Internetproblemer før et vigtigt opkald | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. インターネット接続が今朝から不安定です。

   Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.

   インターネット接続

   internetforbindelse

   今朝から

   siden i morges

   不安定です

   er ustabil

   Uddybende forklaring

   インターネット接続 betyder her internetforbindelse. Det er en sammensat nominal enhed: インターネット er internet, og 接続 er forbindelse eller tilslutning. Den kan genbruges i fx インターネット接続を確認します。 — “Jeg kontrollerer internetforbindelsen.” 今朝から betyder “siden i morges”. 今朝 betyder “i morges”, og から markerer begyndelsespunktet for en periode. Mønstret tidspunkt + から kan derfor angive, hvornår en tilstand eller handling begynder. Eksempel: 月曜日から働きます。 — “Jeg arbejder fra mandag.” 不安定です beskriver noget som ustabilt og afslutter udsagnet høfligt. 不安定 betyder “ustabil” eller “ikke stabil”, mens です er den høflige kopula i denne type udsagn. Her er det forbindelsen, der beskrives som ustabil; です gør ikke i sig selv udsagnet fortid. Sammenlign den positive form 安定しています — “er stabil”. Hele sætningen samler delene sådan: インターネット接続 + 今朝から + 不安定です = “Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.” Mønstret Xは tid + から Yです kan bruges til at angive, at X har haft tilstanden Y fra et bestemt tidspunkt og frem til nu.

2. 私のビデオ通話がもうすぐ始まります。

   Min videosamtale begynder snart.

   私の

   min

   ビデオ通話

   videosamtale

   もうすぐ

   snart

   始まります

   begynder

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder en ejer med det, der følger: 私のビデオ通話 = “min videosamtale”. の markerer altså relationen mellem ejeren og substantivet; det er ikke selve ordet for “min”. Eksempel: 彼の電話 betyder “hans telefon”. ビデオ通話 er et substantiv for en videosamtale eller et videoopkald. Det er et sammensat udtryk, hvor ビデオ betyder “video”, og 通話 betyder en telefonsamtale eller et opkald. I den faste sætning er hele udtrykket det, der begynder. もうすぐ betyder “snart” eller “om kort tid”. Det angiver, at begivenheden ligger nær i tid. Eksempel: 電車がもうすぐ来ます。 — “Toget kommer snart.” 始まります betyder her “begynder”. Formen hører sammen med grundformen 始まる (“begynde”) og er dens høflige ikke-fortidsform: 始まりました betyder “begyndte” eller “er begyndt”, mens 始まります kan beskrive en kommende begivenhed. 始まる er intransitivt: noget begynder, mens 始める betyder “begynde eller starte noget” og bruges, når en agent sætter noget i gang. Eksempel: 会議が始まります。 — “Mødet begynder.” Sætningen samles sådan: 私の angiver ejeren, ビデオ通話 er det, der omtales, もうすぐ placerer begivenheden snart i tiden, og 始まります siger, at den begynder. が markerer her 私のビデオ通話 som det, der begynder. Hele betydningen er derfor: “Min videosamtale begynder snart.”

3. 今、別の機器が帯域幅を使いすぎていないか確認してください。

   Tjek, om en anden enhed bruger for meget båndbredde lige nu.

