Forstå tabletgarantien | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このタブレットを買う前に、保証について理解したいです。

   Før jeg køber denne tablet, vil jeg gerne forstå garantien.

   この

   denne

   タブレット

   tablet

   買う

   købe

   前に

   før

   保証

   garanti

   について

   om; angående

   理解したいです

   vil gerne forstå

   Uddybende forklaring

   この betyder “denne” og står foran et substantiv: この + substantiv. Det er en demonstrativ form, der peger på noget, som taleren præsenterer som nært eller aktuelt i situationen eller samtalen. Her bestemmer den タブレット; den angiver ikke i sig selv, hvem der ejer tabletten. タブレット er substantivet “tablet”. Det er et lånord skrevet med katakana. Sammen med この danner det nominalgruppen このタブレット (“denne tablet”), som senere fungerer som det, der skal købes. 買う betyder her “købe”. Det er verbets ordbogsform og betyder ikke i sig selv, at købet allerede er sket. I 買う前に står det i den almindelige ikke-fortidige form foran 前に for at udtrykke en handling, der ligger før en anden handling: Verbets ikke-fortidige form + 前に = “før man …”. Eksempel: 寝る前に、本を読みます。 — “Før jeg går i seng, læser jeg en bog.” 前に betyder i denne konstruktion “før”. 前 er “før/tidligere” eller “foran”, og に markerer det relevante tidspunkt eller den tidsmæssige relation. Her forbindes 買う前に med den efterfølgende vilje eller hensigt: først forstå garantien, med købshandlingen som det senere tidspunkt. 保証 betyder “garanti”. Det er et substantiv, der kan stå alene eller kombineres med partikler og andre substantiver. I denne sætning er det genstanden for forståelsen. I eksempler kan man også sige 保証の条件 (“garantiens betingelser”), hvor の forbinder to substantiver. について betyder “om” eller “angående” og markerer det emne, som den følgende handling eller viden vedrører. Mønstret substantiv + について kan genbruges, for eksempel 旅行について話します。 — “Jeg taler om rejsen.” Her er emnet 保証について, altså “om garantien”. 理解したいです udtrykker et høfligt ønske: “vil gerne forstå”. Grundverbet er 理解する (“forstå”). I den observerede form bliver verbets stamme 理解し kombineret med たい for at danne “ønsker at forstå”; です gør udtrykket høfligt. たい knytter sig til talerens eget ønske, så formen betyder her, at taleren gerne vil forstå noget. Eksempel: 説明を理解したいです。 — “Jeg vil gerne forstå forklaringen.” Samlet er このタブレットを買う前に en tidsramme: “før jeg køber denne tablet”. Partiklen を markerer このタブレット som det direkte objekt for 買う. 保証について理解したいです betyder “jeg vil gerne forstå garantien”, hvor について viser, hvad forståelsen handler om. Hele ytringen betyder derfor: “Før jeg køber denne tablet, vil jeg gerne forstå garantien.”

2. 保証は、通常の使用による技術的な問題を対象としています。

   Garantien dækker tekniske problemer ved normal brug.

