At gøre gæsteværelset klar | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私のいとこが、短期間うちに泊まりに来ます。

   Min kusine kommer på et kort besøg og skal bo hos os.

   私の

   min

   いとこ

   kusine

   短期間

   kort tid

   うち

   vores hjem

   泊まりに来ます

   kommer for at overnatte

   Uddybende forklaring

   私の betyder "min" i denne sætning. 私 er "jeg" eller "mig", og の forbinder en ejer eller tilknytning med det følgende substantiv: 私のいとこ betyder derfor "min kusine". Den japanske form いとこ angiver ikke i sig selv kusinens køn; den kvindelige læsning kommer her fra den faste danske oversættelse og den efterfølgende reference 彼女. いとこ betyder "kusine" her. Som japansk slægtskabsord kan いとこ også bruges om en fætter, fordi ordet normalt ikke markerer køn. Eksempel: 私のいとこです。 — "Det er min kusine/fætter." Valget mellem dansk "kusine" og "fætter" afhænger derfor af den kendte person, ikke af selve japanske ordform. 短期間 betyder "en kort periode" eller "kort tid". Det er et tidsudtryk, som begrænser opholdets varighed; det betyder ikke nødvendigvis "kort" i enhver betydning. Eksempel: 短期間、日本に住みます。 — "Jeg bor i Japan i en kort periode." Her står tidsudtrykket før resten af handlingen. うち betyder her "vores hjem" eller "hos os". I denne brug henviser det til hjemmet som stedet for overnatningen. に markerer det sted eller mål, der forbindes med opholdet i うちに泊まる. Eksempel: 今日はうちに泊まります。 — "I dag overnatter jeg hos os/mig." Den præcise danske gengivelse af うち afhænger af talerens perspektiv og konteksten. 泊まりに来ます er en genbrugelig konstruktion med betydningen "kommer for at overnatte". 泊まり er verbets stammeform fra 泊まる, "at overnatte", og に来ます betyder "kommer for at ..."; 来ます er den høflige ikke-fortidsform af 来る, "at komme". Mønstret verbets stamme + に来る angiver formålet med at komme. Eksempel: 友達が遊びに来ます。 — "En ven kommer for at lege/hænge ud." が efter いとこ markerer den deltager, der udfører eller står for den følgende handling. ます i 来ます gør udsagnet høfligt og ikke-fortidigt; i denne sammenhæng kan det naturligt gengives som dansk nutid, fordi en planlagt eller forventet ankomst beskrives. Samlet bygges sætningen sådan op: 私のいとこが — "min kusine" som den relevante deltager; 短期間 — "i en kort periode"; うちに — "hos os" som sted for opholdet; og 泊まりに来ます — "kommer for at overnatte". Hele betydningen er: "Min kusine kommer på et kort besøg og skal bo hos os."

2. 彼女が来る前に、客室をもっと快適にしたほうがいいです。

   Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, inden hun kommer.

