Ombytning af en defekt lampe | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このランプは少し使っただけで、動かなくなりました。

   Denne lampe holdt op med at virke efter kort tid.

   この

   denne

   ランプ

   lampe

   少し

   lidt

   使った

   brugte

   だけで

   blot ved; efter kun

   動かなくなりました

   holdt op med at virke

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne”. Det er den attributive form; den selvstændige form er これ (“denne/dette”). Her peger この på lampen, der nævnes lige efter. ランプ er et substantiv, et låneord for “lampe”. Japanske låneord skrives ofte med katakana. Sammen med この danner det udtrykket “denne lampe”. 少し betyder “lidt” her og angiver en begrænset mængde eller grad af brug. I denne sætning bidrager det, sammen med 使っただけで, til betydningen “efter kun kort tids brug”. Eksempel: 少し待ってください。 — “Vent venligst lidt.” 使った er datidsformen af verbet 使う, “at bruge”. Formen 使う er grundformen, mens 使った viser afsluttet eller tidligere brug. Eksempel: この道具を使った。 — “Jeg brugte dette værktøj.” だけで består af だけ (“kun; blot”) og partiklen で. Efter en verbal form som 使った danner det her mønsteret V-た + だけで: “efter kun at have gjort V” eller “blot ved at have gjort V”. Det fremhæver, at der kun skulle lidt brug til, før den næste tilstand indtraf. 少し使っただけで betyder derfor her “efter kun kort tids brug”. 動かなくなりました beskriver, at noget gik fra at kunne fungere eller bevæge sig til ikke længere at kunne det. 動く er grundformen og kan betyde “bevæge sig” eller, som for en lampe eller maskine, “virke/fungere”. 動かない betyder “virker ikke” eller “bevæger sig ikke”, mens 動かなくなる betyder “holde op med at virke/bevæge sig” — en overgang til den negative tilstand. なりました er den høflige datidsform af なる, “blive”; derfor er den samlede form høflig og fortidig. Eksempel: 時計が動かなくなった。 — “Uret holdt op med at virke.” Samlet er strukturen このランプは (“denne lampe” som emne) + 少し使っただけで (“efter kun kort tids brug”) + 動かなくなりました (“holdt op med at virke”). は markerer her emnet eller temaet, og lampen er den ting, der ophører med at fungere. Hele udsagnet betyder: “Denne lampe holdt op med at virke efter kort tid.”

2. 購入証明をお持ちですか。

   Har du købsbeviset med?

   購入証明

   købsbevis

   お持ちですか

   har du den med?

   Uddybende forklaring

   購入証明 betyder her “købsbevis”. 購入 er “køb”, og 証明 er “bevis/dokumentation”; sammen er det et sammensat navneord for dokumentation, der beviser et køb. Et nyttigt eksempel er 購入証明が必要です。 — “Der er brug for købsbevis.” お持ちですか er en høflig måde at spørge, om nogen har noget eller har det med. Grundverbet er 持つ “at have/holde/bære”; formen お持ち er den høflige respektform, og ですか gør udsagnet til et spørgsmål. I denne sætning er det ikke nødvendigvis vigtigt, om købsbeviset fysisk bæres; den faste oversættelse viser den relevante betydning “har du købsbeviset med?”. Et genbrugeligt eksempel er パスポートをお持ちですか。 — “Har du dit pas med?” を markerer 購入証明 som det, der knytter sig til handlingen “have/holde”, mens ですか markerer spørgsmålet. Samlet bliver 購入証明をお持ちですか。 derfor: “Har du købsbeviset med?”

3. レシートと元の包装があります。

   Jeg har kvitteringen og den originale emballage.

   レシート

   kvittering

   元の

   originale

   包装

   emballage

   あります

   har; findes

   Uddybende forklaring

   レシート betyder her “kvittering”. Det er et japansk låneord og et substantiv. Et nyttigt eksempel er レシートをください。 — “Vær venlig at give mig kvitteringen.” 元の beskriver 包装 og betyder her “original”. 元 kan i andre sammenhænge betyde “oprindelse” eller “tidligere”, men i denne kombination angiver det den emballage, der hører til den oprindelige tilstand. の forbinder det beskrivende ord med substantivet: 元の包装 — “den originale emballage”. 包装 betyder “emballage” eller “indpakning” og er et substantiv. Et genanvendeligt eksempel er 包装を保管してください。 — “Opbevar emballagen.” あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. I denne sammenhæng bliver betydningen med den danske oversættelses hjælp “jeg har”: tingene er til stede hos taleren. ある → あります viser høflig stil; formen angiver ikke i sig selv en bestemt mængde. Et eksempel er ここにあります。 — “Det er her.” と mellem レシート og 元の包装 forbinder de to ting som “og”. Samlet bliver レシートと元の包装があります。 derfor “Jeg har kvitteringen og den originale emballage.” Subjektet er udeladt på japansk, men den faste danske oversættelse angiver, at taleren er den, der har disse ting. Hele udsagnet er høfligt og egner sig til en situation, hvor man oplyser, at man har både kvitteringen og emballagen.

