Tilpasning af en opskrift | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. レシピには新鮮なバジルが必要ですが、乾燥ハーブしかありません。

   Opskriften kræver frisk basilikum, men vi har kun tørrede krydderurter.

   レシピ

   opskrift

   新鮮な

   frisk

   バジル

   basilikum

   必要です

   er nødvendig

   ですが

   men

   乾燥

   tørret

   ハーブ

   krydderurter

   しかありません

   der er kun

   Uddybende forklaring

   レシピ betyder her “opskrift”. Sammen med には bliver opskriften gjort til emnet eller den ramme, som udsagnet gælder for: レシピには = “i opskriften/for opskriften”. は markerer emnet, mens に her angiver den relevante ramme eller placering. 新鮮な betyder “frisk” og står foran et navneord. Det er den attributive form af 新鮮だ; な bruges, når denne type beskrivende ord knyttes direkte til et navneord. I 新鮮なバジル beskriver det basilikummen. バジル betyder “basilikum”. Det er et låneord skrevet med katakana. I kombinationen 新鮮なバジル får vi “frisk basilikum”. 必要です betyder her “er nødvendig/kræves”. 必要 fungerer som et beskrivende ord, der kan tage な foran et navneord, som i 必要な材料 (“nødvendige ingredienser”); です gør udsagnet høfligt. I 新鮮なバジルが必要です markerer が, at frisk basilikum er det, der er nødvendigt, så hele delen siger, at frisk basilikum kræves. ですが betyder “men” og forbinder den første påstand med en kontrast. Her består det af です efterfulgt af forbindelsespartiklen が; formen kan give en høflig eller blød overgang til den følgende oplysning. 乾燥 betyder her “tørret” og står foran ハーブ som en beskrivende del af sammensætningen 乾燥ハーブ, “tørrede krydderurter”. Det er ikke ハーブ, der betyder “tørret”; 乾燥 giver den betydning til det følgende navneord. ハーブ betyder “krydderurter” eller “urter” i denne sammenhæng. 乾燥ハーブ betyder derfor “tørrede krydderurter”. Eksempel: 乾燥ハーブを使います。 = “Jeg bruger tørrede krydderurter.” しかありません udtrykker “der er kun”. しか begrænser det, der nævnes, og kræver en negativ form; ありません er den høflige negative form af あります (“findes/er til stede” for ikke-levende ting). Sammen betyder 乾燥ハーブしかありません bogstaveligt, at der ikke findes andet end tørrede krydderurter. Den danske oversættelse siger naturligt “vi har kun tørrede krydderurter”; japansk bruger her en eksistenskonstruktion og angiver ikke et særskilt japansk pronomen for “vi”. Samlet er strukturen レシピには [新鮮なバジル] が 必要です が、[乾燥ハーブ] しか ありません: “Opskriften kræver frisk basilikum, men der er kun tørrede krydderurter.” Det første が efter 新鮮なバジル markerer det, der er nødvendigt, mens det andet が er forbindelsespartiklen i ですが og indleder kontrasten. しかありません begrænser den tilgængelige bestand til tørrede krydderurter.

2. それでも作れます。味が少し違うだけです。

   Vi kan stadig lave retten; smagen bliver bare lidt anderledes.