   今

   lige nu

   別の

   en anden

   機器

   enhed

   帯域幅

   båndbredde

   使いすぎていないか

   om der bruges for meget

   確認してください

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “lige nu” og placerer handlingen i nutiden. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen på de andre ord. 別の betyder “en anden” i betydningen en anden end den allerede omtalte eller underforståede. 別 er grundformen i dette udtryk, og の forbinder det med navneordet: 別の機器 = “en anden enhed”. Japansk markerer ikke bestemthed eller grammatisk køn på samme måde som dansk. 機器 betyder “enhed” eller “udstyr” og er et navneord. I denne sætning er det den enhed, der udfører handlingen med at bruge båndbredde. Et nyttigt eksempel er この機器 — “denne enhed”. 帯域幅 betyder “båndbredde” og er et navneord. I udtrykket 帯域幅を使う markerer を, at båndbredden er det, der bruges. Eksempel: 帯域幅を使います。 — “Jeg bruger båndbredde.” 使いすぎていないか bygger på verbet 使う — “at bruge”. 使いすぎる betyder “at bruge for meget”, hvor すぎる føjes til verbets stamme 使い. Formen 使いすぎている beskriver, at overforbruget er i gang eller gælder som en aktuel tilstand; 使いすぎていないか indleder et indlejret spørgsmål om, hvorvidt dette sker. Her er den tilsigtede betydning, om enheden bruger for meget båndbredde. か gør spørgsmålet indirekte efter 確認する. 確認してください er en høflig anmodning: 確認する betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”, og 確認してください er formen “tjek venligst”. Mønstret verbets て-form + ください bruges til en høflig anmodning, for eksempel 見てください。 — “Se venligst.” Samlet er strukturen 今、別の機器が帯域幅を使いすぎていないか確認してください: først angives tidspunktet “lige nu”, derefter den anden enhed, så det, den bruger, og til sidst den høflige anmodning om at kontrollere, om brugen af båndbredde er for stor. Hele sætningen betyder: “Tjek, om en anden enhed bruger for meget båndbredde lige nu.”

4. タブレットが更新をダウンロードしているので、すべてが遅く感じるのはそれが理由かもしれません。

   Tabletten downloader opdateringer, så det kan forklare, hvorfor alt virker langsomt.

   タブレット

   tablet

   更新

   opdatering

   ダウンロードしている

   downloader

   ので

   fordi; så

   すべて

   alt

   遅く

   langsomt

   感じる

   føle; opleve

   それが理由

   det er grunden

   かもしれません

   kan måske være

   Uddybende forklaring

   タブレット betyder her “tablet”. Det er et låneord, som normalt ikke ændrer form for tal. I japansk står det efterfulgt af が, som markerer det, der udfører eller er centrum for handlingen i den første del. 更新 betyder “opdatering” eller “opdateringer” som navneord. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne form, så antallet kommer ikke fra selve ordet. Med を bliver opdateringen det, der downloades. ダウンロードしている betyder “er i gang med at downloade”. Formen bygger på verbet ダウンロードする (“downloade”): ダウンロードして + いる viser en igangværende handling. Eksempel: 音楽をダウンロードしている。 — “Jeg er i gang med at downloade musik.” ので forbinder årsag og resultat og betyder her “fordi” eller “så”. Årsagsdelen står før ので, og den efterfølgende del er det resultat eller den vurdering, som årsagen forklarer. Sammenlignet med から lyder ので ofte mere forklarende og mindre direkte, men begge kan bruges til at angive en årsag. すべて betyder “alt” eller “det hele”. Det er et ubestemt pronomen/kvantitetsord; i denne sætning er det markeret med が som det, der opleves som langsomt. Eksempel: すべてが順調です。 — “Alt går godt.” 遅く er ikke grundformen, men den adverbiale form af adjektivet 遅い (“langsom”). Den står foran 感じる og beskriver, hvordan noget opleves: 遅い → 遅く. Denne form skal derfor knyttes til 遅い, ikke til 感じる. 感じる betyder “føle” eller “opleve”. I mønsteret 〜と感じる betyder det “føle/opleve, at …”, mens 〜く感じる bruges med et i-adjektiv i adverbial form, som i 遅く感じる — “føles langsomt”. Eksempel: この部屋は広く感じる。 — “Dette rum føles rummeligt.” それが理由 betyder “det er grunden”. それ peger her på den netop omtalte situation, at tabletten downloader opdateringen/opdateringerne; が markerer denne situation som grunden, og 理由 er navneordet “grund” eller “årsag”. Mønstret Aが理由です betyder “A er grunden”. かもしれません gør udsagnet usikkert og høfligt: “det kan være” eller “det er måske”. Den grundlæggende form er かもしれない; かもしれません er den høflige variant. Den står efter den påstand, der vurderes som mulig, så それが理由かもしれません betyder “det kan være grunden”. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det kan regne i morgen.” Samlet er strukturen タブレットが更新をダウンロードしているので + すべてが遅く感じる + のはそれが理由かもしれません. Først angives årsagen: tabletten er i gang med at downloade opdatering(er). Derefter beskrives virkningen: alt føles langsomt. Til sidst siger taleren forsigtigt, at den nævnte situation måske er grunden til denne oplevelse. Hele sætningen betyder derfor: “Tabletten downloader opdateringer, så det kan forklare, hvorfor alt virker langsomt.”

