Forkert hyldemærkning ved kassen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. レジでは、これは別の商品として表示されています。

   Kassen viser, at dette er en anden vare.

   レジ

   kasse

   では

   ved/i …; markerer stedet eller situationen

   これは

   dette

   別

   anden

   の

   forholdsmarkør mellem ord

   商品

   vare

   として

   som

   表示されています

   vises; er angivet

   Uddybende forklaring

   レジ: Her betyder det kassen eller kassens system, altså stedet/systemet hvor varen registreres. Det er et lånord og fungerer som et substantiv. Eksempel: レジで払います。 — “Jeg betaler ved kassen.” では: で angiver stedet eller situationen, og は gør dette sted til emnet med en kontrasterende nuance. Her er betydningen derfor “ved kassen” eller “hvad angår kassen”. Mønstret 場所では、… kan bruges til at begrænse udsagnet til et bestemt sted eller en bestemt situation. これは: これ betyder “dette” og bruges om noget, der præsenteres som tæt på taleren eller i den aktuelle samtale. は markerer これ som emne. Formen これ angiver ikke grammatisk køn eller tal. Eksempel: これは本です。 — “Dette er en bog.” 別: I 別の商品 betyder 別 “anderledes” eller “en anden”, i betydningen adskilt fra den vare, der ellers kunne forventes. 別 står her foran の og beskriver relationen til det følgende substantiv. Eksempel: 別の方法を試します。 — “Jeg prøver en anden metode.” の: Her forbinder 別 med 商品: 別の商品 er en fast og almindelig måde at sige “en anden/different vare” på. の fungerer ikke som en selvstændig betydningsbærende oversættelse her, men som forbindelsesmarkør i nominalfrasen. 商品: Dette substantiv betyder “vare” eller “produkt”. I den faste sætning er det den ting, som kassen behandler som 別 — altså som en anden vare. Eksempel: この商品は高いです。 — “Dette produkt er dyrt.” として: Konstruktionen Nとして betyder “som N” eller “i egenskab af N”. Her betyder 別の商品として “som en anden vare”: varen er registreret eller vist under denne kategorisering. Eksempel: 学生として参加しました。 — “Jeg deltog som studerende.” 表示されています: 表示する betyder “vise”, “angive” eller “vise på en skærm/etiket”. Den observerede form er den høflige form af 表示されている: passivformen 表示される plus ている. Her beskriver den en nu gældende vist eller angivet tilstand, så betydningen er “er vist/angivet”. Den japanske form fremhæver det, der vises, mens den danske oversættelse naturligt gør kassen til den, der viser det. Eksempel: 画面に価格が表示されています。 — “Prisen vises på skærmen.” Samlet er strukturen: レジでは (“ved kassen”) + これは (“dette”) + 別の商品として (“som en anden vare”) + 表示されています (“er vist/angivet”). Hele udsagnet betyder derfor: “Ved kassen vises dette som en anden vare” eller naturligt på dansk: “Kassen viser, at dette er en anden vare.”

2. でも、棚の表示はこの商品の下にありました。

   Men hyldeskiltet stod under dette produkt.

   でも

   men

   棚の表示

   hyldeskiltet

   この商品

   dette produkt

   下に

   under

   ありました

   var placeret

   Uddybende forklaring

   でも markerer en kontrast til det, der allerede er sagt: “men” eller “dog”. Det står først i ytringen og kan genbruges sådan: でも、これは違います。 — “Men dette er anderledes.” 棚の表示 betyder her “hyldeskiltet”. 棚 er “hylde”, og 表示 er en visning, mærkning eller angivelse; の forbinder dem, så det er en visning eller mærkning ved hylden. 表示 kan også bruges om tekst eller information, der vises på en skærm, men her fastslår sammenhængen betydningen “hyldeskilt”. Et genbrugeligt mønster er AのB: “B, der hører til eller er knyttet til A”. この商品 betyder “dette produkt”. この står foran et navneord og peger på noget som “dette” i forhold til taleren eller den aktuelle situation; 商品 betyder “produkt” eller “vare”. この bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. Det er ikke det samme som その商品, “det produkt”, som typisk peger på noget, der allerede er knyttet til lytteren eller den tidligere sammenhæng. 下に betyder “under”. 下 er navneordet “underside”, “nedenunder” eller “under”, og に markerer her placeringen. Mønstret Aの下に betyder “under A”. I denne ytring står この商品 før の下に, så hele placeringen er “under dette produkt”. ありました er den høflige datidsform af ある, som bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting. Formen kan analyseres som ある → ありました: høflig fortid, “var” eller “fandtes”. Den siger ikke i sig selv, at noget bogstaveligt stod op; den angiver, at noget var placeret på et sted. For levende væsener bruges normalt いる i stedet, med høflig fortid いました. Samlet bygges ytringen sådan: でも skaber kontrasten; 棚の表示 er det, der beskrives; この商品の下に angiver placeringen “under dette produkt”; og ありました siger høfligt i datid, at skiltet var placeret dér. Hele betydningen er derfor: “Men hyldeskiltet stod under dette produkt.”