   それでも

   alligevel

   作れます

   kan lave

   味

   smag

   少し

   lidt

   違う

   er anderledes

   だけです

   det er bare

   Uddybende forklaring

   それでも betyder her »alligevel« eller »stadig«, altså at det følgende gælder trods den tidligere nævnte mangel på frisk basilikum. Det er en fast overgang, som kan bruges, når man indrømmer en hindring, men fastholder en mulighed. Eksempel: それでも行きます。 – »Jeg tager af sted alligevel.« 作れます er den høflige form af potentialisformen 作れる fra grundformen 作る (»lave« eller »skabe«): 作る → 作れる → 作れます. Formen udtrykker mulighed eller evne, så den betyder »kan lave«. I den faste oversættelse er den underforståede aktør »vi«, og det underforståede objekt er retten; japansk behøver ikke gentage disse led, når de kan forstås af situationen. Eksempel: この料理は簡単に作れます。 – »Denne ret kan man lave nemt.« 味 er substantivet »smag«. I denne sætning handler det om rettens smag, ikke om selve retten som genstand. Eksempel: 味を確認します。 – »Jeg tjekker smagen.« 少し betyder »lidt« og gør forskellen mindre eller begrænset. Det kan stå foran et udsagnsord eller et beskrivende ord, som i 少し違う (»være lidt anderledes«). Eksempel: 少し待ってください。 – »Vent venligst lidt.« 違う betyder her »være anderledes« eller »afvige«. Det er grundformen; i den faste sætning står den efter 少し og før だけです. Eksempel: この色は少し違います。 – »Denne farve er lidt anderledes.« Den høflige form i eksemplet er 違います; den observerede form 違う er ikke i sig selv høflighedsformen. だけです begrænser udsagnet til »det er bare ...« eller »det eneste er ...«. Her følger det efter 味が少し違う, så taleren siger, at den relevante forskel blot er, at smagen er lidt anderledes. です gør afslutningen høflig, mens だけ udtrykker begrænsningen. Eksempel: 少し時間がかかるだけです。 – »Det tager bare lidt tid.« Sammenlagt betyder 味が少し違うだけです: 味 er subjektet for 違う, 少し mindsker graden, og だけです begrænser vurderingen til denne ene forskel: »Smagen bliver bare lidt anderledes.« Først siger それでも作れます, at retten stadig kan laves trods omstændighederne; derefter forklarer 味が少し違うだけです, at konsekvensen kun er en lille smagsforskel. Hele ytringen betyder derfor: »Vi kan stadig lave retten; smagen bliver bare lidt anderledes.«

3. 乾燥ハーブを早めに加えて、ソースの中で柔らかくしましょうか。

   Skal vi tilsætte de tørrede krydderurter tidligere, så de bliver bløde i saucen?

   乾燥ハーブ

   tørrede krydderurter

   早めに

   tidligere

   加えて

   tilføje

   ソース

   sauce

   中で

   i; inden i

   柔らかく

   blødt

   しましょうか

   skal vi ...?

   Uddybende forklaring

   乾燥ハーブ betyder her “tørrede krydderurter”. 乾燥 betyder “tørring” eller “tørret” og fungerer her sammen med ハーブ som en beskrivende sammensætning; ハーブ er låneordet for “krydderurter/urter”. Et lignende mønster er 乾燥野菜 (“tørrede grøntsager”). 早めに betyder “tidligere end ellers” eller “på et relativt tidligt tidspunkt”. Det er adverbialformen af 早め (“lidt tidligt/tidligere”), ikke den almindelige grundform 早い (“tidlig” eller “hurtig”). Sammenlign 早く (“tidligt/hurtigt”) med 早めに (“lidt tidligere end planlagt eller forventet”). Her knytter adverbialet sig til den efterfølgende tilsætning. 加えて er te-formen af verbet 加える (“tilføje”). Te-formen forbinder handlingen med den næste handling og kan her gengive rækkefølgen “tilføje … og derefter …”. Den samme form bruges ofte i instruktioner eller forslag, for eksempel 水を加えて、混ぜます。 — “Tilsæt vand, og rør rundt.” ソース betyder “sauce”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det stof eller den sammenhæng, hvor krydderurterne bliver bløde; ordet angiver ikke i sig selv en bestemt type sauce. 中で består af 中 (“midte/indre del”) og partiklen で. で markerer her stedet eller miljøet, hvor en handling eller proces foregår, så ソースの中で betyder “i saucen” eller mere bogstaveligt “inde i saucen”. Det er anderledes end 中に, som typisk markerer noget, der befinder sig i eller bevæger sig ind i et sted. 柔らかく er adverbialformen af i-adjektivet 柔らかい (“blød”). Formen 柔らかくする betyder bogstaveligt “gøre blød”: i-adjektivets endelse -い bliver til -く foran する. Her er den underforståede genstand de tørrede krydderurter, så betydningen er at gøre dem bløde. Eksempel: 肉を柔らかくする。 — “Man gør kødet mørt/blødt.” しましょうか er den høflige volitivform af する med か som spørgsmålspartikel. Den bruges til at foreslå en fælles handling: “skal vi …?” I kombinationen 柔らかくしましょうか bliver forslaget “skal vi gøre dem bløde?”; しましょうか betyder ikke alene “blød”. Samlet består utterancen af 乾燥ハーブを (“de tørrede krydderurter” som genstand), 早めに加えて (“tilføje dem tidligere”), ソースの中で (“i saucen”) og 柔らかくしましょうか (“skal vi gøre dem bløde?”). Hele betydningen er derfor: “Skal vi tilsætte de tørrede krydderurter tidligere, så de bliver bløde i saucen?” Her er を den partikel, der markerer krydderurterne som det, der tilsættes; den står ikke i et af de udvalgte citater, men forklarer forbindelsen mellem genstanden og verbet.

