En aflyst togrejse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私の列車は運休になりました。

   Mit tog er blevet aflyst.

   私の

   min

   列車

   tog

   運休

   aflyst togdrift

   になりました

   blev

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “mit”. 私 er pronomenet “jeg”, og の forbinder det med et efterfølgende navneord og viser tilhørsforhold: 私の列車 = “mit tog”. 私の angiver ikke i sig selv køn eller antal. 列車 betyder “tog”. Det er navneordet for det tog, som ejerskabsleddet 私の knytter sig til. Eksempel: 列車が来ます。 — “Toget kommer.” 運休 betyder, at en togafgang eller togdrift er indstillet. I denne sætning er det den relevante betydning: toget er blevet aflyst. Det er et navneord, som ofte indgår i mønstret 運休になる, “blive indstillet/aflyst”. Det beskriver altså aflysningen eller den indstillede drift, ikke en person, der aflyser noget. になりました består af に + なりました, den høflige datidsform af なる (“blive”). に markerer den tilstand eller det resultat, man kommer til, og なりました angiver, at det skete i fortiden på høflig måde. I mønstret 運休になりました betyder det derfor, at togafgangen blev indstillet eller aflyst. Den samme struktur kan bruges med andre tilstande, for eksempel 静かになりました。 — “Der blev stille.” Samlet er strukturen 私の列車は運休になりました: 私の列車 (“mit tog”) er emnet, markeret med は, og 運休になりました siger, at det blev indstillet. Den faste oversættelse er derfor: “Mit tog er blevet aflyst.”

2. 私はもうすぐ乗り継ぎの列車に間に合わなければなりません。

   Jeg skal snart nå mit forbindelsestog.

   私は

   jeg

   もうすぐ

   snart

   乗り継ぎ

   forbindelse eller skift

   列車

   tog

   間に合わなければなりません

   skal nå det i tide

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg” her, og は markerer dette som sætningens tema. は er ikke en del af pronomenets bøjning. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” もうすぐ betyder “snart” eller “om kort tid”. Det angiver, at tidspunktet ligger nær den relevante begivenhed; det er ikke selve verbet og siger ikke alene, hvor lang tid der er tilbage. 乗り継ぎ hænger sammen med verbet 乗り継ぐ, “at skifte videre mellem transportmidler” eller “at fortsætte ved at skifte”. Formen 乗り継ぎ er en navneordsagtig form, som her står foran の i forbindelsen 乗り継ぎの列車: et tog, der indgår i en videre forbindelse eller et skift. Som navneord kan 乗り継ぎ også betyde “forbindelse” eller “skift”. 列車 betyder “tog”. I 乗り継ぎの列車 er 乗り継ぎの det beskrivende led, mens 列車 er hovedordet: “forbindelsestoget” eller “toget til det videre skift”. Et enkelt eksempel er 列車が来ます。 — “Toget kommer.” 間に合わなければなりません bygger på 間に合う, “at nå det i tide” eller “at være tidsnok”. Den observerede form følger kæden 間に合う → 間に合わない → 間に合わなければ: først grundformen, derefter nægtelse og derefter den betingede form af nægtelsen. なければなりません er den høflige konstruktion for nødvendighed, så hele udtrykket betyder “skal nå det i tide” eller “er nødt til at være tidsnok”. Det er 間に合う, ikke 列車, der bærer denne verbale bøjning. Et eksempel er 八時までに間に合わなければなりません。 — “Jeg skal være der i tide inden klokken otte.” Sætningen samles sådan: 私は sætter “jeg” som tema, もうすぐ placerer situationen snart i tid, og 乗り継ぎの列車 angiver forbindelsestoget. Til sidst siger 間に合わなければなりません, at taleren skal nå toget i tide. Den samlede betydning er derfor: “Jeg skal snart nå mit forbindelsestog.”

3. 別のルートを探すお手伝いができます。

   Jeg kan hjælpe dig med at finde en anden rute.

