Rolig snak med naboen om høj musik | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ここ最近、隣の音楽で何晩も眠れませんでした。

   Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.

   ここ最近

   på det seneste

   隣

   naboen / ved siden af

   音楽

   musik

   何晩も

   flere nætter

   眠れませんでした

   kunne ikke sove

   Uddybende forklaring

   ここ最近 betyder her “på det seneste”. Det er et tidsudtryk, som placerer situationen i den nyere periode frem til nu. Et nyttigt mønster er 最近、… = “på det seneste …”. ここ最近 er en fast kombination, der også betyder “på det seneste”. 隣 betyder her “hos naboen” eller mere bogstaveligt “ved siden af”. Ordet kan bruges som navneord og beskriver noget, der ligger eller befinder sig ved siden af. I 隣の音楽 forbinder partiklen の dette ord med 音楽: musikken kommer fra stedet ved siden af. Den faste oversættelse identificerer dette som naboens musik. 音楽 betyder “musik”. I denne sætning er det det, der forbindes med stedet ved siden af gennem 隣の. Eksempel: 音楽を聞きます。 — “Jeg lytter til musik.” 何晩も betyder “flere nætter” eller “nat efter nat”. 何晩 angiver et ubestemt antal nætter, mens も her fremhæver omfanget; det betyder ikke nødvendigvis “også”. Mønstret 何日も kan på samme måde betyde “i mange dage”, uden at antallet bliver angivet præcist. 眠れませんでした betyder “kunne ikke sove”. Grundformen er 眠れる, “kunne sove”, som er potentialisformen af 眠る, “sove”. Den høflige negative datidsform dannes her som 眠れませんでした: 眠れ + ませんでした. Den beskriver altså manglende mulighed for at sove i den omtalte periode; den er ikke blot en neutral datidsform af “sove”. Eksempel: 昨夜は眠れませんでした。 — “Jeg kunne ikke sove i går aftes.” I hele ytringen er ここ最近 tidsrammen. 隣の音楽で angiver musikken fra naboens side som årsagen eller omstændigheden, og 何晩も眠れませんでした siger, at taleren ikke kunne sove i flere nætter. Samlet betyder sætningen: “Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.”

2. では、もっと大きな問題になる前に、隣の人と話したほうがいいです。

   Så bør vi tale med naboen, før det bliver en større konflikt.

   では

   så

   もっと大きな

   større

   問題

   problem

   になる

   blive

   前に

   før

   隣の人

   naboen

   話したほうがいいです

   bør tale

   Uddybende forklaring

   では står først som et overgangsudtryk: her omtrent “så” eller “nå, så”. Det forbinder udsagnet med den foregående situation og er ikke en del af betydningen “større problem”. もっと大きな betyder her “et større”. もっと gør sammenligningen stærkere (“mere/større”), mens 大きな er den attributive form, der står foran et navneord. Det er 大きな, ikke 問題, der beskriver størrelsen. En nyttig kontrast er 大きい i en selvstændig beskrivelse og 大きな foran et navneord; fx 大きい問題 og 大きな問題 kan begge betyde “et stort problem”, men de har forskellig grammatisk placering. 問題 er “problem”. Sammen med になる betyder det ikke blot “blive” i almindelig forstand, men “blive et problem” eller “udvikle sig til et problem”. になる er formen af なる efter 問題: なる betyder “blive”, og 問題になる er et genanvendeligt mønster for “blive et problem”. Her bruges den ikke-fortidige form, fordi udviklingen fremstilles som noget, der endnu kan ske. 前に betyder “før”. 前 er “før/tidligere” eller “foran”, og に markerer her det tidspunkt eller den situation, som noget skal ske før. Mønstret Aになる前に、B betyder “før A bliver til ..., B”. I denne sætning kommer 問題になる前に før det råd, der skal følges: man bør tale med personen, inden situationen udvikler sig til et større problem. 隣の人 betyder her “naboen”, mere bogstaveligt “personen ved siden af”. 隣 angiver noget, der er ved siden af eller nabo til noget, の forbinder denne relation med 人 (“person”), og 人 er det selvstændige navneord “person”. Den faste oversættelse identificerer personen som naboen i denne sammenhæng. Som mønster kan Xの人 bruges om “personen fra/ved X”, men den præcise relation afhænger af X. 話したほうがいいです udtrykker et råd: “bør tale” eller bogstaveligt “det er bedre at tale”. 話した er fortidsformen af 話す (“tale”), men i mønstret V-たほうがいい markerer den den anbefalede handling, ikke nødvendigvis noget, der allerede er sket. ほう betyder her “den bedre mulighed/side”, og いいです gør rådet høfligt. Eksempel: 早く寝たほうがいいです。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Samlet er strukturen では、[større problem bliver] 前に、[nogen]と話したほうがいいです: “Så bør vi tale med naboen, før det bliver en større konflikt.” と efter 隣の人 markerer samtalepartneren, selv om dette korte led ikke er udvalgt som en separat phrase-entry. Det japanske subjekt er udeladt; den faste danske oversættelse gengiver den anbefalede handling med “vi”.

