Høfligt at spørge om en ændret taxarute | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、渋滞のために別のルートを走っているのですか。

   Undskyld, tager vi en anden rute på grund af trafikken?

   すみません

   undskyld

   渋滞

   trafikprop

   のために

   på grund af

   別の

   anden

   ルート

   rute

   走っている

   er i gang med at køre

   のですか

   er det sådan, at …?

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og bruges som en høflig indledning, før man stiller spørgsmålet. Det kan også bruges i andre situationer, for eksempel når man vil tiltrække nogens opmærksomhed. 渋滞 betyder “trafikprop” eller “kø”. Det er et navneord for tæt, langsomtgående trafik. Et nyttigt eksempel er: 渋滞です。 — “Der er trafikprop.” のために angiver årsag: “på grund af …” i denne sætning. Mønstret AのためにB kan derfor bruges om, at A er årsagen til B. Her er 渋滞のために årsagen til den valgte rute. Denne brug skal ikke forveksles med ために i betydningen “for at”, som kan angive formål. 別の betyder “en anden” eller “en alternativ”. 別 er grundformen i denne nominale beskrivelse, og の forbinder den med navneordet bagefter. Mønstret 別の + navneord kan bruges om noget, der ikke er det først omtalte eller forventede. For eksempel: 別の方法 — “en anden metode”. ルート er et navneord, “rute”. Det er et låneord, der her betegner den vej eller rute, man følger. 別のルート betyder derfor samlet “en anden rute”; 別の beskriver ルート. 走っている kommer fra verbet 走る, “at løbe” eller, afhængigt af sammenhængen, “at køre”. Formen 走っている består af て-formen 走って plus いる og viser en igangværende situation. I denne sætning, hvor der tales om en rute, er betydningen “er i gang med at køre”. Eksempel: 車が走っている。 — “En bil kører.” のですか gør udsagnet til et forklarende eller bekræftende spørgsmål, omtrent “er det sådan, at …?” eller mere naturligt her “er det fordi …?”/“tager vi …?” afhængigt af den samlede oversættelse. の knytter spørgsmålet til den foregående situation, mens ですか markerer høfligt spørgsmål. Det er ikke alene のですか, der betyder “rute” eller “på grund af trafikken”; de betydninger kommer fra de øvrige dele. Samlet bygges spørgsmålet op sådan: 渋滞のために — “på grund af trafikproppen” + 別のルートを — “en anden rute” som objekt + 走っているのですか — “er vi i gang med at køre?” Det giver den faste betydning: “Undskyld, tager vi en anden rute på grund af trafikken?” Det uudtalte subjekt fremgår her af den faste danske oversættelse som “vi”; japansk behøver ikke at udtrykke subjektet særskilt.

2. この先の道路が通行止めなので、迂回しなければなりません。

   Vejen længere fremme er spærret, så jeg er nødt til at tage en omvej.