   彼女

   hun

   来る

   komme

   前に

   inden

   客室

   gæsteværelse

   もっと

   mere

   快適に

   behageligt

   したほうがいいです

   bør gøre det

   Uddybende forklaring

   彼女 betyder her “hun”. Det er et personligt pronomen; i denne sætning står det med が som den, der kommer. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal på samme måde som i nogle andre sprog. I den givne kontekst peger det på den kvindelige besøgende. 来る betyder “komme”. Det er grundformen; den høflige nutidsform er 来ます, og den almindelige fortidsform er 来た. I 彼女が来る前に står grundformen foran 前に, fordi hele verbalfrasen fungerer som tidsbestemmelse: “inden hun kommer”. 前に betyder “før/inden” i denne anvendelse. Efter en verbalform kan mønstret V前に bruges om noget, der sker før handlingen V: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, inden jeg går i seng.” 前 betyder bogstaveligt “foran/før”, mens に her markerer det tidsmæssige forhold. 客室 betyder “gæsteværelse”. Det er et navneord, dannet af 客 (“gæst”) og 室 (“værelse/rum”); den samlede betydning er vigtigere end en ordret opsplitning. I sætningen markeres det som det, der skal gøres mere behageligt, med を. もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Det forstærker sammenligningen med den nuværende tilstand: もっと静かにしてください。 — “Vær venlig at gøre det mere stille.” Det er ikke selve adjektivet, men et adverbium, der ændrer graden. 快適に betyder “behageligt” i en form, der kan stå før する. Grundformen er det na-adjektiviske 快適な (“behagelig/komfortabel”); den adverbiale form 快適に beskriver den tilstand, noget bringes i. Mønstret Xを快適にする betyder “gøre X behagelig(t)/komfortabel(t)”. したほうがいいです er en høflig anbefalingskonstruktion: “det er bedre at gøre det” eller naturligt “man bør gøre det”. した er fortidsformen af する (“gøre”), og ほうがいい betyder bogstaveligt, at denne mulighed er bedre. Her er したほうがいいです ikke en ren fortidsbeskrivelse, men et råd om den handling, der nævnes sammen med objektet. Et eksempel er 早く出たほうがいいです。 — “Det er bedst, at du går tidligt.” Konstruktionen er normalt mildere end en direkte ordre. Samlet er 彼女が来る前に tidsleddet “inden hun kommer”. Derefter angiver 客室を det, der påvirkes, もっと快適に den ønskede ændring af dets tilstand, og したほうがいいです giver anbefalingen. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, inden hun kommer.”

3. 机を片づけて、彼女のノートパソコンを置く場所を作ります。

   Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.

   机

   skrivebord

   片づけて

   rydder op

   彼女の

   hendes

   ノートパソコン

   bærbar computer

   置く

   sætte eller placere

   場所

   sted eller plads

   作ります

   laver eller skaber

   Uddybende forklaring

   机 betyder her “skrivebord”. Det er et substantiv; flertals- og bestemthedsoplysninger, som dansk normalt markerer, ligger ikke nødvendigvis i den japanske form. Et genbrugeligt eksempel er 机の上 — “oven på skrivebordet”. 片づけて kommer fra verbet 片づける, “at rydde op”. Formen -て forbinder denne handling med den næste: 机を片づけて、… betyder “rydder skrivebordet og derefter …” eller “rydder skrivebordet, så …”. Den viser her rækkefølge eller sammenhæng, ikke en selvstændig høflig nutidsform. 彼女の betyder “hendes”. 彼女 er “hun/hende”, og の markerer tilhørsforhold eller relation: 彼女のノートパソコン er “hendes bærbare computer”. Det er den konkrete ejerskabsrelation, der fremgår her; の kan også forbinde andre typer relationer end ejerskab. ノートパソコン er “bærbar computer”. Det er et substantiv og står efter 彼女の, så hele gruppen betyder “hendes bærbare computer”. 置く betyder “at sætte eller placere”. Det står i grundformen, men bruges her foran et substantiv til at beskrive, hvad stedet er beregnet til: 置く場所 = “et sted/en plads at placere [den]”. I japansk kan grundformen således stå attributivt foran et substantiv; den er ikke i fortid eller høflig form her. 場所 betyder “sted” eller “plads”. I 置く場所 er det et sted, hvor den bærbare computer kan placeres. Et eksempel er 座る場所 — “et sted at sidde”; her beskriver 座る på samme måde formålet med 場所. 作ります kommer fra 作る, “at lave eller skabe”. 作ります er den høflige ikke-fortidsform: stammen 作り- kombineres med ます. Subjektet er udeladt i den japanske sætning; den faste danske oversættelse viser her en naturlig forståelse som “lad mig/jeg vil”. Formen angiver ikke i sig selv køn eller et bestemt antal af subjektet. Samlet er strukturen 机を片づけて、彼女のノートパソコンを置く場所を作ります: først ryddes skrivebordet, og derefter skabes der en plads til at placere hendes bærbare computer. Det er derfor naturligt gengivet som “Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.”

4. インターネットの説明は、彼女が簡単に見つけられる場所に置いておいてください。

   Læg internetvejledningen et sted, hvor hun nemt kan finde den.