3. レジで何かを変更する前に、棚の表示を確認します。

   Jeg tjekker hyldeskiltet, før jeg ændrer noget ved kassen.

   レジで

   ved kassen

   何か

   noget

   変更する

   ændre

   前に

   før

   棚

   hylde

   表示

   skilt; visning

   確認します

   tjekker; bekræfter

   Uddybende forklaring

   レジで angiver stedet, hvor handlingen foregår: レジ er kassen, og で markerer stedet for en handling. Derfor betyder det her “ved kassen” eller “i kasseområdet”. Partiklen で kan også markere det middel, en handling udføres med, men det er ikke den relevante betydning her. 何かを betyder “noget” som objekt. 何か betyder “noget” i en bekræftende sammenhæng; か gør spørgsmålsordet 何 (“hvad”) ubestemt. を markerer det, der påvirkes af handlingen. I denne sætning er det altså noget, der skal ændres. 変更する er den almindelige ordbogsform med betydningen “at ændre” eller “at foretage en ændring”. Den består her af substantivet 変更 (“ændring”) og verbet する (“gøre”), en meget produktiv måde at danne verber på japansk. Formen står i ordbogsform, fordi den efterfølges af 前に i konstruktionen “før man gør …”. 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “før” eller “foran”, og に gør tidsforholdet tydeligt. Mønstret verbets ordbogsform + 前に betyder “før man gør …”: 寝る前に betyder for eksempel “før man går i seng”. Her er 変更する前に derfor “før [man] ændrer noget”. 棚 betyder “hylde”. I den faste sætning indgår det i 棚の表示: の forbinder to navneord, så det første beskriver relationen til det andet. Den foregående og den næste sætning gør det klart, at der tales om skiltet eller visningen ved hylden, ikke blot om en hylde som genstand. 表示 betyder “skilt”, “angivelse” eller “visning”. Her er den relevante betydning den information, der står på hyldeskiltet. 棚の表示 kan derfor naturligt gengives som “hyldeskiltet” eller “visningen på hylden”. 確認します betyder “tjekker” eller “kontrollerer”. 確認する er ordbogsformen, mens 確認します er den høflige ikke-fortidsform med ます. I denne sammenhæng kan den oversættes med nutid på dansk: “jeg tjekker”. 確認する bruges om at undersøge noget for at sikre, at oplysninger eller forhold er korrekte; det er derfor mere præcist end blot at “se” noget. Sætningen er bygget sådan: レジで (“ved kassen”) + 何かを変更する前に (“før [man] ændrer noget”) + 棚の表示を確認します (“tjekker jeg hyldeskiltet”). Samlet betyder den: “Jeg tjekker hyldeskiltet, før jeg ændrer noget ved kassen.” Den japanske sætning sætter tidsleddet før hovedhandlingen, mens dansk naturligt kan sætte “før”-leddet til sidst.

4. このサイズのすぐ下にありました。

   Det stod lige under denne størrelse.