4. 早めに加えて、量を減らしましょう。乾燥ハーブは味が強く出ることがあるからです。

   Tilsæt dem tidligere, og brug mindre, fordi tørrede krydderurter kan smage kraftigere.

   早めに

   tidligere

   加えて

   tilsæt

   量

   mængde

   減らしましょう

   lad os reducere

   乾燥ハーブ

   tørrede krydderurter

   味

   smag

   強く出る

   komme kraftigt frem

   ことがある

   kan ske

   からです

   fordi

   Uddybende forklaring

   早めに betyder her, at handlingen skal ske tidligere end det ellers planlagte eller forventede tidspunkt. Det er adverbialformen af 早め med betydningen “lidt/tidligere end normalt”; det er ikke det samme fokus som 早く, som ofte betyder “hurtigt” eller blot “tidligt” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 早めに出発します。 — “Jeg tager af sted lidt tidligere.” 加えて er te-formen af verbet 加える “at tilsætte”. Te-formen forbinder her denne handling med den følgende opfordring, så de to handlinger præsenteres samlet: tilsæt tidligere, og brug mindre. Te-formen alene fastslår ikke nødvendigvis en streng tidsfølge mellem handlingerne. Eksempel: 最後に砂糖を加えます。 — “Jeg tilsætter sukker til sidst.” 量 betyder “mængde” eller “kvantum”. I denne sætning er det den mængde, der skal reduceres; den japanske formulering angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: 水の量を測ります。 — “Jeg måler mængden af vand.” 減らしましょう er den høflige volitivform af 減らす “at reducere, gøre mindre”. 〜ましょう bruges til en høflig fælles opfordring, omtrent “lad os …”; her er det altså “lad os reducere [mængden]” eller naturligt “lad os bruge mindre”. Den relevante ændring ligger i verbet 減らす, ikke i substantivet 量. Modstykket 増やす betyder “at øge, gøre mere”. Eksempel: 塩を減らしましょう。 — “Lad os bruge mindre salt.” 乾燥ハーブ er et sammensat substantiv: 乾燥 betyder “tørring/tørret”, og ハーブ betyder “urter”. Samlet betyder det “tørrede krydderurter”. Her er det emnet for den forklaring, der kommer bagefter. Eksempel: 乾燥ハーブを保存します。 — “Jeg opbevarer de tørrede krydderurter.” 味 betyder “smag” eller “smagsindtryk”. I mønsteret 味が強い beskriver det, at smagen er kraftig; 味 er ikke selv et ord for ingrediensen. Eksempel: この料理は味が薄いです。 — “Denne ret har en mild/tynd smag.” 強く出る består af 強い “stærk” i adverbialformen 強く og 出る “komme frem/komme til udtryk”. Sammen betyder det, at en smag træder kraftigt frem eller mærkes kraftigt. 強く er altså formen af adjektivet 強い, mens 出る er verbet, der beskriver, at smagen kommer frem. Eksempel: にんにくの味が強く出ます。 — “Hvidløgssmagen træder kraftigt frem.” ことがある bruges efter en verbal eller anden prædikativ form om, at noget forekommer i nogle tilfælde. I 強く出ることがある betyder det derfor “der kan være tilfælde, hvor smagen træder kraftigt frem” — ikke en sikker påstand om, at det sker hver gang. Eksempel: この道は夜、暗くなることがあります。 — “Denne vej kan blive mørk om aftenen.” からです markerer årsagen og giver en høflig forklaring: “det er fordi …”. から betyder her “fordi”, og です afslutter forklaringen høfligt. I denne sætning kommer årsagen efter opfordringen: man bør bruge mindre, fordi tørrede krydderurter i nogle tilfælde kan få en kraftigere smag. Samlet er strukturen: 早めに加えて — “tilsæt tidligere”, 量を減らしましょう — “lad os reducere mængden/bruge mindre”, og 乾燥ハーブは味が強く出ることがあるからです — “fordi smagen af tørrede krydderurter nogle gange træder kraftigt frem”. Den faste danske oversættelse gengiver det naturligt som: “Tilsæt dem tidligere, og brug mindre, fordi tørrede krydderurter kan smage kraftigere.”