   インターネット

   internet

   説明

   vejledning

   彼女

   hun

   簡単に

   nemt

   見つけられる

   kan finde

   場所

   sted

   置いておいてください

   læg den/det og lad den/det blive

   Uddybende forklaring

   インターネット betyder her “internet” og fungerer sammen med の som første del af en nominalforbindelse. Mønstret AのB kan ofte oversættes “B om/vedrørende A”; her er 説明 altså en forklaring eller vejledning om internettet. 説明 betyder her “vejledning” eller “forklaring”. Verbet er 説明する (“forklare”), men i denne sætning er 説明 et substantiv. インターネットの説明 er det, der skal placeres, og は gør dette til sætningens tema. は betyder ikke i sig selv “det”; det markerer, hvad udsagnet handler om. 彼女 betyder “hun” og er i 彼女が subjektet i den indlejrede beskrivende del. が markerer her den, der kan udføre handlingen 見つけられる. Den danske oversættelse identificerer derfor denne deltager som “hun”. 簡単に betyder her “nemt” eller “let”. Det er adverbialformen af 簡単な (“nem/enkel”) og beskriver, hvordan det at finde noget foregår. Adjektivtypen な får に, når den bruges adverbielt: 簡単な → 簡単に. Det betyder ikke nødvendigvis, at selve vejledningen er enkel; her beskriver det hendes mulighed for at finde den. 見つけられる betyder her “kan finde”. Grundverbet er det transitive 見つける (“finde”), og 見つけられる er dets potentialisform: evnen eller muligheden for at finde noget. Det må ikke forveksles med 見つかる, som betyder “blive fundet” eller “findes” og har et andet perspektiv. I 彼女が簡単に見つけられる場所 er hun den, der kan finde den omtalte vejledning; hele denne del beskriver derefter 場所 (“sted”). 場所 betyder “sted”. Her står det i 場所に, hvor に markerer placeringen, som noget skal sættes på eller efterlades på. Den foranstillede del 彼女が簡単に見つけられる beskriver stedet: 彼女が簡単に見つけられる場所 = “et sted, hvor hun nemt kan finde den”. I japansk står sådan en beskrivende del før substantivet, i modsætning til dansk. 置いておいてください er en høflig anmodning. 置く betyder “sætte, lægge eller placere”. Formen 置いて er te-formen, og 置いておく betyder at placere noget og lade det blive sådan eller have det klar i den tilstand. ください gør anmodningen høflig. Her er 置いておいてください derfor “læg den/det og lad den/det blive der” snarere end blot en neutral beskrivelse af placering. Objektet er forstået fra temaet インターネットの説明. Samlet bygges sætningen sådan op: インターネットの説明は (“hvad angår internetvejledningen”), 彼女が簡単に見つけられる場所に (“på et sted, hvor hun nemt kan finde den”) og 置いておいてください (“læg den der og lad den blive”). Hele betydningen er derfor: “Læg internetvejledningen et sted, hvor hun nemt kan finde den.”

5. 予備のタオルを部屋に置きますか、それとも戸棚を見せますか。

   Skal vi lægge ekstra håndklæder på værelset eller vise hende skabet?

   予備

   ekstra; reserve-

   タオル

   håndklæde

   部屋

   værelse

   置きますか

   vil lægge?

   それとも

   eller

   戸棚

   skab

   見せますか

   vil vise?

