Kosthensyn før madlavning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 夕食を作る前に、みんなの食事制限を確認したほうがいいです。

   Før jeg laver aftensmad, bør jeg tjekke alles kostbegrænsninger.

   夕食

   aftensmad

   作る

   lave

   前に

   før; inden

   みんなの

   alles

   食事制限

   kostbegrænsninger

   確認したほうがいいです

   bør tjekke

   Uddybende forklaring

   夕食 betyder her “aftensmad”. Det er et sammensat navneord: 夕 peger på aften, og 食 indgår i betydningen måltid eller mad, men lær helst 夕食 som den faste betegnelse for aftensmåltidet. Et nært ord er 朝食 (“morgenmad”), mens 昼食 betyder “frokost”. 作る betyder her “lave”, nærmere bestemt at tilberede maden. Formen er grundformen og den almindelige ikke-fortidsform. I 夕食を作る markerer を 夕食 som det, der tilberedes, mens 作る er verbet. Eksempel: 夕食を作ります。 — “Jeg laver aftensmad.” 前に betyder “før” eller “inden”. 前 har blandt andet betydningen “foran” eller “før”, og her bruges det tidsligt; に knytter referencepunktet til tidsudtrykket. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør ...”: 寝る前に、歯を磨きます。 — “Før jeg går i seng, børster jeg tænder.” みんなの betyder “alles”. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”, og の forbinder det med det følgende navneord som en tilhørs- eller tilknytningsrelation. Her angiver みんな ikke, hvem der udfører handlingen, men hvem kostbegrænsningerne hører til. Eksempel: みんなの意見 — “alles mening”. 食事制限 betyder “kostbegrænsninger” eller “regler for, hvad man må spise”. 食事 betyder “måltid/mad”, og 制限 betyder “begrænsning”, men den samlede form er den relevante betegnelse for kostmæssige begrænsninger. Eksempel: 食事制限があります。 — “Jeg har kostbegrænsninger.” 確認したほうがいいです er et råd: “bør tjekke” eller “det er bedre at tjekke”. 確認する betyder “tjekke, bekræfte eller kontrollere”; i den observerede tekst står det som 確認した, den korte た-form, før ほうがいい. Konstruktionen verbets korte た-form + ほうがいい bruges til at anbefale handlingen: 確認したほうがいいです — “Det er bedre at tjekke.” Det er ikke 確認した alene, der betyder “bør”; anbefalingen opstår gennem hele konstruktionen. です gør udtrykket høfligt. Eksempel: 早く確認したほうがいいです。 — “Det er bedre at tjekke hurtigt.” Samlet er strukturen 夕食を作る前に (“før jeg laver aftensmad”) efterfulgt af みんなの食事制限を確認したほうがいいです (“bør jeg tjekke alles kostbegrænsninger”). Hele ytringen betyder derfor: “Før jeg laver aftensmad, bør jeg tjekke alles kostbegrænsninger.”

2. 確認する価値があります。乳製品を避けるゲストが一人いて、もう一人は豚肉を食べません。

   Det er værd at tjekke, fordi den ene gæst undgår mejeriprodukter, og den anden ikke spiser svinekød.