5. レシピには、なめらかな食感にするためにクリームも使うと書いてあります。

   Opskriften siger også, at vi skal bruge fløde for at få en glat konsistens.

   レシピ

   opskrift

   なめらかな

   glat

   食感

   konsistens

   にする

   gøre til

   ために

   for at

   クリーム

   fløde

   も

   også

   使う

   bruge

   と書いてあります

   der står, at ...

   Uddybende forklaring

   レシピ betyder her “opskrift” og er et nyttigt substantiv. Det kan stå som emne eller som noget, der indeholder instruktioner. なめらかな er attributiv form af なめらかだ og beskriver det følgende substantiv: “glat” eller “jævn”. なめらかな食感 betyder altså “en glat konsistens”. Eksempel: なめらかなソース — “en glat sauce”. 食感 er substantivet for den konsistens eller mundfornemmelse, man oplever, når man spiser noget. Det er mere specifikt end et almindeligt ord for overfladens glathed. にする er mønstret “gøre noget til …” eller “få noget til at blive …”. Her er なめらかな食感にする “få konsistensen til at blive glat”. I dette mønster markerer に resultatet, mens する er den leksikalske form “gøre”. Eksempel: 部屋を静かにする — “gøre rummet stille”. ために angiver formålet med handlingen: “for at …”. Her knytter det formålet “at få en glat konsistens” til brugen af fløde. Med et verbum står den almindelige form foran ために, for eksempel 健康のために運動する — “motionere for helbredets skyld”. クリーム er låneordet for “fløde” i denne sætning. Det er det, der ifølge opskriften skal bruges for at opnå den ønskede konsistens. も betyder “også” og føjes direkte til det element, der føjes til noget allerede nævnt eller underforstået. Her betyder クリームも “også fløde”; partiklens betydning ligger ikke i selve substantivet クリーム. 使う er grundformen “bruge” eller “anvende”. Den bruges blandt andet i indholdet af en instruktion. Den høflige nutidsform er 使います, mens negationen er 使わない (“ikke bruge”). I den faste oversættelse er den underforståede bruger gengivet som “vi”, men japansk udtrykker ikke dette subjekt direkte i den viste form. Eksempel: 牛乳を使う — “bruge mælk”. と書いてあります angiver, hvad der står skrevet: “der står, at …”. と markerer indholdet af det, der står, og 書いてあります beskriver en skrevet formulering, som foreligger nu. Det bygger på 書く (“skrive”) i formen 書いてある; あります er den høflige form. Derfor er dette ikke bare verbet “skrive”, men en konstruktion om den tekst, der står i for eksempel en opskrift. Eksempel: 箱に「冷やしてください」と書いてあります — “Der står på æsken: ‘Køl den ned.’” Samlet er opbygningen: レシピには (“i/på opskriften står der som emne”) + なめらかな食感にするために (“for at få en glat konsistens”) + クリームも使う (“også bruge fløde”) + と書いてあります (“der står, at …”). Hele ytringen betyder derfor, at opskriften siger, at man også skal bruge fløde for at få en glat konsistens.

6. 代わりにヨーグルトを使うなら、火を弱めたほうがいいです。

   Hvis vi bruger yoghurt i stedet, skal vi skrue ned for varmen.