   別の

   en anden

   ルート

   rute

   探す

   finde; lede efter

   お手伝い

   hjælp

   できます

   kan; er i stand til

   Uddybende forklaring

   別の står foran ルート og beskriver den som en anden eller alternativ rute. I denne sætning peger den faste oversættelse på et alternativ til den allerede relevante rute; 別の angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt mønster er 別の + substantiv, for eksempel: 別の方法を試します。 — »Jeg prøver en anden metode.« ルート er et låneord skrevet med katakana og betyder »rute«. Det kan bruges om en vej eller rejserute. I den faste sætning er det genstanden for handlingen 探す. 探す betyder her »at finde« eller »at lede efter«. Formen er ordbogsformen og står foran substantivet お手伝い; derfor beskriver den, hvilken hjælp der gives: hjælp til at finde en rute. Et genanvendeligt mønster er V-ordbogsform + substantiv, for eksempel: 駅を探す方法 — »en metode til at finde stationen«. 探す må ikke forveksles med 見つける, som typisk betyder »at finde/få øje på« resultatet, mens 探す fremhæver søgningen. お手伝い er substantivet »hjælp« eller »assistance«. お- er et høfligt præfiks, og den nyttige del 手伝い hænger sammen med verbet 手伝う, »at hjælpe«. Her er お手伝い ikke selve handlingen »at hjælpe« som bøjet verb; det er substantivet i konstruktionen 探すお手伝い, altså »hjælp med at finde«. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる og betyder her »kan« eller »er i stand til«. I mønstret ...ができます udtrykkes mulighed eller evne til at udføre det, der står før. Eksempel: 予約ができます。 — »Man kan reservere.« Høflighedsformen できます passer til en venlig, serviceorienteret formulering. Samlet er opbygningen 別のルートを探すお手伝いができます: 別のルート er »en anden rute«, を markerer det, der søges, 探すお手伝い er »hjælp med at finde«, og ができます siger, at denne hjælp kan tilbydes. Hele betydningen er derfor: »Jeg kan hjælpe dig med at finde en anden rute.«

4. 案内板には、別のホームから出発する急行列車が表示されています。

   Tavlen viser et eksprestog, der afgår fra en anden perron.

   案内板

   informationstavle

   には

   på/i (som angivet sted)

   別の

   en anden

   ホーム

   perron

   から

   fra

   出発する

   afgår

   急行列車

   eksprestog

   表示されています

   vises

   Uddybende forklaring

   案内板 betyder her “informationstavlen”. Det er et sammensat navneord: 案内 handler om vejledning eller information, og 板 er en tavle/plade. Formen 案内板 er ikke bøjet efter tal. Eksempel: 案内板を見ます。 — “Jeg ser på informationstavlen.” には placerer 案内板 som det sted eller den ramme, som udsagnet handler om: “på/i informationstavlen”. に angiver blandt andet sted, mens は gør dette led til emne eller kontrastiv ramme. Her skal det læses samlet med 案内板, ikke som en betydning af は alene. 別の betyder her “en anden” og står foran det navneord, det beskriver. 別 er grundformen, og の forbinder den med navneordet: 別のルート betyder for eksempel “en anden rute”. Det angiver forskel fra en allerede relevant rute eller perron, men sætningen specificerer ikke, hvilken sammenligning der ligger til grund. ホーム betyder “perron” i denne sammenhæng. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som navneord. Eksempel: ホームで待ちます。 — “Jeg venter på perronen.” から angiver udgangspunkt eller oprindelse: “fra”. I 別のホームから er betydningen derfor “fra en anden perron”. Det er ikke selve perronen, der afgår; から knytter perronen til afgangsstedet for toget. 出発する betyder “at afgå” eller “at tage af sted”. 出発する er grundformen, og her står den i en relativ bestemmelse foran 急行列車: 出発する急行列車 betyder “det eksprestog, der afgår”. Japansk placerer altså den bestemmende del før navneordet, uden et særskilt relativt pronomen. Eksempel: 列車が駅を出発します。 — “Toget afgår fra stationen.” 急行列車 betyder “eksprestog”. 急行 angiver en ekspresforbindelse, og 列車 betyder “tog”; sammen danner de ét sammensat navneord. 急行 skal ikke her forstås som en handling, der bøjes for tid eller person. 表示されています betyder her “vises” eller “er angivet”. Den bygger på 表示する (“at vise/angive”): den passive form 表示される betyder “blive vist”, og 表示されている beskriver den resulterende eller aktuelle tilstand “være vist”. ます gør udtrykket høfligt. Den passive form fremhæver, hvad der står på tavlen, uden at angive, hvem der har vist det. Eksempel: 時刻が表示されています。 — “Tidspunktet vises.” Samlet er strukturen 案内板には + 別のホームから出発する + 急行列車 + 表示されています: “På informationstavlen vises et eksprestog, der afgår fra en anden perron.” Den relative del 別のホームから出発する står foran og beskriver 急行列車, mens 表示されています er udsagnet om, hvad tavlen viser.