   確認する

   tjekke; bekræfte

   価値があります

   have værdi; være værd

   乳製品

   mejeriprodukter

   避ける

   undgå

   ゲスト

   gæst

   一人

   én person

   もう一人

   den anden person

   豚肉

   svinekød

   食べません

   spiser ikke

   Uddybende forklaring

   確認する betyder her “at tjekke” eller “at bekræfte”. Det er ordbogsformen og bruger する til at danne et verbum af betydningen “bekræftelse/tjek”. I mønsteret 確認する価値がある står handlingen før 価値, så hele udtrykket betyder “det er værd at tjekke”. Eksempel: 予定を確認する。 — “Jeg tjekker planen.” 価値があります betyder her “er værd”. 価値 er “værdi”, og あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting og abstrakte forhold. I kombinationen 確認する価値があります bliver betydningen “der er værdi i at tjekke” eller mere naturligt “det er værd at tjekke”. が markerer det, der har denne egenskab. Eksempel: 読む価値があります。 — “Den er værd at læse.” 乳製品 betyder “mejeriprodukter”. Det er et navneord for produkter fremstillet af mælk, og を markerer det som genstand for handlingen. I 乳製品を避ける er det altså mejeriprodukter, der undgås. 避ける betyder “at undgå”. Det er ordbogsformen; her står den i den form, der kan forbindes direkte med den efterfølgende beskrivelse af gæsten. Eksempel: 辛い食べ物を避ける。 — “Jeg undgår stærk mad.” ゲスト betyder “gæst”. Det er et låneord skrevet med katakana. I den faste sætning betegner det en person, der har en bestemt kostpræference eller -begrænsning. が markerer gæsten som subjekt for den følgende beskrivelse. 一人 betyder “én person” i denne sammenhæng. 人 er tælleordet for mennesker, og den særlige form 一人 læses ひとり; den bruges ikke som en almindelig kombination af tallet 一 og tælleordets regelmæssige læsning. Her angiver den, at der er én gæst med den først beskrevne egenskab. Eksempel: 学生が一人います。 — “Der er én studerende.” もう一人 betyder “den anden person” eller “endnu en person”. I denne sætning står det over for 一人, så den naturlige danske betydning er “den anden [gæst]”. は markerer denne person som det næste sammenlignings- eller samtaleemne. Eksempel: もう一人は魚を食べます。 — “Den anden person spiser fisk.” 豚肉 betyder “svinekød”. Det er et navneord, og i 豚肉を食べません markerer を svinekød som det, der ikke spises. Eksempel: 豚肉を使います。 — “Jeg bruger svinekød.” 食べません betyder “spiser ikke” i den faste sætning. 食べる er ordbogsformen “at spise”, og 食べません er den høflige negative form i nutid eller ikke-fremtid: den beskriver, at den anden person ikke spiser svinekød. Eksempel: 肉を食べません。 — “Jeg spiser ikke kød.” いて efter 一人 er forbindelsesformen af いる, som bruges om levende væsener. Den forbinder oplysningerne om den første gæst med den næste del: der er én gæst, som undgår mejeriprodukter, og derefter beskrives den anden gæst. 避ける beskriver den første gæsts handling, mens 食べません beskriver den anden gæsts handling. Hele strukturen er 確認する価値があります — “det er værd at tjekke” — efterfulgt af forklaringen 乳製品を避けるゲストが一人いて — “der er én gæst, som undgår mejeriprodukter” — og もう一人は豚肉を食べません — “den anden spiser ikke svinekød”. Samlet bliver betydningen: “Det er værd at tjekke, fordi den ene gæst undgår mejeriprodukter, og den anden ikke spiser svinekød.”

3. クリームパスタを作る予定だったので、代わりのものが必要です。

   Jeg havde planlagt at lave pasta med en cremet sauce, så jeg har brug for et alternativ.

