At finde en tilgængelig rute på stationen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、正しいホームへ行くためのバリアフリーのルートはありますか。

   Undskyld, er der en tilgængelig vej til den rigtige perron?

   すみません

   undskyld

   正しい

   rigtig

   ホーム

   perron

   行く

   gå

   ための

   til at; med det formål at

   バリアフリー

   tilgængelig; barrierefri

   ルート

   rute

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   すみません er en høflig undskyldning og bruges også til at få en fremmeds opmærksomhed, før man stiller et spørgsmål. I denne sætning fungerer det som en høflig indledning. 正しい betyder her “rigtig” i betydningen den korrekte. Det er et i-adjektiv; foran et navneord står formen uændret: 正しいホーム = “den rigtige perron”. Formen kan også bøjes, f.eks. 正しくない = “ikke rigtig”. ホーム bruges i japansk stationssprog om en perron. Det er altså ikke betydningen “hjem” i denne sætning. Et eksempel er ホームで待ちます。 — “Jeg venter på perronen.” 行く er grundformen af verbet “at gå” eller “at tage hen”. Her står den i ordbogsformen foran ための, fordi den indgår i et formålsudtryk. Retningen markeres af へ: ホームへ行く betyder “at tage hen til perronen”. ための danner her mønsteret [verbum i grundform] + ための + navneord og betyder “til at …” eller “med det formål at …”. 行くためのルート er derfor “en rute til at komme derhen”. ため kan have andre anvendelser, men her er det formålet med ruten, der udtrykkes. バリアフリー er et lånord, der beskriver noget som tilgængeligt eller uden fysiske barrierer. Med の forbindes det med navneordet: バリアフリーのルート = “en tilgængelig rute”. Et nyt eksempel er バリアフリーの入口 — “en tilgængelig indgang”. ルート betyder “rute” eller “vej” som en mulig strækning. Det er navneordet, der er hovedleddet i den længere nominalgruppe: ruten er både tilgængelig og beregnet til at komme til den rigtige perron. ありますか er et høfligt spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er til rådighed. ある er grundformen for eksistens af ting og andre ikke-levende forhold; あります er den høflige form, og か gør udsagnet til et spørgsmål. Eksemplet 近くにトイレがありますか。 betyder “Er der et toilet i nærheden?” Hele strukturen er 正しいホームへ行くためのバリアフリーのルート: “en tilgængelig rute til at komme til den rigtige perron”. Til sidst spørger ありますか, om en sådan rute findes eller er til rådighed. Sammen med den høflige indledning bliver betydningen: “Undskyld, er der en tilgængelig vej til den rigtige perron?”

2. 一番近いエレベーターは、今、メンテナンスのため閉鎖されています。

   Den nærmeste elevator er lukket på grund af vedligeholdelse lige nu.

   一番近い

   den nærmeste

   エレベーター

   elevator

   今

   lige nu

   メンテナンス

   vedligeholdelse

   メンテナンスのため

   på grund af vedligeholdelse

   閉鎖されています

   er lukket

   Uddybende forklaring

   一番近い betyder her «den nærmeste». 近い betyder «at være tæt på» eller «nær»; 一番 gør graden til den højeste blandt de relevante muligheder. Mønstret 一番 + adjektiv bruges ofte til superlativ: 一番大きい betyder «den største». エレベーター er «elevator». Det er et låneord skrevet med katakana. Sammen med 一番近い danner det nominalgruppen «den nærmeste elevator». 近い står før substantivet og beskriver det. 今 betyder «lige nu» eller «nu». Her placerer det situationen i nutiden. Et kort eksempel: 今、行きます。 — «Jeg tager af sted nu.» メンテナンス betyder «vedligeholdelse» eller «service». Ordet er også et katakana-låneord. I denne sætning betegner det årsagen til lukningen. メンテナンスのため betyder her «på grund af vedligeholdelse». のため efter et substantiv kan angive årsag eller formål, men i denne sætning viser den årsag: vedligeholdelsen forklarer, hvorfor elevatoren er lukket. Mønstret substantiv + のため kan også bruges til at angive, hvorfor noget sker, for eksempel 工事のため — «på grund af byggearbejde». 閉鎖されています betyder her «er lukket». 閉鎖する er grundformen «at lukke» i betydningen at lukke et sted eller en facilitet. 閉鎖されています består af den passive form 閉鎖されて og います; tilsammen beskriver den en nuværende tilstand, som er resultatet af, at nogen har lukket stedet. Den passive form gør ikke den, der foretog lukningen, til sætningens fokus. Et eksempel: 道路は閉鎖されています。 — «Vejen er lukket.» Sætningen samles sådan: 一番近いエレベーター er «den nærmeste elevator», 今 angiver «lige nu», メンテナンスのため angiver årsagen «på grund af vedligeholdelse», og 閉鎖されています siger, at den er lukket. Hele betydningen er derfor: «Den nærmeste elevator er lukket på grund af vedligeholdelse lige nu.»