5. 更新を一時停止して、それでも信号が途切れるなら、ルーターを再起動してください。

   Sæt opdateringen på pause, og genstart derefter routeren, hvis signalet stadig falder ud.

   更新

   opdatering

   一時停止して

   sæt på pause

   それでも

   alligevel; stadig

   信号

   signal

   途切れる

   blive afbrudt; falde ud

   なら

   hvis

   ルーター

   router

   再起動してください

   genstart venligst

   Uddybende forklaring

   更新 betyder her en opdatering, nærmere bestemt den opdatering, som den foregående sætning siger bliver downloadet. Ordet kan også bruges om selve det at opdatere. Et nyttigt mønster er 更新する = «at opdatere»; 更新 er navneordsformen i denne sætning. 一時停止して kommer fra 一時停止する = «at sætte på pause». して er forbindelsesformen af する og forbinder denne handling med det følgende. Mønstret Vて、... kan forbinde handlinger eller sætte den første handling i relation til den næste. Her skal opdateringen sættes på pause, før den videre instruktion udføres. それでも betyder «alligevel» eller «stadig» efter det, der allerede er nævnt. Det markerer, at problemet fortsætter trods pausen. Det er ikke selve betingelsen; betingelsen kommer med なら senere. 信号 betyder «signal». Det er et navneord, som kan bruges i sammensætninger og i udtryk om et signals styrke eller afbrydelse. Her er det det signal, der kan falde ud. 途切れる er et selvstændigt verbum med betydningen «at blive afbrudt» eller «at falde ud». Det beskriver, at forbindelsen eller signalet afbrydes, snarere end at nogen aktivt afbryder det. Et nyttigt modsætningspar er 途切れる «blive afbrudt» over for 続く «fortsætte». Eksempel: 音声が途切れる。 = «Lyden falder ud.» なら gør den foregående situation til en betingelse: 信号が途切れるなら betyder «hvis signalet falder ud». なら følger her den situation, der skal vurderes, og hele betingelsesleddet står før anmodningen. Det er ikke 途切れる, der betyder «hvis»; det er なら, der tilføjer betingelsen. ルーター er «router», et låneord skrevet med katakana. Som navneord kan det indgå i handlinger som ルーターを再起動する = «genstarte routeren». Partiklen を markerer routeren som det direkte objekt for den følgende handling. 再起動してください betyder «genstart venligst». Det bygger på 再起動する «at genstarte» og ください, som gør Vてください til en høflig anmodning: 再起動してください = «genstart venligst». Her er 再起動 den del, der bærer handlingens betydning; ください er høflighedsformen i anmodningen. Samlet kan strukturen vises som 更新を一時停止して («sæt opdateringen på pause») + それでも信号が途切れるなら («hvis signalet stadig falder ud») + ルーターを再起動してください («genstart routeren venligst»). Hele ytringen giver altså instruktionen: Sæt opdateringen på pause, og genstart derefter routeren, hvis signalet stadig falder ud.

6. 私のスマホのテザリングも予備としてありますが、こちらは遅いです。

   Jeg har også et hotspot på min telefon som reserve, selv om det er langsommere.