   この先

   længere fremme

   道路

   vej

   通行止め

   lukket for trafik

   なので

   fordi; så

   迂回

   omvej; omkørsel

   しなければなりません

   er nødt til at gøre det

   Uddybende forklaring

   この先 betyder her “længere fremme” eller “forude”. この betyder “denne” og peger på noget i den relevante nærhed, mens 先 betyder “foran” eller “længere fremme”. Sammen bruges udtrykket ofte om et sted eller en strækning længere fremme, uden at der angives en præcis afstand. 道路 betyder “vej”. Det er et selvstændigt navneord; i この先の道路 forbinder partiklen の det med udtrykket foran, så betydningen bliver “vejen længere fremme”. 道路 er mere specifikt end det bredere 道, som også kan betyde “sti”, “rute” eller “vej”. 通行止め betyder her, at vejen er lukket for trafik. Det er et navneord, der bruges om en spærring eller en status, hvor passage ikke er tilladt. Et eksempel er 道路は通行止めです。 — “Vejen er lukket for trafik.” なので forbinder årsag og resultat og betyder her “fordi det forholder sig sådan” eller “så”. Her kommer det efter 通行止め, så この先の道路が通行止めなので betyder “fordi vejen længere fremme er spærret”. なので bruges efter et navneord eller et な-adjektiv; efter et almindeligt udsagnsord bruges typisk ので, ikke なので. 迂回 betyder “omvej” eller “omkørsel”. Som navneord angiver det selve det at gå eller køre uden om en spærring. Den almindelige verbale konstruktion er 迂回する, “at tage en omvej” eller “at køre uden om”. I den faste sætning står 迂回 foran しなければなりません, hvor する-delen er bøjet. しなければなりません udtrykker nødvendighed: “skal gøre det” eller “er nødt til at gøre det”. Den bygger på する, “at gøre”: しない er den negative form, og しなければ er den betingede form med betydningen “hvis man ikke gør”. I mønsteret V-なければなりません bliver betydningen “man skal gøre V”. Sammen med 迂回 bliver mønsteret 迂回しなければなりません, “jeg er nødt til at tage en omvej”. En anden almindelig form med samme grundbetydning er しなくてはいけません; den er ikke nødvendigvis mere høflig. Samlet er opbygningen この先の道路が通行止めなので — “fordi vejen længere fremme er spærret” — efterfulgt af 迂回しなければなりません — “jeg er nødt til at tage en omvej”. Den udeladte person forstås i den faste danske oversættelse som taleren: “Vejen længere fremme er spærret, så jeg er nødt til at tage en omvej.”

3. この辺りに見覚えがないので、伺いました。

   Jeg spurgte, fordi jeg ikke kender området her.

   この辺り

   området her

   見覚えがない

   ikke at genkende

   ので

   fordi

   伺いました

   spurgte

   Uddybende forklaring

   この辺り betyder her “området her” eller “omkring her”. この peger på noget nær den talende eller på det aktuelle sted, mens 辺り betyder “omegn/område omkring”. Mønstret この + navneord kan genbruges, for eksempel: この辺りは静かです。 — “Der er stille heromkring.” 見覚えがない betyder her, at taleren ikke genkender området. 見覚え er et navneord for genkendelse eller det at have set noget før, og ない angiver, at dette ikke findes: 見覚えがある er den modsatte form, “at kunne genkende”. Det er altså den samlede form 見覚えがない, der udtrykker manglende genkendelse; ない er ikke selve ordet for “område”. Et genbrugeligt eksempel er: この名前に見覚えがありません。 — “Jeg genkender ikke dette navn.” ので forbinder en årsag med det, der følger, ofte med betydningen “fordi” eller “da”. Her står årsagen først: manglende genkendelse af området forklarer den efterfølgende handling. Mønstret årsag + ので + resultat kan for eksempel ses i 雨なので、帰ります。 — “Da det regner, går jeg hjem.” 伺いました er den høflige datidsform af 伺う. I denne sætning betyder 伺う “at spørge” eller “at forhøre sig”, hvilket stemmer med den faste oversættelse. Formen bygges som 伺い + ました: ました markerer høflig fortid. 伺う kan i andre sammenhænge også være en ydmyg måde at sige “besøge” på, men den betydning er ikke den, der udtrykkes her. Eksempel: 駅までの道を伺いました。 — “Jeg spurgte om vejen til stationen.” Samlet betyder この辺りに見覚えがないので、伺いました。: “Jeg spurgte, fordi jeg ikke kender området her.” Først angives stedet (この辺り), derefter den manglende genkendelse (見覚えがない), så forbindes denne årsag med handlingen gennem ので, og til sidst kommer den høfligt formulerede handling i fortid (伺いました).

4. こちらは少し遠回りですが、進み続けられるはずです。

   Denne vej er lidt længere, men vi burde kunne komme videre.