3. 重いスーツケースがあるので、それは難しそうです。

   Det kan blive svært med min tunge kuffert.

   重い

   tung

   スーツケース

   kuffert

   があるので

   fordi der er / fordi jeg har det

   それ

   det

   難しそうです

   ser svært ud

   Uddybende forklaring

   重い betyder her «tung» og står før substantivet スーツケース. Det er grundformen af i-adjektivet 重い; foran et substantiv beskriver det dette substantiv direkte. En nyttig modsætning er 軽い «let». Eksempel: 重い荷物です。— «Det er tung bagage.» スーツケース er et låneord for «kuffert». Det er selve substantivet, som 重い beskriver. Eksempel: スーツケースを持っています。— «Jeg har en kuffert med mig.» があるので består af が, som markerer det, der findes eller foreligger, ある «findes / er der» og ので «fordi; eftersom». Ved ting kan ある udtrykke eksistens, og i en sammenhæng som denne kan det derfor forstås som «have» på dansk: «fordi der er en tung kuffert» eller, i den faste oversættelses perspektiv, «fordi jeg har min tunge kuffert». ので giver en forholdsvis blød og forklarende årsagsforbindelse. Mønsteret X があるので、Y betyder «fordi X er der/foreligger, Y». Eksempel: 時間がないので、急ぎます。— «Fordi jeg ikke har tid, skynder jeg mig.» それ betyder «det» eller «den/det dér». Det er et demonstrativt pronomen, og den præcise henvisning afhænger af konteksten; formen angiver ikke i sig selv, hvad referenten er. Her fungerer det som emne for den næste vurdering. Det danske «det» i oversættelsen gengiver denne funktion. 難しそうです betyder «ser svært ud» eller «virker svært». Den relevante grundform er 難しい «svær»; før そうです bliver i-adjektivets endelse い fjernet: 難しい → 難しそうです. Her er そうです den visuelle eller situationsbaserede vurdering «det ser ud til at være», ikke den særskilte brug, hvor そうです gengiver noget, man har hørt. です gør udtrykket høfligt. Eksempel: この道は危なそうです。— «Denne vej ser farlig ud.» Samlet er strukturen 重いスーツケースがあるので、それは難しそうです: «Fordi der er/fordi jeg har en tung kuffert, ser det svært ud.» Den faste danske oversættelse formulerer naturligt situationen som «Det kan blive svært med min tunge kuffert»; japanskens そう udtrykker her, at vanskeligheden fremstår sandsynlig ud fra situationen, mens ejerskabet «min» ikke er markeret med et særskilt japansk possessivt ord i selve sætningen.

4. 北口のそばにあるエレベーターを使ってください。少し歩くことになります。

   Brug elevatoren ved den nordlige indgang. Det betyder, at du skal gå lidt længere.

