Anmelde en bortkommet paraply | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今朝、バスの中に傘を置き忘れました。

   Jeg efterlod min paraply i bussen i morges.

   今朝

   i morges

   バス

   bus

   の中に

   inde i

   傘

   paraply

   置き忘れました

   glemte at tage med

   Uddybende forklaring

   今朝 betyder “i morges”. Det er et tidsudtryk, som placeres her først og angiver, hvornår hændelsen fandt sted. Til sammenligning betyder 今晩 “i aften”; det er et andet tidsudtryk, ikke en bøjningsform af 今朝. バス betyder “bus” og er et låneord skrevet med katakana. Som navneord kan det indgå i stedudtrykket バスの中 — “inde i bussen”. I の中に forbinder の バス med 中 og gør det til “bussens indre/inde i bussen”. 中 betyder her “indre” eller “inde”, mens に markerer stedet, hvor noget befinder sig eller bliver efterladt. Mønstret Xの中に kan genbruges: 箱の中に betyder “inde i kassen”. 傘 betyder “paraply”. Det er genstanden, som handlingen gælder. Den japanske sætning har ikke et særskilt ord svarende til “min” her, men den faste oversættelse identificerer genstanden som talerens paraply. 置き忘れました betyder her “efterlod ved en fejl” eller “glemte at få med”. Formen bygger på 置き忘れる, “at komme til at efterlade noget”, som kombinerer 置く (“stille/lægge”) med 忘れる (“glemme”). ました er den høflige datidsform i den observerede verbform; den gør udsagnet høfligt og markerer, at hændelsen er afsluttet. Eksempel: 傘を置き忘れました。 — “Jeg kom til at efterlade min paraply.” Hele sætningen følger mønstret tidsudtryk + sted + genstand + handling: 今朝 angiver tidspunktet, バスの中に stedet, 傘を genstanden, og 置き忘れました den høflige afsluttede handling. Samlet betyder den: “Jeg efterlod min paraply i bussen i morges.” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her gengiver den faste oversættelse taleren som den, der efterlod paraplyen.

2. 乗車したときの詳細を書いて、忘れ物の届け出をしてください。

   Du bør indgive en anmeldelse af den bortkomne genstand med oplysninger om turen.

   乗車したとき

   da du steg på

   詳細

   detaljer

   書いて

   skriv, og …

   忘れ物

   glemt genstand

   届け出

   anmeldelse

   してください

   gør venligst

   Uddybende forklaring

   乗車したとき betyder her “da du steg på”. 乗車する er grundformen for “stige på / gå om bord” og er et mere formelt ord end et almindeligt “gå ind”. Formen した er datidsformen af する; i 乗車したとき står den foran とき og beskriver tidspunktet: “da du var steget på”. Japansk udelader ofte subjektet, men den danske oversættelse gør adressaten til “du”. 詳細 betyder “detaljer” eller “nærmere oplysninger”. Det er et navneord, som kan bruges om oplysninger, der gør en hændelse eller tur mere præcis. Her er det de oplysninger om turen, der skal skrives ned. 書いて betyder “skriv” i den forbindende form. Grundformen er 書く “skrive”, og 書いて er dens て-form. Den forbinder denne handling med den efterfølgende anmodning: “skriv … og …”. Som selvstændigt eksempel: 名前を書いてください。 — “Skriv dit navn, tak.” 忘れ物 betyder “en glemt eller bortkommen genstand”. Det er et sammensat navneord med 忘れる “glemme” som første del og 物 “ting/genstand” som anden del. I denne sammenhæng passer det til den genstand, der blev glemt i bussen; konteksten identificerer den som en paraply. 届け出 betyder “anmeldelse” eller “indberetning”. Det er navneordet for at meddele en sag officielt, her en glemt genstand. Det skal ikke forveksles med selve verbet 届け出る, “anmelde/indberette”; i den viste form fungerer 届け出 som navneord. してください er en høflig anmodning: “gør venligst …” eller naturligt “indgiv …, tak”. する betyder “gøre”, og してください består af て-formen して plus ください “vær venlig”. Her står anmodningen efter navneordsleddet 忘れ物の届け出, så det er anmeldelsen, der bedes indgivet. Mønstret 名詞 + を + してください kan bruges til høflige anmodninger om en handling, for eksempel 確認してください。 — “Kontrollér det, tak.” Samlet bygges sætningen sådan op: 乗車したときの詳細 er “detaljerne om, da du steg på”, 書いて forbinder skrivehandlingen med den næste handling, og 忘れ物の届け出をしてください er “indgiv en anmeldelse af den glemte genstand, tak”. Hele betydningen er derfor: “Skriv oplysninger om, da du steg på, og indgiv en anmeldelse af den bortkomne genstand.”