   保証

   garanti

   通常の使用

   normal brug

   技術的な問題

   tekniske problemer

   対象としています

   dækker

   Uddybende forklaring

   保証 betyder her “garanti”. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 保証は…です (“Garantien er/dækker …”) eller med 保証について (“om garantien”). 通常の使用 betyder “normal brug”. 通常 betyder “normal” eller “sædvanlig”, mens 使用 betyder “brug” og også kan indgå i verbet 使用する (“at bruge”). Partiklen の forbinder ordene: 通常の使用 er “normal brug”, hvor 通常の beskriver 使用. 技術的な問題 betyder “tekniske problemer”. 技術的 er et na-adjektiv, der betyder “teknisk”; foran et navneord får det formen 技術的な. 問題 betyder “problem” eller “problemer”; japansk markerer ikke automatisk flertal, så oversættelsen afhænger af sammenhængen. Eksempel: 技術的な問題が起きました。 — “Der opstod et teknisk problem.” 対象としています betyder her “dækker” eller mere direkte “betragter som omfattet”. 対象 er et navneord for det, der er mål for eller omfattet af noget. Konstruktionen 対象とする betyder “at gøre noget til det, der er omfattet eller målet”, og 対象としています er den høflige form af denne konstruktion med ている. Her beskriver den garantiens gældende dækningsområde. Eksempel: このサービスは学生を対象としています。 — “Denne tjeneste er rettet mod studerende.” Hele sætningen bygges sådan: 保証は sætter garantien som emne; 通常の使用による betyder “forårsaget af normal brug”, hvor による forbinder en årsag med det efterfølgende navneord; 技術的な問題を markerer tekniske problemer som det, der er omfattet; og 対象としています angiver dækningsområdet. Samlet betyder sætningen: “Garantien dækker tekniske problemer ved normal brug.”

3. 保証には、画面が割れるなどの偶発的な損傷も含まれますか。

   Dækker garantien også skader ved uheld, som for eksempel en revnet skærm?

   保証

   garanti

   画面

   skærm

   割れる

   revne; gå i stykker

   など

   såsom; og lignende

   偶発的な

   utilsigtet; ved uheld

   損傷

   skade

   含まれますか

   er inkluderet?

   Uddybende forklaring

   保証 betyder her «garanti». Ordet kan bruges i mønstre som 保証の条件 «garantiens betingelser» og 保証がある «der er garanti». I den faste sætning står 保証には: に angiver det område eller den ramme, der spørges om, mens は gør garantien til emnet. Det betyder omtrent «hvad garantien angår». 画面 er «skærm» og er et navneord. Et nyttigt mønster er 画面の損傷 «skade på skærmen». Her er 画面 det, som beskrives som revnet i den efterfølgende konstruktion. 割れる betyder her «revne» eller «gå i stykker» om noget, der selv bliver beskadiget. Det er den intransitive form; den transitive 割る betyder «at slå i stykker» eller «at knuse» noget. Formen 割れる er ikke en fortidsform. I 画面が割れる markerer が skærmen som det, der revner. Eksempel: コップが割れる。 — «Glasset går i stykker.» など føjes til et eksempel eller en liste og betyder «såsom» eller «og lignende». Her viser 画面が割れるなど en type skade som eksempel, ikke nødvendigvis den eneste mulige type. Eksempel: 旅行や出張など。 — «For eksempel rejser eller forretningsrejser.» 偶発的な betyder her «utilsigtet» eller «ved uheld». Det er et na-adjektiv, som står foran navneordet 損傷 med な: 偶発的な損傷. Det beskriver skader, der opstår ved et uheld, i modsætning til de tekniske problemer ved normal brug, som nævnes i den foregående sætning. Eksempel: 偶発的な事故 — «en ulykke, der sker ved et uheld». 損傷 er navneordet «skade» eller «beskadigelse». Det kan kombineres med 損傷する «at blive beskadiget» i en anden konstruktion, men i den faste sætning er det selve skaden, der spørges, om garantien omfatter. Eksempel: 製品に損傷があります。 — «Der er en skade på produktet.» 含まれますか betyder «er inkluderet?» eller, i denne sammenhæng, «dækkes det?». Det bygger på 含まれる, «at være inkluderet», som er passivformen af det transitive 含む, «at inkludere», brugt om noget, der er omfattet. ます giver en høflig nutidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. も lige før betyder «også»; det står ikke i citatet, men gør her spørgsmålet til, om denne type skade også er omfattet ud over den allerede nævnte dækning. Eksempel: 送料も含まれますか。 — «Er forsendelsesomkostningerne også inkluderet?» Samlet er opbygningen: 保証には «hvad garantien angår» + 画面が割れるなどの «såsom at en skærm revner» + 偶発的な損傷も «også skader ved uheld» + 含まれますか «er inkluderet?». Hele spørgsmålet betyder derfor: «Dækker garantien også skader ved uheld, som for eksempel en revnet skærm?» Det er formuleret høfligt og spørger specifikt, om sådanne skader falder inden for garantiens dækning.