   北口

   den nordlige indgang

   そばにある

   ligge i nærheden

   エレベーター

   elevator

   使ってください

   brug venligst

   少し

   lidt

   歩く

   gå

   ことになります

   det kommer til at betyde

   Uddybende forklaring

   北口 betyder her “den nordlige indgang”. 北 er “nord”, og 口 betyder blandt andet “indgang” eller “åbning”. Sammensætningen 北口 kan derfor genbruges som et navn på en nordlig indgang. Eksempel: 東口 betyder “den østlige indgang”. そばにある beskriver noget, der befinder sig i nærheden af noget andet. ある bruges her om, at en ikke-levende ting eller et sted findes på en bestemt placering; そばに angiver nærheden. Eksempel: 駅のそばにある店 betyder “butikken, der ligger nær stationen”. I den faste sætning knytter denne beskrivelse sig til elevatoren, som ligger ved den nordlige indgang. エレベーター er låneordet for “elevator”. Det er det konkrete objekt, som modtager handlingen i den næste del. Eksempel: エレベーターがあります。 betyder “Der er en elevator.” 使ってください er en høflig anmodning: “brug venligst”. Grundformen er 使う “at bruge”. Formen 使って er te-formen, og ください efter en te-form bruges til at bede nogen om at gøre noget. Det er altså ikke kun ください alene, der betyder “brug”; hele mønsteret er verbets te-form + ください. Eksempel: この道を使ってください。 betyder “Brug venligst denne vej.” 少し betyder “lidt” eller “en smule”. Her begrænser det omfanget af den efterfølgende handling. Eksempel: 少し休みます。 betyder “Jeg hviler mig lidt.” 歩く betyder “at gå” eller “at gå til fods”. Det er grundformen af verbet. I den faste sætning står verbet i formen 歩く foran こと, som gør handlingen til noget, man kan omtale som en begivenhed eller aktivitet. Eksempel: 毎日歩く。 betyder “Jeg går hver dag.” ことになります betyder her, at en bestemt situation kommer til at indebære eller føre til noget. 歩くこと er “det at gå”, og になります er den høflige nutidsform af になる, “blive” eller “komme til at”. Mønsteret verbets grundform + ことになる bruges ofte om et resultat, en ordning eller en konsekvens: “det kommer til at betyde, at …” eller “det ender med, at …”. Eksempel: 明日は早く起きることになります。 betyder “I morgen kommer det til at betyde, at jeg skal stå tidligt op.” Her gør 少し歩くことになります det klart, at situationen vil indebære, at man går lidt. Samlet er strukturen 北口のそばにあるエレベーター “elevatoren, der ligger ved den nordlige indgang”. Derefter giver 使ってください den høflige anmodning om at bruge denne elevator. Den næste sætning, 少し歩くことになります, siger, at dette vil indebære lidt gang. Hele betydningen er derfor: “Brug elevatoren ved den nordlige indgang. Det betyder, at du skal gå lidt længere.”

5. そちらへの行き方を教えていただけますか。それとも、標識に従えば簡単に行けますか。

   Kan du vise mig, hvilken vej jeg skal gå, eller er skiltene nemme at følge?

   そちらへの

   derhen / i den retning

   行き方

   måde at komme derhen på

   教えていただけますか

   kan du fortælle mig …?

   それとも

   eller alternativt

   標識

   skilt

   従えば

   hvis man følger

   簡単に

   nemt

   行けますか

   kan man komme derhen?