3. 大げさに聞こえたくありません。隣の人は、音が大きいことに気づいていないかもしれません。

   Jeg vil ikke lyde dramatisk, for naboen er måske ikke klar over, at musikken er høj.

   大げさに

   dramatisk

   聞こえたくありません

   vil ikke lyde

   隣の人

   naboen

   音

   lyd

   大きい

   høj

   気づいていない

   er ikke klar over

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   大げさに betyder her “dramatisk” eller “overdrevet”. Det er adverbialformen af na-adjektivet 大げさだ: 大げさな話 = “en dramatisk/overdrevet historie”, mens 大げさに言う = “sige det dramatisk/overdrevet”. Endelsen に gør beskrivelsen egnet til at beskrive en handling eller måde. 聞こえたくありません bygger på 聞こえる, “lyde” eller “kunne høres”, ikke på 聞く, “lytte til/høre noget”. 聞こえたい betyder “ville lyde/blive hørt”, og den negative ønskekonstruktion 聞こえたくない betyder “vil ikke lyde/blive hørt”; ありません er den høflige negative form i den faste sætning. Her handler det om, hvordan taleren ikke ønsker at lyde: 大げさに聞こえたくありません = “jeg vil ikke lyde dramatisk”. 隣の人 betyder “personen ved siden af” og bruges her om naboen. 隣 betyder “ved siden af/nabo-”, 人 betyder “person”, og の forbinder dem: “personen, der er ved siden af”. Den konkrete danske oversættelse identificerer personen som naboen. 音 betyder “lyd” eller “støj”. I denne sætning er det den lyd, som naboen eventuelt ikke er klar over. Eksempel: 音が聞こえます。 = “Jeg kan høre en lyd.” 大きい betyder grundlæggende “stor”, men om 音 beskriver det lydstyrke og betyder derfor “høj”. Formen er et i-adjektiv; den ændres ikke her, fordi 音 er ental eller flertal, og den bærer heller ikke grammatisk køn. Eksempel: 音が大きいです。 = “Lyden er høj.” 気づいていない betyder “er ikke klar over” eller “har ikke lagt mærke til”. Grundverbet er 気づく, “lægge mærke til/blive klar over”. 気づいている beskriver den tilstand at være blevet klar over noget, mens 気づいていない er den negative form: denne tilstand er ikke til stede. I 音が大きいことに気づいていない nominaliserer こと udsagnet “lyden er høj”, og に markerer det, man bliver klar over: “ikke klar over, at lyden er høj”. かもしれません betyder “måske” eller “kan være”. Den sættes efter en almindelig form og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til en sikker påstand. Her følger den den negative tilstandsform 気づいていない, så betydningen er “måske er [personen] ikke klar over det”. Den høflige afslutning er ません; konstruktionen kan i mindre høflig stil være かもしれない. Samlet er strukturen 大げさに + 聞こえたくありません: “jeg vil ikke lyde dramatisk”. Derefter kommer 隣の人は som emnemarkering for naboen, og 音が大きいことに気づいていないかもしれません som en mulighed: naboen er måske ikke klar over, at lyden er høj. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg vil ikke lyde dramatisk, for naboen er måske ikke klar over, at lyden er høj.”

