Madlavning til en travl uge | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 来週は忙しそうなので、いくつかの料理を前もって作っておくと助かります。

   Næste uge ser travl ud, så det ville hjælpe at lave nogle måltider på forhånd.

   来週

   næste uge

   忙しそう

   ser travl ud

   なので

   så; fordi

   いくつかの

   nogle; flere

   料理

   retter; mad

   前もって

   på forhånd

   作っておく

   lave og have klar

   助かります

   det hjælper

   Uddybende forklaring

   来週 betyder «næste uge». 来 betyder «komme», men i dette faste tidsudtryk bruges 来週 som hele ordet for ugen efter den nuværende uge. Partiklen は gør tidsudtrykket til emnet eller den ramme, som resten af udsagnet gælder for. 忙しそう betyder her «ser travl ud». Adjektivet 忙しい betyder «travl»; 忙しそう dannes med -そう og udtrykker et indtryk ud fra det, man kan forvente eller observere. Det er derfor ikke en direkte konstatering af, at ugen allerede er travl. For eksempel: 彼は忙しそうです。 — «Han ser travl ud.» なので knytter en grund til det følgende og svarer her til «så» eller «fordi». Det består af な efter en nominal eller na-adjektivisk forbindelse og ので, som markerer årsag. Her forbindes forventningen om en travl næste uge med det, der vil være en hjælp. いくつかの betyder «nogle» eller «flere» uden at angive et bestemt antal. いくつか er en ubestemt mængde, og の forbinder den med det følgende navneord. Det bør ikke læses som et præcist tal. 料理 betyder her «retter» eller «måltider», altså mad, der skal tilberedes eller spises. Ordet kan også betegne madlavning eller køkkenretter afhængigt af sammenhængen; i denne sætning er det de retter, som skal laves på forhånd. 前もって betyder «på forhånd» og angiver, at handlingen sker tidligere end det tidspunkt, hvor resultatet skal bruges. Det er et adverbium og beskriver her tidspunktet for tilberedningen. 作っておく betyder «lave og have klar». 作る er grundformen «lave» eller «tilberede», og 作って er dens te-form. Efter te-formen bruges おく for at vise, at noget gøres på forhånd med henblik på en senere situation. I den høflige form bliver おく til おきます; den observerede form 作っておく er neutral stil. Eksempel: 資料を準備しておきます。 — «Jeg gør materialet klar på forhånd.» 助かります betyder her «det hjælper» eller mere idiomatisk «det ville være en stor hjælp». Grundformen 助かる betyder «blive hjulpet» eller «være til hjælp»; 助かります er den høflige nutidsform. Formen beskriver ikke nødvendigvis, at nogen bogstaveligt bliver reddet, men at en situation bliver lettere for den berørte person. Samlet betyder 来週は «hvad næste uge angår», og 忙しそうなので giver grunden: «fordi den ser travl ud». Derefter beskriver いくつかの料理を前もって作っておく at lave nogle retter på forhånd og have dem klar. 助かります vurderer dette som en hjælp. Hele udsagnet bliver derfor: «Næste uge ser travl ud, så det ville hjælpe at lave nogle måltider på forhånd.»

2. 作り置きは役に立ちますが、毎日同じものを食べないようにしましょう。

   Madlavning på forhånd vil hjælpe, men undgå at spise det samme hver dag.

