Høflig samtale om en skuffende fiskeret | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、魚について聞いてもいいですか。少しパサパサしています。

   Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.

   すみません

   Undskyld

   魚

   fisk

   について

   om

   聞いてもいいですか

   må jeg spørge?

   少し

   lidt

   パサパサしています

   er tør

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og fungerer som en høflig indledning, før man henvender sig eller stiller et spørgsmål. Det kan også bruges som “undskyld mig”, men her passer undskyldningen bedst til den følgende henvendelse. 魚 betyder “fisk”. I den faste oversættelse er det fisken, der omtales. Ordet kan bruges både om en fisk som mad og om en levende fisk; det er sammenhængen, der afgør den konkrete betydning. について sættes efter et navneord for at markere emnet: “om …” eller “vedrørende …”. Mønstret 名詞 + について kan genbruges, for eksempel: 仕事について話します。 — “Jeg taler om arbejde.” 聞いてもいいですか er en høflig måde at spørge om tilladelse på: “må jeg spørge?” eller mere bogstaveligt “er det i orden, at jeg spørger?”. 聞く er grundformen og kan blandt andet betyde “spørge” eller “lytte”; i denne sætning er betydningen “spørge”. Formen 聞いて er forbindelsesformen, og もいいですか danner her mønstret “er det okay, at …?”. For eksempel: ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” 少し betyder “lidt” og dæmper graden af den efterfølgende beskrivelse. Det angiver ikke nødvendigvis en præcis mængde; her betyder det, at tørheden er begrænset. パサパサしています beskriver, at noget har en tør, smuldrende eller saftfattig tekstur. パサパサ er en beskrivende lyd- eller tilstandsform, og しています præsenterer tilstanden som gældende nu. I denne sætning er det fisken, der ifølge oversættelsen er lidt tør. パサパサ bruges især om mad eller andre ting, hvor manglende saft eller fugt mærkes i teksturen. Samlet bygges ytringen sådan op: すみません indleder høfligt; 魚について angiver, at fisken er emnet; og 聞いてもいいですか spørger, om taleren må spørge om den. Derefter beskriver 少しパサパサしています fisken som lidt tør. Hele betydningen er derfor: “Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.”

2. 申し訳ありません。キッチンに確認してみます。

   Det beklager jeg. Jeg vil lige tale med køkkenet.

   申し訳ありません

   Det beklager jeg.

   キッチン

   køkkenet

   確認してみます

   jeg vil prøve at tjekke

   Uddybende forklaring

   申し訳ありません er en fast, høflig undskyldning. Den bruges her som en formel måde at sige, at taleren beklager situationen; den er ikke bare en neutral beskrivelse af ansvar. En mindre formel variant er すみません. キッチン er et låneord, der betyder “køkken”. I denne restaurantsammenhæng kan køkkenet fungere som betegnelse for personalet eller den relevante afdeling, men selve ordet betyder ikke specifikt “køkkenpersonalet”. Eksempel: キッチンに伝えます。 — “Jeg giver køkkenet besked.” 確認してみます består af 確認する “at tjekke eller bekræfte” og 〜てみる “at prøve at gøre noget”. Den observerede form して er て-formen af する, og みます er den høflige form af みる i denne konstruktion. ます gør udsagnet høfligt; konstruktionen udtrykker her talerens plan om at prøve at undersøge sagen, ikke en garanti for et bestemt resultat. Mønsteret verbets て-form + みる kan genbruges, når man vil sige “prøve at ...”. Eksempel: 食べてみます。 — “Jeg vil prøve at spise det.” Samlet betyder 申し訳ありません。キッチンに確認してみます。: “Det beklager jeg. Jeg vil lige tale med køkkenet.” Først beklager taleren, og derefter siger taleren høfligt, at vedkommende vil prøve at undersøge sagen hos køkkenet. に markerer her den instans eller det sted, som undersøgelsen rettes mod.

3. 味はいいですが、食感は思っていたものと違います。

   Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet.