4. 偶発的な損傷は、別の保護プランで対応します。

   Skader ved uheld dækkes af en separat beskyttelsesordning.

   偶発的な

   utilsigtet

   損傷

   skade

   別の

   separat; en anden

   保護プラン

   beskyttelsesordning

   対応します

   håndterer; tager sig af

   Uddybende forklaring

   偶発的な står foran 損傷 og beskriver skader, der opstår tilfældigt eller ved et uheld. Formen 偶発的な er attributiv: den bruges direkte foran et navneord. I denne sætning er betydningen derfor “ved uheld”, ikke en påstand om en bestemt årsag ud over den angivne type skade. 損傷 er et navneord for en skade eller beskadigelse. Det kan bruges om fysisk beskadigelse af en genstand. Sammen med 偶発的な bliver 偶発的な損傷 til “skader ved uheld”. 別の betyder “en anden” eller, som her, “separat”. Det står foran navneordet og markerer, at den nævnte ordning er adskilt fra den garanti eller ordning, der tales om. Det er ikke i sig selv et talord, selv om det udskiller én mulighed fra en anden. 保護プラン er et sammensat navneord: 保護 betyder beskyttelse, og プラン betyder plan eller ordning. Her er den samlede betydning “beskyttelsesordning”. 別の保護プラン betyder derfor “en separat beskyttelsesordning”. 対応します kommer af 対応する, “at håndtere, tage sig af eller yde en ordning for noget”. します er den høflige ikke-fortidsform af する; den kan bruges om en handling, der sker nu eller fremover, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning betyder 対応します ikke blot “reagerer”, men “tager sig af sagen gennem den angivne ordning”. Eksempel: この窓口で対応します。 — “Vi tager os af det ved denne skranke.” I mønsteret Xは、Yで対応します er X emnet for forklaringen, mens Yで angiver den ordning eller det middel, der bruges til at håndtere X. は markerer emnet, og で forbinder her håndteringen med den valgte ordning. Det uudtalte subjekt for 対応します fremgår ikke som et særskilt japansk ord; sætningen siger blot, at sagen håndteres på denne måde. Hele sætningen samles sådan: 偶発的な損傷は = “hvad angår skader ved uheld”, 別の保護プランで = “gennem en separat beskyttelsesordning”, og 対応します = “tages der hånd om dem”. Den faste betydning er: “Skader ved uheld dækkes af en separat beskyttelsesordning.”

5. バッテリーが故障した場合、タブレットをここに持ってくればよいですか、それともメーカーに連絡すればよいですか。

   Hvis batteriet går i stykker, skal jeg så tage tabletten med hertil eller kontakte producenten?

   バッテリー

   batteri

   故障した

   gik i stykker

   場合

   tilfælde

   タブレット

   tablet

   ここに

   hertil

   持ってくればよいですか

   skal jeg tage med?

   それとも

   eller

   メーカー

   producent

   連絡すればよいですか

   skal jeg kontakte?