   こちら

   denne vej

   少し

   lidt

   遠回り

   omvej; længere rute

   ですが

   men

   進み続けられる

   kunne fortsætte fremad

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   こちら betyder her, med den i oversættelsen fastlagte betydning “denne vej”. Det er en høflig demonstrativ form, som kan pege på noget nær taleren eller på den aktuelle retning/vej; formen identificerer ikke i sig selv et bestemt substantiv. Som kontrast bruges そちら typisk om noget ved samtalepartneren eller dennes side. 少し betyder “lidt” og dæmper graden af det følgende. Det kan også bruges høfligt til at gøre en vurdering mindre kategorisk, men her angiver det, at omvejen kun er lidt længere. 遠回り er et substantiv for en omvej eller en længere rute end den direkte vej. I 少し遠回り beskriver det den aktuelle rute som lidt mere omstændelig; ordet er ikke selve adjektivet “lang”. Et nyttigt eksempel er 遠回りをする — “tage en omvej”. ですが er en høflig forbindelsesform med betydningen “men”. Den knytter den første vurdering sammen med en efterfølgende, delvist modstillende oplysning. Her står den efter udsagnet om omvejen og før udsagnet om at kunne fortsætte. 進み続けられる bygger på 進む, “gå/bevæge sig fremad”, og 続ける, “fortsætte”. 進み続ける betyder derfor “fortsætte med at bevæge sig fremad”. Endelsen られる på denne form markerer mulighed eller evne: 進み続けられる betyder “kunne fortsætte fremad”. Det er denne verbform, ikke 続ける alene, der udtrykker muligheden. Et eksempel er ここから進み続けられます — “Vi kan fortsætte fremad herfra.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion om, at noget bør være tilfældet: her “burde kunne”. はず er et substantiv, der markerer, hvad man forventer ud fra de foreliggende oplysninger, og です gør udsagnet høfligt. Det er ikke en sikker garanti; det viser en begrundet forventning. Samlet er こちらは emnet “denne vej”, og 少し遠回りですが siger, at den er lidt længere eller indebærer en omvej. Derefter siger 進み続けられるはずです, at man efter talerens forventning bør kunne fortsætte fremad. Hele ytringen bliver derfor: “Denne vej er lidt længere, men vi burde kunne komme videre.”

5. できれば、大きな道路を通っていただけますか。

   Kan vi blive på de større veje, hvis det er muligt?

   できれば

   hvis det er muligt

   大きな

   stor

   道路

   vej

   通って

   gå eller køre via

   いただけますか

   kan De ...?

   Uddybende forklaring

   できれば bygger på できる, “at kunne”, med -ば-formen, som her giver betingelsen “hvis det er muligt”. Den angiver en forudsætning, ikke en selvstændig handling. Et nyttigt mønster er できれば、… = “hvis det er muligt, …”. 大きな betyder her “stor” eller, i den faste danske oversættelses naturlige sammenhæng, “større”. Det står foran substantivet 道路. 大きな er en attributiv form; sammenlign 大きい道路, som også betyder “en stor vej”. I denne sætning beskriver formen vejens størrelse. 道路 er et substantiv for “vej” eller “vejstrækning”, ofte med fokus på en egentlig vej eller rute. Det er dette ord, der sammen med 大きな danner udtrykket “stor(e) eller større vej(e)”. 通って er te-formen af verbet 通る, “at gå eller køre igennem/forbi” eller “at tage en rute via”. Her forbindes den med den høflige anmodningskonstruktion bagefter, så betydningen bliver “via den ønskede vej eller rute”. Te-formen kan også forbinde handlinger, men her fungerer den især som første del af Vていただけますか. いただけますか kommer fra いただく, som i denne konstruktion bruges til høfligt at bede om, at modtageren udfører handlingen. Sammen med verbets te-form danner det mønstret Vていただけますか, omtrent “kan De være så venlig at gøre V?”. いただけますか er den høflige spørgende afslutning; den gør anmodningen mere respektfuld end en direkte imperativ. Her er det altså ikke 道路, der bøjes, men verbet i den samlede anmodning. Sammenlagt giver できれば betingelsen “hvis det er muligt”, 大きな道路を det ønskede rutevalg “via større veje”, og 通っていただけますか den høflige anmodning om at tage denne rute. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis det er muligt, vil De så gå eller køre via de større veje?” Det svarer til den faste oversættelse “Kan vi blive på de større veje, hvis det er muligt?” Japansk fremstiller ruteønsket som en høflig anmodning til modtageren om at følge den ønskede rute.

