Problemer med varmen på hotelværelset | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は部屋から電話しています。暖房が効かないからです。

   Jeg ringer fra mit værelse, fordi varmen ikke virker.

   私は

   jeg (som emne)

   部屋

   værelse

   から

   fra

   電話しています

   ringer

   暖房

   varme; opvarmning

   効かない

   virker ikke

   からです

   fordi det er sådan

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som emne for udsagnet. は markerer emnet eller temaet; det er ikke selve ordet for “jeg”. Pronomenet 私 er en almindelig høflig måde at sige “jeg” på og ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn. 部屋 betyder “værelse”. Det er et navneord, som kan bruges alene eller med en bestemmelse, for eksempel ホテルの部屋 (“et hotelværelse”). Her identificerer den faste oversættelse værelset som talerens værelse: “mit værelse”. から efter 部屋 angiver udgangspunkt eller kilde: “fra værelset”. Det kan også markere et tidspunkt eller et udgangspunkt i andre sammenhænge, men her er betydningen fysisk oprindelse. Mønstret sted + から kan genbruges, for eksempel 駅から電話します — “Jeg ringer fra stationen.” 電話しています betyder her “ringer”. 電話する er verbet “at ringe”, og しています er den høflige form af している, som her fremstiller handlingen som igangværende. する bliver til して før いる, og ます gør udtrykket høfligt. Eksempel: 今、電話しています。 — “Jeg ringer lige nu.” 暖房 betyder “varme” eller “opvarmning”, altså systemet eller funktionen, der opvarmer rummet. Det er et navneord; det er ikke i sig selv et verbum for “at virke”. 効かない betyder her “virker ikke” om opvarmningen. Grundformen er 効く (“virke”, “have effekt”), og ない danner nægtelsen i denne form: 効く → 効かない. Denne ændring hører til verbet 効く, ikke til navneordet 暖房. Eksempel: 薬が効かない。 — “Medicinen virker ikke.” からです giver en begrundelse: “fordi …”. Her står årsagen efter den første ytring: 暖房が効かないからです — “fordi varmen ikke virker”. です afslutter begrundelsen høfligt; から alene kan også bruges til at sige “fordi”, men からです passer her som en høflig forklaring på det allerede sagte. Samlet bygges sætningen sådan: 私は (“jeg” som emne) + 部屋から (“fra mit værelse”) + 電話しています (“ringer”) + 暖房が効かないからです (“fordi varmen ikke virker”). Hele betydningen er derfor: “Jeg ringer fra mit værelse, fordi varmen ikke virker.”

2. ご不便をおかけして申し訳ありません。ご到着以来、お部屋は寒かったですか。

   Det beklager jeg. Har værelset været koldt, siden du ankom?

   ご不便をおかけして

   for at volde besvær

   申し訳ありません

   det beklager jeg

   ご到着以来

   siden ankomsten

   お部屋

   værelset

   寒かった

   var koldt

   ですか

   er det ...?

