Styr på middagens timing | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. メイン料理をまだ作っている間に、お客さんが来るかもしれません。

   Gæsterne kan komme, mens hovedretten stadig er ved at blive lavet.

   メイン料理

   hovedret

   まだ

   stadig

   作っている

   er ved at lave

   間に

   mens

   お客さん

   gæster

   来る

   komme

   かもしれません

   kan måske

   Uddybende forklaring

   メイン料理 betyder her “hovedret”. Det er et navneord: 料理 betyder en ret eller madlavning, mens メイン præciserer, at det er hovedretten. Eksempel: メイン料理を作ります。 – “Jeg laver hovedretten.” まだ betyder “stadig” i denne sætning og viser, at handlingen endnu ikke er afsluttet. Det står foran det, som fortsat foregår. Eksempel: まだ食べています。 – “Jeg spiser stadig.” 作っている kommer fra verbet 作る (“at lave”). Formen 作っている viser en handling, der er i gang: 作る → 作って + いる. Her betyder den derfor “er ved at blive lavet” eller, med en underforstået person, “er i gang med at lave”. Eksempel: 母は料理を作っています。 – “Min mor er ved at lave mad.” 間に bruges til at angive, at noget sker, mens en anden situation varer ved. 間 betyder et tidsrum eller en periode, og に markerer dette tidsforhold. Mønstret verbets ～ている-form + 間に kan gengives som “mens …”. Eksempel: 料理を作っている間に、電話が鳴りました。 – “Mens jeg var ved at lave mad, ringede telefonen.” お客さん betyder “gæst” eller “kunde” i en høflig betegnelse. お er en høflig del af udtrykket, og さん er en høflig tiltaleendelse; de skal her forstås som en del af den naturlige betegnelse お客さん, ikke som et dansk taltegn. Den danske oversættelse “gæsterne” følger den faste oversættelses mening, mens selve japanske form ikke i sig selv angiver et bestemt antal. 来る betyder “at komme”. Det er grundformen, som blandt andet bruges i neutrale udsagn og før bestemte grammatiske former. Eksempel: 友達が来る。 – “En ven kommer.” かもしれません udtrykker mulighed: “kan måske” eller “måske”. Det står efter den form, som hele muligheden gælder for, her 来る, og den høflige slutning ません gør udsagnet høfligt; den gør ikke hele udsagnet til en almindelig nægtelse. Mønstret verbets grundform + かもしれません betyder “måske …”. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 – “Det regner måske i morgen.” Samlet er メイン料理を det, der er ved at blive lavet, og まだ作っている間に angiver, at denne igangværende situation stadig varer. お客さんが来るかもしれません siger, at gæsterne muligvis kommer i dette tidsrum. Hele sætningen betyder derfor: “Gæsterne kan komme, mens hovedretten stadig er ved at blive lavet.”

2. それなら、みんなが落ち着けるように、簡単な前菜を出しましょう。

   Så servér en enkel forret, så folk kan finde sig til rette.