   私の

   min

   スマホ

   smartphone

   テザリング

   hotspot

   も

   også

   予備

   reserve

   として

   som

   あります

   findes / har

   こちら

   denne

   遅い

   langsom

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. の forbinder et navneord med det, der hører til eller forbindes med det: 私のスマホ = “min smartphone”. 私 er “jeg/mig”, mens 私の ikke er et separat besiddelsesord, men 私 med den attributive partikel の. スマホ er en forkortet, almindelig form af スマートフォン og betyder “smartphone”. Det er et navneord. Eksempel: スマホを使います。 — “Jeg bruger min smartphone.” テザリング betyder “hotspot” eller “internetdeling”. Det er et låneord og et navneord for funktionen, hvor en telefon deler sin internetforbindelse. Eksempel: テザリングを使います。 — “Jeg bruger hotspot.” も betyder “også” og føjes til det led, der føjes til noget allerede nævnt eller underforstået. Her føjes telefonens hotspot til de andre tilgængelige muligheder. Mønstret Aも kan ofte gengives som “også A”. 予備 betyder “reserve” eller “backup”. Det er et navneord. Eksempel: 予備の電池があります。 — “Der er et reservebatteri.” Her står 予備 foran として for at beskrive rollen som reserve. として markerer rollen eller funktionen “som”. 予備として betyder derfor “som reserve” eller “til brug som backup”. Mønstret Nとして kan bruges, når noget fungerer i rollen som N; det betyder ikke nødvendigvis, at det kun er N. あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting og abstrakte forhold. I denne sammenhæng betyder 予備としてあります naturligt “er til rådighed som reserve” eller “har jeg som reserve”. ある har høflighedsformen あります; den høflige form ændrer ikke, at subjektet her er en ting eller ressource. Eksempel: ここに予備があります。 — “Der er en reserve her.” こちら betyder her “denne” eller “denne mulighed/forbindelse” og er en høfligere form end これ i mange sammenhænge. Den kan både pege på noget fysisk og på en valgmulighed eller forbindelse. Med den faste oversættelses betydning peger den her på det nævnte hotspot som mulighed, ikke på et nyt, ubestemt objekt. Eksempel: こちらを使ってください。 — “Brug denne.” 遅い betyder “langsom” eller, om en forbindelse, “langsommere”. Formen er et i-adjektiv; dens grundform er allerede 遅い, så “langsommere” er her en betydning bestemt af sammenhængen, ikke en særskilt bøjningsform i den viste tekst. Den tilsvarende komparative konstruktion er Aより遅い = “langsommere end A”, når sammenligningsgrundlaget skal siges udtrykkeligt. Eksempel: この回線は遅いです。 — “Denne forbindelse er langsom.” Samlet er strukturen: 私のスマホのテザリング (“hotspottet på min smartphone”), も (“også”), 予備としてあります (“er til rådighed som reserve”), が (“men/selv om”), og こちらは遅いです (“denne forbindelse er langsommere”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har også et hotspot på min telefon som reserve, selv om det er langsommere.”

7. 会議中にテザリングが不安定になったら、音声だけに切り替えてください。

   Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.