5. それでよいかもしれませんが、お客様の切符がその列車に使えるか確認します。

   Det kunne fungere, men jeg vil tjekke, om din billet gælder til det tog.

   それでよい

   det er i orden

   かもしれません

   måske

   お客様の

   kundens

   切符

   billet

   その

   det/dens

   列車

   tog

   使える

   kan bruges; gælder

   か

   om

   確認します

   tjekker

   Uddybende forklaring

   それでよい betyder her, at det, der allerede er foreslået eller foreligger, er i orden. よい er den mere formelle variant af いい; her står den efter それで, altså omtrent “med det er det fint”. かもしれません føjes til en sætning for at udtrykke mulighed eller usikkerhed: “det kunne være …” eller “måske …”. かもしれない er grundformen, mens ません giver den høflige form, som bruges her. Sammen med それでよい bliver betydningen “det kunne være i orden”. お客様の består af お客様 og partiklen の. お客様 er en høflig betegnelse for en kunde eller gæst; i denne samtale gengives den naturligt som “din”, fordi den faste oversættelse retter sig til billetindehaveren. の forbinder ejeren eller tilhørsforholdet med det følgende substantiv. 切符 betyder “billet”. Det er dette ord, der betegner billetten, og お客様の切符 betyder derfor “kundens billet”, her naturligt “din billet”. Et kort eksempel er 切符を見せます。 — “Jeg viser billetten.” その er et demonstrativ foran et substantiv og betyder her “det” eller “det pågældende”. I den faste oversættelse identificerer det toget som “det tog”, der skal vurderes billettens gyldighed i forhold til. Demonstrativet angiver ikke i sig selv køn eller et bestemt antal; dets præcise reference kommer fra situationen. 列車 betyder “tog” og er et substantiv. Sammen med その bliver その列車 “det tog”. Ordet er mere formelt eller specifikt end det mere almindelige 電車, som ofte bruges om elektriske tog eller tog i daglig tale; de er ikke automatisk udskiftelige i alle sammenhænge. 使える er den mulige form af verbet 使う (“bruge”): 使う → 使える, “kan bruge”. Med en billet og et tog får det her den situationsbestemte betydning “kan bruges til” eller “gælder til”. Formen siger ikke, at nogen faktisk bruger billetten; den udtrykker, at brugen er mulig eller tilladt. Eksemplet このカードは使えます。 betyder “Dette kort kan bruges.” か står efter den indlejrede del その列車に使える og markerer den som et ja/nej-spørgsmål inde i en større sætning. Partiklen に efter 列車 angiver her det tog, som billetten skal kunne bruges til: その列車に使えるか — “om den gælder til det tog”. 確認します kommer af verbet 確認する, “kontrollere” eller “bekræfte”, i høflig ikke-fortidsform. I denne sammenhæng bruges formen om den handling, taleren vil udføre: “jeg vil tjekke”. 確認します er ikke selve resultatet af kontrollen, men en høflig angivelse af handlingen. Samlet bygges sætningen sådan op: それでよいかもしれませんが betyder “det kunne være i orden, men”. お客様の切符が gør kundens billet til det, der skal undersøges; partiklen が markerer dette som den relevante størrelse i den indlejrede sætning. その列車に使えるか spørger, om billetten kan bruges til det pågældende tog, og 確認します siger, at taleren vil kontrollere dette. Hele betydningen er derfor: “Det kunne fungere, men jeg vil tjekke, om din billet gælder til det tog.”