   それなら

   så; i så fald

   みんな

   alle; folk

   落ち着ける

   kan falde til ro

   ように

   så at; for at

   簡単な

   enkel

   前菜

   forret

   出しましょう

   lad os servere

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter beslutningen til det foregående vilkår: hvis gæsterne muligvis kommer, er næste forslag at servere noget enkelt. Mønstret それなら、… kan genbruges, når man reagerer på en netop nævnt situation. みんな betyder her “alle” eller mere naturligt “folk”. Det er et almindeligt ord for en samlet gruppe; det identificerer ikke nødvendigvis personerne nærmere. I sætningen står みんなが, hvor が markerer gruppen som den, der er i den ønskede tilstand. 落ち着ける er formen “kan falde til ro / kan føle sig til rette” i denne sætning. Den hænger sammen med 落ち着く “falde til ro, blive rolig”; 落ち着ける er potentialformen og udtrykker mulighed eller evne. Her er det ikke serveringen, der bogstaveligt “beroliger” folk, men målet er, at de kan finde sig til rette. ように følger her en ønsket tilstand og betyder “så at” eller “for at”. Mønstret X が V-れるように kan bruges om at gøre noget med det formål, at X kan eller kommer til at gøre noget. Eksempel: 忘れないように、メモします。 — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” 簡単な betyder “enkel” her. 簡単 er et na-adjektiv: foran et substantiv får det formen 簡単な, som i 簡単な前菜. Det beskriver, at forretten ikke er kompliceret eller omfattende; det betyder ikke i sig selv et bestemt antal. 前菜 betyder “forret”, altså den ret, der serveres før hovedretten. Det er et substantiv og kan sættes efter et beskrivende ord, som i 簡単な前菜 “en enkel forret”. 出しましょう betyder “lad os servere”. Det er den høflige volitionalform af 出す “sætte frem, servere eller give ud” i denne sammenhæng. Formen 〜ましょう bruges til et høfligt forslag eller en fælles beslutning; den er ikke en almindelig nutidsform. Eksempel: お茶を出しましょう。 — “Lad os servere te.” Samlet betyder それなら、みんなが落ち着けるように、簡単な前菜を出しましょう。: “Så lad os servere en enkel forret, så folk kan finde sig til rette.” Først reagerer それなら på situationen, derefter angiver みんなが落ち着けるように formålet, og til sidst foreslår 簡単な前菜を出しましょう den handling, der skal udføres.

3. お客さんが来る前に、サラダとパンを用意しておけます。

   Jeg kan gøre salat og brød klar, før de kommer.

   お客さん

   gæsterne

   来る

   komme

   前に

   før

   サラダ

   salat

   パン

   brød

   用意しておけます

   kan have klar på forhånd

   Uddybende forklaring

   お客さん betyder her “gæsterne”. 客 er “kunde” eller “gæst”, mens さん er en høflig titel, der gør udtrykket respektfuldt. Formen angiver ikke i sig selv, om der er én eller flere gæster; det følger af sammenhængen eller oversættelsen. 来る betyder “komme”. Det er grundformen af 来ます og bruges her i en ledsætning foran 前に. Eksempel: 友達が来る betyder “en ven kommer”. 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet for handlingen. Mønstret verbum i grundform + 前に betyder “før man gør noget”: 食べる前に手を洗います — “Jeg vasker hænder, før jeg spiser.” サラダ og パン er henholdsvis “salat” og “brød”. De forbindes med と, som betyder “og” i en opremsning. を efter den samlede opremsning markerer det, der gøres klar: salat og brød. 用意しておけます betyder her “kan have klar på forhånd”. 用意する er grundformen “at gøre klar” eller “at forberede”; 用意して er dens て-form. ておく føjes til et verbum, når noget gøres på forhånd med henblik på en senere situation. Her er おけます den høflige form af den mulige form おける, så hele konstruktionen udtrykker mulighed eller evne: “kan gøre klar på forhånd”. Det er ikke det samme som blot 用意できます, som fokuserer på, at man kan forberede noget, uden nødvendigvis at fremhæve, at det sker på forhånd. Hele opbygningen er: お客さんが来る前に — “før gæsterne kommer” — efterfulgt af サラダとパンを用意しておけます — “kan jeg have salat og brød klar på forhånd”. Samlet betyder sætningen: “Jeg kan gøre salat og brød klar, før de kommer.”

4. そうすれば、夕食が遅れているように見えずに、メイン料理に少し余裕ができます。

   Det giver lidt ekstra tid til hovedretten, uden at middagen virker forsinket.