   クリームパスタ

   pasta med cremet sauce

   作る

   lave

   予定だった

   havde planlagt

   ので

   så / fordi

   代わりのもの

   et alternativ

   必要です

   har brug for

   Uddybende forklaring

   クリームパスタ er et sammensat navneord: クリーム betyder flødecreme, og パスタ betyder pasta. Her er det retten "pasta med en cremet sauce". Som mønster kan man sætte en beskrivelse foran et navneord: 野菜パスタ betyder "grøntsagspasta". 作る er ordbogsformen af verbet "lave" eller "tilberede". Her står det i formen 作る foran 予定, fordi det er den planlagte handling. Eksempel: 夕食を作る。 — "Jeg laver aftensmad." Formen 作る angiver ikke i sig selv, hvem der gør det; personen kan være udeladt, når den fremgår af sammenhængen. 予定だった består af 予定 (en plan eller fastlagt hensigt) og だった, fortidsformen af kopulaen だ. Sammen betyder det her, at det var planen at gøre noget: 作る予定だった — "det var planen at lave" eller, i den faste oversættelse, "jeg havde planlagt at lave". Mønstret 動詞ets ordbogsform + 予定だ bruges om en plan for en handling; 予定だった placerer den plan i fortiden. Eksempel: 明日出発する予定です。 — "Jeg har planlagt at tage af sted i morgen." ので forbinder en grund med det, der følger, og betyder her "så" eller "fordi". Konstruktionen Aので、B kan gengives som "fordi A, så B". Den gør årsagsforbindelsen tydelig og lyder ofte lidt mere forklarende eller afdæmpet end から. I denne sætning er den foregående plan grunden til behovet, ikke en ny kommando. 代わりのもの betyder "et alternativ" eller "en erstatning". 代わりの beskriver noget, der træder i stedet for noget andet, mens もの betyder "ting" i bred forstand. Mønstret Aの代わりのB kan bruges om en B, der erstatter A; her er det, der skal erstatte den planlagte ret. Eksempel: 牛乳の代わりの飲み物 — "en drik i stedet for mælk". もの gør udtrykket generelt; det specificerer ikke alene, hvilken konkret erstatning der vælges. 必要です betyder "er nødvendig" og bruges i denne oversættelse naturligt som "har brug for". 必要 fungerer som et prædikativt ord for nødvendighed, og です er den høflige kopula. Det er ikke selve です, der udtrykker et bestemt antal eller en bestemt person. Det udeladte subjekt forstås her gennem den faste oversættelse som talerens behov. Eksempel: 水が必要です。 — "Jeg har brug for vand." Samlet bliver strukturen クリームパスタを作る予定だったので、代わりのものが必要です。: を markerer den ret, som handlingen 作る retter sig mod; 作る予定だった siger, at det var planen at lave den; ので giver denne plan som grund; og 代わりのものが必要です siger, at et alternativ er nødvendigt. Hele ytringen betyder derfor: "Jeg havde planlagt at lave pasta med en cremet sauce, så jeg har brug for et alternativ."

4. 牛乳を使ったソースの代わりに、オリーブオイルと野菜を使ってもいいです。

   Du kunne bruge olivenolie og grøntsager i stedet for en mælkebaseret sauce.

   牛乳

   mælk

   使った

   brugte / anvendte

   ソース

   sauce

   代わりに

   i stedet for

   オリーブオイル

   olivenolie

   野菜

   grøntsager

   使ってもいいです

   det er i orden at bruge

   Uddybende forklaring

   牛乳 betyder “mælk”. Det er et navneord og står her som det, saucen er baseret på. Et nyttigt eksempel er 牛乳を飲みます。 — “Jeg drikker mælk.” 使った kommer fra grundformen 使う — “at bruge”. Endelsen -た markerer typisk noget afsluttet eller tidligere; foran et navneord bruges formen også til at beskrive navneordet. Her beskriver 牛乳を使った derfor ソース: “en sauce, der bruger mælk” eller mere naturligt “en mælkebaseret sauce”. Det er ikke ソース, der har denne bøjning; 使った er den bøjede verbform. Sammenlign 使うソース — “en sauce, der bruger” eller “skal bruge” — med 使ったソース — “en sauce, der har brugt/er lavet med”. ソース betyder “sauce”. Katakanaformen bruges her som et låneord. I kombinationen 牛乳を使ったソース fungerer hele den foranstillede del som beskrivelse af saucen. 代わりに betyder “i stedet for”. Det kan bruges til at angive den løsning eller ting, der sættes i stedet for noget andet. Her forbindes det med den mælkebaserede sauce, som er det underforståede alternativ i sammenhængen. Et eksempel er 砂糖の代わりに、はちみつを使います。 — “I stedet for sukker bruger jeg honning.” オリーブオイル betyder “olivenolie”. Det er et navneord og er ét samlet katakanaord, ikke en japansk bøjning af オリーブ og オイル som separate grammatiske dele. Her er det én af de ting, man kan bruge i stedet. 野菜 betyder “grøntsager” eller “grønt”. Det er et navneord. Sammen med オリーブオイルと forbindes det med と, som her svarer til “og”: オリーブオイルと野菜 — “olivenolie og grøntsager”. 使ってもいいです bygger på grundformen 使う og betyder her “det er i orden at bruge”. Formen 使って er て-formen af verbet, og mønstret V-てもいいです udtrykker tilladelse eller acceptabilitet: “man må godt V” eller “det er okay at V”. Eksempel: ここで食べてもいいです。 — “Man må godt spise her.” Det modsatte mønster V-てはいけません betyder “man må ikke V”. Hele strukturen er 牛乳を使ったソースの代わりに、オリーブオイルと野菜を使ってもいいです。 Først beskriver 牛乳を使った hvilken ソース der er tale om. の代わりに markerer, at denne sauce erstattes, og オリーブオイルと野菜を使ってもいいです siger, at det er acceptabelt at bruge olivenolie og grøntsager. Den samlede betydning er: “Du må godt bruge olivenolie og grøntsager i stedet for en mælkebaseret sauce.”