6. この切符のままでよいですか、それとも新しい切符をもらえばよいですか。

   Skal jeg beholde denne billet eller få en ny?

   この

   denne

   切符

   billet

   ままで

   som den er

   よい

   i orden

   それとも

   eller ellers

   新しい

   ny

   もらえば

   få

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne/dette” med en genstand, der grammatisk hører sammen med det følgende substantiv. Her danner この切符 udtrykket “denne billet”. Til sammenligning bruges これ selvstændigt: これは切符です = “Dette er en billet”. この bøjes ikke efter grammatisk køn eller tal. 切符 betyder her “billet”. Det samme ord gentages senere i sætningen i 新しい切符, altså “en ny billet”. 切符 er et tælleligt substantiv, men japansk markerer ikke automatisk bestemthed eller ubestemthed med en artikel; betydningen “denne” kommer specifikt fra この, mens 新しい切符 her får den naturlige danske betydning “en ny billet” fra sammenhængen. ままで består af まま og partiklen で. まま bruges, når noget forbliver i en bestemt tilstand; her er tilstanden den nuværende billet, så この切符のまま betyder “med denne billet som den er” eller “uden at skifte den”. Mønstret Nのまま kan genbruges, når man vil sige, at noget fortsætter uændret: そのまま = “sådan som det er”. よい betyder her “i orden” eller “acceptabelt”. I V-てよい kan det også betyde “det er tilladt at gøre V”, men den betydning skal ikke automatisk overføres til denne konstruktion. Her kombineres この切符のままで med よいですか, så spørgsmålet bliver, om det er i orden at fortsætte med den nuværende billet. よい er den mere formelle variant af いい; いいですか er almindelig i tilsvarende spørgsmål. それとも forbinder alternativer i et spørgsmål og betyder “eller”. Det kommer efter det første alternativ og før det andet: Aですか、それともBですか = “Er det A, eller er det B?” Det er derfor ikke bare et almindeligt “eller” mellem to udsagn uden spørgsmålssammenhæng. 新しい er et i-adjektiv og betyder “ny”. Den observerede form er allerede den form, der står foran et substantiv: 新しい切符 = “en ny billet”. Dets grundform er også 新しい; det er ikke 切符, der bærer adjektivets bøjning. Et nyttigt modstykke er 古い = “gammel”: 古い切符 = “en gammel billet”. もらえば er en betingelsesform af verbet もらう, “at modtage/få”: もらう → もらえば. Sammen med よい danner den genbrugelige konstruktion V-ばよい, som spørger, hvad der er passende eller bør gøres: 新しい切符をもらえばよいですか = “er det bedst, at jeg får en ny billet?” I denne sætning er もらう ikke bare et neutralt ord for at eje; det fremstiller handlingen som at modtage en ny billet. ば her er den betingelsesform, men V-ばよい fungerer samlet som et råd- eller valgspørgsmål. Samlet står først spørgsmålet この切符のままでよいですか: “Er det i orden at beholde denne billet, som den er?” Derefter markerer それとも det andet alternativ, 新しい切符をもらえばよいですか: “eller bør jeg få en ny billet?” Hele ytringen spørger altså, hvilken af de to handlinger der er passende: at fortsætte med den nuværende billet eller at modtage en ny.

7. 元の列車が運休になったため、その切符をお使いいただけます。

   Du kan bruge denne billet, fordi dit oprindelige tog blev aflyst.