   Uddybende forklaring

   予備 betyder her ekstra eller reserve- og står foran タオル som en beskrivelse: 予備のタオル = ekstra håndklæder. の forbinder et navneord med det, det beskriver. Et nyttigt mønster er AのB, for eksempel 旅行のかばん = en rejsetaske. タオル er låneordet for håndklæde. Det er selve navneordet i 予備のタオル; 予備 beskriver typen eller funktionen, mens タオル er det, der lægges. 部屋 betyder værelse. Med partiklen に i 部屋に markeres stedet, hvor noget placeres. Mønstret stedに置く kan bruges om at lægge eller stille noget et sted. Eksempel: 本を机に置きます。 = Jeg lægger bogen på skrivebordet. 置きますか kommer fra 置く, “at lægge eller stille”. 置きます er den høflige ikke-fortidsform, og か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Her er den underforståede handling i den faste oversættelse “skal vi lægge”; japansk udelader ofte subjektet, når situationen gør det forståeligt. Formen 置きます kan også betyde “lægger/stiller” i en anden sammenhæng, så spørgsmålsformen alene fastlægger ikke altid dansk “skal”. それとも betyder “eller” mellem alternativer i et spørgsmål. Det indleder her det andet valg efter spørgsmålet om at lægge håndklæderne i værelset. Et genbrugeligt mønster er Aですか、それともBですか。 = “Er det A, eller er det B?” 戸棚 betyder skab, nærmere et skab eller en hylde-/opbevaringsenhed med låger. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det det, der skal vises. 見せますか kommer fra 見せる, “at vise”. 見せます er den høflige ikke-fortidsform, og か gør den til et spørgsmål: “skal vise?” eller, med det underforståede subjekt i oversættelsen, “skal vi vise?”. 見せる betyder at få en anden til at se noget eller at vise noget til nogen; det er ikke det samme som 見る, “at se”. Den, der vises noget til, kan udelades på japansk. Her identificerer den faste oversættelse og den foregående kontekst modtageren som hende. Samlet er 予備のタオルを部屋に置きますか “Skal vi lægge ekstra håndklæder på værelset?” を markerer 予備のタオル som det, der lægges, og に markerer 部屋 som stedet. Derefter giver それとも det alternative valg: 戸棚を見せますか = “eller skal vi vise hende skabet?” を markerer her 戸棚 som det, der vises. Hele spørgsmålet sammenligner altså to mulige handlinger: at lægge ekstra håndklæder i værelset eller at vise hende skabet.

6. 部屋に置きましょう。そうすれば、宿泊客はもっとプライバシーを保てます。

   Læg dem på værelset. Det giver gæsterne mere privatliv.

   部屋

   værelse

   置きましょう

   lad os lægge/stille

   そうすれば

   så vil det; hvis vi gør det, så

   宿泊客

   overnattende gæst(er)

   もっと

   mere

   プライバシー

   privatliv

   保てます

   kan bevare/opretholde

   Uddybende forklaring

   部屋 betyder her “værelse”. Det er et selvstændigt navneord; i den fulde vending står det med に som sted for placeringen: 部屋に = “på/i værelset”. に er ikke en del af det citerede ord, men viser her destination eller placering. 置きましょう kommer fra 置く (“at lægge/stille/sætte noget”). Formen 置きましょう er den høflige volitivform: “lad os lægge/stille ...”. Den udeladte genstand forstås ud fra den foregående sammenhæng, men japansk behøver ikke gentage den. Formen siger ikke alene, hvor mange genstande der er. そうすれば betyder “hvis vi gør det, så” eller “så vil ...”. そう henviser til den netop foreslåede handling, og すれば er en betingelsesform af する (“at gøre”). Vendingen forbinder derfor en handling med dens forventede følge. Den bør ikke blandes sammen med et almindeligt tidsudtryk som “derefter”. 宿泊客 er “overnattende gæst” eller “gæster, der bor på stedet”. Det er et navneord sammensat af 宿泊 (“overnatning/ophold”) og 客 (“gæst/kunde”); i denne sætning er det gæsterne, der kan bevare privatlivet. Japanske navneord markerer ikke automatisk flertal, så den danske flertalsoversættelse kommer fra sammenhængen og betydningen her, ikke fra en særlig flertalsendelse i ordet. もっと er et biord, der betyder “mere” og angiver en forøgelse sammenlignet med et tidligere eller underforstået niveau. Et genbrugeligt eksempel er もっとゆっくり話してください。 — “Tal venligst langsommere.” Her ændrer もっと graden af ゆっくり (“langsomt”), mens det i kildesætningen ændrer graden af privatliv. プライバシー er et lånt navneord skrevet med katakana og betyder “privatliv”. Det står her som det, der bevares; を efter dette ord i den fulde sætning markerer det direkte objekt for 保つ. 保てます kommer fra 保つ (“at bevare/opretholde”) og er den høflige -ます-form af potentialisformen 保てる: “kan bevare/opretholde”. Det er altså 保つ, der har potentialisformen 保てる; 保てます betyder ikke blot “bevarer”, men “kan bevare”. Et eksempel er この箱なら本を保てます。 — “Med denne kasse kan man holde bøgerne i god stand.” Samlet bygges sætningen sådan op: 部屋に置きましょう betyder “lad os lægge/stille [dem] på værelset”. そうすれば knytter denne foreslåede handling til dens følge. Derefter er 宿泊客は emnet, もっとプライバシーを angiver det, der kan bevares, og 保てます siger, at gæsterne dermed kan opretholde mere privatliv. Hele meningen er: “Læg dem på værelset. Så kan gæsterne få mere privatliv.”