   Uddybende forklaring

   ご不便をおかけして er en fast, høflig måde at sige, at man volder den anden besvær. 不便 betyder besvær eller ulejlighed, og ご er et høfligt præfiks. おかけして er te-formen i den høflige ydmyge konstruktion おかけする, som her forbinder undskyldningen med det, man beklager. Et genbrugeligt mønster er ご迷惑をおかけして — at volde besvær — men det er et nyt eksempel på samme konstruktion. 申し訳ありません er en fast undskyldning: “det beklager jeg” eller “undskyld”. 申し訳 betyder oprindeligt en forklaring eller undskyldning, og ありません er den høflige negative form af ある i dette faste udtryk. Hele udtrykket fungerer som en høflig undskyldning; det skal ikke læses som en almindelig beskrivelse af, at noget fysisk ikke findes. ご到着以来 betyder “siden ankomsten”. 到着 er et substantiv, “ankomst”, mens ご gør udtrykket høfligt, og 以来 angiver et begyndelsestidspunkt med betydningen “siden” eller “lige siden”. Mønstret 名詞 + 以来 kan bruges med andre tidspunkter, for eksempel 入学以来 — “siden indskrivningen”. Her er ankomsten den tidsmæssige begyndelse, der forbindes med spørgsmålet om værelsets temperatur. お部屋 betyder “værelset”. 部屋 er substantivet “værelse”, og お er et høfligt præfiks, som gør omtalen mere respektfuld. お angiver ikke i sig selv, hvem værelset tilhører; den konkrete danske oversættelse og konteksten identificerer blot det relevante værelse. Et almindeligt, mindre høfligt alternativ er 部屋. 寒かった betyder her “var koldt” og er fortidsformen af adjektivet 寒い, “kold”. For et japansk i-adjektiv dannes fortid ved at ændre -い til -かった: 寒い → 寒かった. Den høflige variant er 寒かったです; man bruger ikke 寒いでした til denne fortid. Den negative fortidsform er 寒くなかった, “var ikke koldt”. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Efter fortidsformen 寒かった spørger det, om det var koldt. ですか betyder derfor ikke altid ordret “er det?”; den samlede tid og form bestemmes også af det, der står før. I 寒かったですか er spørgsmålet fortidigt, mens 寒いですか spørger, om noget er koldt nu. Samlet består ytringen først af en høflig undskyldning for den ulejlighed, man har voldt: ご不便をおかけして申し訳ありません. Derefter angiver ご到着以来 begyndelsen på tidsperioden, og お部屋は gør værelset til emnet. 寒かったですか spørger høfligt, om værelset har været koldt i denne periode. Derfor bliver den samlede betydning: “Det beklager jeg. Har værelset været koldt, siden du ankom?”

3. 今日の午後に私がチェックインしてから、部屋はずっと寒いです。

   Det har været koldt, siden jeg tjekkede ind i eftermiddags.

   今日の午後に

   i eftermiddag

   私が

   jeg

   チェックインしてから

   siden jeg tjekkede ind

   部屋

   værelse

   ずっと

   hele tiden

   寒いです

   er koldt

   Uddybende forklaring

   今日の午後に angiver tidspunktet: “i eftermiddag” eller mere bogstaveligt “i dag om eftermiddagen”. 今日 betyder “i dag”, og 午後 betyder “eftermiddag”. Partiklen に markerer her det tidspunkt, hvor noget sker. Eksempel: 午後に来ます。 — “Jeg kommer om eftermiddagen.” 私が betyder “jeg”, hvor 私 er pronomenet “jeg”, og が markerer den person, der udfører handlingen i den efterfølgende del. Her gør 私 det eksplicit, at det er taleren, der tjekkede ind. が kan også markere subjektet i en anden type sætning, så det er ikke i sig selv en oversættelse af “jeg”. チェックインしてから består af det lånte verbum チェックインする, “at tjekke ind”, den forbindende form チェックインして og から, “siden/efter”. チェックインする er grundformen; チェックインして forbinder handlingen med den næste del. I denne sætning betyder 〜てから “siden efter at …” og placerer begyndelsen af den fortsatte tilstand efter indtjekningen. Eksempel: 食べてから出かけます。 — “Jeg går ud, efter at jeg har spist.” 部屋 betyder “værelse”. Det er dette navneord, der i den fulde sætning får partiklen は bagefter: 部屋は. は gør værelset til emnet, som den følgende beskrivelse handler om. Eksempel: 部屋は広いです。 — “Værelset er stort.” ずっと betyder her “hele tiden” eller “vedvarende”. Sammen med en tilstandsbeskrivelse viser det, at kulden fortsætter gennem den relevante periode; ordet betyder ikke i sig selv “siden”. Eksempel: ずっと雨です。 — “Det regner hele tiden.” 寒いです betyder “er koldt”. 寒い er grundformen af adjektivet “kold” om temperatur, og です gør udsagnet høfligt. Den almindelige fortidsform er 寒かったです, “var koldt”; formen 寒いです beskriver her den nuværende tilstand. Eksempel: 外は寒いです。 — “Det er koldt udenfor.” Samlet er strukturen 今日の午後に 私が チェックインしてから、部屋は ずっと 寒いです。 Tidsleddet og チェックインしてから angiver, at perioden begynder, efter at taleren tjekkede ind i eftermiddag. Derefter er 部屋は emnet, ずっと viser fortsættelsen, og 寒いです siger, at værelset stadig er koldt. Hele betydningen er: “Det har været koldt, siden jeg tjekkede ind i eftermiddags.”