   作り置き

   mad lavet på forhånd

   役に立ちます

   er nyttig

   毎日

   hver dag

   同じ

   samme

   もの

   ting; her det samme

   食べない

   ikke spise

   ようにしましょう

   lad os sørge for at

   Uddybende forklaring

   作り置き betyder her mad, der er lavet på forhånd og gemt, så den kan bruges senere. Det er et substantiv; det kan også bruges i verbalkonstruktionen 作り置きする, «at lave mad på forhånd og gemme den». Ordet bygger på idéen om at lave noget og lade det stå klar, men den faste betydning her er forberedt mad. 役に立ちます er den høflige ikke-fortidsform af 役に立つ, «at være nyttig» eller «at hjælpe». Den samme form kan derfor bruges om noget, der er nyttigt i en situation: この道具は役に立ちます。 — «Dette redskab er nyttigt.» 毎日 betyder «hver dag» og angiver, at noget sker dag efter dag. Det er en tidsangivelse, ikke en del af verbets bøjning. 同じ betyder «samme». Det er et な-adjektiv, men foran もの bruges det direkte som 同じもの, ikke 同じなもの. Et nyttigt modsætningspar er 同じ «samme» og 違う «anderledes/forskellig». もの betyder grundlæggende «ting» eller «det, der ...». I 同じもの står det for den samme slags mad eller det samme måltid, som sammenhængen handler om. Det gør det muligt at sige «det samme» uden at gentage et tidligere substantiv. 好きなもの betyder for eksempel «noget, man kan lide». 食べない er den negative ikke-fortidsform af verbet 食べる, «at spise»: 食べる → 食べない, «ikke spise». Formen angiver her den handling, man skal undgå; den siger ikke i sig selv, hvornår den konkrete handling finder sted. ようにしましょう bruges til en fælles opfordring om at sørge for, at en bestemt tilstand eller handling bliver realiseret. Efter den negative form 食べない får hele konstruktionen betydningen «lad os sørge for ikke at spise». しましょう er den høflige opfordringsform af する; mønsteret V-ないようにしましょう kan genbruges som «lad os sørge for ikke at V». Eksempel: 忘れないようにしましょう。 — «Lad os sørge for ikke at glemme det.» Første del, 作り置きは役に立ちます, gør den forberedte mad til emnet med は og siger, at den er nyttig. が forbinder derefter denne påstand med en kontrasterende opfordring. I 毎日同じものを食べないようにしましょう er 毎日 «hver dag», 同じもの «det samme», を markerer det, der spises, og 食べないようにしましょう betyder «lad os sørge for ikke at spise». Samlet betyder sætningen: «Madlavning på forhånd vil hjælpe, men lad os undgå at spise det samme hver dag.»

3. 野菜カレーをたくさん作ろうと思っていました。

   Jeg tænkte på at lave en stor portion grøntsagskarry.

   野菜カレー

   grøntsagskarry

   たくさん

   meget; i stor mængde

   作ろう

   ville lave

   と思っていました

   havde tænkt

   Uddybende forklaring

   野菜カレー betyder her grøntsagskarry. Det er en sammensætning af 野菜 (grøntsager) og カレー (karryret). I sætningen er det retten, der skal laves. Partiklen を efter navneordet markerer det som verbets direkte genstand. たくさん betyder her i stor mængde og angiver ikke et præcist antal. Sammen med 作る viser det, at der skal laves en stor mængde. Eksempel: 本をたくさん読む — »læse mange bøger«. 作ろう er volitivformen af 作る (at lave): 作る → 作ろう. Alene kan volitivformen foreslå »lad os lave«, men i 作ろうと思う udtrykker den en intention: »have til hensigt at lave« eller »tænke på at lave«. Datidsformen af 作る er derimod 作った. と思っていました kommer fra 思う (at tænke eller mene). 思っていました er den høflige fortidsform af den igangværende eller vedvarende form 思っている: 思う → 思っている → 思っていました. と markerer indholdet af tanken, så 作ろうと思っていました betyder »jeg havde tænkt på at lave« eller »jeg havde haft til hensigt at lave«. Hele sætningen bygges således op: 野菜カレーを markerer grøntsagskarry som det, der skal laves, たくさん angiver en stor mængde, og 作ろうと思っていました udtrykker en tidligere tanke eller intention. Den samlede betydning er: »Jeg tænkte på at lave en stor portion grøntsagskarry.«

4. それなら、きちんと小分けして安全に保存すれば大丈夫です。

   Det kan fungere, hvis du fordeler det i passende portioner og opbevarer det sikkert.

