Ret fejl i aftalepapirer | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この用紙では、私の名字のつづりが間違っていることに気づきました。

   Jeg lagde mærke til, at mit efternavn er stavet forkert på denne formular.

   この

   denne

   用紙

   formular

   では

   på/i

   私の

   mit/min

   名字

   efternavn

   つづり

   stavning

   間違っている

   være stavet forkert

   ことに気づきました

   lagde mærke til, at

   Uddybende forklaring

   この står foran et navneord og betyder “denne” i betydningen den genstand, der er relevant i situationen. Det er attributiv form; sammenlign これ, som står selvstændigt som “denne”. Her beskriver この 用紙. 用紙 (ようし) betyder et stykke papir beregnet til et bestemt formål, her en formular. Det er et navneord og kan bruges i mønstre som 用紙に書く “skrive på formularen” og 用紙を提出する “aflevere formularen”. では er partikelsekvensen で + は. で angiver her stedet eller den situation, hvor noget gælder, og は gør denne ramme til samtalens tema. Derfor får この用紙では betydningen “på/i denne formular”. では kan også markere kontrast i andre sætninger, men den konkrete læsning her er formularen som ramme. 私の består af pronomenet 私 “jeg” og partiklen の, som viser tilhørsforhold. I denne sætning betyder det “mit”, fordi det efterfølgende navneord er 名字. 私 kan i andre sammenhænge også betyde “mig”, afhængigt af partiklen og sætningens rolle. 名字 (みょうじ) betyder efternavn. Det er navneordet, som 私の bestemmer. Et nyttigt mønster er AのB = “A’s B” eller “B, der hører til/er knyttet til A”; her er 私の名字 “mit efternavn”. つづり betyder stavning, altså den rækkefølge af tegn, som et ord skrives med. Her er det et navneord i forbindelsen 名字のつづり, “stavningen af efternavnet”. Det skal ikke forveksles med selve 名字, som betegner navnet og ikke dets stavemåde. 間違っている beskriver, at noget er forkert eller ikke korrekt. Formen bygger på 間違う “være forkert/gå galt”: 間違って er te-formen, og いる angiver her en vedvarende tilstand, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. Derfor beskriver udtrykket stavningen som forkert. Et genanvendeligt eksempel er 答えが間違っている — “svaret er forkert”. ことに気づきました er et mønster for “lagde mærke til/opdagede, at …”. こと gør den foregående påstand til noget, man opdager, og に markerer det, som man bliver opmærksom på. Grundformen er 気づく “blive opmærksom på”; 気づきました er den høflige datidsform. Et eksempel er 間違いに気づきました — “Jeg opdagede fejlen.” Samlet er strukturen この用紙では + 私の名字のつづりが間違っている + ことに気づきました. Først angives formularen som ramme, derefter at stavningen af talerens efternavn er forkert, og til sidst at taleren blev opmærksom på denne omstændighed. Hele udsagnet svarer derfor til den givne betydning: “Jeg lagde mærke til, at mit efternavn er stavet forkert på denne formular.”

2. ご予約の前に書類を訂正できます。

   Jeg kan rette papirerne før din aftale.

   ご予約

   din aftale

   前に

   før

   書類

   papirer

   訂正できます

   kan rette

   Uddybende forklaring

   ご予約 betyder her “din aftale”. 予約 er grundformen for “reservation/aftale”, og ご- er et høfligt præfiks, som gør udtrykket mere høfligt; det er ikke i sig selv et ejestedord. 前に betyder “før”. 前 betyder “foran/før”, og med に kan det markere tidspunktet før noget: Nの前に = “før N”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 書類 betyder “dokumenter/papirer” og bruges om dokumenter som en samlet type. Det er et substantiv; formen viser ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: 書類を確認します。 — “Jeg tjekker dokumenterne.” 訂正できます betyder her “kan rette”. Det selvstændige verbum er 訂正する, “at rette/korrigere”. Når できる sættes efter handlingen 訂正, dannes betydningen “kunne rette”; den høflige form できます gør udtrykket høfligt. Det er altså ikke できます alene, der er en potentialform af できる; hele udtrykket 訂正できます udtrykker mulighed eller evne. Det siger ikke, at rettelsen allerede er udført. Eksempel: 名前を訂正できます。 — “Jeg kan rette navnet.” Hele sætningen følger mønstret Nの前に、OをVできます: “før N kan [man/jeg] V O”. Her er ご予約の前に “før din aftale”, 書類を markerer dokumenterne som det, der påvirkes, og 訂正できます siger, at taleren kan rette dem. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan rette papirerne før din aftale.”