   味

   smag

   いい

   god

   ですが

   men

   食感

   konsistens

   思っていた

   havde forventet

   もの

   ting; det, man forestiller sig

   違います

   er anderledes

   Uddybende forklaring

   味 betyder her "smag" og er sætningens emne sammen med は: 味は betyder altså "hvad angår smagen". Det er et navneord, ikke selve vurderingen. Et nyttigt eksempel er 味がいいです。 — "Smagen er god." Her markerer が i stedet for は smagen som det, der beskrives. いい betyder "god" her og beskriver smagen. Den har den uregelmæssige grundform いい (også skrevet よい i visse sammenhænge); en vigtig bøjningsform er よくない — "ikke god". I denne sætning står den i en høflig, ikke-fortidig form uden en særskilt endelse for navneordets køn eller tal. ですが forbinder den første vurdering med en kontrast: "men". Det kan forstås som den høflige form です efterfulgt af forbindelsespartiklen が; her betyder が ikke "men" som et selvstændigt ord i alle sammenhænge, men fungerer som forbindelsesmarkør i denne konstruktion. Mønstret Aですが、Bです kan genbruges som "A er ..., men B er ...". 食感 betyder "konsistens" eller "mundfølelse" ved mad. Det er, ligesom 味, et navneord, og 食感は gør konsistensen til emnet for den næste vurdering. Et eksempel er 食感が違います。 — "Konsistensen er anderledes." 思っていた er formen af 思う, "at tænke" eller "at mene", og betyder her "havde tænkt/forventet". 思っている beskriver en igangværende eller opretholdt tanke, mens 思っていた placerer denne tanke i fortiden. Formen står før もの og beskriver derfor, hvad slags もの der menes: 思っていたもの er "det, jeg havde forestillet mig". Eksempel: もっと簡単だと思っていました。 — "Jeg troede, det ville være lettere." もの betyder grundlæggende "ting", men i 思っていたもの henviser det til det, man havde forestillet sig, altså "det, som jeg havde forventet". Det er ikke i sig selv en angivelse af en bestemt fysisk genstand; den konkrete betydning kommer fra den foregående beskrivelse 思っていた. Konstruktionen [beskrivende ledsætning]もの er nyttig, når man vil tale om "det, som ...". 違います betyder "er anderledes" eller "afviger" her. Grundformen er 違う; 違います er den høflige ikke-fortidsform. I mønstret AはBと違います markerer と det, A sammenlignes med: "A er anderledes end B". Eksempel: この色は写真と違います。 — "Denne farve er anderledes end på billedet." Samlet bygges sætningen sådan op: 味はいいですが — "Smagen er god, men" — efterfølges af 食感は — "hvad konsistensen angår". Derefter beskriver 思っていたもの det forventede sammenligningspunkt, og と違います siger, at konsistensen afviger fra dette punkt. Hele betydningen er derfor: "Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet."

4. 少しソースを添えると、助かるかもしれません。

   Lidt sauce ved siden af kunne måske hjælpe.

   少し

   lidt

   ソース

   sauce

   添えると

   ved at tilføje

   助かる

   hjælpe

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   少し betyder her “lidt” og angiver en lille mængde. Det står foran ソース og begrænser derfor mængden af sauce, ikke graden af hele udsagnet. Eksempel: 少し水をください。— “Giv mig lidt vand.” ソース er et låneord skrevet med katakana og betyder “sauce”. Katakana bruges ofte til låneord; selve ordet bøjes ikke her. I denne sætning er det den sauce, der foreslås tilføjet ved siden af maden. 添えると kommer fra verbet 添える, “at føje til” eller “at servere noget sammen med noget andet”. Formen 添えると består af den ikke-fortidige form 添える plus と, som her betyder “når/hvis …”. Den gør den første del til en betingelse eller udløser for det, der følger. Eksempel: レモンを添えると、食べやすくなります。— “Hvis man serverer citron til, bliver det lettere at spise.” Den udeladte aktør for 添える identificeres ikke specifikt i den faste sætning. 助かる betyder her “at være en hjælp” eller “at få hjælp”, snarere end det transitive “at hjælpe nogen”. Det er den ikke-fortidige ordbogsform og kan derfor bruges om en mulig eller generel virkning. Eksempel: 手伝ってくれると助かります。— “Det ville være en hjælp, hvis du ville hjælpe mig.” かもしれません udtrykker usikker mulighed: “måske” eller “det kan være, at …”. Det følger her efter den almindelige form 助かる; ません skal derfor ikke læses som en selvstændig negation af 助かる i denne konstruktion. Hele slutningen 助かるかもしれません betyder “det kunne måske være en hjælp”. Den høflige afslutning ません gør formuleringen høflig, men ændrer ikke muligheden til en sikker påstand. Samlet bygges sætningen sådan: 少しソース — “lidt sauce” — を添えると — “hvis man føjer det til/serverer det ved siden af” — 助かるかもしれません — “kunne det måske være en hjælp”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Lidt sauce ved siden af kunne måske hjælpe.”