   それなら

   så er det; i så fald

   きちんと

   ordentligt; korrekt

   小分けして

   fordel i portioner

   安全に

   sikkert

   保存すれば

   hvis du opbevarer det

   大丈夫です

   det er i orden

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så er det sådan / i så fald” og knytter udsagnet til det foregående forslag eller den foregående situation. それ er et henvisende element, men den præcise grammatiske form fortæller ikke alene, hvad der henvises til; her støtter sammenhængen og oversættelsen læsningen “i så fald”. Eksempel: それなら、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” きちんと beskriver, at noget gøres ordentligt eller på en passende måde. Det er et adverbium og står her foran handlingerne, som det beskriver. Eksempel: きちんとふたを閉めてください。 — “Luk låget ordentligt.” 小分けして kommer af verbet 小分けする, “at dele op i mindre portioner”. Formen 小分けして er て-formen; den forbinder denne handling med den følgende handling 保存する. Her er pointen altså først at fordele maden i passende portioner, ikke blot at dele den på en uspecificeret måde. Eksempel: 料理を小分けして冷凍します。 — “Jeg deler retten op i portioner og fryser den ned.” 安全に betyder “sikkert” eller “på en sikker måde”. Det er adverbialformen af 安全だ/安全な, “sikker”. Den beskriver her måden, hvorpå opbevaringen foregår. 安全に保存する betyder derfor “opbevare sikkert”; 安全な保存 ville derimod have 安全な foran et substantiv og betyde “sikker opbevaring”. 保存すれば kommer af verbet 保存する, “at opbevare”, med ば-betingelsen: 保存する → 保存すれば. Denne form betyder her “hvis man opbevarer det”. Den markerer betingelsen for vurderingen 大丈夫です; den angiver ikke i sig selv, hvor længe eller hvor opbevaringen sker. Eksempel: 冷蔵庫に保存すれば、長持ちします。 — “Hvis man opbevarer det i køleskabet, holder det længere.” Det udeladte subjekt og objekt må forstås ud fra situationen; her gør oversættelsen og den nærliggende samtale det naturligt at forstå handlingen som at opbevare maden. 大丈夫です betyder her “det er i orden” eller “det går an”. 大丈夫 er et udtryk, der kan bruges som en vurdering af, at den beskrevne fremgangsmåde er acceptabel eller ikke giver et problem, og です gør udsagnet høfligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at alt er perfekt, men i denne sætning godkender det den nævnte betingelse. Samlet betyder それなら “i så fald”, hvorefter きちんと小分けして angiver en ordentlig opdeling i portioner. 安全に保存すれば angiver betingelsen “hvis det derefter opbevares sikkert”, og 大丈夫です giver resultatet: “så er det i orden.” Hele udsagnet er derfor: “Det kan fungere, hvis du fordeler det i passende portioner og opbevarer det sikkert.”

5. いくつかは冷凍して、残りは冷蔵庫に入れればいいですか。

   Skal jeg fryse noget ned og opbevare resten i køleskabet?

   いくつか

   noget af det

   冷凍して

   fryse ned

   残り

   resten

   冷蔵庫

   køleskab

   入れればいいですか

   skal jeg lægge det ind?