   Uddybende forklaring

   バッテリー er et substantiv, der betyder batteri. Med partiklens が markeres det som det, der er berørt af tilstanden i den følgende del. 故障した kommer fra 故障する (at gå i stykker eller få en funktionsfejl). した er fortidsformen af する; her står den i 故障した場合, hvor den beskriver den situation, der danner betingelsen: hvis batteriet går i stykker. Japansk fortid i en sådan konstruktion behøver altså ikke betyde, at hele udsagnet allerede ligger i fortiden. 場合 betyder tilfælde eller situation. Mønsteret X場合 bruges om situationen "hvis/når X". Her danner 故障した場合 den indledende betingelse for spørgsmålet. タブレット er substantivet tablet. Det er genstanden, som i den første mulige handling skal bringes til stedet. ここに betyder hertil eller til dette sted. ここ betyder dette sted/her, og に markerer destinationen. Eksempel: ここに置いてください。 — Sæt den her, tak. 持ってくればよいですか bygger på 持ってくる, at bringe noget med hen imod taleren eller et relevant sted. Formen 持ってくれば er betingelsesformen af 持ってくる, og よい betyder her, at handlingen er passende eller den anbefalede løsning. ですか gør det til et høfligt spørgsmål. Samlet spørger taleren, om det er den rigtige fremgangsmåde at tage tabletten med hertil. Mønsteret V-ばよいですか kan genbruges, når man spørger, hvad man bør gøre: どこへ行けばよいですか。 — Hvor bør jeg gå hen? それとも introducerer det andet alternativ i et enten-eller-spørgsmål: eller. Det forbinder her den første mulige handling med den næste. メーカー er substantivet producent eller fabrikant. I denne sætning er det den organisation, som taleren overvejer at kontakte; den japanske tekst og oversættelsen identificerer ikke en bestemt producent ved navn. 連絡すればよいですか bygger på 連絡する, at kontakte eller henvende sig. 連絡すれば er betingelsesformen af dette する-verbum, og sammen med よいですか spørger det, om kontakt er den passende handling. Det følger samme genanvendelige mønster V-ばよいですか som 持ってくればよいですか, men med et andet verbum. Hele udsagnet begynder med betingelsen バッテリーが故障した場合 — hvis batteriet går i stykker. Derefter stiller タブレットをここに持ってくればよいですか det første spørgsmål: om taleren skal tage tabletten med hertil. それとも åbner det alternative valg, og メーカーに連絡すればよいですか spørger, om taleren i stedet skal kontakte producenten. Den samlede betydning er derfor: Hvis batteriet går i stykker, skal jeg så tage tabletten med hertil eller kontakte producenten?

6. ここで保証の申請を始めることができ、次に何が起こるかをご説明します。

   Du kan starte garantisagen her, og vi forklarer, hvad der sker bagefter.

   ここで

   her

   保証

   garanti

   申請

   ansøgning

   始める

   starte

   ことができ

   kunne gøre noget

   次に

   bagefter

   何

   hvad

   起こる

   ske

   ご説明します

   forklarer

   Uddybende forklaring

   ここで betyder her og markerer stedet for handlingen. で bruges her som stedmarkør for en aktivitet, ikke som subjektmarkør. 保証 betyder garanti eller garantiordning. I 保証の申請 forbinder の de to navneord: det første angiver, hvilken slags ansøgning det er. Her er meningen derfor en garantiansøgning eller garantisag, ikke blot en ansøgning i almindelighed. 申請 er et navneord for en formel ansøgning eller anmodning. Det kan indgå i kombinationen 申請を始める, “begynde ansøgningen”. Eksempel: 申請を出します。 — “Jeg indsender ansøgningen.” 始める er et transitivt verbum med grundformen 始める, “begynde noget”. Det tager typisk det, der sættes i gang, som objekt med を, for eksempel 仕事を始める — “begynde arbejdet”. Her er 保証の申請 objektet: den underforståede aktør begynder garantiansøgningen. ことができ hører til mønstret verbum i grundform + ことができる, “kunne gøre noget”. 始めることができる betyder derfor “kunne begynde”. I den faste sætning står でき i den sammenbindende form før kommaet; som selvstændig afslutning ville man for eksempel bruge できます i høflig stil eller できる i neutral stil. Konstruktionen udtrykker mulighed eller evne, ikke blot at handlingen faktisk sker. 次に betyder derefter eller som det næste. Det placerer den næste begivenhed efter det, der allerede er nævnt. Eksempel: 次に名前を書きます。 — “Derefter skriver jeg navnet.” 何 betyder hvad og bruges her til at spørge efter, hvilken begivenhed der indtræffer. I 何が står が efter spørgsmålsordet som markør for det, der sker; 何 er altså ikke et tidsord. 起こる betyder ske eller indtræffe. Grundformen er 起こる; en høflig nutidsform er 起こります. I 何が起こるか er hele spørgsmålet indlejret som indholdet af forklaringen: “hvad der sker”. か markerer det indlejrede spørgsmål. ご説明します betyder forklarer på høflig måde. Grundverbet er 説明する, “forklare”, og します er den høflige form af する. ご説明 er den høflige navneordsform med ご-, som sammen med します danner en almindelig høflig formulering. Den japanske sætning angiver ikke selv personen med et eksplicit pronomen; i den faste danske oversættelse er den underforståede aktør gengivet som “vi”. Samlet bygges sætningen sådan op: ここで angiver stedet, 保証の申請を始めることができ siger, at man kan begynde garantisagen dér, og 次に何が起こるかをご説明します siger, at vi forklarer, hvad der sker bagefter. Hele betydningen er derfor: “Du kan starte garantisagen her, og vi forklarer, hvad der sker bagefter.” Den høflige form passer til en service- eller vejledningssituation.