5. ソースを少しお持ちしましょうか。

   Vil du have, at jeg kommer med lidt?

   ソース

   sauce

   少し

   lidt

   お持ちしましょうか

   skal jeg tage med?

   Uddybende forklaring

   ソース betyder her “sauce”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som et almindeligt navneord. I eksemplet ソースを使います。 betyder det “Jeg bruger sauce.” 少し angiver en lille mængde eller grad; her knytter det sig til den sauce, der tilbydes, og betyder “lidt”. Det er ikke i sig selv et bestemt antal. Som mængdeord kan det stå foran det, det modificerer, for eksempel 少し水をください。 — “Giv mig lidt vand, tak.” お持ちしましょうか er et høfligt tilbud: “skal jeg tage med/bringe det?” Formen bygger på 持つ (“at holde, bære eller tage med”). お持ちする er en høflig ydmyg form, der bruges om talerens egen handling over for den anden. 持つ ændrer altså her til お持ちする; det er ikke navneordet ソース, der får denne form. Endelsen ましょうか gør tilbuddet til et spørgsmål, omtrent “skal jeg …?” Et eksempel er 荷物をお持ちしましょうか。 — “Skal jeg tage bagagen?” Samlet står ソースを som det, der bringes: partiklen を markerer objektet for handlingen. 少し begrænser mængden, og お持ちしましょうか tilbyder høfligt, at taleren selv bringer den. Hele ytringen betyder derfor: “Vil du have, at jeg kommer med lidt sauce?” Det er formuleret som et høfligt tilbud snarere end en konstatering.

6. ソースが重すぎなければ助かります。

   Det ville hjælpe, så længe saucen ikke er for tung.

   ソース

   sauce

   重すぎ

   for tung

   なければ

   hvis ikke / hvis … ikke

   助かります

   det hjælper / det ville være en hjælp

   Uddybende forklaring

   ソース betyder her “sauce”. Det er et lånord skrevet med katakana og fungerer som navneord. I sætningen er det det, der beskrives som værende for tungt. 重すぎ betyder her “for tung”. Grundformen for adjektivet er 重い, “tung”. Når すぎる, “at være for meget/overskride en passende grad”, sættes efter den forbindende form af et i-adjektiv, bliver 重い til 重すぎる, “at være for tung”. Her er 重すぎ den del, der står før den negative og betingede form なければ. なければ betyder i denne sammenhæng “hvis ikke”. Det er den betingede form af den negative form ない: ない → なければ. Sammen med 重すぎ bliver det 重すぎなければ, “hvis den ikke er for tung”. 助かります betyder her “det ville hjælpe” eller “det vil være en hjælp”. Grundformen 助かる betyder, at ens situation bliver lettet, og 助かります er den høflige form med ます. Formen beskriver talerens fordel eller lettelse; den betyder ikke, at taleren selv hjælper en anden. Eksempel: 早く来てくれると助かります。 — “Det ville hjælpe, hvis du kom tidligt.” Her udtrykker 助かります også, at taleren ville få hjælp af situationen. Sammensætningen er ソースが 重すぎなければ 助かります: ソースが markerer saucen som det, der beskrives, 重すぎなければ angiver betingelsen “hvis den ikke er for tung”, og 助かります angiver resultatet “det ville hjælpe”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville hjælpe, så længe saucen ikke er for tung.”

7. ソースを小皿に入れてお持ちし、厨房にも伝えます。

   Jeg kan komme med en lille skål sauce og give køkkenet besked.