   会議中に

   under mødet

   テザリング

   hotspot / internetdeling

   不安定

   ustabil

   なったら

   hvis det bliver

   音声

   lyd

   だけに

   kun til

   切り替えてください

   skift venligst

   Uddybende forklaring

   会議中に betyder her “under mødet”. 会議 betyder “møde”, og 中 angiver, at noget foregår i løbet af den pågældende aktivitet eller periode. に markerer tidsrammen. Mønstret 名詞 + 中に kan genbruges, for eksempel: 授業中に電話しないでください。 — “Ring ikke under undervisningen.” テザリング er et låneord for hotspot eller internetdeling fra en telefon. I denne sætning er det den hotspot-forbindelse, der omtales i oversættelsen. Det er et substantiv og ændrer ikke form her. 不安定 betyder “ustabil” og beskriver en tilstand, der ikke fungerer stabilt. Det kan bruges om for eksempel en forbindelse: 接続が不安定です。 — “Forbindelsen er ustabil.” I den faste sætning fungerer 不安定 som den tilstand, som forbindelsen går over i. なったら kommer fra なる, “at blive” eller “at komme til at være”. Formen なった er fortidsformen af なる, og たら gør den samlede form betinget: “hvis/når det bliver”. Her er 不安定になったら derfor “hvis hotspottet bliver ustabilt”. Mønstret A になったら kan bruges, når noget kommer i en ny tilstand: 暗くなったら、電気をつけてください。 — “Når det bliver mørkt, så tænd lyset.” 音声 betyder “lyd” eller “tale” i denne sammenhæng. だけ begrænser betydningen til det nævnte: “kun”. I 音声だけに betyder det altså “til kun lyd”. に viser det mål eller den tilstand, som der skiftes til. だけ kan også bruges efter andre ord, for eksempel 水だけ — “kun vand”. 切り替えてください betyder “skift venligst”. Det kommer fra 切り替える, “at skifte” eller “at ændre til en anden indstilling”. Formen 切り替えて er te-formen, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning: V-てください. Her er anmodningen rettet til den person, der skal foretage skiftet. Eksempel: 画面を切り替えてください。 — “Skift venligst skærmbillede.” Samlet er strukturen 会議中に + テザリングが + 不安定になったら + 音声だけに + 切り替えてください: “Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.” が markerer her det, der bliver ustabilt, mens betingelsesdelen angiver, hvornår anmodningen om at skifte skal følges.

8. 通話が始まる前に、チームに知らせたほうがいいですか。

   Skal jeg advare teamet, før opkaldet begynder?

   通話

   opkald

   始まる

   begynde

   前に

   før

   チーム

   team

   知らせた

   informere

   たほうがいいですか

   bør jeg ...?

   Uddybende forklaring

   通話 betyder her et opkald eller en samtale via en kommunikationsforbindelse. Det er et navneord; verbet 通話する betyder at tale via en forbindelse eller føre en telefonsamtale. Eksempel: 通話を終了します。 — Jeg afslutter opkaldet. 始まる betyder “begynde” her. Det er et intransitivt verbum: noget begynder, uden at formen selv angiver en person, der får det til at begynde. Grundformen er 始まる; i 始まる前に står den før 前に for at danne “før det begynder”. Den tilsvarende transitiviske form er 始める, som betyder “begynde noget” eller “sætte noget i gang”. Eksempel: 会議が始まります。 — Mødet begynder. 前に betyder “før”. 前 betyder “førside” eller “foran” i andre sammenhænge, men sammen med en verbalform og に angiver det her tidspunktet før en handling eller begivenhed. Mønstret V-る前に betyder “før man V’er” eller “før V finder sted”. Eksempel: 寝る前に、薬を飲みます。 — Jeg tager medicinen, før jeg går i seng. チーム betyder “team”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning får det partiklen に, som markerer den modtager eller adressat, som informationen gives til. 知らせた betyder her “informerede” eller, i konstruktionen med ほうがいいですか, “informere”. Den observerede form kommer fra grundformen 知らせる, “informere eller give besked”, og 知らせた er dens datidsform. I mønstret V-たほうがいい bruges netop datidsformen efter verbet for at anbefale eller spørge, om det er bedst at udføre handlingen. Eksempel: 彼に知らせたほうがいいです。 — Det er bedst at informere ham. たほうがいいですか er en høflig spørgende anbefalingskonstruktion. Efter en verbal datidsform betyder V-たほうがいいですか omtrent “bør jeg V?” eller “ville det være bedst, at jeg V?”. ですか gør ytringen til et høfligt spørgsmål; det er ikke i sig selv en markør for, hvem der udfører verbet. Eksempel: 今、出発したほうがいいですか。 — Bør jeg tage af sted nu? Samlet er strukturen 通話が始まる前に — “før opkaldet begynder” — efterfulgt af チームに知らせたほうがいいですか — “bør jeg informere teamet?”. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg informere teamet, før opkaldet begynder?”