5. それでもゲストにとって、きちんとした食事だと感じられますか。

   Ville det stadig føles som et ordentligt måltid for gæsterne?

   それでも

   alligevel

   ゲスト

   gæster

   にとって

   for …

   きちんとした

   ordentlig

   食事

   måltid

   だと感じられますか

   kan det føles som …?

   Uddybende forklaring

   それでも betyder her “alligevel” eller “på trods af det”. Det knytter spørgsmålet til den tidligere information uden at ændre selve spørgsmålets grundbetydning. ゲスト er et låneord skrevet med katakana og betyder “gæst”. Formen har ingen særskilt flertalsbøjning; her svarer den ifølge den faste oversættelse til “gæsterne”. にとって markerer, hvem noget vurderes ud fra: ゲストにとって betyder “for gæsterne” eller “set fra gæsternes perspektiv”. Her angiver にとって et vurderingsperspektiv, ikke en almindelig placering. きちんとした betyder her “ordentlig” eller “rigtigt sammensat” og står foran 食事 som beskrivende led. Det kan analyseres som den attributive form af きちんとする, hvor した er fortidsformen af する; i denne konstruktion beskriver hele formen et substantiv. Et genanvendeligt mønster er きちんとした + substantiv, for eksempel きちんとした説明 = “en ordentlig forklaring”. 食事 betyder “måltid” og kan også betyde “det at spise”, afhængigt af konstruktionen. Her er det et måltid, der beskrives som きちんとした. Eksempel: 食事をします。 = “Jeg spiser.” だと感じられますか spørger, om noget kan opleves som noget bestemt. I きちんとした食事だと er だ kopulaen efter hele substantivfrasen きちんとした食事, mens と markerer indholdet af oplevelsen. 感じられますか er den høflige spørgeform af 感じられる, som her betyder “kan føles” eller “vil opleves”. 感じられる hænger sammen med 感じる, “at føle” eller “at opleve”, og kan i andre sammenhænge også udtrykke mulighed eller evne. Eksempel: 安心だと感じられますか。 = “Kan det føles trygt?” Sammen bliver ゲストにとって、きちんとした食事だと感じられますか til et spørgsmål om, hvorvidt noget fra gæsternes perspektiv kan opleves som et ordentligt måltid. それでも tilføjer betydningen “alligevel”. Hele ytringen betyder derfor: “Ville det stadig føles som et ordentligt måltid for gæsterne?”

6. はい、そうなります。特に、きのこと彩りのよいサラダを加えれば、きちんとした食事になります。

   Det ville det, især hvis du tilføjer svampe og en farverig salat.