4. すぐに設備担当者をお部屋に向かわせて、点検してもらえます。

   Jeg kan sende en medarbejder fra vedligeholdelsen op for at undersøge det med det samme.

   すぐに

   med det samme

   設備担当者

   vedligeholdelsesmedarbejder

   お部屋

   værelset

   向かわせて

   sende hen

   点検してもらえます

   kan få undersøgt det

   Uddybende forklaring

   すぐに er et tidsadverbium med betydningen «med det samme» eller «straks». Det står først og angiver, hvornår den følgende handling sker. Et genanvendeligt eksempel er すぐに行きます – «Jeg går straks». 設備担当者 betyder her en medarbejder, der har ansvar for bygningens eller værelsets tekniske udstyr og vedligeholdelse. 担当者 er grundformen for «den ansvarlige medarbejder/person», mens 設備 præciserer ansvarsområdet. Et eksempel er 設備担当者に連絡します – «Jeg kontakter den ansvarlige fra vedligeholdelsen». お部屋 betyder «værelset». 部屋 er selve ordet for «værelse», og お er et høfligt præfiks, som gør udtrykket mere respektfuldt; det ændrer ikke værelsets grammatiske rolle. Partiklen に lige efter dette ord markerer destinationen: handlingen er rettet mod værelset. 向かわせて kommer fra 向かう, «at gå eller bevæge sig mod», i den kausative form 向かわせる, «at få eller sende nogen til at bevæge sig mod et sted». 向かわせて er te-formen, som forbinder denne handling med den næste. Personen, der sendes, står med を: 設備担当者を向かわせる – «at sende en ansvarlig medarbejder af sted». Te-formen forbinder ofte handlinger i rækkefølge eller som en samlet løsning; den behøver ikke betyde, at de sker præcis samtidig. 点検してもらえます bygger på 点検する, «at inspicere eller kontrollere», efterfulgt af Vて + もらう. Denne konstruktion viser, at taleren får en anden person til at udføre handlingen som en hjælp eller service. もらえます er den høflige mulige form af もらう, så hele udtrykket betyder her «kan få nogen til at undersøge det» eller «kan få det inspiceret». Det adskiller sig fra 点検できます, som mere direkte betyder «kan selv inspicere» eller «det er muligt at inspicere». Et eksempel er この機械を点検してもらえますか – «Kan jeg få denne maskine inspiceret?» Samlet forbinder すぐに tidspunktet med løsningen: taleren kan straks sende en medarbejder med ansvar for vedligeholdelsen til værelset (設備担当者をお部屋に向かわせて) og få vedkommende til at undersøge det (点検してもらえます). Det svarer derfor til: «Jeg kan sende en medarbejder fra vedligeholdelsen op for at undersøge det med det samme.»

5. もし今夜直せない場合、別のお部屋は空いていますか。

   Hvis det ikke kan repareres i aften, er et andet værelse så ledigt?

   もし … 場合

   hvis …

   今夜

   i aften

   直せない

   kan ikke repareres

   別の

   andet

   お部屋

   værelse

   空いていますか

   er ledigt?