   Uddybende forklaring

   いくつか betyder her “noget af det” eller “nogle”. Det angiver en ubestemt del eller et ubestemt antal; det siger ikke præcist, hvor meget eller hvor mange. Det er derfor ikke nødvendigvis “nogle stykker”. 冷凍して kommer af 冷凍する “at fryse ned”. Formen 〜て forbinder denne handling med den næste: “fryse ned og …”. Den kan også bruges i anmodninger, men her er den en del af en række handlinger. 残り betyder “resten”, altså det, der bliver tilbage efter den del, der allerede er nævnt. Ordet kommer af 残る “at blive tilbage”. Eksempel: 残りを食べます。 — “Jeg spiser resten.” 冷蔵庫 betyder “køleskab”. Det er et navneord, som ofte bruges med verber for at lægge eller opbevare noget i køleskabet. Eksempel: 野菜を冷蔵庫に入れます。 — “Jeg lægger grøntsagerne i køleskabet.” 入れればいいですか spørger, om det er passende eller i orden at lægge noget ind. 入れる betyder “at lægge eller sætte ind”; 入れれば er en betingelsesform, omtrent “hvis jeg lægger det ind”, og いいですか gør det til et spørgsmål om, hvorvidt det er en god eller acceptabel handling. I denne sætning forstås den underforståede handling som talerens, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Mønsteret V-ればいいですか kan genbruges som “er det bedst/i orden, at jeg V’er?” Eksempel: ここに置けばいいですか。 — “Skal jeg lægge den her?” Sætningen sætter først いくつかは op som den del, der skal fryses ned, og forbinder det med 冷凍して. Derefter markerer 残りは resten som den kontrasterende del; den skal 冷蔵庫に入れればいいですか, altså lægges i køleskabet. Samlet spørger taleren derfor: “Skal jeg fryse noget ned og opbevare resten i køleskabet?”

6. 何食分か冷凍してください。

   Frys et par portioner ned.

   何食分か

   et par portioner

   冷凍してください

   frys venligst ned

   Uddybende forklaring

   何食分か betyder her et ubestemt antal portioner, i den faste oversættelse “et par portioner”. 食分 er tælleren for portioner af et måltid eller en ret. 何食分 betyder bogstaveligt “hvor mange portioner”; når か sættes efter mængdeudtrykket i denne konstruktion, bliver antallet ubestemt i stedet for et direkte spørgsmål: “et eller andet antal portioner”. Det angiver ikke et bestemt tal ud fra japansk alene, men her gengives det naturligt som “et par portioner”. Et genanvendeligt mønster er 何 + tæller + か, for eksempel 何個か = “nogle/få stykker” eller “et eller andet antal stykker”. Tælleren skal passe til det, der tælles; 食分 passer til portioner. 冷凍してください er en høflig anmodning: “frys venligst ned”. Grundformen er 冷凍する = “at fryse ned”. Den høflige anmodningsform dannes her som 冷凍して + ください: てください beder modtageren om at udføre handlingen. 冷凍する handler om nedfrysning; det nærliggende 冷蔵する betyder “at opbevare på køl” og er derfor en anden handling. Sammen bliver betydningen: “Frys et par portioner ned.” Først angiver 何食分か, hvor meget der skal håndteres, og derefter beder 冷凍してください høfligt modtageren om at fryse denne mængde ned. Udtrykket er passende, når man giver en venlig, praktisk instruktion.

7. どれを選ぶか分かりやすいように、容器に一つずつラベルを貼ってください。

   Mærk hver beholder, så det er nemt at vælge.

   どれ

   hvilken (af flere)