4. それでは、交換できるかどうか確認できます。

   Så kan vi undersøge, om en ombytning er mulig.

   それでは

   så; i den situation

   交換

   ombytning

   できる

   kunne lade sig gøre

   かどうか

   om ... eller ej

   確認できます

   kan undersøge

   Uddybende forklaring

   それでは står først og fungerer som en overgang: “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til situationen, uden selv at angive en handling. Et nyttigt tilsvarende udtryk er では, som er en kortere variant i mange sammenhænge. 交換 betyder her “ombytning” og er et substantiv. Det kan også bruges som verbal grunddel i 交換する — “at ombytte”. I denne sætning står det foran できる og danner mønstret 交換できる: “at kunne ombytte / at en ombytning er mulig”. できる betyder her “kunne lade sig gøre” eller “være mulig”. Det er den mulige form af する i denne anvendelse; sammen med 交換 bliver betydningen “kunne ombytte”. Det handler altså om mulighed, ikke om at handlingen allerede er udført. Eksempel: 予約できる — “man kan reservere”. かどうか føjes til en hel del og betyder “om … eller ej”. Her gør 交換できるかどうか muligheden til det, der skal undersøges: “om en ombytning er mulig”. Mønstret kan genbruges med andre udsagn, for eksempel 使えるかどうか — “om det kan bruges eller ej”. 確認できます betyder “kan undersøge” eller “kan bekræfte”. 確認する er grundformen “at undersøge/bekræfte”, og 確認できます er den høflige nutidsform, der udtrykker, at taleren kan udføre denne handling. ます markerer høflig stil; できます indeholder her mulighedsbetydningen “kan”. Eksempel: 在庫を確認できます — “Jeg kan undersøge lagerbeholdningen.” Samlet bygges sætningen sådan op: それでは (“så/i så fald”) + 交換できるかどうか (“om en ombytning er mulig”) + 確認できます (“kan undersøge”). Hele betydningen er derfor: “Så kan vi undersøge, om en ombytning er mulig.”

5. 交換を希望します。

   Jeg vil helst have en ombytning.

   交換

   ombytning

   希望します

   ønsker

   Uddybende forklaring

   交換 betyder her “ombytning”. Det er et navneord, som står med partiklen を som det, der ønskes. Det kan også indgå i verbet 交換する = “at bytte/ombytte”. Eksempel: 交換をお願いします。 betyder “Jeg vil gerne bede om en ombytning.” 希望します betyder her “ønsker”. Formen bygger på 希望する = “at ønske” og er den høflige form i ikke-fortid: 希望します. I denne sætning udtrykker den et høfligt ønske; den angiver ikke i sig selv en fremtidig tid. 希望する kan bruges med en ting eller handling, man ønsker. Eksempel: 返金を希望します。 betyder “Jeg ønsker en tilbagebetaling.” Sammen danner 交換を希望します。 mønstret Xを希望します = “Jeg ønsker X”. Derfor bliver den samlede betydning “Jeg ønsker en ombytning”, i overensstemmelse med den faste oversættelse “Jeg vil helst have en ombytning.” Punktummet afslutter den høflige, direkte formulering.

6. 同じ種類のランプがまだ必要です。

   Jeg har stadig brug for den samme type lampe.

   同じ

   samme

   種類

   type; slags

   ランプ

   lampe

   まだ

   stadig; endnu

   必要です

   er nødvendig; der er brug for

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her “samme” og står foran det navneord, det beskriver. Det ændrer ikke form efter tal eller køn. Mønsteret 同じ + navneord kan genbruges, for eksempel: 同じ店です。 — “Det er den samme butik.” 種類 betyder “type” eller “slags”. I ランプの種類 forbindes det med の: Aの種類 betyder “typen/slagsen af A” eller mere naturligt “A-type”. Her betyder ランプの種類 “lampetype”. ランプ er låneordet for “lampe”. Det er et navneord og får ikke japansk flertalsbøjning; om der menes én eller flere lamper, fremgår af sammenhængen. I denne sætning identificerer 同じ種類の typen, ikke et bestemt antal lamper. まだ betyder her “stadig” og placeres foran det, der fortsat gælder. Det viser, at behovet ikke er ophørt. Det kan også bruges i betydningen “endnu”, men den relevante betydning her er fortsat behov. 必要です betyder “er nødvendig” eller, med en person som underforstået modtager af behovet, “har brug for”. Grundformen er 必要だ; 必要です er den høflige form. 必要 er et såkaldt な-adjektiv/nominalt prædikat: foran et navneord hedder det for eksempel 必要な部品 — “en nødvendig del”. I denne sætning er 必要です prædikatet, og が markerer det, der er nødvendigt. Hele strukturen er 同じ種類のランプがまだ必要です: 同じ種類の beskriver ランプ, が markerer lampen som det nødvendige, og まだ viser, at nødvendigheden fortsat gælder. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg har stadig brug for den samme type lampe.”