7. 私は、何もかも細かく説明する人ではなく、気楽なホストになりたいです。

   Jeg vil gerne være en afslappet vært, ikke en, der forklarer hver eneste detalje.

   私は

   hvad mig angår; jeg

   何もかも

   alt; hver eneste ting

   細かく

   i detaljer

   説明する

   forklare

   人

   person

   ではなく

   ikke ..., men ...

   気楽な

   afslappet; ubekymret

   ホスト

   vært

   になりたい

   vil gerne blive; vil gerne være

   Uddybende forklaring

   私は markerer emnet: “hvad mig angår / jeg”. は er en emnemarkør, mens 私 er pronomenet “jeg”. I denne sætning er taleren den person, der ønsker noget. 何もかも betyder her “alt” eller “hver eneste ting”. Det er et samlet udtryk for en fuldstændig mængde; 何 alene betyder “hvad/hvilken”, men får ikke denne betydning uden resten af udtrykket. 細かく er adverbiumsformen af adjektivet 細かい (“detaljeret; finmasket”). Den beskriver måden, noget forklares på: detaljeret eller grundigt. Adjektivet 細かい bliver til 細かく, når det bruges til at beskrive et verbum. Eksempel: 細かく書きます。 — “Jeg skriver det detaljeret.” 説明する betyder “at forklare”. Formen する viser her ikke fortid, men den ikke-fortidige form, som blandt andet bruges i en beskrivende ledsætning. I 何もかも細かく説明する人 beskriver hele delen altså en person, der forklarer alt meget detaljeret. 人 betyder “person” eller “menneske”. Her står det efter den beskrivende ledsætning, så 何もかも細かく説明する人 betyder “en person, der forklarer alt meget detaljeret”. Japansk sætter denne type beskrivelse foran det navneord, den beskriver. ではなく forbinder en benægtet beskrivelse med det, der præsenteres bagefter. ではない er en benægtende form af kopulaen “at være”, og ではなく er den forbindende form: “ikke være ..., men ...” eller her mere naturligt “ikke ..., men i stedet ...”. Eksempel: 先生ではなく、学生です。 — “Jeg er ikke lærer, men studerende.” I kildesætningen benægtes ikke ønsket; det er rollen som den meget detaljerende person, der afvises. 気楽な betyder “afslappet” eller “ubesværet”. 気楽 er et na-adjektiv, så な står foran navneordet ホスト og binder beskrivelsen til det: “en afslappet vært”. ホスト er låneordet “vært”. Det er selve rollen, som taleren ønsker at have. 気楽なホスト er derfor “en afslappet vært”. になりたいです betyder “vil gerne blive” eller, med en rolle eller tilstand, “vil gerne være”. なる betyder “blive”; に markerer den rolle eller tilstand, man bliver til, og たい føjes til verbets stamme for at udtrykke, at taleren ønsker at gøre eller blive noget. です giver en høflig afslutning. Her er ønsket rettet mod at blive/være en afslappet vært, ikke mod selve forklaringen. Samlet er strukturen: 私は [何もかも細かく説明する人ではなく]、[気楽なホストになりたいです]. Først afviser taleren rollen som en person, der forklarer hver eneste ting i detaljer; derefter siger taleren, hvilken rolle taleren i stedet ønsker: “Jeg vil gerne være en afslappet vært, ikke en, der forklarer hver eneste detalje.”

8. 鍵や照明、朝食については、短いメモで十分です。

   En kort besked er nok, især når det gælder nøgler, lys og morgenmad.