   選ぶ

   vælge

   か

   markerer et indlejret spørgsmål

   分かりやすいように

   så det er let at forstå

   容器

   beholder

   一つずつ

   én ad gangen

   ラベル

   etiket

   貼って

   sæt på

   ください

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   どれ spørger efter én mulighed blandt flere: “hvilken”. I denne sætning står det sammen med を, så det er det, der vælges. Et nyttigt mønster er どれを選ぶ — “vælge hvilken”. 選ぶ er grundformen “at vælge”. Her står den i grundform, fordi den indgår i det indlejrede spørgsmål どれを選ぶか; japansk bruger ikke en særlig spørgeordstilling som i et selvstændigt spørgsmål. か markerer her hele det indlejrede spørgsmål, ikke en selvstændig ja/nej-fråga. 分かりやすいように udtrykker formålet: “så det er let at forstå”. 分かりやすい betyder bogstaveligt, at noget er let at forstå eller gennemskue. Mønstret ...ように kan bruges til “så ...” eller “for at ...”, når man angiver det ønskede resultat eller formål. Her er det let at forstå, hvilken mulighed man skal vælge — ikke selve valghandlingen, der beskrives som let. 容器 betyder “beholder” og er navneordet for det, som mærkes. Eksempel: 容器を洗います。 — “Jeg vasker beholderen.” 一つずつ betyder “én hver” eller “én ad gangen”. 一つ er tælleordet for ting, og ずつ fordeler dem ligeligt. Sammen med ラベルを貼って betyder det, at der sættes ét mærke på hver beholder. ラベル er et låneord, “etiket” eller “mærkat”. I ラベルを貼る er etiketten det, der sættes på noget; を markerer genstanden for handlingen. 貼って er te-formen af 貼る, “at sætte eller klistre på”. Te-formen forbinder her handlingen med ください: 貼ってください betyder “vær venlig at sætte på”. Den konkrete handling er at sætte etiketter på beholderne. ください efter en verbums te-form danner en høflig anmodning. 貼ってください er derfor en høflig opfordring, ikke en konstatering af, at handlingen allerede er udført. Hele sætningen samler sig sådan: どれを選ぶか er “hvilken man skal vælge”, 分かりやすいように angiver formålet, og 容器に一つずつラベルを貼ってください beder modtageren om at sætte én etiket på hver beholder. Den samlede betydning er: “Mærk hver beholder, så det er nemt at vælge.”

8. 昼食には、ご飯だけでなく、バランスの取れたものも必要です。

   Jeg har også brug for en afbalanceret frokost, ikke bare ris.

   昼食には

   til frokost

   ご飯

   ris

   だけでなく

   ikke kun

   バランスの取れた

   afbalanceret

   もの

   noget

   も

   også

   必要です

   er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   昼食には betyder her “til frokost”. 昼食 er ordet for frokost, og に angiver den situation eller ramme, som nødvendigheden gælder for; は fremhæver denne ramme. Mønsteret XにはYが必要です kan genbruges som “til X er Y nødvendigt” eller “man har brug for Y til X”. ご飯 betyder her “ris”. I andre sammenhænge kan ordet også betyde et måltid eller mad mere generelt, men den faste oversættelse identificerer betydningen som ris her. だけでなく betyder “ikke kun A”. Mønsteret Aだけでなく、Bも betyder “ikke kun A, men også B”. だけ begrænser udsagnet til A, mens でなく forbinder det med den følgende del som en benægtet kopulær beskrivelse. バランスの取れた betyder “afbalanceret” og står foran もの som en beskrivelse. 取れた er datidsformen af 取れる i denne attributive konstruktion; hele udtrykket betyder altså “afbalanceret”, ikke “tog”. Et eksempel er バランスの取れた食事 — “et afbalanceret måltid”. もの betyder grundlæggende “noget” eller “en ting”. Her nominaliserer det den foregående beskrivelse: バランスの取れたもの betyder bogstaveligt “noget afbalanceret”. I den faste oversættelses måltidskontekst fortolkes dette som den afbalancerede frokost eller mad, taleren har brug for; もの betyder ikke i sig selv “frokost”. も betyder her “også”. Det føjer バランスの取れたもの til ご飯 som endnu noget, der er nødvendigt, og danner sammen med だけでなく mønsteret “ikke kun A, men også B”. 必要です betyder “er nødvendigt”. Grundformen er 必要だ, og です giver en høflig stil. 必要 fungerer som et na-adjektiv eller som et nominalt prædikat og får derfor ikke en i-adjektiv-endelse. I mønsteret Yが必要です er Y det, der er nødvendigt. Den japanske sætning angiver ikke personen direkte; den faste danske oversættelse gør talerens behov eksplicit med “jeg har brug for”. Samlet sætter 昼食には frokost som ramme. ご飯だけでなく betyder “ikke kun ris”, og バランスの取れたものも必要です tilføjer, at noget afbalanceret også er nødvendigt. Den samlede betydning er ifølge den faste oversættelse: “Jeg har også brug for en afbalanceret frokost, ikke bare ris.” Mønsteret Aだけでなく、Bも必要です kan genbruges som “ikke kun A, men også B er nødvendigt.”