   そうすれば

   hvis man gør det

   夕食

   aftensmad

   遅れている

   er forsinket

   ように見えずに

   uden at se ud til at …

   メイン料理

   hovedret

   少し

   lidt

   余裕

   ekstra tid eller råderum

   できます

   bliver tilgængeligt

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det / så”. そう henviser til den handling, der allerede er nævnt, mens -ば danner en betingelse: hvis denne handling udføres, følger resultatet. Mønstret kan genbruges som そうすれば、… = “hvis man gør det, så …”. 夕食 betyder “aftensmad” eller “middagen” i denne sætning. Det er et navneord; 夕食を作る betyder for eksempel “at lave aftensmad”. 遅れている betyder her “er forsinket”. Formen er 遅れる “blive forsinket / komme for sent” med -ている, som her beskriver den igangværende eller aktuelle tilstand “være forsinket”. Det er ikke den samme form som 遅れた, der angiver, at noget blev forsinket eller kom for sent. Eksempel: 電車が遅れている。 — “Toget er forsinket.” ように見えずに betyder “uden at se ud til at …”. ように見える bruges, når noget fremtræder som eller virker på en bestemt måde; den negative form 見えずに betyder “uden at se ud til”. Her forbindes den med 遅れている, så betydningen bliver “uden at aftensmaden ser ud til at være forsinket”. Konstruktionen …ように見えずに、… kan genbruges om et udseende eller indtryk, som undgås, mens noget andet sker. メイン料理 betyder “hovedret”. メイン er et låneord, der betyder “hoved-” eller “hovedsagelig”, og 料理 betyder “ret” eller “madlavning”; sammen betegner de den centrale ret i måltidet. I denne sætning er det hovedretten, der får mere råderum. 少し betyder “lidt” og angiver en lille mængde eller grad. Det står her sammen med 余裕, ikke som en påstand om et bestemt antal. Eksempel: 少し休みます。 — “Jeg hviler mig lidt.” 余裕 betyder her “ekstra tid” eller “råderum”: plads i tidsplanen til at kunne gøre noget uden pres. 少し余裕 er derfor “lidt ekstra tid/luft”. Ordet kan også bruges om anden tilgængelig kapacitet, men her er tidsmæssigt råderum den relevante betydning. できます er høflig nutidsform af できる. Med 余裕が betyder det, at råderum “bliver tilgængeligt” eller “opstår”; が markerer det, der opstår. Mønstret 余裕ができる kan genbruges om, at man får mere plads eller tid. Eksempel: 明日は時間に余裕ができます。 — “I morgen får jeg mere tid at gøre godt med.” Samlet er strukturen: そうすれば (“hvis man gør det”), 夕食が遅れているように見えずに (“uden at aftensmaden ser ud til at være forsinket”) og メイン料理に少し余裕ができます (“opstår der lidt ekstra råderum til hovedretten”). Hele udsagnet betyder derfor: “Hvis man gør det, får hovedretten lidt ekstra tid, uden at middagen virker forsinket.”

5. みんなが到着してから、野菜を調理したほうがいいですか。

   Skal jeg tilberede grøntsagerne, når alle er kommet?

   みんな

   alle

   到着してから

   efter at være ankommet

   野菜

   grøntsager

   調理した

   tilberedte

   ほうがいいですか

   er det bedst?