   代わりに

   i stedet

   ヨーグルト

   yoghurt

   使う

   bruge

   なら

   hvis

   火

   varme

   弱めた

   sænkede

   ほうがいいです

   bør hellere

   Uddybende forklaring

   代わりに betyder her “i stedet” og bruges til at markere, at noget erstattes af et andet. Mønsteret Aの代わりにBを使う betyder “bruge B i stedet for A”. I denne sætning er det kun alternativet, der nævnes direkte; det oprindelige produkt fremgår af den omgivende opskriftssammenhæng. ヨーグルト er substantivet “yoghurt”. Det står som genstand for handlingen og får objektmarkøren を i ヨーグルトを使う. 使う er grundformen af verbet “bruge”. I ヨーグルトを使う betyder det at bruge yoghurt. Grundformen kan også fungere som ikke-fortidsform, blandt andet i en betinget konstruktion med なら. なら gør det foregående til betingelsen: “hvis det er sådan, at …” eller her mere naturligt “hvis vi bruger …”. I ヨーグルトを使うなら bliver hele handlingen “bruge yoghurt” betingelsen. Det udtrykker ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen; subjektet er udeladt på japansk og gengives som “vi” i den faste oversættelse. 火 betyder bogstaveligt “ild”, men i madlavning betegner det her varmen eller blusset. Det er objektet for 弱める i 火を弱める, altså det, man skruer ned for. 弱めた er fortidsformen af det transitive verbum 弱める, “gøre svagere” eller “sænke”. Her betyder 火を弱めた “sænkede varmen”. Det er denne form, ikke substantivet 火, der bærer fortidsbøjningen. Formen 弱める beskriver handlingen uden fortid, mens 弱めた er dens almindelige datidsform. ほうがいいです er en anbefalingskonstruktion. Efter en almindelig verbumform i fortid, som i 弱めたほうがいいです, betyder den “det er bedre at …” eller naturligt på dansk “man bør …”. Den høflige afslutning です gør udsagnet høfligt; den ændrer ikke selve anbefalingen. Samlet bygges sætningen sådan op: 代わりにヨーグルトを使うなら = “hvis vi bruger yoghurt i stedet”, og 火を弱めたほうがいいです = “er det bedre at sænke varmen”. Hele betydningen er derfor: “Hvis vi bruger yoghurt i stedet, skal vi skrue ned for varmen.”

7. そうしないと、ソースが分離して変に見えるかもしれません。

   Ellers kan saucen skille og se mærkelig ud.

   そうしないと

   ellers; hvis man ikke gør det

   ソース

   sauce

   分離して

   skille og …

   変に

   mærkeligt

   見える

   se ud; virke

   かもしれません

   kan muligvis

   Uddybende forklaring

   そうしないと betyder her “ellers” eller “hvis man ikke gør det”. そう henviser tilbage til den relevante handling i den foregående situation, mens しない er den negative form af する (“gøre”). Mønstret そうしないと、... bruges til at advare om et muligt resultat, hvis handlingen ikke udføres. ソース er et lånord skrevet med katakana og betyder “sauce”. Katakana bruges ofte til udenlandske ord og produkt- eller madbetegnelser. 分離して kommer fra verbet 分離する (“skille ad; separere”). Formen 分離して er en て-form, som her forbinder denne hændelse med den næste: saucen kan skille og derefter se mærkelig ud. Den beskriver ikke en person, der aktivt skiller saucen ad, men at saucen selv går fra hinanden. 変に er adverbialformen af 変だ, “mærkelig; underlig”. 変に見える betyder derfor “se mærkelig ud” eller “virke mærkelig”. Endelsen に gør denne beskrivelse egnet til at modificere 見える. 見える betyder her “se ud” eller “virke” — altså hvordan noget fremtræder for iagttageren. Det er forskelligt fra 見る, “se på; kigge på”, som normalt beskriver en persons aktive synshandling. I 変に見える er saucen det, der fremtræder mærkeligt. かもしれません udtrykker mulighed: “kan muligvis” eller “måske”. かもしれない er den mere uformelle form, mens かもしれません er høflig. Udtrykket gør resultatet muligt, ikke sikkert. Samlet er strukturen: そうしないと、[resultat]かもしれません — “Hvis man ikke gør det, kan [resultatet] ske.” Her siger taleren, at saucen muligvis vil skille og komme til at se mærkelig ud. Den høflige slutning かもしれません gør hele advarslen afdæmpet og sandsynlighedsbaseret.