3. 記録には、以前に希望していた連絡方法も載っています。

   Registreringen viser også min gamle foretrukne kontaktmetode.

   記録

   registrering; optegnelse

   以前に

   tidligere

   希望していた

   havde foretrukket

   連絡方法

   kontaktmetode

   載っています

   står angivet; er med

   Uddybende forklaring

   記録 betyder her en registrering eller optegnelse. Det er et substantiv og kan bruges om information, der er skrevet ned eller gemt. Eksempel: 記録を確認します。 — »Jeg tjekker registreringen.« 以前に betyder »tidligere« eller »før«. 以前 er et tidsudtryk, og に markerer det tidspunkt eller den periode, som handlingen forbindes med. Eksempel: 以前にこの方法を使いました。 — »Jeg brugte denne metode tidligere.« 希望していた kommer fra verbet 希望する, »at ønske« eller »at foretrække«. Formen 希望していた viser, at ønsket eller præferencen gjaldt tidligere; ていた fremstiller en tidligere tilstand eller vedvarende situation. Her beskriver formen 連絡方法, så det er kontaktmetoden, som taleren tidligere foretrak. Den danske oversættelse angiver, at den var talerens præference, men japansk udelader her et særskilt possessivt ord. Eksempel: 以前は別の方法を希望していた。 — »Tidligere foretrak jeg en anden metode.« 連絡方法 er et sammensat substantiv: 連絡 handler om kontakt eller kommunikation, og 方法 betyder metode eller måde. Sammen betyder det »kontaktmetode«, altså en måde at komme i kontakt på. Eksempel: 連絡方法を選びます。 — »Jeg vælger en kontaktmetode.« I 記録には markerer に det sted eller den kilde, hvor informationen findes, mens は gør dette led til sætningens tema: »hvad registreringen angår«. も efter 連絡方法 betyder »også« og viser, at denne information føjes til noget andet, der allerede er eller bliver registreret. 載っています kommer fra 載る, »at stå med« eller »at være angivet«. Formen 載っている beskriver den aktuelle tilstand, at noget står i eller er med i en registrering; ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: 名前が載っています。 — »Navnet står angivet.« Samlet bliver strukturen 記録には ... も載っています: »I registreringen står ... også angivet.« Det, der står angivet, er 以前に希望していた連絡方法, den kontaktmetode som taleren tidligere foretrak. Derfor betyder hele ytringen: »Registreringen viser også min gamle foretrukne kontaktmetode.«

4. 身分証明書を見せていただければ、今すぐ両方の情報を更新できます。

   Jeg kan opdatere begge oplysninger nu, hvis du viser legitimation.