   Uddybende forklaring

   そちらへの peger mod et sted eller en retning, som samtalen allerede gør relevant. そちら betyder her omtrent “derhen/den retning”, mens へ markerer retning, og の forbinder retningen med det følgende navneord. Det japanske pronomen angiver ikke i sig selv et bestemt sted uden for konteksten. 行き方 betyder en måde eller rute at komme frem på. Det er dannet af 行く “gå/komme” og 方 “måde”; 行き- er den form af 行く, der bruges i denne sammensætning. Et genbrugeligt mønster er verbets stamme + 方, for eksempel 使い方 “måde at bruge på”. 教えていただけますか er en meget høflig måde at bede nogen om at fortælle eller vise noget på. 教える betyder “fortælle” eller “lære nogen”, og 教えて er て-formen. いただけますか bygger på いただく “modtage en tjeneste” i en potentiel, høflig spørgeform; samlet bliver betydningen “kan De/du være så venlig at fortælle mig …?” Her er det den høflige anmodning, ikke en påstand om, at taleren allerede har modtaget informationen. それとも indleder det alternative led i et spørgsmål: “eller alternativt”. Det bruges, når taleren stiller to muligheder op. Her kommer den første mulighed før それとも, og den alternative mulighed kommer bagefter. 標識 betyder “skilt” eller “skilte”. Japansk markerer ikke automatisk ental og flertal i denne form, så det kan passe til både ét eller flere skilte; den danske oversættelse bruger her “skiltene”. Partiklen に efter ordet, i den fulde sætning, markerer det, man retter sig efter med verbet 従う. 従えば betyder “hvis man følger”. Grundformen er 従う “følge/rette sig efter”, og 従えば er dens ば-betingelsesform. Mønsteret verbets ば-form kan udtrykke en betingelse: 従えば = “hvis man følger”. Det er selve betingelsesformen, der står her; den angiver ikke alene, hvem der følger. 簡単に betyder “nemt” eller “på en enkel måde”. Adjektivet 簡単な/簡単だ betyder “nem/enkel”, og 簡単に er adverbialformen med に, som beskriver hvordan handlingen foregår. Den beskriver her muligheden for at komme frem som let, ikke et navneord som en fysisk genstand. 行けますか spørger, om man kan komme eller gå. Grundformen er 行く, mens 行ける er potentialisformen “kunne gå/komme”; den høflige form er 行けます, og か gør den til et spørgsmål. Sammenlign 行きます “går/kommer” med 行けます “kan gå/komme”: forskellen er mulighed eller evne, ikke blot høflighed. Samlet er opbygningen そちらへの行き方を教えていただけますか — “kan du fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå derhen?” — efterfulgt af それとも og betingelsen 標識に従えば, “eller hvis man følger skiltene”, samt spørgsmålet 簡単に行けますか, “kan man så nemt komme frem?” Hele ytringen svarer derfor til den faste oversættelse: “Kan du vise mig, hvilken vej jeg skal gå, eller er skiltene nemme at følge?” Den høflige formulering passer til en venlig forespørgsel om vej.

6. 券売機を通り過ぎて、それから青い標識に従ってください。

   Gå forbi billetautomaterne, og følg derefter de blå skilte.

   券売機

   billetautomat

   通り過ぎて

   gå forbi; passere

   それから

   derefter

   青い

   blå

   標識

   skilt

   従ってください

   følg venligst

   Uddybende forklaring

   券売機 betyder her »billetautomat«. Det er et sammensat japansk navneord; lær hele 券売機 som betegnelsen for en maskine, der sælger billetter. Analysen som 券 plus et selvstændigt 売機 er ikke korrekt, så 売機 bør ikke læres som et separat ord her. Formen angiver ikke i sig selv ental eller flertal; den faste danske oversættelse læser den i denne sammenhæng som »billetautomaterne«. 通り過ぎて betyder »gå forbi« eller »passere«. Det er て-formen af verbet 通り過ぎる. Her forbinder て-formen passagen med den følgende instruktion. Eksempel: 駅を通り過ぎる。 — »Jeg går forbi stationen.« それから betyder »derefter« og markerer rækkefølgen mellem handlingerne. Det står her efter passagen af billetautomaterne og før den næste handling. 青い betyder »blå« og beskriver 標識. Det er et i-adjektiv; foran et navneord bruges formen 青い, som i 青い標識 — »blå skilte«. Eksempel: 青い車 — »en blå bil«. 標識 betyder »skilt« eller »vejvisningsskilt«. Japanskformen angiver ikke alene, om der er ét eller flere skilte; her følger den den pluralis-læsning, der står i den faste oversættelse: »de blå skilte«. 従ってください er en høflig anmodning om at følge noget. 従って er て-formen af 従う, »følge«, og ください efter en て-form danner mønstret V-てください, »vær venlig at V«. I 標識に従ってください viser に, hvad man følger. Eksempel: 案内に従ってください。 — »Følg venligst anvisningerne.« Samlet er mønstret 券売機を通り過ぎて、それから青い標識に従ってください: Først skal man gå forbi billetautomaterne, og derefter skal man følge de blå skilte. を markerer det, man passerer, mens に markerer det, man følger. Hele ytringen er en høflig vejvisende instruktion.

7. 列車が出る前に、まだ間に合いますか。

   Vil jeg stadig nå toget, før det kører?

   列車

   tog

   出る

   køre; afgå

   前に

   før

   まだ

   stadig

   間に合いますか

   kan nå det?