8. 最後のほうにゆっくり混ぜ入れると、うまくいくはずです。

   Det burde hjælpe at røre det langsomt i mod slutningen.

   最後のほうに

   hen mod slutningen

   ゆっくり

   langsomt

   混ぜ入れる

   røre noget i

   うまくいく

   gå godt; lykkes

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   最後のほうに placerer handlingen hen mod den sidste del eller slutningen. 最後 betyder "slut" eller "sidst", mens ほう her peger på en del eller fase snarere end et præcist øjeblik. に markerer det tidspunkt, hvor handlingen placeres. Et nyttigt mønster er Xのほう: "den del eller side, der er X"; i tidsudtryk kan det betyde "hen mod den del af perioden". ゆっくり er et adverbium, der beskriver et langsomt tempo. Eksempel: ゆっくり話してください。 — "Tal venligst langsomt." 混ぜ入れる er et transitivt sammensat verbum. 混ぜる betyder "blande", og 入れる betyder "putte i", "komme i" i betydningen tilsætte eller føre noget ind. Sammen betyder de "blande noget i" eller "røre noget ind". Formen 混ぜ入れる er ordbogsformen; her står den før と, som forbinder handlingen med dens følge. Det, der skal blandes i, er ikke nævnt med et særskilt objekt i den japanske sætning; den faste oversættelse gengiver det som "det". うまくいく er et almindeligt udtryk for, at noget går godt eller lykkes. うまく er adverbialformen af adjektivet うまい i denne anvendelse, og いく betyder her ikke bogstaveligt "gå"; sammen beskriver de et vellykket forløb. Eksempel: 計画がうまくいった。 — "Planen gik godt." うまい kan også have andre betydninger, for eksempel "velsmagende" eller "dygtig", men de er ikke betydningen i denne konstruktion. はずです udtrykker en begrundet forventning: "det burde ..." eller "det forventes at ...". はず er et navneord, der angiver, hvad man forventer vil være tilfældet, og です giver en høflig afslutning. Her knytter udtrykket forventningen til うまくいく; det præsenterer et forventet godt resultat, ikke en sikker kendsgerning. Et nyttigt mønster er V-るはずです: "det burde V" eller "det forventes, at det vil V". Hele strukturen er 最後のほうに ゆっくり 混ぜ入れる と、うまくいく はずです. と forbinder betingelsen eller handlingen med dens naturlige følge: hvis man rører det langsomt i hen mod slutningen, forventes det at gå godt. Den samlede betydning er derfor: "Det burde hjælpe at røre det langsomt i mod slutningen."

9. うまくできたら、私は何を代わりに使ったか書き留めます。

   Hvis det bliver godt, skriver jeg ned, hvad vi brugte i stedet.