7. それはもっともですね。まず商品をテストするべきです。

   Det lyder rimeligt. Vi bør teste varen først.

   それは

   det

   もっともですね

   det lyder rimeligt

   まず

   først

   商品

   vare

   テストする

   teste

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” eller “hvad det angår”. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er identificeret i situationen; den præcise reference fastslås ikke af denne sætning alene. は markerer dette som samtaleemne. Et nyttigt mønster er それは… = “hvad det angår…” eller “det er…”, afhængigt af resten af sætningen. もっともですね udtrykker, at noget virker rimeligt eller velbegrundet: “det lyder rimeligt”. もっとも fungerer her som en vurdering, mens ですね gør udsagnet høfligt og søger eller markerer enighed på en blød måde. です er den høflige afslutning, og ね giver en nuance af “ikke?” eller “jo”. Det er ikke nødvendigvis en bogstavelig påstand om lyd; den danske oversættelse “det lyder rimeligt” gengiver vurderingen naturligt. まず betyder “først” og angiver rækkefølge. Det står før handlingen, der skal udføres først. Eksempel: まず確認します。 — “Jeg tjekker først.” 商品 betyder her “varen” eller “produktet”. Det er et navneord, som kan bruges om en handelsvare eller et produkt. I sammensætninger kan 商品 præcisere, at der er tale om en vare, for eksempel 商品情報 — “produktinformation”. Den bestemte betydning “varen” kommer her af den faste oversættelse og sammenhængen, ikke af en særskilt bestemt artikel i japansk. テストする betyder “at teste”. テスト er et låneord skrevet med katakana, og する er verbet “gøre”; sammen danner de et såkaldt する-verbum. Den viste form する er ikke-fortid og neutral i stil. Høflighed tilføjes i denne sætning ikke til selve テスト med ます, men gennem den efterfølgende konstruktion べきです. べきです betyder her “bør”. べき følger en verbal form og udtrykker, at handlingen anses for rigtig, passende eller forventelig; です gør formuleringen høflig. I テストするべきです er det altså hele forbindelsen, der betyder “bør teste”, ikke です alene. Mønstret verbets ikke-fortidsform + べきです kan bruges til råd eller en stærk vurdering af, hvad man bør gøre. Et eksempel er 確認するべきです。 — “Man bør tjekke det.” Samlet er opbygningen それはもっともですね + まず + 商品を + テストするべきです. Først anerkendes den foregående vurdering som rimelig. Derefter markeres rækkefølgen med “først”, 商品を gør varen til det, der testes, og テストするべきです siger, at man bør teste den. Hele udtalelsen betyder derfor: “Det lyder rimeligt. Vi bør teste varen først.”

8. 役に立つかもしれないので、ケーブルも持ってきました。

   Jeg tog også kablet med, hvis det kan hjælpe.

   役に立つ

   hjælpe; være nyttig

   かもしれない

   måske; kan være

   ので

   fordi; eftersom

   ケーブル

   kabel

   も

   også

   持ってきました

   tog med; bragte

   Uddybende forklaring

   役に立つ betyder her «være nyttig» eller «hjælpe». Det er den almindelige form af udtrykket 役に立つ; 役 betyder ikke her en bestemt person, men indgår i udtrykket for nytte. Eksempel: この情報は役に立つ。 — «Disse oplysninger er nyttige.» かもしれない føjes til en almindelig form for at vise, at noget er muligt, men ikke sikkert: «måske» eller «kan være». Her gælder usikkerheden 役に立つ: «måske kan det hjælpe». Mønstret Xかもしれない kan bruges om andre mulige forhold, for eksempel 便利かもしれない。 — «Det er måske praktisk.» ので forbinder en grund med det, der følger, og kan gengives som «fordi» eller «eftersom». Her er hele den foregående mulighed grunden til handlingen: «eftersom det måske kan hjælpe». Mønstret Xので、Y betyder, at X gives som årsag til Y. ので står efter årsagsdelen og er ikke i sig selv en del af betydningen «måske». ケーブル er substantivet «kabel». Det er skrevet med katakana, som ofte bruges til låneord. Eksempel: ケーブルを使います。 — «Jeg bruger et kabel.» も betyder her «også» og markerer, at kablet føjes til noget, der allerede er relevant i situationen. Det er partiklen も, som normalt kommer efter det led, der får betydningen «også»; her kommer den efter ケーブル. 持ってきました betyder her «tog med» eller «bragte». Formen er den høflige datidsform af 持ってくる («tage/bringe med»): 持つ («holde» eller «have med») kombineres med くる («komme»), og 持ってきました viser, at det at bringe noget er afsluttet. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der gjorde det; den danske oversættelse angiver «jeg». Eksempel: 資料を持ってきました。 — «Jeg tog dokumenterne med.» Samlet er opbygningen 役に立つかもしれないので — «eftersom det måske kan hjælpe» — efterfulgt af ケーブルも持ってきました — «tog jeg også kablet med». Hele ytringen betyder derfor: «Jeg tog også kablet med, hvis det kan hjælpe.»