3. 朝のラッシュ時にここに停車したバスの中にありました。

   Den lå i den bus, der stoppede her i morgenmyldretiden.

   朝のラッシュ時

   morgenmyldretid

   ここに

   her

   停車した

   stoppede

   バス

   bus

   中に

   inde i

   ありました

   var der

   Uddybende forklaring

   朝のラッシュ時 betyder her «morgenmyldretid». 朝 betyder «morgen», og の forbinder det med ラッシュ時, «myldretid/-periode». Mønstret XのY kan ofte forstås som en forbindelse mellem X og Y; for eksempel betyder 夏の休み «sommerferie». Det efterfølgende に gør hele udtrykket til et tidsled: 朝のラッシュ時に betyder «i morgenmyldretiden». ここに betyder «her». ここ er et stedord for «her», og に markerer det sted eller punkt, hvor noget befinder sig eller sker. Her angiver に stedet, hvor bussen standsede. 停車した betyder her «stoppede» om et køretøj. Grundformen er 停車する, og した er fortidsformen i en neutral, ikke-høflig stil. Formen står før バス og beskriver derfor bussen: «bussen, der stoppede ...». I japansk står en sådan beskrivende ledsætning før det navneord, den beskriver. バス betyder «bus». Sammen med den foregående beskrivende del danner det ここに停車したバス, «den bus, der stoppede her». 中に betyder «inde i» eller «i det indre af». 中 betyder «indre/inde», og に markerer placering. I den fulde gruppe バスの中に forbinder の バス og 中; gruppen betyder «inde i bussen». ありました betyder «var der» eller «befandt sig» om en ikke-levende genstand. Grundformen er ある, og ありました er den høflige fortidsform. Det grammatiske subjekt er udeladt her; den danske oversættelse identificerer det som «den», og den efterfølgende tekst omtaler genstanden som en paraply. For levende væsener bruges normalt いる i stedet for ある. Samlet bygges sætningen sådan op: 朝のラッシュ時に («i morgenmyldretiden») + ここに停車したバス («den bus, der stoppede her») + の中に («inde i») + ありました («var [den]»). Den samlede betydning er: «Den lå i den bus, der stoppede her i morgenmyldretiden.»

4. その傘を詳しく説明できますか。

   Kan du beskrive paraplyen tydeligt?

   その

   den omtalte

   傘

   paraply

   詳しく

   grundigt; i detaljer

   説明できますか

   kan du beskrive?

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på noget, der er identificeret gennem situationen eller samtalen. Her peger det sammen med 傘 på den omtalte paraply. Et genanvendeligt mønster er その + substantiv, for eksempel その本 = “den bog” i en passende kontekst. 傘 betyder “paraply” og er et substantiv. Her er det den genstand, som modtageren bliver bedt om at beskrive. 詳しく betyder her “grundigt” eller “i detaljer”. Det er adverbformen af 詳しい, som betyder “detaljeret” eller “grundig”. 詳しい beskriver typisk et substantiv, mens 詳しく beskriver måden, en handling udføres på. Eksempel: 詳しく話します。 = “Jeg fortæller det grundigt.” 説明できますか spørger høfligt, om nogen kan forklare eller beskrive noget. 説明する betyder “at forklare” eller “at beskrive”. I 説明できます udtrykker できます mulighed eller evne i høflig form; det er ikke blot en almindelig ます-form af 説明する. か markerer spørgsmålet. Mønstret ～できますか kan genbruges, når man spørger, om nogen kan udføre en handling. Eksempel: この方法を説明できますか。 = “Kan du forklare denne metode?” Samlet betyder その傘 “den omtalte paraply”, 詳しく “grundigt/i detaljer”, og 説明できますか “kan du beskrive?”. Hele ytringen spørger derfor høfligt, om modtageren kan beskrive den omtalte paraply i detaljer. I den givne sammenhæng er det paraplyen, der omtales som fundet i bussen; den efterfølgende tekst beskriver dens marineblå farve, sammenfoldede tilstand og træhåndtag.