   鍵

   nøgler

   照明

   belysning; lys

   朝食

   morgenmad

   については

   hvad angår …

   短い

   kort

   メモ

   besked; notat

   で十分です

   er nok

   Uddybende forklaring

   鍵 betyder her “nøgle(r)”. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på selve substantivet, så 鍵 kan bruges om én eller flere nøgler; den faste oversættelse gør flertalslæsningen relevant her. Et nyttigt eksempel er 鍵を探します。 — “Jeg leder efter nøglen/nøglerne.” 照明 betyder “belysning” eller “lys” og betegner belysningen som et emne eller en ting, ikke en bestemt grammatisk flertalsform. 朝食 betyder “morgenmad”. Begge er substantiver og kan bruges på samme måde som 鍵, for eksempel 朝食を用意します。 — “Jeg gør morgenmad klar.” については består af について (“om; hvad angår”) og は, som markerer det område, der tages op. Her gælder udsagnet altså området “hvad angår nøgler, belysning og morgenmad”. や mellem substantiverne laver en ikke-udtømmende opremsning: “nøgler, lys, morgenmad og lignende”, selv om oversættelsen nævner netop disse tre. 短い betyder “kort” i den observerede form. Dets grundform er også 短い; det er et i-adjektiv, så den negative form er 短くない (“ikke kort”), og fortidsformen er 短かった (“var kort”). I 短いメモ står adjektivet foran substantivet og beskriver notatet. Eksempel: 短い文章を書きます。 — “Jeg skriver en kort tekst.” メモ er et lånord, der betyder “notat” eller “kort besked”. Sammen med 短い betyder 短いメモ derfor “en kort besked/et kort notat”. Japansk har her ikke en særskilt artikel, så メモ angiver ikke i sig selv et bestemt antal. で十分です er mønstret Nで十分です: “N er nok” eller “N er tilstrækkeligt”. で forbinder her det foreslåede middel eller den foreslåede løsning med vurderingen 十分です (“er tilstrækkelig”), og です gør udsagnet høfligt. Det er ikke 短い, der udtrykker tilstrækkeligheden; den beskriver kun メモ. Eksempel: これで十分です。 — “Dette er nok.” Samlet afgrænser 鍵や照明、朝食については emnerne: nøgler, belysning, morgenmad og muligvis lignende praktiske ting. 短いメモで十分です siger, at en kort besked er tilstrækkelig for disse emner. Hele utterancen betyder derfor: “En kort besked er nok, især når det gælder nøgler, lys og morgenmad.”

9. それを前もって準備しておけば、私たちはあとで慌てずに済みます。

   Hvis vi gør det klar på forhånd, behøver vi ikke skynde os senere.

   それを

   det

   前もって

   på forhånd

   準備しておけば

   hvis man gør det klar

   私たちは

   vi

   あとで

   senere

   慌てずに済みます

   slippe for at skynde sig

   Uddybende forklaring

   それを betyder her “det”. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der ikke specificeres nærmere i den faste tekst; を markerer det som direkte objekt. Formen それ angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” er. Eksempel: それを見ます。 – “Jeg ser på det.” 前もって betyder “på forhånd” og beskriver, at en handling sker tidligere for at gøre en senere situation lettere. Det er et nyttigt tidsadverbium. Eksempel: 前もって知らせてください。 – “Giv mig besked på forhånd.” 準備しておけば bygger på verbet 準備する “at forberede/gøre klar”. 準備しておく betyder at forberede noget på forhånd eller sørge for, at det allerede er klart; her står おく i betingelsesformen おけば. Derfor giver hele formen betydningen “hvis man har gjort det klar på forhånd”. Det underforståede subjekt i denne del er ikke markeret i japansk, men den faste oversættelse fremstiller handlingen som noget, vi gør. Mønstret Vておけば kan genbruges om en forberedelse med en senere fordel: 予約しておけば安心です。 – “Hvis man har bestilt på forhånd, er det betryggende.” 私たちは betyder “vi” og gør 私たち til samtaleemnet med partiklen は. 私たち er første person flertal; は er ikke en del af selve pronomenets form. Her står det sammen med den følgende hovedsætning, så den faste oversættelse gør “vi” til dem, der senere undgår besværet. あとで betyder “senere” eller “bagefter” og placerer den relevante situation efter et tidligere tidspunkt. Eksempel: あとで電話します。 – “Jeg ringer senere.” 慌てずに済みます betyder her “slippe for at skynde sig” eller “behøver ikke at gå i panik”. Det første led kommer fra verbet 慌てる “at blive forvirret, gå i panik eller skynde sig”, i den negative konjunktivform 慌てずに, “uden at skynde sig/gå i panik”. 済む betyder grundlæggende “blive afsluttet” eller “klare sig”; mønstret Vずに済む betyder, at man kan undgå at gøre noget. 済みます er den høflige form af 済む. Eksempel: 行かずに済みました。 – “Jeg slap for at tage af sted.” Samlet er strukturen それを前もって準備しておけば、私たちはあとで慌てずに済みます: “Hvis vi gør det klar på forhånd, behøver vi ikke skynde os senere.” Første del angiver forberedelsen som betingelse, og anden del angiver den senere fordel. Kommaet markerer grænsen mellem betingelsesdelen og hovedsætningen.