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her “alle” eller “alle sammen”. Det er et almindeligt ord for en gruppe mennesker; hvem gruppen består af, fremgår ikke mere specifikt af denne sætning. I みんなが markerer が, at alle er dem, der ankommer. Eksempel: みんなが来ました。 — “Alle kom.” 到着してから betyder “efter at være ankommet” og består af 到着する “at ankomme” + してから “efter at have gjort”. 到着して er forbindelsesformen af 到着する, og から angiver, at den næste handling sker efter dette tidspunkt. Mønstret kan genbruges som V-てから、...: 食べてから寝ます。 — “Jeg sover efter at have spist.” Her er ankomsten den betingelse i tid, der skal være opfyldt, før tilberedningen overvejes. 野菜 betyder “grøntsager”. I hele sætningen står 野菜を, hvor を markerer grøntsagerne som det, der tilberedes. Ordet er ikke i sig selv ental eller flertal; den danske flertalsoversættelse følger den konkrete betydning her. Eksempel: 野菜を洗います。 — “Jeg vasker grøntsagerne.” 調理した kommer fra verbet 調理する “at tilberede”. Formen した er datidsformen af する, og derfor er 調理した grammatisk fortid af 調理する. I konstruktionen V-たほうがいい bruges denne form dog til at anbefale eller vurdere en handling, så den samlede betydning her er “bør tilberede” eller “er det bedst at tilberede”, ikke blot “tilberedte”. Den handlende er udeladt på japansk; den faste danske oversættelse angiver den som “jeg”. ほうがいいですか er den høflige spørgende del af mønstret V-たほうがいい: “er det bedst at ...?” eller “bør man ...?”. ほう betyder oprindeligt “side/alternativ”, men i dette mønster sammenlignes den foreslåede handling med andre muligheder. ですか gør spørgsmålet høfligt. Sammenlign det ikke med V-ないほうがいい, som betyder “det er bedst ikke at ...”: 急がないほうがいいです。 — “Det er bedst ikke at skynde sig.” Sætningen bygges derfor sådan op: みんなが到着してから — “efter at alle er ankommet” + 野菜を調理したほうがいいですか — “er det bedst, at jeg tilbereder grøntsagerne?”. Hele betydningen er: “Skal jeg tilberede grøntsagerne, når alle er kommet?” Konstruktionen kan genbruges som Aしてから、Bたほうがいいですか for at spørge, om B bør ske efter A.

6. 野菜は作りたてのほうがおいしいので、出す時間が近くなるまで待ってください。

   De smager bedre, når de er frisklavede, så vent, til det næsten er tid til at servere dem.

   野菜

   grøntsager

   作りたて

   frisklavet

   ほうがおいしい

   smager bedre

   ので

   fordi; så

   出す

   servere

   時間

   tidspunkt; tid

   近くなる

   nærme sig

   まで

   indtil

   待ってください

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   野菜 betyder her grøntsager. Det er et substantiv; 野菜は gør grøntsagerne til sætningens emne med は. Eksempel: 野菜を切ります。 — Jeg skærer grøntsager. 作りたて betyder her lige lavet eller frisklavet. Det dannes af 作る — at lave — og endelsen たて, som fremhæver, at noget netop er blevet lavet. Eksempel: 作りたてのパンはおいしいです。 — Friskbagt brød smager godt. I den faste sætning beskriver 作りたての den mulighed eller tilstand, der sammenlignes gennem ほう, ikke direkte substantivet 野菜. ほうがおいしい udtrykker, at den nævnte mulighed smager bedre end den anden relevante mulighed. ほう betyder her en side eller mulighed, mens おいしい betyder velsmagende; adjektivet har ikke en særskilt komparativ form. Mønstret AほうがB kan bruges til at sige, at A er mere B. Eksempel: 温かいほうがおいしいです。 — Det smager bedre, når det er varmt. ので forbinder en grund med en følge og kan ofte oversættes med “fordi”. Her er grunden, at grøntsagerne smager bedre, når de er frisklavede; følgen er anmodningen om at vente. ので står efter den form, der udgør grunden, her おいしいので. 出す er grundformen af et verbum, der blandt andet kan betyde tage ud, sætte frem eller servere. I denne sætning betyder det at servere grøntsagerne. Eksempel: 料理を出します。 — Jeg serverer maden. Sammenhængen med 時間 angiver her serveringstidspunktet. 時間 betyder tid eller tidspunkt. I 出す時間 står den attributive verbforbindelse 出す foran 時間 og beskriver, hvilket tidspunkt der menes: tidspunktet, hvor grøntsagerne skal serveres. Det er ikke en særskilt nominalisering af 出す. 近くなる betyder nærme sig eller blive nær. Det består her af 近い — nær — og なる — blive; 近い får formen 近く foran なる. Eksempel: 出発の時間が近くなりました。 — Tidspunktet for afgang nærmer sig. まで markerer slutpunktet for en periode og betyder her “indtil”. 出す時間が近くなるまで betyder derfor “indtil tidspunktet for servering nærmer sig”; det siger ikke, at man skal vente helt til selve serveringsøjeblikket. 待ってください er en høflig anmodning. 待つ betyder at vente, og te-formen 待って efterfulgt af ください betyder “vent venligst”. Eksempel: ここで待ってください。 — Vent venligst her. ください gør anmodningen høflig; det er ikke en tidsmarkør. Samlet er strukturen 野菜は — hvad udsagnet handler om — 作りたてのほうがおいしいので — fordi den frisklavede mulighed smager bedre — 出す時間が近くなるまで — indtil tidspunktet for servering nærmer sig — 待ってください — vent venligst. Hele betydningen er: De smager bedre, når de er frisklavede, så vent, til det næsten er tid til at servere dem.