5. 紺色で折りたたんであり、木製の持ち手が付いています。

   Den er marineblå og sammenklappet, og den har et træhåndtag.

   紺色

   marineblå

   折りたたんであり

   sammenklappet

   木製

   lavet af træ

   持ち手

   håndtag

   付いています

   er forsynet med

   Uddybende forklaring

   紺色で angiver farven: marineblå. 紺色 er et farveord, og で forbinder denne beskrivelse med den næste. Det giver mønstret Aで、B: “A og B” eller “idet noget er A”. Her beskriver det samme genstand som den følgende tilstand. 折りたたんであり kommer fra verbet 折りたたむ, “at folde sammen”. Formen 折りたたんで er te-formen, og あり er den sammenbindende form af ある i konstruktionen V-てある. Den beskriver en tilstand, som er resultatet af en handling: genstanden er foldet sammen og befinder sig i denne tilstand. Det er ikke det samme som den almindelige progressive konstruktion V-ている, der typisk beskriver en handling eller tilstand uden denne særlige fokus på et opnået resultat. 木製 betyder “lavet af træ” eller “af træ”. Det er et sammensat beskrivende ord, der angiver materialet; det er ikke selve ordet for håndtag. Et nært eksempel er 木製の椅子, “en stol af træ”, hvor の forbinder materiale-beskrivelsen med substantivet. 持ち手 betyder “håndtag”, altså den del man holder i. Det er et substantiv. I denne sætning er det håndtaget, der beskrives som 木製. 付いています kommer fra 付く, “at sidde fast”, “at være monteret” eller “at være forsynet med”. 付いて er te-formen, og います er den høflige form, der her fremstiller den aktuelle tilstand. Formen betyder derfor, at noget er monteret på genstanden, ikke at nogen lige nu fastgør det. I 木製の持ち手が付いています markerer が, at træhåndtaget er det, der er monteret. Samlet forbindes først farven med tilstanden: 紺色で、折りたたんであり betyder, at genstanden er marineblå og foldet sammen. Derefter tilføjes 木製の持ち手が付いています: den har et håndtag af træ monteret. Hele ytringen beskriver altså en marineblå genstand, som er sammenklappet, og som har et træhåndtag.

6. 見つかったときに職員があなたに連絡できるように、電話番号を追加してください。

   Tilføj et telefonnummer, så personalet kan kontakte dig, hvis den bliver fundet.