7. 修理と交換のどちらがよいか、どうすれば分かりますか。

   Hvordan kan jeg vide, om en reparation eller en udskiftning er bedst?

   修理

   reparation

   交換

   udskiftning

   どちら

   hvilken af de to

   よい

   bedst eller passende

   どうすれば

   hvordan man kan

   分かります

   kan vide eller forstå

   Uddybende forklaring

   修理 betyder her en reparation. Det er et substantiv og kan bruges i den genanvendelige forbindelse 修理する = reparere. I den faste ytring står det som den første af de to muligheder. と forbinder her to muligheder i 修理と交換: reparation og udskiftning. Det er den opregnende brug af と, ikke betydningen “med”. 交換 betyder her udskiftning. Som substantiv kan det blandt andet indgå i 交換する = udskifte eller bytte. Sammen med 修理 danner det de to alternativer, der sammenlignes. どちら bruges ved et valg mellem to muligheder og betyder “hvilken af de to”. Mønstret AとBのどちら betyder “hvilken af A og B”. どれ bruges derimod typisk, når valget ikke er begrænset til to. よい betyder her “bedst” eller “mest passende” i vurderingen af alternativerne. Det er et i-adjektiv med grundformen よい; いい er en almindelig mere uformel variant. Her står よい i sin grundform i den indlejrede del どちらがよいか; det er ikke en særlig bøjningsform. よくない betyder “ikke god” eller “ikke passende”. が markerer her det led, der vurderes: どちらがよい betyder “hvilken af de to er bedst”. Spørgsmålet vurderer altså valget mellem alternativerne, ikke et enkelt alternativ isoleret. か gør den foregående del til et indlejret spørgsmål: どちらがよいか betyder “hvilken af de to der er bedst”. Det indlejrede spørgsmål kommer før hovedspørgsmålet どうすれば分かりますか. どうすれば betyder her “hvad skal man gøre for at finde ud af det” eller kort “hvordan kan man finde ud af det”. どう spørger om måde, og すれば er betingelsesformen af する. Mønstret どうすれば分かりますか kan genbruges som “Hvordan kan jeg finde ud af det?”. 分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる og kan her betyde “vide”, “forstå” eller “få klarhed over”. I denne ytring handler det om at få klarhed over, hvilken mulighed der er bedst. Eksempel: これが分かります。 = “Jeg forstår dette.” Samlet opstiller 修理と交換 reparation og udskiftning som alternativer. どちらがよいか spørger, hvilken af de to der er bedst, og どうすれば分かりますか spørger, hvordan taleren kan finde ud af svaret. Hele ytringen betyder derfor: “Hvordan kan jeg vide, om en reparation eller en udskiftning er bedst?”

8. まず問題を確認してから、利用できる選択肢をご説明します。

   Vi undersøger først problemet og forklarer derefter, hvilke muligheder du har.