   この

   denne

   サイズ

   størrelse

   すぐ

   lige; umiddelbart

   下

   under; nedenfor

   ありました

   var; stod

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder „denne“ eller „dette“ i forhold til den omtalte størrelse. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Mønstret er この + substantiv, for eksempel この本 = „denne bog“. サイズ er et substantiv, „størrelse“. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det substantiv, som この bestemmer. すぐ betyder her „lige“ eller „umiddelbart“ og gør placeringen tæt på den angivne reference. Sammen med 下 danner det den nyttige konstruktion すぐ下 = „lige nedenunder“. 下 betyder „under“ eller „nedenfor“. I 下に markerer partiklen に det sted, hvor noget befinder sig; 下 er selve positionsordet. Et eksempel er 机の下にあります = „Det er under bordet.“ Her betyder の relationen „under bordet“, mens に markerer placeringen. ありました er den høflige datidsform af ある (あります i høflig nutid). ある bruges om eksistens eller placering af noget ikke-levende, og ありました betyder derfor her, at noget „var“ eller „stod“ på det angivne sted. Det er verbet ある, ikke 下, der bærer tids- og høflighedsformen. Et nutidsmodstykke er すぐ下にあります = „Det er lige nedenunder.“ Sætningen samles sådan: このサイズ betyder „denne størrelse“, の forbinder den med placeringen „lige under denne størrelse“, og ありました angiver, at det omtalte ikke-levende noget befandt sig der i fortiden. Den naturlige samlede betydning er derfor: „Det stod lige under denne størrelse.“ Subjektet er udeladt på japansk; oversættelsen angiver „det“, men selve sætningen navngiver ikke genstanden.

5. 表示は、システムに登録されている商品と一致していません。

   Skiltet passer ikke til varen i vores system.

   表示

   skilt; visning

   システム

   system

   登録されている

   er registreret

   商品

   vare; produkt

   一致していません

   passer ikke sammen

   Uddybende forklaring

   表示 betyder her et skilt eller en vist angivelse. Ordet kan også betyde en visning på en skærm. は gør dette til emnet: “hvad angår skiltet ...”. システム er låneordet for “system”. I システムに登録されている markerer に det system, som noget er registreret i. 登録されている kommer fra 登録する “registrere” og er passivformen 登録される med ている; her beskriver den en vedvarende tilstand: “er registreret”. Eksempel: この名前は名簿に登録されています。 — “Dette navn er registreret på listen.” 商品 betyder “vare” eller “produkt”. I den relative konstruktion システムに登録されている商品 står hele beskrivelsen før navneordet: “den vare, der er registreret i systemet”. Japansk sætter altså ikke et særskilt relativt pronomen ind her. 一致していません betyder, at noget ikke stemmer overens. Grundformen er 一致する “stemme overens”; 一致している beskriver, at to ting stemmer overens, og 一致していません er den høflige nægtelse af denne tilstand. と i 商品と一致する markerer den anden part i sammenligningen: “stemme overens med varen”. Eksempel: 二つの番号が一致していません。 — “De to numre stemmer ikke overens.” Samlet er strukturen 表示は [システムに登録されている商品] と 一致していません: “Skiltet stemmer ikke overens med den vare, der er registreret i systemet.” Den høflige form gør udsagnet neutralt og passende i en service- eller fejlmeddelelse.

6. 私が支払う前に、直していただけますか。

   Kan du rette det, før jeg betaler?

   私が

   jeg

   支払う

   betale

   前に

   før

   直して

   rette

   いただけますか

   kan du venligst ...?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” og markerer, at det er jeg, der udfører handlingen i den følgende del. が markerer typisk subjektet; her knytter det 私 til 支払う. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” 支払う er grundformen “at betale”. Den står her i en underordnet tidsdel med 前に, så betydningen er “betale” i udtrykket “før jeg betaler”. Verbet ændrer ikke form, fordi det er første person; 私が viser, hvem der betaler. Eksempel: カードで支払う。 — “Jeg betaler med kort.” 前に betyder “før” i en tidsmæssig sammenhæng. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør ...”: 食べる前に — “før man spiser”. Her forbindes 支払う前に derfor med den efterfølgende anmodning. 直して er te-formen af verbet 直す, “at rette” eller “at reparere”. Te-formen står ikke her som en selvstændig fortid; den forbinder verbet med いただけますか. Eksempel: これを直して。 — “Ret dette.” I den faste sætning er det den ting, der skal rettes, ikke den person, der betaler, der ændres. いただけますか bruges efter te-formen i et høfligt anmodningsmønster: V-ていただけますか betyder omtrent “kan du være så venlig at gøre V?” いただく er den ydmyge form af “modtage”, men i dette mønster fremhæves høfligt, at taleren beder om en tjeneste. Eksempel: 確認していただけますか。 — “Kan du være så venlig at tjekke det?” Samlet består sætningen af 私が支払う前に — “før jeg betaler” — og 直していただけますか — “kan du være så venlig at rette det?” Hele betydningen er derfor: “Kan du rette det, før jeg betaler?” Konstruktionen er en høflig anmodning om, at rettelsen sker inden betalingen.

7. 訂正を承認してもらうには、上司の確認が必要です。

   Jeg skal have en supervisor til at godkende rettelsen.