9. 短いメッセージがあれば、何が起きているのか理解してもらいやすくなります。

   En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.

   短い

   kort

   メッセージ

   besked

   があれば

   hvis der er

   何が起きているのか

   hvad der sker

   理解してもらいやすくなります

   bliver lettere for dem at forstå

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og er den attributive form af i-adjektivet 短い (kort). Den står direkte foran substantivet og beskriver det: 短いメッセージ = “en kort besked”. Formen 短く bruges derimod blandt andet foran et verbum, for eksempel 短く書く = “skrive kort”. メッセージ er et substantiv for en besked eller meddelelse. Sammen med 短い danner det 短いメッセージ (“en kort besked”). があれば betyder her “hvis der er/foreligger”. ある er grundformen for “findes” eller “er til stede” for ikke-levende ting, og あれば er dens betingelsesform med -ば. Mønstret substantiv + があれば kan genbruges, når en betingelse er, at noget er til rådighed: 時間があれば = “hvis der er tid”. が markerer her det, der findes; det er ikke i sig selv et talord. 何が起きているのか er et indlejret spørgsmål: “hvad der sker”. 何 betyder “hvad” og fungerer her som det, der sker. 起きている kommer fra 起きる (“ske” i denne betydning) og viser, at noget er i gang eller foregår nu. のか gør spørgsmålet til en del af en større sætning; det er derfor ikke et selvstændigt spørgsmål med betydningen “Hvad sker der?”. Et tilsvarende mønster er 何をしているのか分からない = “jeg ved ikke, hvad [nogen] laver”. 理解してもらいやすくなります beskriver, at det bliver lettere for modtagerne at forstå. 理解する betyder “forstå”; den observerede form 理解して er forbindelsesformen, som gør det muligt at føje konstruktionen もらう til. Vて もらう fremstiller handlingen som noget, taleren får en anden til at gøre til talerens fordel. Her er modtageren ikke udtrykt med et særskilt navn i den japanske sætning, men den faste oversættelse angiver “dem”. やすい efter en forbindelsesform betyder “let at ...”: 読みやすい = “let at læse”. I 理解してもらいやすい er det ikke 理解 alene, men hele handlingen 理解してもらう, der beskrives som let. なります kommer fra なる (“blive”) og står i høflig nutidsform; 理解してもらいやすくなります betyder derfor “bliver lettere for dem at forstå”. やすく er forbindelsesformen af やすい, som gør det muligt at sætte なる bagefter. Samlet er opbygningen 短いメッセージがあれば (“hvis der er en kort besked”) + 何が起きているのか (“hvad der sker”) + 理解してもらいやすくなります (“bliver det lettere for dem at forstå”). Hele ytringen betyder: “En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.”

10. 通話が止まったら、ネットワークを切り替えるかもしれないと言えます。

    Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet går i stå.