6. はい、そうします。

   Det kan jeg godt.

   はい

   ja

   そうします

   det gør jeg

   Uddybende forklaring

   はい betyder her “ja” og bekræfter det foregående. Det er en almindelig bekræftelse; det er ikke i sig selv et udsagn om en bestemt handling. そうします betyder her “det gør jeg” eller “sådan gør jeg”. Formen します er den høflige form af する (“gøre”) i ikke-fortid; i denne situation kan den derfor udtrykke en beslutning eller et løfte om at gøre noget. そうする er et nyttigt mønster for “gøre sådan” eller “gøre det på den måde”, hvor そう henviser til en allerede nævnt måde eller handling. Eksempel: そうします。 — “Det gør jeg.” Samlet bliver はい、そうします。 til “Ja, det gør jeg” eller, som i den faste oversættelse, “Det kan jeg godt.” Her accepterer taleren den foreslåede måde at gøre noget på. Den præcise handling står ikke gentaget i sætningen; den forstås ud fra den foregående anmodning.

7. 数分余計にかかるかもしれません。

   Det kan tage et par minutter ekstra.

   数分

   et par minutter

   余計に

   ekstra

   かかる

   tage (tid)

   かもしれません

   måske; det kan være, at

   Uddybende forklaring

   数分 betyder her “et par/få minutter”. 分 er tælleordet for minutter, mens 数 angiver et lille, uspecificeret antal; udtrykket fastslår derfor ikke et præcist antal. Eksempel: 数分待ってください。– Vent venligst et par minutter. 余計に betyder “ekstra” og fungerer her som et adverbium, der angiver, at tidsforbruget bliver større end det forventede eller normale. Det beskriver ikke selve antallet af minutter, men den ekstra tid. かかる er verbet “tage” om tid eller andre nødvendige ressourcer. Dets grundform er かかる; i denne sætning står det i den ikke-fortidige form før en mulighedskonstruktion. Eksempel: 駅まで十分かかります。– Det tager ti minutter til stationen. かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “det kan være, at”. Formen かもしれない er en mere uformel variant, mens かもしれません er høflig. Den følger her efter den almindelige verbform かかる: かかるかもしれません – “det kan tage”. Sammen danner 数分 + 余計に + かかる + かもしれません betydningen “det kan tage et par minutter ekstra”. Hele ytringen fremsætter altså en forsigtig mulighed, ikke en sikker forudsigelse.

8. でも、道順が分かりやすくなります。

   Men det bliver nemmere at følge ruten.

   でも

   men

   道順

   rutevejledning

   分かりやすく

   let at forstå eller følge

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   でも markerer en kontrast til det foregående: “men” eller “dog”. Her forbindes udsagnet med, at noget kan tage ekstra tid, uden at kontrasten ændrer den faste betydning af resten af sætningen. 道順 betyder den rute eller vej, man skal følge. Det er et substantiv, ikke selve handlingen “at følge”. Eksempel: 道順を説明します。 betyder “Jeg forklarer ruten.” Partiklen を viser her det, der forklares. 分かりやすく er adverbialformen af 分かりやすい, “let at forstå”. I denne sammenhæng bliver vejledningen lettere at forstå eller følge. Formen kan opdeles som 分かり + やすい: やすい bruges som et mønster, der betyder, at noget er let at gøre eller opleve. 分かりやすい説明 betyder for eksempel “en letforståelig forklaring”, mens 分かりにくい betyder “svær at forstå”. Endelsen -く gør det beskrivende ord egnet til at stå foran なります. なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. Mønstret Aくなります betyder, at noget bliver A, når A er et い-beskrivende ord: やさしい → やさしくなります (“bliver lettere/enklere”). Her er det 分かりやすい, der får formen 分かりやすく, ikke substantivet 道順. Den høflige form なります passer til en neutral, høflig samtale. Samlet bliver 道順が分かりやすくなります til “ruten bliver lettere at forstå eller følge”. が markerer det, der får denne egenskab: 道順. Sammen med でも bliver hele udsagnet derfor: “Men det bliver nemmere at følge ruten.”