9. 食べたいものに合わせて、卵、豆、鶏肉のどれかを加えてください。

   Tilføj æg, bønner eller kylling, alt efter hvad du har lyst til at spise.

   食べたいものに合わせて

   alt efter hvad man har lyst til at spise

   卵

   æg

   豆

   bønner

   鶏肉

   kylling

   どれか

   en af dem

   加えてください

   tilføj venligst

   Uddybende forklaring

   食べたいものに合わせて betyder her “alt efter hvad man har lyst til at spise”. 食べたい er dannet af 食べる (“spise”) + たい, som udtrykker lyst til at gøre noget. もの betyder “ting”, så 食べたいもの er “det, man har lyst til at spise”; en sådan ledsætning står foran det navneord, den beskriver. 合わせて er te-formen af 合わせる (“tilpasse” eller “afstemme”) og betyder her “i overensstemmelse med” eller “alt efter”. Mønstret Xに合わせて kan genbruges om at tilpasse noget efter X. Eksempel: 予定に合わせて変えます。 — “Jeg ændrer det alt efter planen.” 卵 betyder “æg”. Ordet kan bruges om æg som ingrediens eller som fødevare; den konkrete betydning her er ingrediensen, der kan tilsættes. 豆 betyder “bønner” eller “bælgfrugter” i denne sammenhæng. Det er et bredt navneord, ikke en form der i sig selv angiver et bestemt antal. 鶏肉 betyder “kylling” i betydningen kyllingekød. 鶏 alene kan betyde “kylling” som fugl, mens 肉 betyder “kød”; den observerede form 鶏肉 betegner altså kødet. どれか betyder “en af dem” eller “en af de nævnte muligheder”. どれ spørger “hvilken (af flere)?” og か efter et spørgeord gør valget ubestemt. Her forbindes det med listen 卵、豆、鶏肉, så modtageren skal vælge en mulighed fra denne liste. Det betyder ikke, at alle tre nødvendigvis skal tilsættes. 加えてください betyder “tilføj venligst”. 加えて er te-formen af 加える (“tilføje”), og ください efter te-formen laver en høflig anmodning: Vてください = “vær venlig at V”. Eksempel: 水を加えてください。 — “Tilføj venligst vand.” Samlet bygges sætningen sådan op: først angives kriteriet 食べたいものに合わせて — hvad man har lyst til at spise — derefter mulighederne 卵、豆、鶏肉, og どれか samler dem som et valg blandt de nævnte muligheder. Til sidst beder 加えてください høfligt modtageren om at tilføje den valgte mulighed: “Tilføj æg, bønner eller kylling, alt efter hvad du har lyst til at spise.”

10. 残り物に飽きたら、付け合わせを変えることができます。

    Hvis resterne bliver kedelige, kan jeg skifte tilbehøret ud.