   Uddybende forklaring

   もし … 場合 danner her en betingelse: “hvis det er tilfældet, at …”. もし markerer en mulig betingelse, mens 場合 betyder “tilfælde/situation”. Mønstret kan genbruges som もし X 場合、Y — “hvis situationen er X, så Y”. 今夜 betyder “i aften”. Det er et tidsudtryk og står her sammen med 直せない: det er altså reparationen, der ikke kan finde sted i aften. 直せない kommer fra 直す, “at reparere eller rette”. Formen 直せる betyder “kan reparere/kan rette”, og den negative form 直せない betyder “kan ikke reparere/kan ikke få repareret”. I denne sætning er den tilsigtede betydning, at det ikke kan repareres i aften; den japanske form angiver ikke selv en bestemt reparatør. Eksempel: これなら直せます。 — “Det kan repareres/ordnes sådan.” 別の betyder “en anden” eller “et andet” og står foran det navneord, som det beskriver. Her åbner det muligheden for et alternativt værelse, ikke nødvendigvis et bestemt værelse, der allerede er identificeret. Eksempel: 別の方法 betyder “en anden metode”. お部屋 betyder “værelse”. Grundformen er 部屋; お- er her et høfligt præfiks, så お部屋 er en høflig måde at omtale værelset på. Præfikset ændrer ikke antallet af værelser og gør ikke betydningen til “et værelse” af sig selv. 空いていますか spørger, om noget er ledigt. 空く betyder blandt andet “at blive ledig”; 空いている beskriver den aktuelle tilstand “er ledig”, og ます gør formuleringen høflig. か markerer spørgsmålet. Eksempel: 席が空いています。 — “Pladsen er ledig.” Samlet betyder もし今夜直せない場合 “hvis det ikke kan repareres i aften”. Derefter spørger 別のお部屋は空いていますか om, hvorvidt et andet værelse er ledigt. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis det ikke kan repareres i aften, er et andet værelse så ledigt?”

6. 空き状況を確認して、あれば同じようなお部屋を確保しておきます。

   Jeg vil tjekke ledigheden og holde et lignende værelse, hvis vi har et.

   空き状況

   ledig­hed

   確認して

   tjekke og

   あれば

   hvis der er noget

   同じような

   lignende

   お部屋

   værelse

   確保しておきます

   sikre på forhånd

   Uddybende forklaring

   空き状況 betyder her tilgængelighed eller ledighed. 空き bruges om noget, der er ledigt, mens 状況 betyder situation eller status; sammen er det en almindelig måde at tale om, hvorvidt der er ledige værelser. Eksempel: 空き状況を確認します。 — “Jeg tjekker ledigheden.” 確認して er te-formen af 確認する, “at kontrollere” eller “at bekræfte”. Her forbinder te-formen denne handling med den næste: “tjekke og derefter …”. Te-formen kan også forbinde flere handlinger i en rækkefølge. Eksempel: 予約を確認して、連絡します。 — “Jeg tjekker reservationen og kontakter dig.” あれば kommer fra ある, “at være til stede” eller “at findes”, og er konditionalformen: “hvis der er …”. I denne sætning er det, der findes, underforstået ud fra 空き状況: en passende ledig mulighed. あれば er ikke selve ordet for “værelse”; det markerer betingelsen. Eksempel: 時間があれば、行きます。 — “Hvis jeg har tid, tager jeg af sted.” 同じような betyder “lignende” eller “af samme slags”. ような efter et substantiv eller en beskrivelse laver en sammenligning med betydningen “som …” eller “lignende …”. Her beskriver det お部屋, så der menes et værelse, der ligner det relevante værelse eller den ønskede type. Eksempel: 同じような問題があります。 — “Der er et lignende problem.” お部屋 betyder “værelse”. 部屋 er grundformen, og お- er et høfligt præfiks, som gør udtrykket mere respektfuldt eller serviceorienteret; det ændrer ikke værelsets grundbetydning. I den faste sætning er お部屋 det, der skal sikres. Eksempel: お部屋をご案内します。 — “Jeg viser dig værelset.” 確保しておきます betyder her “jeg sikrer eller reserverer det på forhånd”. 確保する betyder “at sikre” eller “at reservere”, og して er te-formen. おく efter en te-form, som i しておく, viser, at handlingen udføres nu med et senere behov eller formål for øje. おきます er den høflige nutidsform af おく; hele udtrykket 確保しておきます er derfor høfligt, ikke en simpel form af 確保する alene. Eksempel: 席を取っておきます。 — “Jeg sørger for at reservere en plads på forhånd.” Samlet betyder 空き状況を確認して “jeg tjekker ledigheden”, あれば “hvis der er en passende ledig mulighed”, 同じようなお部屋を “et lignende værelse” og 確保しておきます “sikrer eller reserverer jeg det på forhånd”. Hele ytringen er derfor: “Jeg vil tjekke ledigheden og reservere et lignende værelse, hvis der er et.” Den høflige formulering passer godt i en service- eller hotelkontekst.