9. それで大丈夫です。急いでいません。

   Det er fint. Jeg har ikke travlt.

   それで

   det / sådan

   大丈夫

   fint / i orden

   急いでいません

   har ikke travlt

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “det” eller “sådan” og henviser til den måde eller situation, som vurderes i den følgende del. I kombinationen それで大丈夫です betyder det derfor “det er fint” eller “det er i orden”; her er それで ikke bedst forstået som et forbindelsesord med betydningen “så/dermed” mellem to udsagn. それ er et demonstrativt ord, og で markerer her den relevante måde eller situation. Som genbrugeligt mønster kan それで大丈夫です bruges om, at noget er acceptabelt, som det er. 大丈夫 betyder her “fint” eller “i orden”. Det er et na-adjektiv og kan stå som prædikat foran です: 大丈夫です — “det er fint”. 大丈夫。 er en kortere, mindre høflig variant; høfligheden i den fulde form kommer fra です. 急いでいません betyder her “jeg har ikke travlt”. Grundformen er verbet 急ぐ — “at skynde sig”. Det bøjes til te-formen 急いで, som her står sammen med いる; 急いでいる beskriver, at man er i gang med at skynde sig eller befinder sig i en tilstand af travlhed. Den høflige negative form 急いでいません benægter dette: “jeg har ikke travlt”. Sammenlign 急いでいます — “jeg har travlt” — med 急いでいません — “jeg har ikke travlt”. Hele ytringen samles således: それで大丈夫です vurderer den relevante situation som fin, og 急いでいません tilføjer, at taleren ikke har travlt. Den faste betydning er derfor: “Det er fint. Jeg har ikke travlt.”

10. ここからは、細い脇道を避けます。

    Jeg undgår de små sidegader herfra.

    ここからは

    herfra og frem

    細い

    smal

    脇道

    sidevej

    避けます

    undgår

    Uddybende forklaring

    ここからは betyder herfra og frem. ここ betyder “her” eller “dette sted”, から angiver udgangspunktet, og は gør udgangspunktet til tema. Et genanvendeligt mønster er Xからは, “fra X og frem” eller “hvad angår perioden fra X og frem”. 細い betyder her “smal” og beskriver 脇道. Det er et i-adjektiv, og denne form bruges direkte foran et navneord: 細い道 betyder “en smal vej”. Formen 細い er ikke en særlig bøjet “i-te-form”; den er den form, der her står attributivt foran navneordet. Ordet kan også betyde “tynd”, når det beskriver for eksempel en genstand eller en linje. En mulig modsætning er 太い, hvis der er tale om noget tykt eller en bredere vej. 脇道 betyder “sidevej” eller “mindre vej ved siden af en hovedrute”. 脇 bidrager med betydningen “side”, og 道 betyder “vej”, men 脇道 fungerer samlet som et sammensat navneord. Eksempel: 脇道に入ります。 — “Jeg drejer ind på en sidevej.” 避けます betyder “undgår” i denne sætning. Grundformen er 避ける, “at undgå”, og 避けます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan bruges om noget, der sker nu, eller om en plan for det følgende, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 危険を避けます。 — “Jeg undgår fare.” Formen angiver ikke alene, om handlingen allerede er afsluttet; her viser sammenhængen, at undgåelsen gælder fra dette punkt frem. Samlet er strukturen ここからは、細い脇道を避けます: ここからは angiver udgangspunktet, 細い beskriver 脇道, og を markerer sidevejen som det, der undgås. Hele ytringen betyder: “Herfra undgår jeg de smalle sideveje.”

