige negative form af なる, “blive”: grundform なる, negativ høflig form なりません. Den siger derfor, at en ændring til den nævnte tilstand ikke sker. Det er ikke blot det samme som ありません (“er ikke”); なりません fremhæver, at noget ikke bliver sådan. Eksempel: 寒くなりません。 — “Det bliver ikke koldt.” Samlet beskriver 冷蔵庫が køleskabet som det, der ville ændre tilstand, 古い食べ物で gammel mad som det, køleskabet fyldes med, og いっぱいになりません at det ikke bliver fuldt. そうすれば knytter dette resultat til den forudgående fremgangsmåde: “På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.” Den høflige form なりません giver udsagnet en neutral, høflig stil.