   はい

   ja

   そうなります

   bliver sådan

   特に

   især

   きのこ

   svampe

   彩りのよい

   farverig

   サラダ

   salat

   加えれば

   hvis man tilføjer

   きちんとした

   ordentlig

   食事

   måltid

   になります

   bliver til

   Uddybende forklaring

   はい betyder her »ja« og fungerer som et kort bekræftende svar. そうなります bygger på そう »sådan« og verbet なる »blive« i høflig form なります. Her henviser そう til resultatet, der blev spurgt om: det bliver et ordentligt måltid. なる bruges også i mønsteret A に なる, »blive A«. 特に betyder »især« og fremhæver det efterfølgende forslag. きのこ er substantivet »svamp(e)«. Japanske substantiver markerer normalt ikke ental og flertal med forskellige former, så formen kan passe til én eller flere svampe; den faste danske oversættelse angiver her »svampe«. 彩りのよい beskriver noget med et godt eller farverigt visuelt udtryk. 彩り betyder farvepræg eller farvesammensætning. よい er en variant af いい »god« og står her foran et substantiv som beskrivende form. Konstruktionen A の よい B kan forstås som »B med et godt A«; her er サラダ derfor en salat med et farverigt udtryk. サラダ er låneordet »salat«. 加えれば kommer fra verbet 加える »tilføje«. Endelsen -ば danner her en betingelse: »hvis man tilføjer«. Den, der foretager tilføjelsen, er ikke udtrykt i den japanske form; den faste danske oversættelse gengiver den her som »du«. Et genanvendeligt mønster er X を加えれば、Y — »hvis man tilføjer X, bliver eller sker Y«. きちんとした betyder her »ordentlig« og står direkte foran 食事 for at beskrive måltidet. Udtrykket fungerer som en attributiv beskrivelse; det er ikke en form af substantivet 食事, så de to ord er separate. 食事 betyder »måltid« eller »det at spise«. I denne sætning er den konkrete betydning »måltid«. になります består her af partiklen に og den høflige form なります af なる »blive«. I きちんとした食事になります betyder det »bliver et ordentligt måltid«. Sammenlignet med きちんとした食事です fremhæver になります, at noget får denne status som resultat af betingelsen. Samlet er opbygningen: はい (ja) + そうなります (det bliver sådan). Derefter angiver 特に den fremhævede betingelse: きのこと彩りのよいサラダを加えれば — »især hvis du tilføjer svampe og en farverig salat«. Resultatet er きちんとした食事になります — »bliver det et ordentligt måltid«. Hele ytringen betyder derfor: »Ja, det bliver det, især hvis du tilføjer svampe og en farverig salat.«

7. 簡単なメッセージを送って、ほかの希望について聞きます。

   Jeg sender en kort besked for at spørge, om der er andre ønsker.

   簡単な

   kort, enkel

   メッセージ

   besked

   送って

   sender og …

   ほかの

   andre

   希望

   ønsker

   について

   om; angående

   聞きます

   spørger

   Uddybende forklaring

   簡単な betyder her, at beskeden er enkel eller ukompliceret; i den faste danske oversættelse gengives det som “kort”, men den japanske form betyder ikke specifikt fysisk kort. 簡単 er et な-adjektiv: foran et navneord bruges 簡単な, som i 簡単な質問 = “et enkelt spørgsmål”. Den modsatte beskrivelse er fx 複雑な = “kompliceret”. メッセージ er et låneord for “besked”. Det er et navneord og kan bruges i samme mønster med et beskrivende ord foran, fx 短いメッセージ = “en kort besked”. Her er det kombinationen 簡単なメッセージ, der beskriver beskeden som enkel/ukompliceret. 送って er te-formen af verbet 送る (“sende”). Te-formen forbinder her sendehandlingen med den følgende handling: “sende … og spørge …”. Den siger ikke alene, at handlingerne foregår samtidig. I en anden sætning kan 送って også indgå i en høflig anmodning, men her fortsætter den den samme talers handling. ほかの betyder “andre” eller “yderligere”. ほか er et navneord, og の forbinder det med det efterfølgende navneord: ほかの希望 = “andre ønsker”. Det udtrykker her, at ønskerne er andre end nogle allerede relevante ønsker; selve sætningen angiver ikke præcist, hvilke ønsker der sammenlignes med. 希望 betyder “ønske” eller “ønsker” i denne sammenhæng. Formen ændres ikke i sig selv for ental og flertal; antallet må forstås ud fra sammenhængen. Et genbrugeligt eksempel er 希望を聞きます = “jeg spørger til ønsket/ønskerne”. について betyder “om” eller “angående” og markerer emnet for den følgende handling. Mønstret Xについて聞く betyder “spørge om X”. Her står 希望について, altså “om ønsker”. について er ikke selve verbet “spørge”; det viser kun, hvad spørgsmålet handler om. 聞きます er den høflige ikke-fortidsform af 聞く. I denne kontekst betyder 聞く “spørge” eller “indhente oplysninger”, ikke “høre” i betydningen at opfatte lyd. 聞きます kan også oversættes “hører” i andre sammenhænge, så betydningen bestemmes her af について og den faste oversættelse. Den høflige form bruges i udsagnet; den almindelige grundform er 聞く. Samlet bygges udsagnet sådan op: 簡単なメッセージ = “en enkel/kort besked”, を送って = “sende beskeden og derefter fortsætte”, ほかの希望について = “om andre ønsker”, og 聞きます = “spørger”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg sender en kort/enkel besked for at spørge, om der er andre ønsker.” Personen, der udfører begge handlinger, er ikke skrevet som et japansk pronomen i sætningen, men den faste danske oversættelse angiver denne person som “jeg”.