11. ルートを説明してくださって、ありがとうございます。

    Tak, fordi du forklarer ruten.

    ルート

    rute

    説明してくださって

    fordi du forklarer

    ありがとうございます

    tak

    Uddybende forklaring

    ルート er et navneord, der her betyder “rute”. Det er et låneord og fungerer som det, der forklares. を efter navneordet markerer dette som handlingens direkte genstand: ルートを説明する betyder “at forklare en rute”. Eksempel: 道を説明します。 — “Jeg forklarer vejen.” 説明してくださって bygger på verbet 説明する “at forklare”. Formen 説明して er て-formen af 説明する; den forbindes her med くださって, て-formen af det honorifikke verb くださる. くださる viser, at en anden person gør noget til fordel for taleren, og i denne takkeform giver det en respektfuld formulering af den andens handling. Samlet betyder konstruktionen her “for at du forklarer” eller “fordi du forklarer”. Eksempel: 教えてくださって、ありがとうございます。 — “Tak, fordi du lærer mig det.” ありがとうございます er den høflige faste formulering “tak”. Den bruges til at udtrykke taknemmelighed på en respektfuld måde. I denne sætning står den efter den handling, som takken gælder. Eksempel: 手伝ってくださって、ありがとうございます。 — “Tak, fordi du hjælper mig.” Samlet består ytringen af ルートを “ruten som genstand for forklaringen”, 説明してくださって “fordi du forklarer den på en respektfuldt anerkendende måde” og ありがとうございます “tak”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Tak, fordi du forklarer ruten.”

12. また変更する必要があれば、お知らせします。

    Jeg siger til, hvis jeg får brug for at ændre ruten igen.

    また

    igen

    変更する

    ændre

    必要があれば

    hvis det bliver nødvendigt

    お知らせします

    jeg giver besked

    Uddybende forklaring

    また betyder her “igen” og knytter gentagelsen til 変更する: der kan blive behov for at ændre ruten igen. Det er et adverbium og bøjes ikke. Et enkelt eksempel er また来ます。 — “Jeg kommer igen.” 変更する betyder “ændre” i denne sætning. Grundformen er 変更する; 変更 betyder ændring/ændring af noget, og する gør dette navneord til et verbum. I den viste form står verbet i ikke-fortid, som også bruges i en betinget ledsætning om en mulig fremtidig handling. Et nyttigt mønster er Nを変更する — “ændre N”; i den givne oversættelse er N ruten, selv om den ikke står direkte i denne japanske sætning. 必要があれば betyder “hvis der er behov” eller mere naturligt her “hvis det bliver nødvendigt”. 必要 er “behov/nødvendighed”, og が markerer det, der foreligger. あれば er den betingede form af ある, “findes/foreligger”, så mønstret 必要があれば kan genbruges som “hvis der er behov”. Det udtrykker en betingelse; det siger ikke i sig selv, at ændringen faktisk bliver foretaget. お知らせします betyder “jeg giver besked” eller “jeg informerer”. Det er den høflige form af お知らせする; お知らせ er den høflige ordform for “besked/information”, og します er den høflige ikke-fortidsform af する. Konstruktionen bruges til at sige, at taleren vil meddele noget, når betingelsen er opfyldt. Japansk udelader ofte subjektet, men den faste danske oversættelse angiver her taleren som “jeg”. Samlet er opbygningen また + 変更する + 必要があれば + お知らせします: “Hvis der igen bliver behov for at ændre ruten, giver jeg besked.” Den høflige afslutning gør udsagnet passende i en høflig samtale.