   身分証明書

   legitimation

   見せていただければ

   hvis du viser

   今すぐ

   nu med det samme

   両方

   begge

   情報

   oplysninger

   更新できます

   kan opdatere

   Uddybende forklaring

   身分証明書 betyder her legitimation eller et identitetsdokument. Det er et sammensat substantiv: 身分 betegner status eller identitet, og 証明書 er et dokument, der beviser noget. Som objekt får det partiklen を, så 身分証明書を er det, der vises. 見せていただければ bygger på verbet 見せる “vise”. Formen 見せていただく udtrykker, at taleren modtager den høflige tjeneste, at nogen viser noget; den er mere ydmyg og høflig end et enkelt 見せる. Endelsen -ば i いただければ gør udtrykket betinget: “hvis du vil vise det” eller naturligt her “hvis du viser legitimation”. Eksempel: 見せていただければ確認できます。 — “Hvis du viser det, kan jeg kontrollere det.” 今すぐ betyder “straks” eller “lige nu”. Det lægger tidsbetydningen “uden at vente” til handlingen bagefter. Det er ikke selve verbet og betyder ikke “kan”; muligheden udtrykkes først i 更新できます. 両方 betyder “begge” og bruges, når der er tale om to relevante ting. I 両方の情報 fungerer の som forbindelsen mellem 両方 og substantivet 情報: “oplysningerne om begge” eller mere naturligt på dansk “begge oplysninger”. 両方 angiver de to som en samlet enhed; det er ikke det samme som det mere generelle いくつか “flere/nogle”. 情報 betyder “oplysninger” eller “information”. Det er et substantiv, og i denne sætning er det objektet for opdateringen. Eksempel: 情報を確認します。 — “Jeg kontrollerer oplysningerne.” 更新できます betyder “kan opdatere”. Grundformen for den leksikalske handling er 更新する “opdatere”; 更新できる er dens mulighedsform, “kunne opdatere”, og den høflige form er 更新できます. Det er altså 更新 plus する, der betegner opdateringen, mens できる angiver mulighed. Eksempel: 今、住所を更新できます。 — “Jeg kan opdatere adressen nu.” Hele strukturen er [betingelse]、[tid] [objekt]を [mulighedsform]: 身分証明書を見せていただければ “hvis du viser legitimation”, efterfulgt af 今すぐ両方の情報を更新できます “kan jeg straks opdatere begge oplysninger”. Det udeladte subjekt i hovedsætningen forstås her som taleren, der kan udføre opdateringen, mens den anden person er den, der viser legitimation. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan opdatere begge oplysninger nu med det samme, hvis du viser legitimation.”

5. こちらです。今後の訪問のために、情報を正確にしたいです。

   Her er min legitimation. Jeg vil gerne have, at oplysningerne er korrekte ved fremtidige besøg.

   こちらです

   Her er min legitimation.

   今後

   fremover

   訪問

   besøg

   のために

   til; med henblik på

   情報

   oplysninger

   正確に

   korrekt

   したいです

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   こちらです betyder her "her er den" eller "det er denne her". こちら er en høflig måde at pege på noget eller præsentere det på; i denne situation identificerer den faste oversættelse og konteksten det som talerens legitimation. です gør udsagnet høfligt. Mønstret こちらです kan genbruges, når man rækker noget frem eller viser noget: こちらです。 — "Her er den." 今後 betyder fra nu af eller fremover og peger på tiden efter nu. Det står her foran den tidsmæssige ramme 今後の訪問, altså besøg, der finder sted fremover. Et nært beslægtet udtryk er これから, "fra nu af"; 今後 bruges ofte om den fremtidige periode eller senere lejligheder. 訪問 er et besøg, ofte i en lidt formel eller administrativ sammenhæng. Som navneord kan det forbindes med の, så 今後の訪問 betyder "fremtidige besøg". 訪問する betyder "at besøge"; i den faste sætning er 訪問 dog et navneord, ikke verbet i denne form. のために markerer formål: "til" eller "med henblik på". Her forbinder det 今後の訪問 med det, taleren ønsker at opnå: at oplysningerne bliver korrekte. Mønstret XのためにY kan bruges om at gøre Y for X's skyld eller med X som formål. Eksempel: 健康のために歩きます。 — "Jeg går en tur for helbredets skyld." 情報 betyder oplysninger eller information. I denne sætning er det objektet, der skal gøres korrekt, og を markerer dette objekt. 情報 kan bruges både om information i almindelig forstand og om registrerede oplysninger; her støtter konteksten den administrative betydning. 正確に betyder korrekt eller nøjagtigt på den måde, noget skal være. Formen 正確に er adverbial og beskriver, at 情報 skal gøres korrekt gennem handlingen する; den beskriver altså resultatet eller måden, som oplysningerne gøres korrekte på, ikke en selvstændig egenskab ved talerens ønske. Den hænger sammen med adjektivet 正確な, "korrekt/nøjagtig": 正確な情報 betyder "korrekte oplysninger", mens 情報を正確にする betyder "at gøre oplysningerne korrekte". したいです bygger på verbet する, "at gøre", med ønskedannelsen したい, "at ville gøre/ønske at gøre", efterfulgt af den høflige afslutning です. Her er det taleren, der ønsker at gøre oplysningerne korrekte; したい er ikke en form af 情報 eller 正確に. Sammenlign します, "gør", med したいです, "vil gerne gøre". Eksempel: 情報を更新したいです。 — "Jeg vil gerne opdatere oplysningerne." Samlet bliver strukturen: こちらです — "Her er min legitimation"; 今後の訪問のために — "med henblik på fremtidige besøg"; og 情報を正確にしたいです — "jeg vil gerne gøre oplysningerne korrekte". Hele udsagnet betyder derfor: "Her er min legitimation. Jeg vil gerne have, at oplysningerne er korrekte ved fremtidige besøg."