7. アップグレードは必要ありません。寝るための暖かいお部屋だけで構いません。

   Jeg har ikke brug for en opgradering, bare et varmt værelse at sove i.

   アップグレード

   opgradering

   必要ありません

   er ikke nødvendig

   寝るための

   til at sove

   暖かい

   varm

   お部屋

   værelse

   だけで構いません

   det er fint med kun …

   Uddybende forklaring

   アップグレード Her betyder dette låneord “opgradering”. Det står som emne med は i den første sætning. Et nyttigt eksempel er: 「アップグレードをお願いします。」 – “Jeg vil gerne bede om en opgradering.” 必要ありません 必要 betyder “nødvendig” eller “behov”, og ありません er den høflige negative form af あります. Sammen betyder formen her, at noget ikke er nødvendigt: “er ikke nødvendig”. Den høflige positive modsætning er 必要です – “er nødvendig”. Eksempel: 「予約は必要ありません。」 – “En reservation er ikke nødvendig.” 寝るための 寝る betyder “at sove”. Formen er ordbogsformen og fungerer her som første del i et formålsudtryk. ための betyder “til at” eller “med det formål at”; mønstret verbets ordbogsform + ための + substantiv beskriver et substantiv, der er beregnet til formålet. Eksempel: 「休むための部屋」 – “et værelse til at hvile i.” 暖かい 暖かい betyder “varm” i betydningen behageligt varm. Det er et い-adjektiv og står her foran 部屋 for at beskrive værelset. Den negative form er 暖かくない – “ikke varm”. Eksempel: 「暖かい飲み物」 – “en varm drik.” お部屋 部屋 betyder “værelse”. お- foran ordet er et høfligt eller respektfuldt præfiks; det ændrer ikke den grundlæggende betydning. I denne sætning er 部屋 det substantiv, som 暖かい beskriver, og som 寝るための angiver formålet for. Eksempel: 「お部屋はこちらです。」 – “Værelset er her.” だけで構いません だけ betyder “kun” eller “bare”. 構いません er en høflig formel betydning “det er i orden” eller “det gør ikke noget”. Sammen udtrykker Xだけで構いません, at X alene er acceptabelt: “det er fint med kun X”. Det er ikke en påstand om et bestemt antal; fokus er, at der ikke ønskes mere end X. Eksempel: 「水だけで構いません。」 – “Det er fint med bare vand.” Hele udtrykket Først angiver アップグレードは emnet, og 必要ありません siger, at en opgradering ikke er nødvendig. Derefter beskriver 寝るための暖かいお部屋 et varmt værelse til at sove i. Til sidst siger だけで構いません, at dette alene er acceptabelt. Samlet betyder sætningen: “Jeg har ikke brug for en opgradering, bare et varmt værelse at sove i.”

8. 私たちはまず修理を試し、必要であれば別のお部屋も用意しておきます。

   Vi prøver reparationen først og holder et andet værelse klar, hvis det bliver nødvendigt.