4. まず、壁が薄くて、早く寝る必要があると伝えてください。

   Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.

   まず

   først

   壁

   væg

   薄くて

   tynd og …

   早く

   tidligt

   寝る

   sove

   必要がある

   være nødvendigt

   伝えてください

   sig venligst

   Uddybende forklaring

   まず betyder “først” og markerer, at dette er det første punkt eller den første handling. Det er et adverbium og står her først i ytringen. 壁 betyder “væg”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i denne form, så 壁 kan efter sammenhængen svare til “en væg” eller “vægge”; i den faste oversættelse er betydningen “væggene”. 薄くて er formen 薄い (“tynd”) med て-endelsen. Her beskriver 薄い væggene, og 薄くて forbinder denne beskrivelse med den følgende del: “er tynde, og …”. て-formen kan også forbinde beskrivelser med en årsagsnuance i andre sammenhænge, men her er den sikre funktion at forbinde indholdet i det, der skal siges. 早く er adverbiumsformen af 早い (“tidlig” eller “hurtig”). I denne sætning betyder den “tidligt” og lægger sig til 寝る, ikke til væggene. Et nyttigt mønster er 早く寝る = “sove tidligt”. 寝る er grundformen “sove”. Her står den i en indlejret udsagnsdel efter 必要がある: 早く寝る必要がある, “det er nødvendigt at sove tidligt” eller mere naturligt “man har brug for at sove tidligt”. Grundformen kan bruges i denne type nominaliserede indhold før 必要. 必要がある er et mønster, der udtrykker nødvendighed eller behov: “have brug for at …” / “det er nødvendigt at …”. Her er hele udtrykket 早く寝る必要がある, så det er søvnen tidligt, der fremstilles som nødvendig. Det må ikke læses som blot “sove”; 必要がある tilføjer nødvendighed. 伝えてください består af 伝える (“fortælle, meddele”) i て-formen 伝えて plus ください (“vær venlig at …”). Sammen er det en høflig anmodning: “sig venligst” eller “fortæl venligst”. Det, der skal meddeles, står før と: først indholdet 壁が薄くて、早く寝る必要がある, derefter 伝えてください. Den person, som meddelelsen skal gives til, er ikke udtrykt i den faste sætning. Samlet er strukturen: まず、[壁が薄くて、早く寝る必要がある] と [伝えてください]。 Det betyder: “Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.” 壁が薄くて forbinder den første beskrivelse med behovsudsagnet, と markerer det indhold, der skal gengives, og 伝えてください gør hele ytringen til en høflig anmodning. Situationen er høflig og direkte, men ikke nødvendigvis formel i høj grad.

5. 静かにする時間についての建物の規則にも触れたほうがいいですか。

   Skal vi nævne reglerne i bygningen om de tidspunkter, hvor der skal være stille?

   静かにする

   være stille

   時間

   tidspunkt; tid

   についての

   om; vedrørende

   建物

   bygning

   規則

   regel

   も

   også

   触れたほうがいいですか

   bør vi nævne det?