    通話

    opkald

    止まったら

    hvis det går i stå

    ネットワーク

    netværk

    切り替える

    skifte

    かもしれない

    måske

    と言えます

    kan sige, at

    Uddybende forklaring

    通話 betyder «opkald» eller «samtale via telefon/netværk». Det er et substantiv; det kan fx indgå i 通話する, «at tale i telefon». Her er det opkaldet, der beskrives som gået i stå. 止まったら kommer fra verbet 止まる, «at stoppe» eller «at gå i stå». 止まった er ta-formen, som her markerer den afsluttede eller indtrufne situation, og ら gør hele formen betinget: «hvis/når det går i stå». Eksempel: 雨が止まったら、出かけます。 — «Når regnen er stoppet, går jeg ud.» ネットワーク er et låneord og betyder «netværk». Det er et substantiv og er her det, der skiftes til eller imellem; den konkrete alternative forbindelse er ikke angivet. 切り替える betyder «at skifte» eller «at skifte over». Det er et transitivt verbum: nogen skifter aktivt noget fra én indstilling, forbindelse eller mulighed til en anden. 切り替わる er derimod intransitivt og beskriver, at noget selv skifter. Eksempel: 別の画面に切り替えます。 — «Jeg skifter til en anden skærm.» かもしれない udtrykker mulighed eller usikkerhed: «måske» eller «det kan være, at». Det står efter indholdet, der fremstilles som muligt. Her betyder 切り替えるかもしれない «jeg skifter måske», hvor den underforståede taler er jeg, som den faste oversættelse angiver. Det udtrykker ikke sikkerhed. と言えます består af citatmarkøren と og 言えます, den høflige form af den potentielle form 言える fra 言う, «at sige». と markerer det, der kan siges, og 言えます betyder «kan sige». Mønstret …と言えます kan derfor bruges som «man kan sige, at …» eller, med en angivet eller underforstået taler, «jeg kan sige, at …». Samlet følger sætningen mønstret Aたら、Bかもしれないと言えます: «Hvis/når A sker, kan jeg sige, at B måske sker.» Her er 通話が止まったら betingelsen «hvis opkaldet går i stå», og ネットワークを切り替えるかもしれない er indholdet «jeg skifter måske netværk». Hele betydningen er derfor: «Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet går i stå.»

11. それなら、みんなにあなたが突然通話から抜けたと思われずに済むはずです。

    Det burde forhindre folk i at tro, at du pludselig forlod opkaldet.

    それなら

    i så fald

    みんなに

    af alle

    あなたが

    at du

    突然

    pludselig

    通話

    opkald

    抜けた

    forlod

    と思われずに済む

    slippe for at blive opfattet som …

    はずです

    burde

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “i så fald” eller “så”. Det knytter konklusionen til den situation, der netop er nævnt. Et genbrugeligt mønster er それなら、… = “Hvis det er sådan, …”. みんなに betyder her “af alle” eller “af alle i den relevante gruppe”. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”, og に markerer den, der har opfattelsen i denne passive konstruktion. あなたが betyder “at du” i den indlejrede situation. が markerer her subjektet for den handling, der beskrives: det er あなた, der udfører 抜けた. Her betyder det altså ikke, at du selv tænker noget. Sammenlign det genbrugelige mønster Aが…と思う = “A tror, at …”, hvor A er den, der tænker; i den faste sætning er det derimod みんなに…と思われる, der betyder, at alle opfatter eller tror, at du gjorde noget. 突然 betyder “pludselig” og beskriver, at den følgende hændelse sker uventet eller uden en forventet overgang. Eksempel: 突然雨が降った。 — “Det begyndte pludselig at regne.” 通話 betyder “opkald” eller “samtale via telefon eller internet”. Det er et substantiv, som blandt andet kan bruges i 通話が止まる — “opkaldet går i stå”. 抜けた er datidsformen af 抜ける. Her betyder 抜ける at forlade eller falde ud af et opkald, så 抜けた betyder “forlod opkaldet” med afsluttet handling. I andre sammenhænge kan samme verbum betyde “falde ud”, som i 歯が抜ける — “en tand falder ud”. と思われずに済む kombinerer betydningen “blive opfattet som …” med “slippe for at …”. 思われる er passivformen af 思う i betydningen “blive tænkt eller opfattet”; ずに betyder “uden at”, og 済む viser, at man undgår det pågældende resultat. Mønsteret V-ずに済む kan genbruges som “slippe for at V” eller “komme igennem uden at V”. はずです udtrykker en forventning eller velbegrundet antagelse: “det burde være sådan”. はず markerer forventningen, mens です giver en høflig afslutning. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Samlet betyder それなら、みんなにあなたが突然通話から抜けたと思われずに済むはずです。: “I så fald burde det forhindre folk i at tro, at du pludselig forlod opkaldet.”