   私たちは

   vi

   まず

   først

   修理

   reparation

   試し

   prøver

   必要であれば

   hvis det bliver nødvendigt

   別の

   et andet

   お部屋

   værelse

   用意しておきます

   holder klar

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” og gør 私たち til samtalens emne med は. 私たち er første person pluralis; det dækker taleren og mindst én anden, men sætningen specificerer ikke, hvem de andre er. Eksempel: 私たちは待ちます。— “Vi venter.” まず betyder “først” og markerer, at den næste handling kommer før en senere handling. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: まず確認します。— “Jeg/vi tjekker først.” 修理 er substantivet “reparation”. I 修理を står を efter det, der modtager handlingen; her er reparationen det, man prøver. Verbet 修理する betyder “at reparere”, mens 修理 alene er navnet på selve reparationen. Eksempel: 修理を始めます。— “Jeg/vi begynder reparationen.” 試し kommer fra verbet 試す, “at prøve” eller “at afprøve”. Formen 試し er verbets stammeform, som her forbinder handlingen med den næste del: “prøver reparationen og …”. Den er ikke nutidsformen i sig selv; høflig nutid er 試します. Eksempel: 新しい方法を試します。— “Jeg/vi prøver en ny metode.” 必要であれば betyder “hvis det bliver nødvendigt” eller mere kort “hvis nødvendigt”. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, og であれば er en betinget form af だ, “at være”. Konstruktionen opstiller altså en betingelse for det, der følger. Eksempel: 必要であれば連絡してください。— “Kontakt mig, hvis det bliver nødvendigt.” 別の betyder “en anden” eller “en forskellig”. Det står foran et substantiv og beskriver, at det efterfølgende værelse ikke er det samme som det allerede omtalte værelse. 別 bøjes ikke som et i japansk almindeligt adjektiv; の forbinder det med substantivet. Eksempel: 別の方法を考えます。— “Jeg/vi overvejer en anden metode.” お部屋 betyder “værelse”. 部屋 er grundformen, og お- er et høfligt præfiks, som gør udtrykket mere respektfuldt eller imødekommende. Det ændrer ikke antallet; japanskformen siger ikke i sig selv, hvor mange værelser der er. Eksempel: お部屋を確認します。— “Jeg/vi tjekker værelset.” 用意しておきます betyder her “gør klar og holder klar” eller “forbereder på forhånd”. 用意する er verbet “at forberede/gøre klar”. して er て-formen af する, og おく efter en て-form viser, at noget gøres på forhånd eller efterlades klar til et senere behov; おきます er den høflige form. Her er det den anden mulighed, værelset, der vil blive gjort klar, hvis betingelsen opfyldes. Eksempel: 明日のために資料を用意しておきます。— “Jeg/vi gør materialet klar til i morgen.” Samlet bliver strukturen: 私たちは (“vi”) + まず (“først”) + 修理を試し (“prøver reparationen”) + 必要であれば (“hvis det bliver nødvendigt”) + 別のお部屋も (“også et andet værelse”) + 用意しておきます (“gør klar på forhånd/holder klar”). Hele betydningen er derfor: “Vi prøver reparationen først og holder et andet værelse klar, hvis det bliver nødvendigt.” も efter お部屋 føjer det andet værelse til som en ekstra mulighed.

9. 設備担当者がお部屋に来る前に、私に電話してください。

   Ring venligst til mig, før vedligeholdelsespersonalet kommer op.