7. 人をもてなすのは、料理をするよりもすべてのタイミングを合わせるほうが難しいので、ストレスを感じます。

   Det føles stressende at være vært, fordi det er sværere at få alting til at passe tidsmæssigt end at lave mad.

   人をもてなす

   at være vært for nogen

   料理をする

   at lave mad

   すべて

   alt; alle

   タイミング

   timing; det rette tidspunkt

   合わせる

   at få til at passe sammen

   難しい

   svær; vanskelig

   ストレスを感じます

   føler stress

   Uddybende forklaring

   人をもてなす betyder her at være vært for mennesker eller tage sig af gæster. もてなす er grundformen og er et transitivt verbum; 人を markerer den eller dem, som værtskabet retter sig mod. Eksempel: お客様をもてなす — at være vært for gæster. 料理をする betyder at lave mad. する er grundformen “at gøre”, men sammen med 料理 danner det her udtrykket “at lave mad”. 料理 kan også betegne en ret eller madlavning som aktivitet, men i denne konstruktion er det handlingen, der sammenlignes. すべて betyder “alt” eller “alle”. Her står det i すべてのタイミング og omfatter alle de relevante tidspunkter i planlægningen. Eksempel: すべての予定 — alle planer. タイミング er et låneord for timing eller det rette tidspunkt. Det er et substantiv, og の forbinder det med すべて. 合わせる betyder her at få ting til at passe sammen eller koordinere dem. Det er et transitivt verbum; 時間を合わせる betyder for eksempel at få tidspunkterne til at passe sammen. Det adskiller sig fra 合う, som beskriver, at ting passer sammen eller stemmer overens, uden samme aktive “få til at passe”-betydning. Her er すべてのタイミング objektet for 合わせる. Mønstret AよりもBのほうが難しい betyder “B er sværere end A”. よりも markerer sammenligningsgrundlaget, og ほうが fremhæver den side, der har den højere grad. Her er 料理をする A, mens すべてのタイミングを合わせる er B. 難しい betyder “svær” eller “vanskelig”. Det er et i-adjektiv, og den viste form er grundformen; foran ので fungerer den som den beskrivende form i årsagsleddet. Det er koordineringen af tidspunkterne, ikke madlavningen, der vurderes som sværere. ので forbinder en årsag med det, der følger, og kan her oversættes med “fordi”. Sammenligningen kommer før ので, mens ストレスを感じます udtrykker resultatet eller reaktionen. ストレスを感じます betyder “føler stress” eller “oplever stress”. 感じます er den høflige form af 感じる, “at føle/opleve”. Endelsen ます markerer høflig stil og en ikke-fortidig form; den behøver derfor ikke kun at betyde et øjeblik, der foregår netop nu. ストレスを er det, der opleves. Eksempel: 不安を感じます — jeg føler uro. Samlet gør 人をもてなすのは værtskabet til emnet. 料理をするよりも angiver sammenligningsgrundlaget, og すべてのタイミングを合わせるほうが難しい siger, at koordineringen er vanskeligere. ので、ストレスを感じます angiver derfor årsagen til følelsen. Hele udsagnet betyder: “Det føles stressende at være vært, fordi det er sværere at få alting til at passe tidsmæssigt end at lave mad.”