   見つかった

   blev fundet

   ときに

   når

   職員

   personalet

   あなたに

   til dig

   連絡できる

   kan kontakte

   ように

   så at

   電話番号

   telefonnummer

   追加してください

   tilføj venligst

   Uddybende forklaring

   見つかった er ta-formen af 見つかる, “blive fundet”. 見つかる er et intransitivt verbum: det beskriver, at noget bliver fundet, uden at et objekt markeres med を. Her svarer formen til “bliver fundet” i oversættelsen. ときに betyder “når” eller “på det tidspunkt, hvor”. とき er et substantiv for et tidspunkt, og に markerer tidspunktet. Mønstret ...ときに kan genbruges i 家に帰ったときに電話します。 — “Jeg ringer, når jeg kommer hjem.” 職員 betyder “personale” eller “medarbejder(e)” i en institution eller organisation. Selve ordet angiver ikke, hvor mange personer der er. あなたに betyder “til dig”. あなた er pronomenet “du/dig”, og に markerer modtageren for handlingen. Her er modtageren den person, personalet kan kontakte; に fungerer derfor ikke som direkte objektmærke. 連絡できる betyder her “kan kontakte”. 連絡する betyder “kontakte” eller “tage kontakt”, og できる udtrykker mulighed eller evne. Derfor betyder 連絡できる “kan kontakte”. Eksempel: 明日連絡できます。 — “Jeg kan tage kontakt i morgen.” Fordi eksemplet ikke angiver en modtager, tilføjer oversættelsen ikke et bestemt “dig”. ように forbinder et ønsket formål eller resultat med den foregående mulighed. Mønstret ...できるように betyder her “så ... kan ...” eller “for at gøre det muligt, at ...”. 電話番号 betyder “telefonnummer”: 電話 betyder “telefon”, og 番号 betyder “nummer”. I sætningen markeres det med を som det direkte objekt for 追加する. Eksempel: 電話番号を教えてください。 — “Oplys venligst telefonnummeret.” 追加してください er en høflig anmodning: “tilføj venligst”. 追加する betyder “tilføje”, og 追加してください består af 追加して plus ください; mønstret てください bruges til høfligt at bede nogen udføre en handling. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange telefonnumre der tilføjes. Samlet er strukturen 見つかったときに + 職員が + あなたに + 連絡できるように + 電話番号を + 追加してください: “Tilføj venligst et telefonnummer, så personalet kan kontakte dig, hvis den bliver fundet.” Først angives situationen, hvor genstanden bliver fundet; derefter formålet, at personalet skal kunne kontakte dig; til sidst kommer anmodningen om at tilføje telefonnummeret.

7. 通常、返事が来るまでどのくらいかかりますか。

   Hvor lang tid plejer det at tage, før jeg får svar?

   通常

   som regel

   返事

   svar

   来る

   komme

   まで

   indtil

   どのくらい

   hvor lang tid

   かかりますか

   tager det?

   Uddybende forklaring

   通常 betyder her «som regel» eller «normalt». Det står først og angiver, at spørgsmålet handler om det almindelige forløb, ikke nødvendigvis om én bestemt hændelse. 返事 betyder «svar» eller «tilbagemelding». Det er et navneord; i denne sætning er det den tilbagemelding, som modtageren venter på. Et nyttigt mønster er 返事が来る, «der kommer et svar». 来る har grundformen 来る og betyder «komme». I 返事が来る beskrives svaret som noget, der kommer frem til den ventende person. Formen 来る er her ikke en opfordring, men den almindelige ikke-fortidsform i en underordnet tidsangivelse. Eksempel: 明日、返事が来る。 — «Der kommer et svar i morgen.» まで betyder «indtil» eller «frem til» og markerer slutpunktet for et tidsrum. 返事が来るまで betyder derfor «indtil der kommer et svar» eller mere naturligt på dansk «før jeg får svar». Det er ikke まで, der udtrykker selve ventetiden; det angiver grænsen, som ventetiden varer frem til. どのくらい spørger om omfang eller varighed: her «hvor lang tid». Det kan også bruges om andre målbare mængder, afhængigt af sammenhængen, men her bestemmes tidsbetydningen af かかります. かかりますか kommer fra det høflige verbum かかる og spørger, om noget tager en vis tid. かかります er ikke-fortidsformen i høflig stil, og か gør ytringen til et spørgsmål. Mønstret どのくらいかかりますか betyder «hvor lang tid tager det?» Eksempel: 駅までどのくらいかかりますか。 — «Hvor lang tid tager det til stationen?» Samlet består ytringen af 通常 («som regel») og spørgsmålet 返事が来るまでどのくらいかかりますか («hvor lang tid tager det, før der kommer et svar?»). Det naturlige danske resultat er: «Hvor lang tid plejer det at tage, før jeg får svar?» Subjektet for かかりますか er ikke udtrykt på japansk; spørgsmålet handler om den tid, der normalt går, indtil svaret kommer.

8. 場合によりますが、見つかった物は夕方までに引き取られることがよくあります。

   Det kommer an på det, men fundne genstande bliver ofte afhentet inden aften.