   まず

   først

   問題

   problem

   確認してから

   efter at have kontrolleret

   利用できる

   som kan benyttes

   選択肢

   muligheder

   ご説明します

   forklarer høfligt

   Uddybende forklaring

   まず betyder "først" og markerer rækkefølgen for den næste handling. Det kan bruges i mønsteret まずA、それからB — "først A, derefter B". 問題 betyder her "problemet" eller "sagen". Det er et substantiv, og 問題を markerer problemet som det, der kontrolleres. Eksempel: 問題を確認します。 — "Jeg kontrollerer problemet." 確認してから bygger på verbet 確認する, "at kontrollere, bekræfte eller undersøge". 確認して er て-formen, og 〜てから betyder "efter at have gjort ...". Her angiver konstruktionen derfor, at kontrollen af problemet sker før den efterfølgende forklaring. Eksempel: 内容を確認してから答えます。 — "Jeg svarer, efter at jeg har kontrolleret indholdet." 利用できる betyder her "som kan benyttes" eller "tilgængelige". 利用する betyder "at bruge eller benytte", mens 利用できる udtrykker mulighed for at benytte noget. Formen står foran 選択肢 og beskriver de muligheder, der er til rådighed. Eksempel: このサービスは利用できます。 — "Denne tjeneste kan benyttes." 選択肢 betyder "muligheder at vælge imellem". Det er et substantiv og står med を, fordi det er det, der bliver forklaret. Eksempel: 選択肢を比較します。 — "Jeg sammenligner mulighederne." ご説明します betyder "forklarer" i en høflig, formel formulering. Grundverbet er 説明する, "at forklare"; ご説明します bruger den høflige する-form します sammen med ご説明. Den japanske form angiver ikke selv et udtrykt subjekt. I den faste oversættelse er aktøren dog angivet som "vi", så det er denne læsning, der skal bruges her. Eksempel: 手順をご説明します。 — "Jeg vil forklare fremgangsmåden." Hele ytringen kan opdeles sådan: まず — "først"; 問題を確認してから — "efter at have kontrolleret problemet"; 利用できる選択肢を — "de muligheder, der kan benyttes"; ご説明します — "forklarer vi høfligt". Samlet betyder den: "Vi undersøger først problemet og forklarer derefter, hvilke muligheder du har." Konstruktionen AてからB gør rækkefølgen tydelig: B sker efter A. します gør formuleringen høflig og passer her til den professionelle forklaring.

9. それは、このタブレットが妥当な選択かどうかを判断するのに役立ちます。

   Det hjælper mig med at beslutte, om denne tablet er et fornuftigt valg.