6. そうすれば、正しい連絡方法で通知と結果をお送りできます。

   Det vil hjælpe os med at sende påmindelser og resultater via den rigtige kontaktmetode.

   そうすれば

   hvis det er sådan; så

   正しい

   rigtig; korrekt

   連絡方法

   kontaktmetode

   通知

   påmindelser

   結果

   resultater

   お送りできます

   kan sende

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her »hvis det er sådan« eller »så«. そう henviser til den netop beskrevne situation eller måde, og すれば er betingelsesformen af する (»gøre«). Mønstret kan genbruges i そうすれば、間に合います。 — »Hvis det er sådan, når vi det.« 正しい betyder »rigtig« eller »korrekt«. Det er grundformen, som står foran navneordet 連絡方法 og beskriver hele kontaktmetoden. Et nyttigt modstykke er 間違った »forkert«: 正しい情報 betyder »korrekte oplysninger«, mens 間違った情報 betyder »forkerte oplysninger«. 連絡方法 er et navneord for en kontaktmetode eller en måde at kontakte nogen på. Det er sammensat af 連絡 »kontakt/kommunikation« og 方法 »metode eller måde«. I 正しい連絡方法 beskriver 正しい hele sammensætningen. 通知 betyder her »påmindelser«, som angivet i den faste danske oversættelse. I andre sammenhænge kan ordet også betegne en meddelelse eller notifikation. と forbinder her to navneord i betydningen »og«: 通知と結果 — »påmindelser og resultater«. 結果 betyder »resultater« i den faste oversættelse. Japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal på denne måde; antallet må derfor forstås ud fra sammenhængen. 通知と結果 er sammen med を det, der sendes, og を markerer dette objekt. お送りできます betyder »kan sende«. 送る er grundformen »sende«, og 送り er den form, der indgår i den høflige konstruktion. お + 送り + できます udtrykker her høflig mulighed eller evne: »kan sende«. Den underforståede afsender gengives i den faste danske oversættelse som »os«. で efter 正しい連絡方法 angiver den metode eller kanal, der bruges: »via den rigtige kontaktmetode«. Samlet bygges sætningen således op: そうすれば »hvis det er sådan/så« + 正しい連絡方法で »via den rigtige kontaktmetode« + 通知と結果を »påmindelser og resultater« + お送りできます »kan [vi] sende«. Hele betydningen er derfor: »Det vil hjælpe os med at sende påmindelser og resultater via den rigtige kontaktmetode.«

7. 訂正した用紙にもう一度署名する必要がありますか。

   Skal jeg underskrive den rettede formular igen?

   訂正した

   rettet

   用紙

   formular

   もう一度

   igen

   署名する

   underskrive

   必要がありますか

   er det nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   訂正した betyder her “rettet”. Det er fortidsformen af 訂正する (“at rette/korrigere”), brugt foran et navneord: 訂正した用紙 = “den rettede formular”. I denne placering beskriver formen altså formularen; fortidsformen betyder ikke nødvendigvis, at hele spørgsmålet foregår i fortiden. 用紙 betyder “formular” eller “blanket” og bruges om et stykke papir eller en formular, der skal udfyldes eller underskrives. Et eksempel er 用紙に名前を書く — “skrive sit navn på formularen”. Partiklen に i dette eksempel markerer formularen som stedet eller målet for handlingen. もう一度 betyder “igen” eller mere bogstaveligt “endnu én gang”. Det markerer, at underskriften skal gentages. Det er en fast, nyttig måde at bede om eller beskrive en gentagelse på; もう一度言ってください betyder for eksempel “sig det igen, tak”. 署名する betyder “at underskrive”. 署名 er navneordet “underskrift”, og する gør det til et udsagnsord: 署名する = “underskrive”. Formen står her i den neutrale ikke-fortidsform, som i denne konstruktion kombineres med nødvendighedsudtrykket. Den høflige form i en selvstændig anmodning er 署名してください — “underskriv venligst”. 必要がありますか spørger, om noget er nødvendigt. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, og ありますか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Mønstret verbets grundform + 必要がありますか kan bruges til at spørge “er det nødvendigt at ...?”; for eksempel 予約する必要がありますか — “Er det nødvendigt at reservere?” Her er det ikke 用紙, men hele handlingen もう一度署名する der er det, hvis nødvendighed bliver spurgt til. Sætningen bygges således op: 訂正した用紙 (“den rettede formular”) + に (“på/for” formularen) + もう一度 (“igen”) + 署名する (“underskrive”) + 必要がありますか (“er det nødvendigt?”). Samlet betyder den: “Skal jeg underskrive den rettede formular igen?” Spørgsmålet handler om nødvendigheden af en ny underskrift på formularen.