   元の

   oprindelig

   列車

   tog

   運休になった

   blev aflyst

   ため

   fordi

   その

   denne

   切符

   billet

   お使いいただけます

   kan bruge (høfligt)

   Uddybende forklaring

   元の betyder her “oprindelig” og beskriver 列車. 元 kan bruges om noget oprindeligt eller tidligere, mens の forbinder beskrivelsen med det følgende navneord. Eksempel: 元の予定に戻る betyder “vende tilbage til den oprindelige plan”. 列車 er “tog”, især et tog som transportmiddel eller en togafgang. I denne sætning er det det oprindelige tog, der omtales. 運休になった beskriver, at togafgangen blev aflyst eller indstillet. 運休 er en indstilling af togdriften, og mønsteret Xになる viser, at noget kommer til at være i tilstanden X. なった er datidsformen af なる, så hændelsen allerede er indtruffet. Eksempel: 電車が運休になった。 betyder “Toget blev aflyst.” ため markerer her årsagen: “fordi” eller “på grund af”. Mønsteret årsagsled + ため、... er en forholdsvis formel måde at angive en grund på. Eksempel: 雨のため、試合は中止です。 betyder “På grund af regn er kampen aflyst.” I den faste sætning er det aflysningen, der forklarer, hvorfor billetten kan bruges. その er et henvisende ord foran et navneord. Her peger その切符 på den billet, der allerede er fremme som den relevante billet i udvekslingen; den faste oversættelse gengiver den som “denne billet”. Japansk skelner blandt andet mellem この for noget, der præsenteres som “denne”, og その for noget, der er knyttet til modtagerens eller den allerede nævnte kontekst. Det er その, ikke 切符, der bærer henvisningen. 切符 betyder “billet”, her en billet til transport. Eksempel: 切符を買います。 betyder “Jeg køber en billet.” お使いいただけます er en høflig serviceformulering med betydningen “kan bruge”. Den hænger sammen med grundverbet 使う (“bruge”), men den observerede form er den respektfulde konstruktion お使いいただく i en mulig-form med høflig endelse ます. Den gør tilbuddet til modtageren høfligt; den er ikke bare den neutrale form 使えます. Eksempel: この席をお使いいただけます。 betyder “De kan bruge denne plads.” Samlet bygges sætningen sådan op: 元の列車が運休になったため = “fordi det oprindelige tog blev aflyst”, og その切符をお使いいただけます = “kan du bruge denne billet”. Hele betydningen er derfor: “Du kan bruge denne billet, fordi dit oprindelige tog blev aflyst.”

8. 次の駅で、私はまだ乗り継ぎの列車に間に合いますか。

   Kan jeg stadig nå mit forbindelsestog på den næste station?

   次の

   næste

   駅

   station

   私は

   jeg

   まだ

   stadig

   乗り継ぎ

   forbindelse

   列車

   tog

   間に合いますか

   kan nå det?

   Uddybende forklaring

   次の betyder her “næste” og står foran et substantiv: 次の駅 = “den næste station”. Det er en attributiv form, som direkte beskriver det følgende substantiv. Sammenlign 次の列車 = “det næste tog”. 駅 betyder “station”. I 次の駅で markerer で stedet, hvor den omtalte mulighed vurderes eller skal finde sted. 駅 er et substantiv; flertal markeres ikke nødvendigvis særskilt på japansk. 私は betyder “jeg” som samtaleemne. 私 er pronomenet “jeg”, og は markerer emnet eller det, udsagnet handler om. Formen 私 ændres ikke her for køn eller tal. まだ betyder “stadig” i denne sætning: muligheden for at nå toget gælder fortsat på det relevante tidspunkt. Det kan også indgå i andre mønstre, men her understøtter det den danske betydning “stadig”. 乗り継ぎ betyder “forbindelse” eller “skift” i denne sammenhæng. Det hænger sammen med verbet 乗り継ぐ, “at skifte videre / fortsætte med et andet transportmiddel”; 乗り継ぎ er her en substantivisk form, der beskriver forbindelsen. I 乗り継ぎの列車 forbinder の de to substantiver: toget er et forbindelsestog. 列車 betyder “tog”. I denne sætning er det toget, som forbindelsen vedrører. Et eksempel med samme ord er 列車が来ます。 — “Toget kommer.” 間に合いますか kommer fra 間に合う, “at nå det i tide” eller “at være tidsnok”. Den viste form er høflig ikke-fortid: 間に合う → 間に合います. Den kan derfor bruges om en mulighed, der gælder nu eller fremover; den betyder ikke automatisk fortid eller fremtid alene. か gør udsagnet til et spørgsmål. Konstruktionen ...に間に合う bruges, når man når noget eller et tidspunkt inden for den relevante frist; her er 乗り継ぎの列車に det, man skal nå. Et eksempel er 会議に間に合います。 — “Jeg når mødet i tide.” Samlet er strukturen 次の駅で、私はまだ乗り継ぎの列車に間に合いますか。: “Kan jeg stadig nå mit forbindelsestog på den næste station?” 次の駅で angiver den næste station som situationens sted, 私は gør “jeg” til emnet, まだ tilføjer “stadig”, og 乗り継ぎの列車に間に合いますか spørger høfligt, om forbindelsestoget kan nås i tide.