   Uddybende forklaring

   静かにする betyder her at være stille eller sørge for, at der er stille. する er grundformen “gøre” og indgår i mønstret 静かにする: et tillægsord i -に-form plus する udtrykker, at man gør noget på den måde. Eksempel: 部屋を静かにする。 — “Jeg gør værelset stille.” 時間 betyder “tid” eller “tidsrum”. I denne sætning handler det om de tidsrum, hvor man skal være stille, fordi det bestemmes af den følgende beskrivende forbindelse. Eksempel: 時間を決めます。 — “Vi fastsætter et tidspunkt.” についての betyder “om” eller “vedrørende” og står foran det navneord, som emnet beskriver. について er en forbindelse for emnet, og の gør forbindelsen attributiv: AについてのB betyder “B om A”. Her er 時間についての規則 derfor “regler om tidspunkterne”. Eksempel: 学校についての情報 — “oplysninger om skolen”. 建物 betyder “bygning”. I 建物の規則 forbinder の to navneord, så 建物の規則 betyder “bygningens regler” eller “reglerne i bygningen”. の her udtrykker relation, ikke en separat handling. 規則 betyder “regel” eller “regler”. Formen ændres ikke for ental og flertal på denne måde; det er sammenhængen, der viser, om der menes én regel eller flere. Den danske oversættelse bruger flertal, “reglerne”. も betyder “også” og føjer dette emne til noget, der allerede er nævnt eller overvejes. Her spørges der altså, om reglerne også skal nævnes, ud over oplysningerne om de tynde vægge og behovet for at sove tidligt i den foregående tekst. Eksempel: 規則も説明します。 — “Jeg forklarer også reglerne.” 触れたほうがいいですか spørger, om det vil være bedst eller tilrådeligt at nævne noget. 触れる er grundformen og betyder blandt andet “røre ved”; med et emne markeret med に kan det også betyde “berøre” eller “omtale” et emne. Den observerede form 触れた er dens datidsform, men i mønstret V-たほうがいい bruges den til at give råd: “det er bedre at gøre V”. ですか gør spørgsmålet høfligt. Her er det ikke fysisk berøring, men at omtale reglerne. Eksempel: 早く知らせたほうがいいですか。 — “Bør jeg give besked hurtigt?” Hele opbygningen er 静かにする時間 — “tidspunkter for at være stille” — efterfulgt af についての og 建物の規則: “bygningens regler om disse tidspunkter”. も føjer reglerne til de andre oplysninger, og 触れたほうがいいですか spørger høfligt, om de bør nævnes. Den samlede betydning er derfor: “Skal vi også nævne reglerne i bygningen om de tidspunkter, hvor der skal være stille?”

6. 隣の人が協力してくれない場合だけです。最初は、やさしく一言伝えるほうが妥当です。

   Kun hvis naboen nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig i første omgang.