8. 私が変更した後で、用紙の下部に署名してください。

   Skriv venligst under nederst, når jeg har foretaget ændringerne.

   私が

   jeg

   変更した

   har foretaget ændringer

   後で

   bagefter; efter det

   用紙

   formular; papir

   下部

   nedre del

   署名してください

   skriv venligst under

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen i den følgende tidsdel. が markerer subjektet; derfor er det jeg, der foretager ændringen. Den samme form kan bruges, når man fremhæver, hvem der gør noget, men her er den konkrete rolle tydelig i forbindelsen med 変更した. 変更した kommer fra 変更する “at ændre” og er den almindelige datidsform af verbet. I 私が変更した後で står den foran 後で og beskriver en handling, der skal være udført, før den næste handling finder sted. Objektet for “ændre” er ikke sagt direkte i denne sætning; oversættelsen fastslår blot, at det er jeg, der har foretaget ændringerne. Et nyttigt mønster er Aが変更した後で = “efter at A har ændret [det]”. 後で betyder “bagefter” eller “efter det”. 後 betyder “eftertid” eller “det, der kommer senere”, og で gør udtrykket til en tidsangivelse. Sammen med en verbal datidsform kan mønsteret Vた後で bruges om “efter at have gjort V”. Her kommer 変更した før 後で, så betydningen er “efter at jeg har foretaget ændringerne”. 用紙 betyder “formular” eller “papirark” i denne sammenhæng. Det er et substantiv og bruges om selve arket eller formularen, ikke om handlingen at skrive under. I 用紙の下部 forbinder の substantivet med den del, der beskrives: 用紙の下部 = “formularens/papirarkets nederste del”. 下部 betyder “nedre del” eller “nederste område”. 下 peger på noget lavere, mens 部 betyder en del eller sektion; som samlet substantiv betegner 下部 den nederste del af noget. Eksempel: ページの下部 betyder “sidens nederste del”. Her er det den nederste del af 用紙, fordi 用紙の står foran. 署名してください er en høflig anmodning: “skriv venligst under”. Den bygger på 署名する “at underskrive” og formen 署名して + ください. ください efter en te-form beder høfligt en anden om at udføre handlingen. Det er derfor 署名-handlingen, ikke placeringen på formularen, der udtrykkes som anmodningen. Samlet bygges sætningen sådan op: 私が変更した後で = “efter at jeg har foretaget ændringerne”; 用紙の下部に = “på/i formularens nederste del”; 署名してください = “skriv venligst under”. Hele betydningen er derfor: “Skriv venligst under nederst på formularen, efter at jeg har foretaget ændringerne.”

9. 予約の前にこれに気づけて、安心しました。

   Jeg er lettet over, at vi opdagede det før aftalen.