   訂正

   rettelse

   承認してもらう

   få godkendt

   には

   formåls- eller betingelsesmarkør

   上司

   overordnet

   確認

   bekræftelse; kontrol

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   訂正 betyder her “rettelse”. Det er et substantiv, som kan bruges med を som objekt: 訂正を = “rettelsen”. Verbet 訂正する betyder “at rette eller korrigere”, mens 訂正 alene navngiver selve rettelsen. 承認してもらう betyder her “få godkendt”. 承認する er verbet “godkende”, og して er den forbindende form af する. Mønstret Vて + もらう udtrykker, at taleren får en anden til at udføre handlingen til talerens fordel. Her er handlingen, at rettelsen bliver godkendt. Eksempel: 先生に見てもらいます。 — “Jeg får læreren til at se på det.” には består her af に og は og står efter hele udtrykket 承認してもらう: 承認してもらうには markerer formålet eller den betingelse, der kan gengives som “for at få det godkendt”. Det er ikke et selvstændigt verbum. 上司 betyder “overordnet” eller “supervisor”. Det er et substantiv. I 上司の確認 forbinder の dette substantiv med det følgende substantiv: “supervisorens bekræftelse eller kontrol”. Eksempel: 上司に相談します。 — “Jeg rådfører mig med min supervisor.” 確認 betyder “bekræftelse” eller “kontrol”. Her betegner det supervisorens kontrol eller bekræftelse af rettelsen; i den faste oversættelse udtrykkes denne nødvendige kontrol som godkendelse. Verbet 確認する betyder “at kontrollere” eller “at bekræfte”. Eksempel: 内容を確認します。 — “Jeg kontrollerer indholdet.” 必要です betyder “er nødvendig”. 必要 er et substantiv og kan også bruges som et adjektivisk な-ord med betydningen “nødvendig”; です giver en høflig prædikativ form. Eksempel: 確認が必要です。 — “En kontrol er nødvendig.” Hele strukturen er XをVてもらうには、YのZが必要です: “For at få X godkendt er Y’s Z nødvendig.” Her er X 訂正, handlingen 承認してもらう, og det nødvendige krav 上司の確認. Derfor bliver den samlede betydning: “For at få rettelsen godkendt er supervisorens bekræftelse nødvendig.”

8. 確認していただいている間、私は待てます。

   Jeg kan vente, mens du tjekker det.

   確認して

   tjekke; kontrollere

   いただいている間

   mens nogen gør det som en tjeneste

   私は

   jeg

   待てます

   kan vente

   Uddybende forklaring

   確認して kommer fra 確認する, “at kontrollere/tjekke”. Formen 確認して er て-formen. Den forbinder her kontrolhandlingen med konstruktionen bagefter; den kan også bruges i andre forbindelser, f.eks. 確認して連絡します, “jeg tjekker det og kontakter dig”. いただいている間 betyder her “mens nogen gør det som en tjeneste for én”. 確認していただく er en høflig ydmyg konstruktion: taleren fremstiller det som noget, taleren modtager fra den anden person, at denne tjekker noget. いただいている viser, at denne handling er i gang eller gælder i det relevante tidsrum. 間 betyder “mens/i det tidsrum hvor” og sættes efter en igangværende eller afgrænset situation. Den samme ramme kan f.eks. bruges i 勉強している間, “mens jeg studerer”. 私は består af 私, “jeg”, og は, som markerer emnet. 私 ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. は gør “jeg” til det, resten af udsagnet handler om; det fastslår ikke i sig selv, hvem der udfører kontrollen i den foregående del. 待てます kommer fra 待つ, “at vente”. 待つ er et godan-verbum, og dets potentialisform er 待てる, “kunne vente”; den høflige form er 待てます. Her udtrykker den, at taleren har mulighed for eller er i stand til at vente. Sammenlign 待ちます, “venter/skal vente”, som ikke specifikt markerer denne mulighed. Hele sætningen bygges sådan op: 確認していただいている間 angiver tidsrummet “mens du tjekker det” på en høflig måde, 私は angiver taleren som emne, og 待てます siger, at taleren kan vente. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan vente, mens du tjekker det.”

9. 私たちは、レジで修正して、棚の表示も更新します。

   Vi retter det ved kassen og opdaterer hyldeskiltet.