   隣の人

   naboen

   協力して

   samarbejde

   くれない

   giver ikke eller gør ikke noget for mig/os

   場合

   tilfælde

   だけです

   det er kun

   最初

   første omgang

   やさしく

   venligt

   一言

   en kort bemærkning

   伝える

   meddele

   ほうが妥当です

   er mere rimeligt

   Uddybende forklaring

   隣の人 betyder her “naboen”, altså personen ved siden af. 隣 betyder “ved siden af” eller “naboområde”, mens 人 betyder “person”. Udtrykket kan genbruges om en person, der bor eller sidder ved siden af én, uden at formen i sig selv angiver personens køn eller antal. 協力して kommer fra verbet 協力する, “at samarbejde”. Formen 協力して er te-formen. Den kan forbindes med det følgende くれない, så betydningen bliver, at nogen ikke samarbejder til fordel for taleren eller talerens gruppe. くれない er den negative form af くれる, “at give mig/os noget” eller, efter et verbum i te-form, “at gøre noget for mig/os”. I 協力してくれない betyder det derfor, at naboen ikke vil samarbejde med taleren eller talerens gruppe. Eksempel: 友だちが手伝ってくれない。 — “Min ven vil ikke hjælpe mig.” 場合 betyder “tilfælde” eller “situation”. Mønstret ～場合 betyder “i tilfælde af at …” eller “hvis …”. Her står det efter hele forbindelsen 隣の人が協力してくれない, så situationen er “hvis naboen ikke vil samarbejde”. だけです begrænser udsagnet til “kun …”. だけ betyder “kun”, og です afslutter udsagnet høfligt. Sammen med 場合 giver 場合だけです betydningen “det er kun i det tilfælde”. Det er altså ikke だけ alene, der betyder “tilfælde”; 場合 bærer den betydning. 最初 betyder “begyndelsen” eller “første omgang”. I 最初は markerer partiklen は, at begyndelsen bliver udgangspunktet for udsagnet: “i første omgang”. Det kan bruges om den første fase uden at fastslå et bestemt antal tidligere eller senere handlinger. やさしく er adverbiumsformen af adjektivet やさしい i betydningen “venlig”, “mild” eller “skånsom”. Her beskriver den måden, man siger den korte besked på. Den samme kana-form kan i andre sammenhænge svare til 易しい, “let”, men her støttes betydningen “venligt” af den efterfølgende idé om en mild første henvendelse. 一言 betyder “ét ord” eller “en kort bemærkning”. I denne sammenhæng betyder det ikke nødvendigvis præcis ét enkelt ord, men en kort besked eller henvendelse. 一言 kan derfor bruges til at foreslå, at man siger noget kort og koncentreret. 伝える betyder “at fortælle”, “at meddele” eller “at give videre”. Det er ordbogsformen, som kan bruges efter ほうが i dette mønster. やさしく一言伝える betyder samlet “at give en kort, venlig besked”. Eksempel: 事情を伝える。 — “Jeg forklarer situationen.” ほうが妥当です udtrykker, at én mulighed vurderes som mere passende eller rimelig. ほう betyder her “den mulighed eller fremgangsmåde”, og 妥当です betyder “er passende” eller “er rimelig”. I mønstret ～ほうが妥当です sammenlignes den nævnte fremgangsmåde med en anden, underforstået mulighed. 伝えるほうが妥当です betyder derfor “det er mere rimeligt at sige det på den måde”. Først angiver 隣の人が協力してくれない場合だけです, at det kun gælder i situationen, hvor naboen ikke vil samarbejde. Derefter angiver 最初は, at den første fremgangsmåde er udgangspunktet. やさしく一言伝える beskriver en kort og venlig henvendelse, og ほうが妥当です vurderer denne fremgangsmåde som mere rimelig. Hele ytringen betyder derfor: “Det er kun, hvis naboen nægter at samarbejde. I første omgang er det mere rimeligt at give en venlig, kort besked.”

7. 私たちが次の日に仕事がある夜は、遅い時間にヘッドホンを使ってもらうよう、隣の人に提案できるかもしれません。

   Måske kan vi foreslå, at naboen bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal på arbejde næste dag.