8. 質問は簡単にしてください。そうしないと、相手は迷惑をかけていると感じるかもしれません。

   Hold spørgsmålet enkelt, ellers kan folk føle, at de er til besvær.

   質問

   spørgsmål

   簡単に

   enkelt

   してください

   gør venligst

   そうしないと

   ellers

   相手

   den anden part

   迷惑をかけている

   være til besvær

   感じる

   føle

   かもしれません

   kan måske

   Uddybende forklaring

   質問 betyder her “spørgsmål”. Det er et navneord; den almindelige høflige form er stadig 質問, mens fx 質問をする betyder “at stille et spørgsmål”. Eksempel: 質問があります。 — “Jeg har et spørgsmål.” 簡単に betyder her “enkelt” og beskriver, hvordan noget skal gøres. 簡単 er et な-adjektiv, og に gør det adverbielt: 簡単に説明する — “forklare enkelt”. Her modificerer det den følgende handling, ikke navneordet 質問 direkte. してください er en høflig anmodning: する “gøre” bliver til して, og ください betyder i denne konstruktion “gør venligst”. Mønstret ～てください kan genbruges med andre handlinger, fx 待ってください。 — “Vent venligst.” I denne sætning er det 簡単にしてください: “gør det enkelt”, hvor “det” er spørgsmålet. そうしないと betyder “ellers” eller mere bogstaveligt “hvis man ikke gør sådan”. そう peger på den netop nævnte måde at gøre det på, og しない er den negative form af する, “ikke gøre”. と markerer her resultatet af den betingelse. Eksempel: 急がないと、遅れます。 — “Hvis vi ikke skynder os, kommer vi for sent.” 相手 betyder “den anden part” eller “modparten” i den relevante situation. Det er et navneord, og dets konkrete referent fastlægges ikke mere præcist af den japanske sætning alene. Eksempel: 相手の気持ちを考えます。 — “Jeg tænker på den anden parts følelser.” 迷惑をかけている bygger på udtrykket 迷惑をかける, “at volde nogen besvær” eller “at være til besvær”. 迷惑 er navneordet “besvær/ulempe”, を markerer det, der forårsages, og かけている er かける i ～ている-formen. Her fremstilles handlingen eller situationen som igangværende: “være i færd med at volde besvær” eller naturligt “være til besvær”. Eksempel: 人に迷惑をかけないでください。 — “Lad være med at være til besvær for andre.” 感じる betyder “føle” eller “opleve”. Her tager det den indlejrede sætning 迷惑をかけている som det, personen føler: personen kan opleve sig selv som en, der er til besvær. Eksempel: 不安を感じる。 — “Jeg føler mig urolig.” かもしれません udtrykker mulighed: “kan måske” eller “det er muligt, at”. Det står efter den almindelige ikke-fortidsform 感じる, så 感じるかもしれません betyder “kan måske føle”. かもしれない er den mindre høflige variant, mens かもしれません er høflig. Formen angiver ikke sikkerhed. Samlet består første del af 質問は (“hvad angår spørgsmålet”) og 簡単にしてください (“gør det enkelt, tak”). Derefter betyder そうしないと “ellers”, og den næste del siger, at 相手 måske 迷惑をかけていると感じる: den anden part kan måske føle, at vedkommende er til besvær. Hele ytringen betyder derfor: “Hold spørgsmålet enkelt, ellers kan den anden part føle, at de er til besvær.”

9. メッセージには、みんなに合うものを作りたいとだけ書けます。

   Beskeden kan bare sige, at jeg vil lave noget, der passer til alle.