   場合によりますが

   Det afhænger af omstændighederne, men

   見つかった

   blev fundet

   物

   genstand

   夕方

   aften

   までに

   inden

   引き取られる

   bliver afhentet

   ことがよくあります

   sker ofte

   Uddybende forklaring

   場合によりますが betyder her “det afhænger af omstændighederne, men”. 場合 er et substantiv for et tilfælde eller en situation, og よります er den høflige form af よる i udtrykket 場合による — “afhænger af situationen”. が efter denne del binder den sammen med det, der kommer bagefter, med betydningen “men”. 見つかった kommer fra 見つかる, “blive fundet” eller “dukke op”. Formen 見つかった er fortid og står foran et substantiv, så den beskriver noget, der allerede er blevet fundet: 見つかった鍵 kan for eksempel betyde “en nøgle, der blev fundet”. Her beskriver den 物; den angiver ikke, hvem der fandt genstanden. 物 betyder “ting” eller “genstand”. I denne sætning er det en genstand, som er blevet fundet. Kombinationen 見つかった物 betyder derfor “fundne genstande” eller mere bogstaveligt “genstande, der blev fundet”. 夕方 betyder “aften” eller “sen eftermiddag”. までに betyder “inden” eller “senest ved” et tidspunkt. Det angiver en frist, ikke en handling, der fortsætter helt frem til tidspunktet. Sammen betyder 夕方までに “inden aftenen” / “senest ved aften”. Til sammenligning angiver まで uden に ofte en grænse for varighed eller bevægelse, mens までに typisk angiver, at noget skal ske senest dér. 引き取られる er den passive form af 引き取る, “afhente”, “tage imod” eller “tage med sig”. I den observerede form betyder det “bliver afhentet”. Passiven fremhæver genstanden som det, der modtager handlingen; den person, der afhenter den, er ikke angivet. Det er ikke samme form som 引き取る, hvor afhenteren selv er subjektet. Eksempel: 荷物を引き取ります。 — “Jeg afhenter pakken.” ことがよくあります er en genanvendelig konstruktion, der betyder “det sker ofte, at …”. こと gør den foregående handling — her 引き取られる, “at blive afhentet” — til noget, der kan beskrives som en hændelse, og よくあります angiver, at hændelsen forekommer ofte. あります er den høflige form af ある, “findes” eller “forekommer”; i denne konstruktion handler det om, at en hændelse forekommer. Eksempel: 電車が遅れることがよくあります。 — “Det sker ofte, at toget er forsinket.” Samlet bygges sætningen sådan op: 場合によりますが siger, at svaret varierer efter omstændighederne. Derefter er 見つかった物 de genstande, der er blevet fundet, 夕方までに angiver fristen, og 引き取られることがよくあります siger, at det ofte forekommer, at de bliver afhentet inden da. Hele betydningen er: “Det afhænger af omstændighederne, men fundne genstande bliver ofte afhentet inden aften.”

9. 今フォームを提出して、明日もう一度確認します。

   Jeg indsender formularen nu og tjekker igen i morgen.

   今

   nu

   フォーム

   formular

   提出して

   indsender

   明日

   i morgen

   もう一度

   igen; én gang til

   確認します

   tjekker

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu”. Det er et tidsadverbium og placerer handlingen ved taletidspunktet. Eksempel: 今行きます。 — “Jeg går nu.” フォーム er et låneord, der betyder “formular”. Det er et navneord; i denne sætning er det genstanden for 提出する. Eksempel: フォームを記入します。 — “Jeg udfylder formularen.” 提出して kommer fra verbet 提出する — “at indsende”. Formen 提出して er て-formen. Her forbinder den den første handling med den næste: 提出して、確認します kan i denne rækkefølge forstås som “indsende og derefter kontrollere”. て-formen angiver ikke alene, om handlingen foregår i fortid eller fremtid; tidsadverbier og resten af sætningen gør tidsforløbet klart. 明日 betyder “i morgen” og placerer den følgende handling på dagen efter i dag. Eksempel: 明日確認します。 — “Jeg tjekker i morgen.” もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. Det angiver, at handlingen gentages. Som samlet udtryk er det bedst lært som もう一度 = “igen”. Eksempel: もう一度お願いします。 — “En gang til, tak.” 確認します kommer fra 確認する — “at kontrollere, tjekke eller bekræfte”. します er den høflige ikke-fortidsform af する; her placerer 明日 handlingen i morgen. Den samme høflige form kan også bruges om nutidige eller generelle handlinger, så tidspunktet skal læses fra sammenhængen. Eksempel: 内容を確認します。 — “Jeg kontrollerer indholdet.” Samlet bliver strukturen 今 フォームを 提出して、明日 もう一度 確認します: “Jeg indsender formularen nu og tjekker igen i morgen.” を markerer フォーム som genstand for 提出する. Den faste oversættelse angiver den samme taler for begge handlinger, men den japanske sætning angiver ikke, hvad der kontrolleres ved den anden handling. Først indsendes formularen, og derefter foretages en gentagen kontrol dagen efter.