   私たち

   vi

   次の日

   den næste dag

   仕事

   arbejde

   ある

   findes; er til stede

   夜

   aften; nat

   遅い

   sen

   時間

   tidspunkt

   ヘッドホン

   hovedtelefoner

   使ってもらうよう

   at bede nogen om at bruge

   隣の人

   naboen

   提案できる

   kan foreslå

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi” og er den markerede aktør i ledsætningen. Det er et almindeligt førstepersonsflertalspronomen; formen angiver ikke i sig selv, hvem alle personerne er. 次の日 betyder “den næste dag”. 次 betyder “næste”, og 日 betyder “dag”. I 次の日に markerer に tidspunktet: “den næste dag”. 仕事 betyder “arbejde” eller “arbejdsforpligtelse”. Sammen med ある i 仕事がある udtrykker det, at der er arbejde på programmet: “vi skal arbejde” eller mere bogstaveligt “der er arbejde”. Det er ikke nødvendigvis en påstand om at eje arbejde. ある er grundformen for at eksistere eller være til stede, især om ikke-levende ting og abstrakte forhold. Her bruges den i 仕事がある om, at vi har arbejde. Et enkelt eksempel er 時間がある — “der er tid” eller “jeg/vi har tid”, afhængigt af sammenhængen. 夜 betyder “aften” eller “nat”. Sammen med 次の日に仕事がある danner det tidsrammen 次の日に仕事がある夜: “en aften eller nat, hvor vi skal arbejde næste dag”. は gør denne tidsramme til sætningens tema. 遅い er et i-adjektiv med grundformen 遅い, “sen” eller “langsom” afhængigt af sammenhængen. Her beskriver det 時間 og betyder “sen” i 遅い時間, “et sent tidspunkt”. Den modsatte tidsbeskrivelse er 早い, “tidlig”. 時間 betyder “tid” eller “tidspunkt”. I 遅い時間に handler det om et sent tidspunkt, og に markerer tidspunktet for handlingen. Et genbrugeligt mønster er 早い時間に — “på et tidligt tidspunkt”. ヘッドホン betyder “hovedtelefoner”. Det er et låneord skrevet med katakana. ヘッドホンを viser, at hovedtelefonerne er det, der bruges; を markerer handlingens direkte genstand. 使ってもらうよう bygger på 使う, “bruge”. 使って er te-formen. もらう som hjælpeverb fremstiller det som, at taleren får en anden person til at gøre noget for taleren eller beder personen om at gøre det som en tjeneste; det er ikke det samme som en ren kausativ form, der blot betyder “tvinge eller få nogen til”. Mønstret 〜てもらう kan derfor genbruges, når man får eller beder om en andens handling. よう indgår her i mønstret 〜てもらうよう提案する: “foreslå, at nogen gør …”. Det beskriver det foreslåede mål, ikke en allerede gennemført handling. Objektet for 使う står lige før som ヘッドホンを. 隣の人 betyder “personen ved siden af” og er i den givne oversættelse naboen. 隣 betyder “ved siden af” eller “nabo-”, mens 人 betyder “person”. Med の forbindes de til ét navneordsudtryk. 隣の人に markerer den person, som forslaget rettes til. 提案できる betyder “kan foreslå”. Grundformen er 提案する, “foreslå”, og できる danner her potentialis: mulighed eller evne til at foreslå noget. Det er 提案する, ikke 隣 eller 人, der betyder “foreslå”. かもしれません betyder “måske” eller “det kan være, at …”. Det udtrykker usikkerhed i en høflig form. Sammen med 提案できる bliver betydningen “måske kan vi foreslå …”; det fastslår ikke, at forslaget faktisk bliver fremsat. Samlet er strukturen 私たちが次の日に仕事がある夜は — “på aftener eller nætter, hvor vi skal arbejde næste dag” — efterfulgt af 遅い時間にヘッドホンを使ってもらうよう — “at foreslå, at nogen bruger hovedtelefoner på et sent tidspunkt” — og 隣の人に提案できるかもしれません — “kan vi måske foreslå naboen”. Hele betydningen er: “Måske kan vi foreslå, at naboen bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal på arbejde næste dag.”

8. それなら現実的な妥協案ですし、隣の人を直接責めることにもなりません。

   Det ville være et praktisk kompromis, og så anklager vi ikke naboen direkte.