8. 飲み物、前菜、それからメイン料理の順に、簡単な配膳計画を立てましょう。

   Lav en enkel serveringsplan: drikkevarer, forret og derefter hovedret.

   飲み物

   drikkevarer

   前菜

   forret

   それから

   derefter

   メイン料理

   hovedret

   順に

   i rækkefølge

   簡単な

   enkel

   配膳計画

   serveringsplan

   立てましょう

   lad os lave

   Uddybende forklaring

   飲み物 betyder her “drikkevarer”. Det er et navneord, dannet af 飲む “at drikke” og 物 “ting”, men i denne sætning fungerer det samlet som betegnelsen for drikkevarer. Eksempel: 飲み物を用意します。 — “Jeg gør drikkevarer klar.” 前菜 betyder “forret”. Det er et navneord for den ret, der kommer før hovedretten. Eksempel: 前菜を作ります。 — “Jeg laver en forret.” それから betyder “derefter” eller “og så” og forbinder her næste punkt i rækken med de to foregående punkter. Eksempel: 前菜、それからメイン料理を出します。 — “Jeg serverer forretten og derefter hovedretten.” メイン料理 betyder “hovedret”. メイン er et låneord med betydningen “hoved-”, og 料理 betyder “ret” eller “madlavning”; sammen er de her ét navneordsudtryk for hovedretten. 順に betyder “i rækkefølge”. 順 betyder “rækkefølge”, og に markerer den måde eller orden, som noget sker i. Mønsteret A、B、Cの順に betyder “i rækkefølgen A, B, C”. Eksempel: 名前の順に並びます。 — “Vi stiller os i navnerækkefølge.” 簡単な betyder “enkel”. 簡単 er et な-adjektiv; foran et navneord får det formen 簡単な, som i 簡単な計画 — “en enkel plan”. Det beskriver her 配膳計画, ikke rækkefølgen. 配膳計画 betyder “serveringsplan”. 配膳 handler om at anrette eller servere mad, og 計画 betyder “plan”; sammen betegner de en plan for serveringen. Eksempel: 配膳計画を確認します。 — “Jeg kontrollerer serveringsplanen.” 立てましょう betyder her “lad os lave” eller “lad os lægge”. Den kommer fra verbet 立てる, som i denne brug betyder at udarbejde eller lægge en plan. ましょう er den høflige volition: den foreslår, at taleren og modtageren gør noget sammen. Eksempel: 計画を立てましょう。 — “Lad os lægge en plan.” Samlet angiver 飲み物、前菜、それからメイン料理の順に rækkefølgen: først drikkevarer, derefter forret og så hovedret. 簡単な配膳計画を立てましょう betyder “lad os lave en enkel serveringsplan”. Hele sætningen betyder derfor: “Lav en enkel serveringsplan: drikkevarer, forret og derefter hovedret.”

9. そのチェックリストをコンロの近くに置いておけます。

   Jeg kan have den tjekliste liggende i nærheden af komfuret.