   メッセージ

   besked

   みんな

   alle

   合う

   passe til

   もの

   ting

   作りたい

   vil lave

   とだけ

   kun at

   書けます

   kan skrive

   Uddybende forklaring

   メッセージ betyder “besked”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges her om den besked, hvor indholdet kan stå. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”. I みんなに合う står に efter den person- eller gruppe, som noget passer til. 合う er et selvstændigt verbum og betyder her “passe til” eller “være egnet til”; det er ikke det samme som 合わせる, “tilpasse noget”. もの betyder grundlæggende “ting”. Efter den beskrivende del みんなに合う betyder みんなに合うもの “noget, der passer til alle”. På japansk står den beskrivende del før substantivet: [みんなに合う] もの. 作りたい betyder “vil lave” eller “ønsker at lave”. Formen bygger på verbet 作る (“lave”): 作り + たい. Suffixet たい udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen; i den faste oversættelse er det taleren, der vil lave noget. Eksempel: 新しいものを作りたい。 — “Jeg vil lave noget nyt.” とだけ består her af と, som markerer det citerede indhold, og だけ, som betyder “kun” eller “bare”. Hele den foregående ytring みんなに合うものを作りたい behandles som det, der skrives, og だけ begrænser indholdet til netop dette. 書けます er den høflige potentialisform af 書く (“skrive”): 書く → 書ける (“kunne skrive”) → 書けます (høflig form). Den udtrykker her, at man kan skrive dette i beskeden. Den høflige form gør formuleringen neutral og passende i en direkte instruktion eller forklaring. Samlet bygges ytringen sådan: メッセージには angiver, hvor indholdet skrives; みんなに合うもの er det, der skal laves; 作りたい angiver ønsket; og とだけ書けます siger, at man bare kan skrive dette som beskedens indhold. Meningen er derfor: “Beskeden kan bare sige, at jeg vil lave noget, der passer til alle.”

10. それは思いやりのある言い方で、みんながはっきり答えるきっかけにもなります。

    Det lyder hensynsfuldt og giver dem mulighed for at svare klart.

    それは

    det / hvad det angår

    思いやりのある

    hensynsfuld

    言い方

    måde at sige det på

    みんな

    alle

    はっきり

    klart

    答える

    svare

    きっかけ

    anledning; mulighed

    なります

    bliver; tjener som

    Uddybende forklaring

    それは gør det allerede nævnte til samtalens tema: “hvad det angår” eller naturligt “det”. それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer temaet; formen siger ikke i sig selv, præcis hvilken ting pronomenet henviser til. 思いやりのある betyder her “hensynsfuld”. Udtrykket er bygget af 思いやり “omtanke” og ある “findes/har”, med の som forbindelsesled: 思いやりのある + substantiv = “et substantiv, der har omtanke i sig”. Her beskriver det 言い方. ある er den ikke-høflige grundform; i høflig præsentid bliver den あります. 言い方 er “måde at sige noget på”. Det er dannet af 言う “sige” og 方 “måde”; efter en verbal stamme kan 〜方 danne et ord for, hvordan en handling udføres. Eksempel: 使い方 betyder “måde at bruge noget på”. で følger den nominale del 思いやりのある言い方 og forbinder den med den næste del. Her fungerer det som en forbindende form af だ: “det er en hensynsfuld måde at sige det på, og …”. Det er ikke den で, der betyder et sted eller et middel. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”. I みんなが答える markerer が, at alle er dem, der svarer. Det stemmer med den faste oversættelses “dem” og betyder her, at alle de relevante personer får mulighed for at svare. はっきり beskriver måden, der svares på: “klart” eller “tydeligt”. Det er et adverbium, så det står direkte sammen med verbet 答える og forklarer, hvordan svaret gives. 答える er grundformen “svare”. I denne sætning står den i みんながはっきり答える — “alle svarer klart”. Den høflige form er 答えます; den observerede form er den almindelige ikke-høflige grundform i en konstruktion, hvor verbet står foran et substantiv. きっかけ betyder en anledning, udløsende anledning eller mulighed for, at noget sker. Her er det en anledning til, at alle kan svare klart. Det er ikke selve svaret, men det, der sætter svarhandlingen i gang eller gør den mulig. なります betyder “bliver” eller, i denne konstruktion, “kommer til at fungere som”. Det er den høflige præsentidsform af なる “blive”. Mønstret Xになります betyder, at X bliver resultatet eller rollen. Her viser きっかけにもなります, at noget også bliver en anledning: に markerer den rolle eller det resultat, og も betyder “også”. Samlet er strukturen それは [思いやりのある言い方] で、[みんながはっきり答える] きっかけにもなります: “Det er en hensynsfuld måde at sige det på, og det bliver også en anledning til, at alle kan svare klart.” Den første del beskriver formuleringen, mens den anden forklarer dens ekstra funktion.