   ソース

   sauce

   小皿

   lille skål

   入れ

   kommer i

   お持ちし

   kommer med

   厨房

   køkken

   にも

   også til

   伝えます

   giver besked

   Uddybende forklaring

   ソース er et låneord for “sauce”. I denne sætning er det det, der lægges i den lille skål. Et nyttigt mønster er Xを入れる: を markerer det, der lægges i noget. Eksempel: 砂糖を入れます。 — “Jeg kommer sukker i.” 小皿 betyder “lille skål” eller “lille tallerken”. Det er et selvstændigt navneord; 小 angiver den lille størrelse, mens 皿 betyder “skål/tallerken”. 小皿に bruger に for at markere beholderen eller målet for 入れる. 入れ er stammen af verbet 入れる, “at lægge/komme noget i”. Formen 入れて er te-formen og forbinder denne handling med den næste: “efter at have kommet det i …” eller blot “og kommer det i …”. Den må ikke forveksles med 入る, “at gå/komme ind” uden et direkte objekt. Eksempel: 薬を水に入れてください。 — “Kom medicinen i vandet.” お持ちし kommer fra お持ちする, en ydmyg/høflig måde at sige “at bringe eller tage med” om talerens egen handling. 持つ er grundverbet “at holde, bære eller tage med”; i denne sammenhæng er betydningen “bringe med”. お持ちし、 forbinder handlingen med det afsluttende 伝えます. Eksempel: 資料をお持ちします。 — “Jeg tager materialet med.” 厨房 betyder “køkken”, især køkkenet som arbejdssted. 台所 er et almindeligt alternativ for et hjemmekøkken. Her angiver 厨房 modtageren eller målet for beskeden, ikke den person der udfører handlingen. にも består af に og も. に markerer her den, man giver en besked til, og も tilføjer betydningen “også”: beskeden gives også til køkkenet. Eksempel: 先生にも伝えます。 — “Jeg giver også læreren besked.” 伝えます er den høflige ikke-fortidsform af 伝える, “at videregive eller give besked”. ます gør udsagnet høfligt; ikke-fortidsformen kan i denne sammenhæng handle om en kommende handling. Formen 伝えます betyder ikke i sig selv “kan”; den gengives som “kan … give besked” i den faste oversættelse, fordi det passer til den tilsigtede situation. Eksempel: 母に伝えます。 — “Jeg giver min mor besked.” Sætningen bygges således op: ソースを小皿に入れて — “komme saucen i en lille skål”; お持ちし — “tage den med”; og 厨房にも伝えます — “også give køkkenet besked”. Japansk udelader subjektet, men den faste oversættelse angiver taleren som den, der udfører handlingerne. Samlet bliver betydningen: “Jeg kan komme med en lille skål sauce og give køkkenet besked.”

8. もっと食べる前に、そのことをお伝えしておきたかったです。

   Jeg ville gerne sige det, før jeg spiste mere af retten.

   もっと

   mere

   食べる

   spise

   前に

   før

   そのこと

   det

   お伝えしておきたかったです

   ville gerne give besked på forhånd

   Uddybende forklaring

   もっと betyder her “mere” og føjer en større mængde eller grad til det følgende. Det står foran 食べる, så もっと食べる betyder “spise mere”. Eksempel: もっと水を飲みます。 — “Jeg drikker mere vand.” 食べる er grundformen for “at spise”. Her står den i den ikke-fortidige form, som også kan bruges i en tidsbestemmende ledsætning foran 前に; den udtrykker derfor ikke nødvendigvis nutid i dansk forstand. I 食べる前に betyder den “før jeg spiste mere” i denne sætning, fordi den faste oversættelse angiver taleren som aktør. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 前に betyder “før” i dette mønster. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer her den tidsmæssige grænse. Efter en verbal grundform bruges mønstret V-前に: “før man gør V”. Det er hele 食べる前に, ikke 前に alene, der betyder “før jeg spiste mere”. そのこと betyder her “det” eller “den sag”. その er et demonstrativ, der står foran et substantiv, og こと gør en handling, sag eller situation til et substantivisk udtryk. Formen identificerer ikke alene præcis, hvilken sag der menes; i den faste oversættelse gengives den som “det”. Eksempel: そのことを覚えています。 — “Jeg husker det.” お伝えしておきたかったです udtrykker høfligt, at taleren gerne ville have givet besked på forhånd. Det kan opdeles som お伝えする “give besked/fortælle” + ておく “gøre noget på forhånd eller med et senere formål” + たかった “ville gerne/ønskede at” + です, som gør afslutningen høflig. 伝える er grundformen “at overbringe eller fortælle”; お伝えする er den høflige ydmyge form af dette udtryk. I den observerede form viser たかった et tidligere ønske: “ville gerne have gjort det”. Eksempel: 先に知らせておきたいです。 — “Jeg vil gerne give besked på forhånd.” Sætningen samles sådan: もっと食べる前に — “før jeg spiste mere” — efterfølges af そのことを — “det” som genstand for beskeden — og お伝えしておきたかったです — “ville jeg gerne have givet besked på forhånd”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg ville gerne sige det, før jeg spiste mere af retten.”

9. ソースを試したあとも魚がまだパサパサしていたら、教えてください。

   Fortæl mig venligst, hvis den stadig er tør, efter du har prøvet saucen.