9. 間に合うはずですが、今すぐホームへ向かい、到着したらもう一度確認してください。

   Det burde du kunne nå, men gå til perronen nu og tjek igen, når du ankommer.

   間に合う

   nå det i tide

   はずですが

   det burde være sådan, men

   今すぐ

   lige nu

   ホーム

   perron

   向かい

   gå mod

   到着したら

   når du ankommer

   もう一度

   endnu en gang

   確認してください

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   間に合う betyder her at nå noget i tide. Grundformen er 間に合う; den er en uregelmæssig? Nej, den følger den almindelige u-/godan-bøjning: 間に合います er høflig nutidsform, mens 間に合う er neutral form. Eksempel: 電車に間に合う betyder »nå toget i tide«. はずですが udtrykker en forventning: »det burde være sådan, men …«. はず bruges, når taleren har en grund til at forvente noget, og ですが består her af den høflige kopula です plus が, som forbinder med en modsætning eller en fortsættelse. I den faste oversættelse er den underforståede person »du«: du burde kunne nå det. Det er ikke はず alene, der betyder »du«. 今すぐ betyder »lige nu« eller »med det samme«. Det er et tidsudtryk, som lægger handlingen meget tæt på taletidspunktet. Eksempel: 今すぐ来てください betyder »kom venligst med det samme«. ホーム er et lånord, der betyder »perron« i denne stationskontekst. Det er et substantiv; retningen kommer ikke fra selve ordet, men fra det følgende へ i den samlede vending ホームへ向かい. 向かい er forbindelsesformen af verbet 向かう, »at bevæge sig mod« eller »at sætte kurs mod«. Formen 向かう er grundformen, og 向かい forbinder denne handling med den næste del af sætningen. へ markerer retning, så ホームへ向かう betyder »gå mod perronen« eller »sætte kurs mod perronen«. 到着したら betyder »når du ankommer«. Grundverbet er 到着する, »ankomme«; 到着したら dannes med fortidsformen 到着した plus ら. Denne たら-form kan markere tidspunktet eller betingelsen »når/hvis …«. Her støtter oversættelsen læsningen »når du ankommer«, men japansk udelader subjektet i selve udtrykket. もう一度 betyder »endnu en gang«. もう betyder her »igen« i kombinationen, mens 一度 betyder »én gang«; sammen bruges de som et fast tids-/gentagelsesudtryk. Eksempel: もう一度お願いします betyder »én gang til, tak«. 確認してください er en høflig anmodning om at kontrollere noget. Grundverbet er 確認する, »kontrollere« eller »bekræfte«. Konstruktionen 確認して er て-formen, og ください efter en て-form betyder »vær venlig at …«; derfor bliver 確認してください »tjek venligst«. Eksempel: 名前を確認してください betyder »tjek venligst navnet«. Samlet betyder sætningen: »Det burde du kunne nå, men gå til perronen nu og tjek igen, når du ankommer.« Først udtrykkes forventningen med 間に合うはずですが. Derefter angiver 今すぐホームへ向かい den ønskede handling og retning. Til sidst angiver 到着したら tidspunktet for den nye kontrol, mens もう一度確認してください gør det til en høflig anmodning om at kontrollere igen.