10. そうすれば、滞在が堅苦しくなりすぎず、彼女は歓迎されていると感じます。

    Det vil få hende til at føle sig velkommen, uden at besøget bliver for formelt.

    そうすれば

    hvis det sker; så

    滞在

    ophold; besøg

    堅苦しく

    formelt; stift

    なりすぎず

    uden at blive for …

    彼女

    hun

    歓迎されている

    er velkommen

    感じます

    føler

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det sker/gøres, så …”. そう peger på en forudgående handling eller situation, og すれば er betingelsesformen af する: する → すれば. Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør det, så …”. I denne sammenhæng indleder det resultatet af den relevante forudgående handling. 滞在 betyder “ophold” eller “besøg” her. Det er et substantiv og kan bruges i forbindelser som 滞在する (“opholde sig”) og 滞在期間 (“opholdets varighed”). 堅苦しく er -く-formen af i-adjektivet 堅苦しい, “formel/stiv på en akavet måde”. -く-formen kan stå foran et verbum og beskrive, hvordan noget bliver eller foregår. Her står den sammen med なる, så 堅苦しくなる betyder “blive formelt/stift”. Den nærliggende modsætning er fx 気楽な (“afslappet”), men det er et na-adjektiv og følger derfor ikke samme -く-mønster. なりすぎず består af なり fra なる (“blive”), すぎる (“gå for vidt; blive for meget”) og ず (“uden at …; uden at det …”). なりすぎる betyder derfor “blive for …”, og なりすぎず forbinder det med den næste del som “uden at blive for …”. Mønstret V-ず、… er en mere skriftlig eller formel måde at sige “uden at gøre/blive …, …” på. Her er det hele 堅苦しくなりすぎず: “uden at opholdet bliver for formelt”. 彼女 betyder “hun” eller “hende” og er et personligt pronomen/substantiv for en kvindelig person. I den faste oversættelse er hun den person, der føler sig velkommen. Japansk udelader ofte pronomen, når rollen allerede er tydelig, men her er 彼女 udtrykkeligt nævnt. 歓迎されている betyder her “er velkommen”. Den passive form 歓迎される er dannet af 歓迎する (“byde velkommen”) og viser, at personen modtager velkomsten. ている viser en igangværende eller gældende tilstand, så 歓迎されている beskriver, at hun oplever sig som værende velkommen, ikke blot et enkelt velkomstøjeblik. 感じます er den høflige nutidsform af 感じる, “føle” eller “opleve”. Formen ます gør udsagnet høfligt; den siger ikke i sig selv, at følelsen er fremtidig. I denne sætning forstås subjektet som 彼女, så betydningen er “hun føler”. Et genbrugeligt mønster er Xと感じます — “jeg føler/oplever, at X”. Her står indholdet foran som 歓迎されていると. Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば (“hvis det gøres, så”) + 滞在が (“opholdet”) + 堅苦しくなりすぎず (“uden at blive for formelt”) + 彼女は (“hun”) + 歓迎されていると感じます (“føler, at hun er velkommen”). Den samlede betydning er: “Det vil få hende til at føle sig velkommen, uden at besøget bliver for formelt.”