10. 具体的な説明があると、職員がその傘を見つかった物と照合しやすくなります。

    En præcis beskrivelse gør det lettere for personalet at sammenholde den med fundne genstande.

    具体的な

    præcis; konkret

    説明

    beskrivelse; forklaring

    あると

    når der er

    職員

    personale; medarbejder

    その

    den pågældende

    傘

    paraply

    見つかった

    blev fundet

    物

    genstand

    照合

    sammenholde; afstemme

    しやすくなります

    bliver lettere at gøre

    Uddybende forklaring

    具体的な betyder her “præcis” eller “konkret”. Det er den såkaldte な-type beskrivende form: foran et substantiv står den som 具体的な + substantiv, mens 具体的だ kan bruges som udsagn om noget. Den beskriver 説明, ikke 傘. 説明 betyder “beskrivelse” eller “forklaring”. Det er et substantiv, som også indgår i verbet 説明する “at forklare”. Her er det en beskrivelse, der giver oplysninger om den omtalte paraply. あると består af ある “findes/er til stede” og betingelsesformen と. Mønstret A と、B betyder her “når/hvis A, så sker B” og bruges især om en naturlig eller forventelig følge. 具体的な説明があると betyder derfor “når der er en præcis beskrivelse”. Partiklen が markerer det, der findes. 職員 betyder “personale” eller “medarbejdere”, her personalet som den handlende part. Det er ikke nødvendigvis én bestemt medarbejder; japansk angiver ikke et bestemt antal i denne form. En nært beslægtet formulering er 職員が確認する “personalet kontrollerer”. その står foran et substantiv og betyder her “den pågældende” eller “den allerede omtalte”. Det er et attributivt demonstrativ og bøjes ikke efter køn eller antal. Den konkrete genstand, som oversættelsen henviser til med “den”, er 傘. 傘 betyder “paraply”. Kombinationen その傘 betyder “den pågældende paraply”, og 職員がその傘を... gør paraplyen til det, personalet sammenholder. Partiklen を markerer dette direkte objekt. 見つかった betyder her “blev fundet” eller “fundet”. Det er fortidsformen af det intransitive verbum 見つかる “at blive fundet / være blevet fundet”, ikke passivformen af 見つける “at finde”. I japansk står en beskrivende ledsætning foran det substantiv, den beskriver: 見つかった物 = “genstande, der blev fundet”. 物 betyder “genstand” eller “ting”. Sammen med den foregående ledsætning bliver betydningen 見つかった物 “fundne genstande”. Her er 見つかった den del, der beskriver 物; den betyder ikke alene, at personalet fandt noget i denne sætning. 照合 betyder “sammenholdelse” eller “afstemning”. Det er et substantiv, der kan fungere som verbalnavn i 照合する “at sammenholde / kontrollere ved sammenligning”. I sætningen står その傘を ... 照合する: paraplyen er det, der sammenholdes med de fundne genstande. Det er et mere specifikt sammenligningsord end det almindelige 比べる “at sammenligne”. しやすくなります er den høflige form af mønstret V-ます-stamme + やすい + なる. Her er 照合し stammen fra 照合する, 照合しやすい betyder “let at sammenholde”, og 照合しやすくなる betyder “blive lettere at sammenholde”. なります er den høflige nutidsform af なる “blive”. Det er altså ikke selve personalet, der bliver lettere; det bliver handlingen at sammenholde paraplyen med de fundne genstande. Samlet er opbygningen: 具体的な説明があると “når der er en præcis beskrivelse” + 職員が “personalet” + その傘を “den pågældende paraply” + 見つかった物と “med fundne genstande” + 照合しやすくなります “bliver det lettere at sammenholde”. Hele betydningen er: “En præcis beskrivelse gør det lettere for personalet at sammenholde den pågældende paraply med fundne genstande.”