   ソース

   sauce

   試した

   prøvede

   あとも

   selv efter

   魚

   fisk

   まだ

   stadig

   パサパサ

   tør og smuldret i konsistensen

   していたら

   hvis det er sådan

   教えてください

   fortæl mig venligst

   Uddybende forklaring

   ソース betyder her “sauce”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som genbrugeligt mønster kan man sætte を efter et objekt: ソースを試す betyder “at prøve saucen”. 試した er fortidsformen af 試す, “at prøve” eller “at afprøve”. Den almindelige kæde er 試す → 試した: nutids-/opslagsformen bliver til 試した, når handlingen fremstilles som afsluttet. I denne sætning er det saucen, der afprøves. Mønstret Vたあと betyder “efter at have gjort V”. Derfor betyder 試したあと “efter at have prøvet”. も i あとも tilføjer betydningen “selv efter” eller “også efter” og understreger, at tilstanden stadig gælder på det tidspunkt. Eksempel: 食べたあとも眠い。— “Jeg er stadig søvnig efter at have spist.” 魚 betyder “fisk”. 魚が markerer fisken som det, hvis tilstand beskrives i den følgende del. Ordet kan i andre sammenhænge betyde fisk som dyr eller som mad; her identificerer den faste oversættelse den som fisken i retten. まだ betyder “stadig” i denne sammenhæng. Det viser, at tilstanden fortsætter frem til det relevante tidspunkt. Det er ikke det samme som もう, som ofte angiver, at noget allerede er sket eller ikke længere gælder. パサパサ beskriver en tør, smuldret eller fugtfattig konsistens. Det er en lydmalende beskrivelse af en tilstand, ikke den almindelige neutrale oversættelse af alle betydninger af “tør”. Sammen med する kan det beskrive, at noget bliver eller føles sådan: パサパサする. Eksempel: パンがパサパサしている。— “Brødet er tørt og smuldret i konsistensen.” Dette eksempel er nyt og beskriver ikke den faste samtale. していたら består her af していた og den betingende endelse ら. している beskriver en igangværende eller gældende tilstand; していた fremstiller den som gældende på et tidligere/relevant tidspunkt, og 〜たら gør hele delen betinget: “hvis det er sådan” eller “hvis det stadig er sådan”. I kombination med パサパサ bliver betydningen “hvis fisken stadig er tør og smuldret”. 教えてください er en høflig anmodning. 教える betyder “at fortælle” eller “at lære nogen noget”, og てください er mønstret “vær venlig at gøre …”. Her er den relevante betydning “fortæl mig”. Eksempel: 分かったら教えてください。— “Fortæl mig det, når du har fundet ud af det.” Samlet er strukturen: ソースを試したあとも (“selv efter at have prøvet saucen”) + 魚がまだパサパサしていたら (“hvis fisken stadig er tør og smuldret”) + 教えてください (“så fortæl mig venligst”). Hele ytringen betyder derfor: “Fortæl mig venligst, hvis fisken stadig er tør, efter du har prøvet saucen.”

10. 別の方法を考えられます。

    Vi kan finde en anden løsning.

    別の

    en anden; en anderledes

    方法

    metode; måde

    考えられます

    kan overveje

    Uddybende forklaring

    別の står foran et substantiv og betyder her “en anden” eller “en alternativ”. Det er den attributive form, der knytter sig til 方法; det angiver forskel fra den metode, der allerede er under overvejelse, uden i sig selv at angive et bestemt antal. Eksempel: 別の店 betyder “en anden butik”. 方法 betyder “metode” eller “måde” og bruges om, hvordan man gør noget. I denne sætning bliver det sammen med 別の til “en anden metode”; i den faste oversættelses betydning gengives det naturligt som “en anden løsning”. Eksempel: この方法を使います。 betyder “Jeg bruger denne metode.” 考えられます kommer fra 考える, “at tænke over” eller “at overveje”. Formen 考えられます er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 考えられる og udtrykker her mulighed eller evne: “kan overveje” eller, med et objekt som 方法, “kan finde på/overveje en metode”. Den høflige form ender på ます; den siger ikke i sig selv, hvem der kan gøre det, så “vi” kommer fra den faste oversættelse og sammenhængen. Eksempel: 別の方法を考えられます。 kan bruges som et genanvendeligt mønster: “Vi kan overveje en anden metode.” Sammensætningen er 別の方法 (“en anden metode/løsning”) + を, som markerer det, der overvejes, + 考えられます (“kan overveje/finde på”). を står efter objektet, og hele den høflige ytring betyder derfor: “Vi kan finde en anden løsning.”