   その

   den

   チェックリスト

   tjekliste

   コンロ

   komfur

   近く

   nærhed

   置いておけます

   kan have liggende

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her “den”, altså den allerede identificerede tjekliste. Det er et attributivt demonstrativ; det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Som mønster kan man bruge その + substantiv: その本 betyder “den bog”. チェックリスト er substantivet “tjekliste”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det genstanden, som handlingen retter sig mod; を efter ordet markerer denne objektrolle. コンロ betyder “komfur” eller “kogeplade”. Her betegner det det sted, som nærheden måles i forhold til. の forbinder コンロ med 近く, så コンロの近く betyder “i nærheden af komfuret”. 近く betyder “nærhed” eller “i nærheden”. Formen er et substantiv, der kan bruges i stedudtrykket Xの近くに, “i nærheden af X”. に markerer her det sted, hvor noget placeres eller holdes. Eksempel: 駅の近くに住んでいます。 — “Jeg bor i nærheden af stationen.” 置いておけます bygger på 置く, “at placere eller sætte”, og konstruktionen 置いておく, som betyder at placere noget og lade det blive sådan eller have det klar på det sted. Den observerede form er den høflige potentialisform: 置いておける + ます, altså “kan have stående/liggende” eller “kan lade stå”. Det er 置く, ikke チェックリスト, der bærer verbets form. Eksempel: ここに置いておけます。 — “Jeg kan lade den stå her.” Samlet er mønsteret その + objekt + sted + に + 置いておけます: “Jeg kan have den tjekliste liggende i nærheden af komfuret.” Det japanske subjekt er ikke udtrykt i selve sætningen; den faste danske oversættelse identificerer taleren som den, der kan placere eller lade tjeklisten ligge der. ます giver den samlede verbale formulering høflig stil.

10. そのチェックリストがあれば、みんなが来る間も集中しやすくなるはずです。

    Den burde hjælpe dig med at holde fokus, mens folk kommer.

    その

    den

    チェックリスト

    tjekliste

    があれば

    hvis der er; med ... til rådighed

    みんな

    alle; folk

    来る

    komme

    間

    mens; i det tidsrum

    集中しやすくなる

    blive lettere at koncentrere sig

    はずです

    burde; forventes at

    Uddybende forklaring

    その betyder her “den” og peger med støtte fra den faste oversættelse og den foregående sætning på tjeklisten, som allerede er nævnt. Det er et demonstrativt led foran et navneord; そのチェックリスト betyder derfor “den tjekliste”. チェックリスト er et låneord skrevet med katakana og betyder “tjekliste”. Katakana bruges ofte til sådanne lånte ord. I denne sætning er det tjeklisten, der fungerer som det, man har til rådighed. があれば bygger på ある, “findes” eller “er til stede”, med betingelsesformen あれば: “hvis der er” eller “hvis man har”. Her betyder hele udtrykket naturligt “hvis du har den til rådighed”. が markerer det, der findes eller er til stede. Betingelsesformen -ば kan bruges til en betingelse med resultatet “hvis ..., så ...”. みんな betyder “alle” eller “folk” som samlet gruppe. Den faste oversættelse gør her den generelle betydning “folk” relevant; den fastslår ikke et bestemt antal. 来る er grundformen “komme”. Den samme ikke-fortidsform kan i en underordnet tidsangivelse beskrive en kommende eller forventet handling. I みんなが来る er が knyttet til den gruppe, der kommer. 間 betyder et tidsrum eller “mens”. Konstruktionen みんなが来る間 betyder her “mens folk kommer”. 間 står efter den foregående handling eller tilstand og angiver det tidsrum, hvor noget andet foregår. 集中しやすくなる består af 集中する, “koncentrere sig / holde fokus”, -やすい, “let at gøre”, og なる, “blive”. 集中しやすい betyder “det er let at koncentrere sig”, mens 集中しやすくなる betyder “det bliver lettere at koncentrere sig”. Ved denne konstruktion ændres -やすい til -やすく foran なる. Eksempel: この椅子は座りやすいです。 — “Denne stol er nem at sidde på.” Her viser -やすい igen, at handlingen er let at udføre. はずです udtrykker en forventning eller begrundet antagelse: “burde” eller “forventes at”. はず er selve forventningen, mens です giver en høflig afslutning. Det gør ikke udsagnet til en sikker konstatering. Samlet er strukturen そのチェックリストがあれば (“hvis du har den tjekliste”), みんなが来る間も (“også mens folk kommer”) og 集中しやすくなるはずです (“burde det blive lettere at holde fokus”). Hele udsagnet betyder derfor: “Den burde hjælpe dig med at holde fokus, mens folk kommer.”