   Uddybende forklaring

   列車 betyder her “tog”. Det er et navneord. 電車 bruges også ofte om tog i daglig tale, men betegner egentlig et elektrisk tog og er derfor ikke en fuldstændig erstatning i alle sammenhænge. 出る betyder her “afgå” eller “køre”. Grundformen er 出る; i 出る前に står den foran 前に og angiver, hvad der skal ske først. Eksempel: 家を出る前に、窓を閉めます。 — “Før jeg går hjemmefra, lukker jeg vinduet.” 前に betyder “før”. Mønstret verbets grundform + 前に bruges om en handling, der sker før en anden: 寝る前に betyder “før jeg går i seng”. Her er 前に knyttet til 出る, så betydningen er “før toget afgår”. まだ betyder her “stadig”. Det viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Eksempel: まだ時間があります。 — “Der er stadig tid.” 間に合いますか spørger høfligt, om man når det i tide. Grundformen er 間に合う, “at nå det i tide” eller “at være tidsnok”; 間に合いますか er den høflige spørgeform. 間に合う betyder ikke specifikt “at fange” et transportmiddel uden støtte fra sammenhængen. Sætningen samles sådan: 列車が出る前に betyder “før toget afgår”. Partiklen が markerer 列車 som det, der afgår. まだ lægger betydningen “stadig” til, og 間に合いますか spørger, om taleren stadig kan nå det i tide. Det samlede indhold er derfor: “Vil jeg stadig nå toget, før det kører?” Taleren er ikke udtrykt som et særskilt pronomen på japansk; den første persons perspektiv fremgår her af den faste oversættelse og situationen.

8. 今出発すれば、余裕を持って着けるはずです。

   Hvis du går nu, burde du nå frem i god tid.

   今

   nu

   出発すれば

   hvis man tager af sted

   余裕

   tidsmargin

   持って

   have med sig

   着ける

   nå frem

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og står først i sætningen som tidsangivelse. Det er et selvstændigt tidsord; det ændrer ikke formen på det følgende udsagnsord. 出発すれば betyder “hvis man tager af sted”. Grundformen er 出発する “tage af sted, afrejse”. Endelsen -ば danner en betingelse: 出発すれば = “hvis man tager af sted”. I denne sætning er den underforståede aktør den person, som tiltales i den faste oversættelse, men formen selv markerer ikke køn eller antal. Et nyttigt mønster er Hvis X, så Y: 早く出発すれば、間に合います。 = “Hvis man tager tidligt af sted, når man det i tide.” 余裕 betyder her en tidsmæssig margin eller tilstrækkeligt spillerum. Det er et substantiv. I kombinationen 余裕を持つ udtrykkes idéen “have margin/spillerum”; を markerer det, man har. 持つ betyder grundlæggende “holde” eller “have”, men i denne faste kombination handler det ikke om fysisk at bære en genstand. 持って er forbindelsesformen af 持つ. Den binder dette led til det følgende: 余裕を持って着ける kan forstås som “nå frem med tilstrækkelig margin”. Formen -て kan forbinde handlinger eller angive den måde eller betingelse, som den næste handling udføres under. Her hører 持って sammen med 余裕を, så hele udtrykket er 余裕を持って. 着ける betyder her “kunne nå frem”. Grundformen for “ankomme/nå frem” er 着く; 着ける er dens potentialform og udtrykker mulighed eller evne: “kan nå frem”. Det er altså ikke den almindelige aktive betydning “ankomme” alene, men “være i stand til at ankomme”. Et nyttigt kontrastpar er 着く “ankomme” og 着ける “kunne nå frem”. はずです udtrykker en forventning eller slutning: “burde” eller “forventes at”. はず er et substantiv, der bruges i mønstret ...はずだ/です; です gør udsagnet høfligt. Her bygger forventningen på betingelsen om at tage af sted nu og på den beregnede tidsmargin. Det betyder ikke en absolut garanti. Samlet består sætningen af tidsangivelsen 今 + betingelsen 出発すれば + måden eller forudsætningen 余裕を持って + muligheden 着ける + forventningen はずです: “Hvis man tager af sted nu, burde man kunne nå frem med god tidsmargin.” Den høflige afslutning gør udsagnet passende i en almindelig, høflig samtale.

9. では、今そちらへ向かいます。

   Jeg går den vej nu.