   それなら

   i så fald

   現実的な

   praktisk; realistisk

   妥協案

   kompromisforslag

   ですし

   og; desuden

   隣の人

   naboen

   直接

   direkte

   責める

   anklage; bebrejde

   ことにもなりません

   det bliver heller ikke til, at …

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “hvis det er sådan” eller “i så fald”. それ peger på det netop foreslåede indhold, og なら markerer betingelsen: hvis dette forslag lægges til grund, følger vurderingen bagefter. Et genbrugeligt mønster er Xなら、… = “hvis X er tilfældet, …”. 現実的な beskriver noget som praktisk eller realistisk. 現実的 er grundformen, og な står foran substantivet 妥協案, fordi dette beskrivende ord forbinder sig med substantiver på denne måde. Eksempel: 現実的な方法 betyder “en praktisk metode”. 妥協案 betyder “kompromisforslag”: 妥協 er et kompromis, og 案 er et forslag eller en plan. Her er det hele ordet 妥協案, der betegner forslaget, ikke blot 妥協 alene. Eksempel: 妥協案を考えます。 — “Jeg overvejer et kompromisforslag.” ですし afslutter nominalleddet høfligt og forbinder det med en yderligere grund eller følge. です er den høflige form af kopulaen i denne sammenhæng, mens し føjer et punkt til andre relevante punkter; her svarer det naturligt til “og desuden”. Mønstret Aですし、B kan bruges, når A er én begrundelse eller vurdering, og B er en anden. 隣の人 betyder “naboen” eller mere bogstaveligt “personen ved siden af”. 隣 betyder “ved siden af/nabo-”, の forbinder dette med 人 (“person”), og 人 er det substantiv, der betegner personen. I denne samtale gengives personen som naboen i den danske oversættelse. Eksempel: 隣の人に話しかけます。 — “Jeg henvender mig til naboen.” 直接 er et adverbium og betyder “direkte”. Det beskriver her måden at rette en bebrejdelse mod personen på. Det kan stå foran et verbum, som i 直接話す — “tale direkte”. 責める er et transitivt verbum, der betyder “at bebrejde” eller “at anklage”. Formen i kildesætningen er ordbogsformen og kan efter andre former bøjes, for eksempel 責めます i høflig nutids-/fremtidsform. Eksempel: 相手を責めません。 — “Jeg bebrejder ikke den anden part.” ことにもなりません gør en hel verbal handling til et forhold eller en konsekvens, der ikke indtræffer. 責めることになる betyder “det kommer til at betyde, at man bebrejder/anklager”, mens ことにもなりません har negationen ません og も, som her giver betydningen “det bliver heller ikke til, at …”. Mønstret Vことになる er nyttigt til “det ender med at betyde, at V”; med negation kan Vことにはならない udtrykke, at noget ikke dermed bliver tilfældet. Det implicitte subjekt er ikke udtrykt på japansk; den faste danske oversættelse gengiver handlingens aktør som “vi”. Samlet består sætningen af betingelsen それなら, vurderingen 現実的な妥協案ですし og den ekstra følge 隣の人を直接責めることにもなりません. を markerer 隣の人 som det direkte objekt for 責める: Forslaget er derfor et praktisk kompromis, og det medfører heller ikke, at naboen bliver anklaget direkte.

9. 今晩、落ち着いた時間を選んで、隣の人と話せます。

   Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften til at tale med naboen.

   今晩

   i aften

   落ち着いた

   rolig

   時間

   tidspunkt; tid

   選んで

   vælge og …

   隣の人

   naboen; personen ved siden af

   話せます

   kan tale

   Uddybende forklaring

   今晩 betyder her “i aften”. Det er et tidsudtryk, som placeres først og angiver, hvornår situationen gælder. Det kan bruges på samme måde i fx 今晩、勉強します。 — “Jeg læser i aften.” 落ち着いた beskriver her 時間: et roligt eller fredeligt tidspunkt. Formen kommer fra 落ち着く (“falde til ro; være rolig”), men den såkaldte datidsform kan stå foran et substantiv og beskrive en tilstand; den betyder derfor ikke nødvendigvis, at tidspunktet allerede er forløbet. Sammenlign 落ち着いた時間 (“et roligt tidspunkt”) med 落ち着いていない時間 (“et tidspunkt, der ikke er roligt”). 時間 betyder grundlæggende “tid” og kan også betyde et tidsrum eller et tidspunkt, som her. I 落ち着いた時間 er det ikke bare en ubestemt mængde tid, men en passende rolig lejlighed til samtalen. 選んで er te-formen af verbet 選ぶ (“vælge”). Te-formen forbinder denne handling med det følgende: “vælge et roligt tidspunkt og …”. I denne sætning følger den valgte tid først, og derefter kommer muligheden for at tale. Eksempel: 時間を選んでください。 — “Vælg et tidspunkt.” 隣の人 betyder her “naboen”, som den faste oversættelse angiver. 隣 betyder “ved siden af” eller “naboområde”, og の人 gør udtrykket til “personen ved siden af/den nærliggende person”. Den konkrete reference er naboen i den givne oversættelse og kontekst; 人 betyder blot “person” og bærer ikke i sig selv betydningen “nabo”. 話せます er den høflige form af potentialisformen 話せる, “kunne tale”, som er dannet ud fra verbet 話す (“tale”). Endelsen ます gør udtrykket høfligt og nutids- eller fremtidsorienteret; den viser ikke i sig selv, hvem der taler. Her er den implicitte aktør “jeg” i overensstemmelse med oversættelsen. Forskellen er 話します — “taler/taler med” — over for 話せます — “kan tale”. Eksempel: 隣の人と話せます。 — “Jeg kan tale med naboen.” Samlet består udsagnet af tidsangivelsen 今晩, den beskrivende gruppe 落ち着いた時間, forbindelsen 選んで og handlingen 隣の人と話せます. Med と markeres samtalepartneren: 隣の人と話す betyder “tale med naboen”. Hele meningen er derfor: “Jeg kan i aften vælge et roligt tidspunkt til at tale med naboen.”