   うまく

   godt

   できたら

   hvis det lykkes

   私は

   jeg

   何を

   hvad

   代わりに

   i stedet

   使った

   brugte

   書き留めます

   skriver ned

   Uddybende forklaring

   うまく beskriver, at noget bliver gjort eller fungerer på en god måde. Det er adverbiet til うまい i denne brug; det siger ikke i sig selv, hvem der gør det. Et nyttigt eksempel er うまく話せました。 — “Jeg kunne tale godt.” できたら bygger på できる, “kunne, lykkes eller blive færdig”. Formen できた er datidsformen, og 〜たら gør den til en betingelse: “hvis/når det lykkes” eller “hvis det bliver færdigt”. Her beskriver den sammen med うまく, at noget lykkes eller bliver gjort godt. Eksempel: 準備ができたら、始めます。 — “Når forberedelserne er klar, begynder jeg.” 私は består af 私, “jeg”, og partiklen は, som markerer emnet. Her er taleren den person, der udfører handlingen 書き留めます. 私 er ikke i sig selv en markering af køn eller flertal. 何を betyder “hvad” som objekt for verbet. 何 spørger efter en ukendt ting, og を markerer den ting, som handlingen retter sig mod. I en almindelig informationssætning kan samme plads udfyldes af et konkret objekt, f.eks. 水を使った。 — “Jeg brugte vand.” 代わりに betyder “i stedet” eller “som erstatning”. Det angiver, at den ting, der blev brugt, erstattede en anden mulighed; selve den anden mulighed nævnes ikke i denne sætning. Eksempel: バスの代わりに電車に乗ります。 — “Jeg tager toget i stedet for bussen.” 使った er datidsformen af 使う, “at bruge”. Den beskriver her den tidligere brug af noget. I mønsteret 何を使ったか står か efter den indlejrede spørgedel og gør hele delen til “hvad der blev brugt” eller “hvad [nogen] brugte”; det er ikke et direkte spørgsmål til samtalepartneren. Den danske oversættelse angiver, at den underforståede bruger i denne del er “vi”, mens 私は er den eksplicitte person, der skriver det ned. 書き留めます kommer fra 書き留める, “at skrive ned” eller “notere”. ます er den høflige ikke-datidsform; her beskriver den den handling, taleren vil udføre efter betingelsen. Det er et sammensat verbum: 書く “skrive” kombineres med 留める og får betydningen at fastholde noget skriftligt. Eksempel: 名前を書き留めます。 — “Jeg skriver navnet ned.” Hele strukturen er うまくできたら、私は [何を代わりに使ったか] 書き留めます: “Hvis det bliver godt, skriver jeg ned, hvad vi brugte i stedet.” Først kommer betingelsen うまくできたら; derefter kommer hovedhandlingen med 私は. Den indlejrede del 何を代わりに使ったか fungerer som det, der bliver skrevet ned, og 書き留めます samler betydningen som en høflig meddelelse om at notere denne information.

10. そうすれば、次回は私たちは推測しなくて済みます。

    Så behøver vi ikke gætte næste gang.

    そうすれば

    hvis det sker / så

    次回

    næste gang

    私たちは

    vi

    推測しなくて済みます

    behøver ikke gætte

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det sker, så” eller mere naturligt “så”. Det er en betingende formulering: そう henviser til en allerede nævnt situation, og すれば er betingelsesformen af する (“gøre”). Et genbrugeligt mønster er そうすれば、… = “hvis det sker, så …”. 次回 betyder “næste gang” og bruges om den kommende lejlighed eller gentagelse. Det er et substantiv; 次 betyder “næste”, mens 回 tæller gentagelser eller gange. I andre sammenhænge kan 次回 for eksempel bruges i 次回はもっと簡単です — “Næste gang er det lettere.” 私たちは betyder “vi” som samtaleemne. 私たち er pronomenet “vi”, og は markerer emnet. Formen angiver en gruppe, der omfatter taleren; den siger ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. 私たちは準備します betyder for eksempel “Vi forbereder os.” 推測しなくて済みます udtrykker, at man kan undgå at gætte eller derfor ikke behøver at gætte. Det nyttige mønster er verbets negative form + なくて済む: “slippe for at …” eller “ikke behøve at …”. Her er 推測する grundformen “at gætte” eller “at slutte sig til noget”, 推測しない den negative form “ikke gætte”, og 推測しなくて済みます er den høflige nutidsform af konstruktionen. Det er 推測する, ikke 済む, der betyder “gætte”; 済む bidrager her med idéen om, at sagen kan klares uden den pågældende handling. Et eksempel er 予約しなくて済みました — “Vi slap for at reservere.” Samlet bliver そうすれば、次回は私たちは推測しなくて済みます。: “Hvis det sker, behøver vi ikke gætte næste gang.” そうすれば angiver betingelsen, 次回は gør næste gang til emnet for udsagnet, 私たちは angiver gruppen, og 推測しなくて済みます siger, at gruppen kan undgå at gætte. Den høflige endelse ます gør udsagnet høfligt.