   私たちは

   vi

   レジ

   kasse

   修正して

   rette eller justere

   棚

   hylde

   表示

   skilt eller visning

   更新します

   opdaterer

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er pronomenet for “vi/os”, og は markerer det som temaet for udsagnet. Formen angiver ikke i sig selv, hvem “vi” konkret omfatter; det fastslås her af den faste oversættelse. I japansk kan 私たち stå foran flere handlinger, som dette tema gælder for. レジ betyder “kasse”, altså stedet ved kassen i denne sætning. Det er et låneord skrevet med katakana. I kombinationen レジで markerer で det sted, hvor handlingen foregår: レジで修正する = “rette det ved kassen”. 修正して kommer fra 修正する, “at rette eller justere”. Endelsen -て forbinder denne handling med den næste: 修正して、更新します = “rette og derefter opdatere”. Her er 修正して ikke en selvstændig høflig nutidsform, men en forbindelsesform. Eksempel: 確認して、返事します。 = “Jeg tjekker det og svarer.” 棚 betyder “hylde”. Det kan bruges om en fysisk hylde eller et hyldemøbel afhængigt af sammenhængen. I 棚の表示 forbinder の hylden med det, der vises eller står angivet på den; 棚の表示 betyder derfor “hyldeskiltet” i den faste oversættelse. 表示 betyder “skilt eller visning” i denne sammenhæng. Ordet kan også betegne den information, der er vist, ikke kun et fysisk skilt. Det er dette ord, ikke 棚, der betegner selve skiltet eller visningen i 棚の表示. 更新します kommer fra 更新する, “at opdatere”. 更新します er den høflige ikke-fortidsform; den kan beskrive en handling, der sker nu eller senere, og her passer den til en plan om at opdatere hyldeskiltet. 更新する bruges om at gøre information, en side eller et skilt aktuelt igen. Eksempel: 情報を更新します。 = “Jeg opdaterer oplysningerne.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私たちは sætter “vi” som tema; レジで angiver stedet for 修正して, “rette ved kassen”; og 棚の表示も更新します betyder “opdaterer også hyldeskiltet”. も betyder “også” og viser, at opdateringen føjes til den allerede nævnte rettelse. Hele udsagnet betyder: “Vi retter det ved kassen og opdaterer også hyldeskiltet.”

10. 後で戻ってくるより、今ここで解決したいです。

    Jeg vil helst ordne det nu i stedet for at komme tilbage senere.

    後で

    senere

    戻ってくる

    komme tilbage

    より

    i stedet for

    今

    nu

    ここ

    her

    解決したい

    vil gerne løse det

    Uddybende forklaring

    後で betyder her “senere”. 後 er “efter/senere”, og で gør udtrykket til et tidsudtryk. Det kan genbruges i fx 後で電話します。 — “Jeg ringer senere.” 戻ってくる betyder “komme tilbage”. Det er en sammensætning af 戻る (“vende tilbage”) og 来る (“komme”); 戻って er て-formen af 戻る, som forbindes med くる. Formen くる viser bevægelse tilbage mod det relevante sted eller udgangspunkt. Eksempel: 明日戻ってきます。 — “Jeg kommer tilbage i morgen.” より står efter det, man sammenligner med eller fravælger. I mønstret Aより、B betyder det her “i stedet for A, B”: 後で戻ってくるより、今ここで解決したいです — “I stedet for at komme tilbage senere vil jeg løse det her nu.” I andre sammenhænge kan より også markere “end” i en sammenligning, men det er ikke betydningen her. 今 betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Eksempel: 今始めます。 — “Jeg begynder nu.” ここ betyder “her”. Det er et stedord for det sted, der er relevant i situationen; den præcise fysiske afgrænsning fremgår ikke af selve ordet. I ここで markerer で, at handlingen foregår dér: ここで待ちます。 — “Jeg venter her.” 解決したい betyder “vil gerne løse det”. 解決する er grundformen “løse/afklare”, og 解決し er stammen, som får たい for at udtrykke, at taleren ønsker at udføre handlingen. したい er derfor ikke datid; し kommer fra する, mens たい betyder ønsket om at gøre det. Det underforståede problem eller forhold, der skal løses, er i den faste oversættelse “det” og er forståeligt fra konteksten. です efter 解決したい gør udsagnet høfligt. Hele strukturen er Aより、Bたいです: “Jeg vil hellere B end A.” Her er A 後で戻ってくる — at komme tilbage senere — og B 今ここで解決したい — at ville løse det her nu. Derfor udtrykker hele sætningen høfligt et ønske om at ordne sagen på stedet nu frem for at vende tilbage senere.