9. これで、問題を確認して交換に対応するために必要なものがそろいました。

   Så har vi det, vi skal bruge til at bekræfte problemet og håndtere ombytningen.

   これで

   med dette; så

   問題

   problem

   確認して

   bekræfte; kontrollere

   交換

   ombytning

   対応する

   håndtere; tage sig af

   ために

   for at; med det formål at

   必要な

   nødvendig

   もの

   ting; det, man skal bruge

   そろいました

   er samlet; er på plads

   Uddybende forklaring

   これで betyder her »med dette« eller »så/nu«, og peger på den situation eller de tilgængelige ting, som gør næste udsagn muligt. これ er et demonstrativt pronomen, mens で her markerer middel eller situation. Det betyder ikke i sig selv, hvem der har tingene. Eksempel: これで大丈夫です。 — »Så er det i orden.« 問題 betyder »problem«. Det er et substantiv og står med partiklen を i 問題を確認して: problemet er det, der bliver kontrolleret eller bekræftet. 確認する er grundformen i 確認して; して er te-formen af する og forbinder denne handling med den følgende handling eller med et fælles formål. Her læses forbindelsen som »bekræfte problemet og håndtere ombytningen«, ikke som en ny selvstændig betydning af して. 交換 betyder her »ombytning« og står foran に i mønstret 交換に対応する. 交換 er et substantiv; i denne sammenhæng betegner det den ombytning, som man skal håndtere. 対応する betyder »håndtere« eller »tage sig af«. Med に får verbet det, som man reagerer på eller håndterer, som mål: 問題に対応する kan for eksempel betyde »håndtere et problem«. Eksempel: 店員が交換に対応します。 — »En medarbejder håndterer ombytningen.« ために danner her et formålsudtryk: 確認して交換に対応するために betyder »for at bekræfte [problemet] og håndtere ombytningen«. ため er et substantiv med betydningen »formål« eller »grund«, og に markerer formålet. Her står den afsluttende verbform 対応する i grundform foran ために; hele den forudgående verbforbindelse udtrykker derfor »for at ...«. I denne sætning står formålsdelen foran 必要なもの: det er altså ting, der er nødvendige for dette formål. 必要な betyder »nødvendig« og beskriver もの, som kommer bagefter. 必要 bruges som et na-adjektiv: den prædikative form er 必要だ, mens formen foran et substantiv er 必要な. Eksempel: 必要な情報を送ります。 — »Jeg sender de nødvendige oplysninger.« もの betyder »ting« eller mere bredt »det, man skal bruge«. Her er det et substantiv for de nødvendige ting eller ressourcer samlet under ét, ikke et japansk subjektpronomen for »vi«. I 必要なもの betyder kombinationen »det, der er nødvendigt« eller »det, man skal bruge«. そろいました betyder her, at det nødvendige nu er samlet og på plads. Grundformen er det intransitive verbum そろう; そろいました er den høflige fortidsform. そろう beskriver, at tingene selv bliver komplette eller er til stede, mens そろえる er den transitive form »samle eller gøre komplet« med en person som den, der gør det. Eksempel: 必要な書類がそろいました。 — »De nødvendige dokumenter er samlet.« Fortidsformen kan her beskrive et resultat, der er opnået nu. Samlet har sætningen strukturen これで、[問題を確認して交換に対応するために]必要なものがそろいました: »Med dette/nu er det, vi skal bruge for at bekræfte problemet og håndtere ombytningen, samlet og på plads.« が markerer もの som det grammatiske subjekt for そろいました. Den japanske sætning angiver ikke et særskilt subjekt for »har«; den danske oversættelses »vi har« formidler situationen naturligt, uden at det japanske udsagn behøver at udtrykke et pronomen for »vi«.