   それは

   det

   この

   denne

   タブレット

   tablet

   妥当な

   fornuftig

   選択

   valg

   かどうか

   om … eller ej

   判断する

   beslutte

   のに

   for at

   役立ちます

   hjælper

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” og gør “det” til samtalens tema. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er identificeret i sammenhængen; は markerer temaet. Formen siger ikke i sig selv, hvad “det” henviser til. この betyder “denne” og står foran et substantiv: この + substantiv. Det markerer noget, der præsenteres som nært for taleren eller den aktuelle situation. Her modificerer det タブレット. タブレット betyder “tablet”. Det er et låneord skrevet med katakana. Sammen med この bliver betydningen “denne tablet”. 妥当な betyder her “fornuftig” eller “rimelig”. Den observerede form 妥当な er den attributive form af det na-adjektiv, der i ordbogsform normalt angives som 妥当だ. Foran et substantiv bruges 妥当な + substantiv, som i 妥当な選択 — “et fornuftigt valg”. 選択 betyder “valg” eller “udvælgelse”. Det kan bruges som substantiv, som her, og indgår også i verbet 選択する — “vælge”. I denne sætning er det selve valget, der beskrives som 妥当な. かどうか indleder et ja/nej-indhold og betyder “om … eller ej”. Mønstret [udsagn] かどうか gør hele udsagnet til det, der skal afgøres. Her er indholdet, om denne tablet er et fornuftigt valg. Det er ikke nødvendigt at gentage “eller ej” på dansk. 判断する betyder “at afgøre” eller “at bedømme”. 判断 er substantivet “vurdering/afgørelse”, og する gør det til verbet “at afgøre”. I 判断するのに er formen ikke fortid; den beskriver selve det at afgøre noget. Et eksempel er 原因を判断する — “at afgøre årsagen”. のに har her betydningen “for at” eller “til at” efter et verbum: V-るのに役立つ betyder “være nyttig til at V”. Her fungerer の som en nominalisering af 判断する, og に markerer formålet eller den aktivitet, som noget er nyttigt til. Denne brug skal skelnes fra のに med betydningen “selv om”, som kræver en anden sammenhæng. 役立ちます betyder “hjælper” eller “er nyttig”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 役立つ — “at være nyttig/at hjælpe”. 役立つ tager ofte formen X は Y に役立つ, altså “X er nyttig til Y”. Her er それは det, der hjælper, og 判断するのに angiver aktiviteten, som hjælpen gælder. Samlet bliver strukturen それは、[denne tablet] が [fornuftigt valg] かどうかを 判断するのに 役立ちます: “Det hjælper med at afgøre, om denne tablet er et fornuftigt valg.” Den danske oversættelse gør modtageren “mig” eksplicit, mens den japanske sætning ikke har et særskilt udtrykt pronomen for denne modtager.

10. 毎日お使いになる予定なら、保証の詳細はより重要です。

    Garantidetaljer er vigtigere, når du planlægger at bruge den hver dag.

    毎日

    hver dag

    お使いになる

    bruge (høfligt)

    予定なら

    hvis det er planen

    保証

    garanti

    詳細

    detaljer

    より重要です

    er vigtigere

    Uddybende forklaring

    毎日 betyder «hver dag». Det er et tidsudtryk, der kan stå foran en handling, fx 毎日勉強します — «Jeg studerer hver dag». お使いになる betyder her «bruge» i en høflig respektform. Grundformen er 使う («bruge»); お使いになる er mønstret お + verbets forbindelsesform + になる, som bruges respektfuldt om den person, der udfører handlingen. Det er ikke en almindelig fremtidsform i sig selv. I denne sætning er det den underforståede samtalepartner, der planlægger at bruge genstanden. 予定なら bygger på 予定 («plan» eller «hensigt») og なら («hvis det er tilfældet» / «hvis planen er»). Sammen med den foregående verbgruppe danner det mønstret V-予定なら — «hvis du planlægger at V» eller «hvis planen er at V». 予定 er et substantiv; なら gør udsagnet betinget. 保証 betyder «garanti» eller «garantidækning» i denne sammenhæng. Det er et substantiv, som kan bruges i sammensætninger, fx 保証期間 — «garantiperiode». 詳細 betyder «detaljer» eller «nærmere oplysninger». Det er et substantiv. I 保証の詳細 forbinder の de to substantiver: 保証 angiver, hvad detaljerne vedrører, så udtrykket betyder «garantidetaljerne». より重要です betyder «er vigtigere». より markerer en sammenligning, mens 重要 er et na-adjektiv med betydningen «vigtig»; です giver en høflig afslutning. Grundformen for adjektivet er 重要だ i almindelig udsagnsform, og より重要です svarer til «er mere vigtig(t)» eller naturligt «er vigtigere». Sammenligningsgrundlaget er underforstået i den faste oversættelse; det behøver ikke stå eksplicit på japansk. Et andet eksempel er これはより便利です — «Dette er mere praktisk». Samlet er 毎日 tidsbetingelsen for お使いになる, og お使いになる予定なら betyder «hvis du planlægger at bruge den hver dag». 保証の詳細は gør garantidetaljerne til sætningens tema, og より重要です siger, at de er vigtigere. Hele ytringen betyder derfor: «Garantidetaljer er vigtigere, når du planlægger at bruge den hver dag.»