   設備担当者

   vedligeholdelsesansvarlig

   お部屋

   værelset

   来る

   komme

   前に

   før

   私に

   til mig

   電話してください

   Ring venligst

   Uddybende forklaring

   設備担当者 betyder her den person, der har ansvar for udstyr eller vedligeholdelse. 担当者 betyder generelt “ansvarlig person” eller “kontaktperson”, mens 設備 peger på udstyr eller installationer. Sammen danner de et sammensat navneord: “den vedligeholdelsesansvarlige”. お部屋 betyder “værelset”. 部屋 er selve navneordet “værelse/rum”; お- er et høfligt præfiks, som gør omtalen mere respektfuld. Det ændrer ikke her antallet af værelser og gør ikke formen til en bestemt grammatisk kønsform. 来る betyder “komme” i denne sætning. Det er grundformen af det uregelmæssige verbum; en høflig nutidsform er 来ます (udtalt *kimasu*). I mønstret ...が来る前に står verbet i grundform foran 前に, selv om hele udtrykket handler om et tidspunkt i forhold til en fremtidig handling. 前に betyder “før”. 前 betyder bogstaveligt “foran/før”, og med に kan det markere, at noget sker før den handling, der står foran det: 帰る前に betyder “før [man] tager hjem”. Her markerer 来る前に tidspunktet “før den ansvarlige kommer”. 私に betyder “til mig”. 私 er “jeg/mig”, og partiklen に markerer her modtageren for telefonopkaldet. Den samme partikel kan have andre funktioner i japansk, så det er kombinationen med 電話してください, der giver betydningen “ringe til mig”. 電話してください er en høflig anmodning: “ring venligst”. 電話する betyder “ringe telefonisk”, og してください er anmodningsmønstret てください, dannet af する i て-formen して plus ください. Den, der skal ringe, er ikke udtrykt som et særskilt subjekt i sætningen; anmodningen er rettet til samtalepartneren. Hele mønstret er AがBに来る前に、Cに電話してください: “Ring venligst til C, før A kommer til B.” Her er 設備担当者 A, お部屋 B og 私 C. Derfor betyder den samlede sætning: “Ring venligst til mig, før vedligeholdelsespersonalet kommer op.”

10. 担当者がお部屋に来る前にお電話し、進展がありましたら、もう一度お電話します。

    Jeg ringer til dig, før de kommer op, og igen, når jeg har en opdatering.

    担当者

    ansvarlig medarbejder

    お部屋

    værelset

    来る

    komme

    前に

    før

    お電話し

    ringe

    進展

    fremskridt

    ありましたら

    når der er

    もう一度

    igen

    Uddybende forklaring

    担当者 betyder her den ansvarlige medarbejder eller kontaktperson. 担当 angiver ansvar eller ansvarsområde, og 者 betegner en person. Formen kan bruges om den person, der har det relevante ansvar. Eksempel: 担当者に聞きます。 — Jeg spørger den ansvarlige medarbejder. お部屋 betyder “værelset” i en høflig formulering. 部屋 er den almindelige form for “værelse”; お- er her et høfligt præfiks. Eksempel: お部屋はこちらです。 — Værelset er her. 来る betyder “komme”. Det er grundformen og står efter お部屋に, hvor に markerer målet eller stedet for bevægelsen: “komme til værelset”. Den høflige form er 来ます; den skrives med samme kanji, men udtales normalt きます, mens grundformen 来る normalt udtales くる. Eksempel: 担当者が来ます。 — Den ansvarlige medarbejder kommer. 前に betyder “før”. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør noget”: 来る前に — før [vedkommende] kommer. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — Jeg børster tænder, før jeg går i seng. お電話し er forbindelsesformen af お電話する, “ringe”. し forbinder den første handling med den følgende del. お電話する er en ydmyg/høflig formulering, hvor taleren fremstiller sin egen handling respektfuldt over for den, der modtager opkaldet; 電話する er den mere almindelige “ringe”. Eksempel: 後でお電話します。 — Jeg ringer senere. 進展 betyder “fremskridt” eller udvikling i en sag. Her passer det med betydningen “en opdatering” i den faste oversættelse. Det bruges blandt andet i 進展がある, “der er fremskridt”. Eksempel: 進展があります。 — Der er fremskridt. ありましたら er den høflige betingelsesform af ある, “være til stede” eller “findes”. Den bygger på formen ありました med ら og betyder her “hvis/når der er”. I 進展がありましたら bliver betydningen derfor “når der er en opdatering”. Eksempel: 何かありましたら、連絡してください。 — Hvis der sker noget, så kontakt mig. もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. 一度 betyder “én gang”, og もう tilføjer betydningen “yderligere”. Her gælder det den efterfølgende handling お電話します. Eksempel: もう一度説明します。 — Jeg forklarer det én gang til. Samlet betyder 担当者がお部屋に来る前に “før den ansvarlige medarbejder kommer til værelset”. Derefter angiver お電話し det første opkald. 進展がありましたら betyder “når der er en opdatering”, og もう一度お電話します betyder “ringer jeg igen”. Hele ytringen betyder: “Jeg ringer til dig, før de kommer op, og igen, når jeg har en opdatering.”