   では

   så / nå

   今

   nu

   そちらへ

   derhen / i den retning

   向かいます

   går hen imod

   Uddybende forklaring

   では betyder her omtrent “så” eller “nå, så”. Det markerer et skift til den næste handling og kan genbruges, når man går videre fra en beslutning eller en tidligere oplysning. Eksempel: では、始めます。 — Nå, så begynder jeg. 今 betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det står også i den foregående sætning 今出発すれば (“hvis man tager af sted nu”), så tidsrammen er tydeligt den aktuelle afgang. Eksempel: 今帰ります。 — Jeg tager hjem nu. そちらへ består af そちら, “den side/den vej” eller høfligt “hen mod dig/jer”, og retningsmarkøren へ. I denne sætning understøtter oversættelsen “den vej”, men den konkrete destination er ikke nærmere angivet. へ viser retningen mod et mål; den er ikke selve navnet på målet. Eksempel: 駅へ行きます。 — Jeg går til stationen. 向かいます er den høflige form i ikke-fortid af 向かう, “at sætte kurs mod” eller “at være på vej mod”. Formen siger derfor, at taleren nu begiver sig mod den angivne retning eller det angivne mål; den siger ikke i sig selv, hvilket transportmiddel der bruges. Den høflige form kan bruges om både nutidig eller nært forestående handling: 向かう → 向かいます. Eksempel: 会社へ向かいます。 — Jeg tager hen mod kontoret. Samlet bliver では、今そちらへ向かいます: “Nå, så tager jeg den vej nu” eller, i en mere direkte dansk formulering, “Så begiver jeg mig nu derhen.” では indleder beslutningen, 今 angiver tidspunktet, そちらへ angiver retningen, og 向かいます udtrykker den høflige handling at sætte kurs mod den.

10. 途中で助けが必要なら、改札の係員に聞いてください。

    Spørg personalet ved gaten, hvis du har brug for hjælp undervejs.

    途中で

    undervejs

    助け

    hjælp

    必要なら

    hvis det er nødvendigt

    改札

    billetkontrol

    係員

    personale

    聞いてください

    spørg venligst

    Uddybende forklaring

    途中で betyder her “undervejs”. 途中 betyder midtvejs eller undervejs, og で markerer den situation eller det sted, hvor noget foregår. Eksempel: 途中で休みます。 — “Jeg holder pause undervejs.” 助け er substantivet “hjælp”. Det står her som 助けが, hvor が markerer det, der er nødvendigt. Ordet kan bruges i mange situationer: 助けが必要です。 — “Jeg har brug for hjælp.” 必要なら betyder “hvis det er nødvendigt” eller, sammen med 助けが, “hvis du har brug for hjælp”. 必要 betyder “nødvendig/nødvendigt”, og なら danner her en betingelse: “hvis det er sådan”. Den fulde betingelsesdel er derfor 助けが必要なら — “hvis du har brug for hjælp”. Eksempel: 時間が必要なら、言ってください。 — “Hvis du har brug for tid, så sig til.” 改札 betegner billetkontrollen eller området ved billetgates på en station. Det er et substantiv, som ofte indgår i stedbetegnelser; den konkrete oversættelse her er “gaten” i betydningen billetgaten, ikke en almindelig indgang. 係員 betyder en ansat eller medarbejder, der har en funktion på stedet, her personalet ved billetkontrollen. Sammensætningen 改札の係員 betyder “medarbejderen ved billetkontrollen”: の forbinder stedet eller området med den person, der arbejder der. 聞いてください er en høflig anmodning dannet af 聞く “at spørge/at høre”, te-formen 聞いて og ください “vær venlig”. I denne sætning er betydningen “spørg venligst”, fordi målet er at få oplysninger fra personalet. Eksempel: 係員に聞いてください。 — “Spørg venligst personalet.” Sætningen samles sådan: 途中で angiver situationen “undervejs”; 助けが必要なら giver betingelsen “hvis du har brug for hjælp”; 改札の係員に angiver den person, man skal spørge, nemlig personalet ved billetkontrollen; og 聞いてください er den høflige opfordring “spørg venligst”. Hele betydningen er: “Spørg personalet ved gaten, hvis du har brug for hjælp undervejs.”