   予約の前に

   før aftalen

   これ

   det

   気づけて

   at kunne opdage

   安心しました

   jeg blev lettet

   Uddybende forklaring

   予約の前に betyder her “før aftalen”. 予約 betyder en aftale eller reservation, og 前 betyder “foran/før”; med の forbindes de to ord, så 予約の前 er “før aftalen”. に markerer tidspunktet eller grænsen, som noget sker før. Mønstret Xの前に kan genbruges om “før X”, for eksempel: 出発の前に確認します。 — “Jeg tjekker det før afrejsen.” これ er et demonstrativt pronomen med betydningen “dette/det her”. I den faste danske oversættelse gengives det som “det”, men den japanske sætning angiver ikke selv, hvad referencen er, eller hvor mange personer der er involveret. 気づけて kommer fra verbet 気づく, “at opdage eller lægge mærke til”. Formen 気づける er den potentielle form, “at kunne opdage”, og 気づけて er dens te-form. Her viser te-formen forbindelsen til den følgende reaktion: “ved at kunne opdage det …” eller mere naturligt på dansk “over at vi opdagede det”. Den japanske form angiver ikke selv et udtrykt subjekt; den danske oversættelse bruger vi som den tilsigtede aktør. Et genbrugeligt mønster er 〜に気づく for “at opdage/lægge mærke til 〜”: 間違いに気づきました。 — “Jeg opdagede fejlen.” 安心しました består af 安心する, “at føle sig lettet eller tryg”, i høflig datid. しました er den høflige datidsform af します, mens 安心 er den del, der bærer betydningen “lettelse/tryghed”. Her beskriver formen, at lettelsen indtraf efter eller som følge af den foregående opdagelse. Et nyttigt mønster er 安心しました — “Jeg blev lettet” eller “Det var en lettelse.” Samlet består sætningen af tidspunktet 予約の前に (“før aftalen”), genstanden これ (“det”), den mulige opdagelse 気づけて (“at kunne opdage”) og reaktionen 安心しました (“jeg blev lettet”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg er lettet over, at vi opdagede det før aftalen.”

10. 署名していただければ、更新された記録は今後の訪問に向けて準備が整います。

    Når du har underskrevet, vil den opdaterede registrering være klar til fremtidige besøg.

    署名していただければ

    hvis du vil underskrive

    更新された

    opdateret

    記録

    registrering

    今後

    fremover

    訪問

    besøg

    に向けて

    med henblik på

    準備

    forberedelse

    整います

    bliver klar

    Uddybende forklaring

    署名していただければ bygger på 署名する “at underskrive”. Formen 署名して er te-formen, som forbindes med いただく; 〜ていただく udtrykker høfligt, at taleren modtager en handling fra den anden person. Her står いただければ, den betingede form af いただける, så hele mønstret betyder “hvis/ når du underskriver” i denne sammenhæng. Det er en høflig formulering, ikke en almindelig direkte imperativ. 更新された kommer fra verbet 更新する “at opdatere”. 更新された er en fortidsform i attributiv brug og beskriver 記録: en registrering, der er blevet opdateret. Den passive form kan i denne konstruktion beskrive den færdige opdaterede tilstand uden at nævne, hvem der udførte opdateringen. 記録 betyder “registrering” eller “optegnelse”. Det står med partiklen は som sætningens emne eller tema: “hvad angår den opdaterede registrering …”. Et nyttigt eksempel er 記録を保存します。 — “Jeg gemmer registreringen.” Her viser を, at registreringen er genstand for handlingen. 今後 betyder “fremover” eller “i den kommende tid”. Sammen med の danner det 今後の訪問, “fremtidige besøg”. 訪問 er et substantiv for et besøg; det kan også indgå i verbet 訪問する, “at besøge”. に向けて betyder “med henblik på” eller “rettet mod”. I 今後の訪問に向けて angiver det, at forberedelsen er rettet mod de fremtidige besøg. Det er ikke selve besøget, der beskrives som allerede gennemført. 準備 betyder “forberedelse”. I den almindelige forbindelse 準備が整う er 準備 det, der bliver færdigt eller bragt i orden. 整います er den høflige ikke-fortidsform af det intransitive verbum 整う, “at blive klar” eller “at være bragt i orden”. Det er altså 整う, ikke 準備, der bærer verbets tid og høflighed. I slutningen forbindes 準備 og 整います: 準備が整います betyder, at forberedelserne bliver klar eller er på plads. 更新された記録は gør den opdaterede registrering til tema, mens 今後の訪問に向けて angiver formålet. Hele betingelsen 署名していただければ siger, hvornår dette gælder. Samlet betyder sætningen: “Når du har underskrevet, vil den opdaterede registrering være klar til fremtidige besøg.”