10. 落ち着いたタイミングなら、たいてい小さな問題が個人的な対立になるのを防げます。

    Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.

    落ち着いた

    roligt

    タイミング

    tidspunkt

    なら

    hvis det er

    たいてい

    som regel

    小さな

    lille

    問題

    problem

    個人的な

    personlig

    対立

    konflikt

    になる

    blive til

    防げます

    kan forhindre

    Uddybende forklaring

    落ち着いた: Grundformen er 落ち着く, «at falde til ro» eller «at være rolig». Formen 落ち着いた står her foran et navneord og beskriver et roligt eller afklaret tidspunkt; た-formen behøver derfor ikke betyde, at roen ligger i fortiden. タイミング: Et låneord, der her betyder «tidspunkt» eller «timing». Det står efter 落ち着いた, så de to ord tilsammen beskriver et roligt tidspunkt. なら: Sætter det foregående udtryk op som betingelse eller situation: «hvis/når det er ...». Her er den relevante betingelse et roligt tidspunkt, ikke en bestemt person eller handling. たいてい: Et adverbium, «som regel» eller «for det meste». Det begrænser udsagnet, så det ikke gælder uden undtagelse. 小さな: Betyder «lille» og står foran et navneord. 小さい er en anden almindelig form af samme betydningsområde; 小さな bruges især attributivt foran navneord, som i 小さな問題. 問題: Betyder «problem». I denne sætning er det det lille problem, der beskrives som muligt at udvikle sig til noget andet. 個人的な: Betyder «personlig». な-formen gør ordet egnet til at stå foran navneordet 対立; den beskriver altså en personlig konflikt og er ikke selve ordet «person». 対立: Betyder «konflikt» eller «konfrontation». Her er det resultatet, som et problem kan blive til. になる: Mønstret Xになる betyder «blive til X» eller «udvikle sig til X». I denne sætning forbinder になる 問題 med 対立: 問題が個人的な対立になる, «at et problem bliver til en personlig konflikt». 防げます: Grundformen er 防ぐ, «at forhindre» eller «at afværge». 防げます er den høflige form af potentialisformen 防げる, så den betyder «kan forhindre». Eksempel: 問題を防げます。— «Man kan forhindre problemet.» Sætningen bruger mønstret [XがYになる]のを防ぐ: «forhindre, at X bliver til Y». Her er X 小さな問題, og Y 個人的な対立. なら gør et roligt tidspunkt til betingelsen, mens たいてい betyder «som regel», og 防げます udtrykker muligheden for at forhindre udviklingen. Samlet bliver betydningen: «Hvis tidspunktet er roligt, kan man som regel forhindre, at et lille problem bliver til en personlig konflikt.» Den, der kan forhindre det, er ikke udtrykt specifikt i den japanske sætning.