    残り物

    rester

    飽きたら

    hvis man bliver træt af det

    付け合わせ

    tilbehør

    変える

    ændre; skifte ud

    ことができます

    kan

    Uddybende forklaring

    残り物 betyder her “rester” og er et navneord for mad, der er tilbage fra et tidligere måltid. 物 betyder grundlæggende “ting”, men i dette sammensatte ord bruges 残り i betydningen “det, der er tilbage”. Et nyttigt eksempel er 残り物を食べます。 — “Jeg spiser rester.” 飽きたら bygger på verbet 飽きる, “at blive træt af / få nok af”. Formen 飽きたら består af den fortidige form 飽きた plus ら, som her laver en betingelse: “hvis/når man er blevet træt af det”. Det er altså ikke selve fortidsbetydningen, der er vigtigst i hele formen, men betingelsen med en afsluttet ændring som udgangspunkt. Eksempel: 飽きたら、別の料理を食べます。 — “Hvis jeg bliver træt af det, spiser jeg en anden ret.” 付け合わせ er et navneord for tilbehør, der serveres sammen med en hovedret. Det er den del, der i den faste oversættelse omtales som “tilbehøret”; selve ordet siger ikke, hvilket konkret tilbehør det er. Eksempel: 付け合わせを加えます。 — “Jeg tilføjer tilbehør.” 変える er et transitivt verbum: “at ændre noget” eller “at skifte noget ud”. Det, der ændres, står typisk med を; her er 付け合わせを det, der skiftes ud. Den tilsvarende intransitive mulighed er 変わる, “at ændre sig / blive anderledes”, hvor noget ikke fremstilles som den direkte genstand for en persons ændring. Eksempel: メニューを変えます。 — “Jeg ændrer menuen.” ことができます er en konstruktion for mulighed eller evne: verbets grundform + ことができる betyder “kan gøre noget”. I den observerede sætning er verbet 変える, så 変えることができます betyder “kan skifte det ud”. できます er den høflige form af できる; こと gør handlingen til det, der er muligt. Eksempel: 野菜を選ぶことができます。 — “Jeg kan vælge grøntsager.” Samlet er opbygningen 残り物に飽きたら (“hvis/når man bliver træt af rester”) + 付け合わせを変えることができます (“kan man skifte tilbehøret ud”). Hele udsagnet betyder derfor: “Hvis resterne bliver kedelige, kan jeg skifte tilbehøret ud.” Den danske oversættelse angiver taleren som jeg; japansk udelader her et eksplicit subjekt, så det er oversættelsen, der fastlægger denne læsning.

11. 小さな工夫で、作り置きの料理をもっと楽しめます。

    Små ændringer gør det sjovere at spise de forberedte måltider.

    小さな

    lille

    工夫

    smart greb eller ændring

    作り置き

    tilberedt på forhånd

    料理

    retter eller måltider

    もっと

    mere

    楽しめます

    kan nyde

    Uddybende forklaring

    小さな betyder her “lille” og står foran navneordet 工夫. Det er et selvstændigt prænominalt ord, der er beslægtet med 小さい (“lille”); det er ikke blot en bøjet i-adjektivform af 小さい. Det beskriver her 工夫, altså idéens eller ændringens størrelse eller omfang. 工夫 er et navneord for en praktisk idé, et smart greb eller en ændring, der forbedrer noget. I denne sætning passer “en lille ændring” til den samlede betydning. Mønstret Nで kan markere et middel eller en måde at opnå et resultat på. Her betyder 小さな工夫で “med en lille ændring”. 作り置き betegner mad, der er lavet på forhånd og gemt til senere. Det fungerer her som et navneord, der med の knyttes til 料理: 作り置きの料理 betyder “retter eller måltider, der er tilberedt på forhånd”. 料理 betyder her retter eller tilberedte måltider. Sammen med 作り置きの betegner det de forberedte måltider, ikke nødvendigvis én bestemt ret. もっと betyder “mere” eller “i endnu højere grad”. Her angiver det en højere grad af glæde ved 楽しめます. 楽しめます kommer fra 楽しむ, “at nyde” eller “få glæde af”. 楽しめる er potentialisformen og udtrykker mulighed eller evne, mens 楽しめます er den høflige form med ます. Det, man nyder, står her med partiklen を: 作り置きの料理を楽しめます. Eksempel: 音楽を楽しめます。 — “Man kan nyde musikken.” Samlet har ytringen mønstret Nで、OをもっとV- potentialis-høflig: “Med N kan man i højere grad nyde O.” Derfor betyder hele ytringen: “Små ændringer gør det sjovere at spise de forberedte måltider.” Den person, der kan nyde måltiderne, er ikke specificeret i den japanske sætning.