10 minutter gratis hver dag
Fortsæt lydlektionerne i appen
Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.
Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm
Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.
Om denne lektion
Med En detaljeret faktura til arbejdsbrug kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
簡単な領収書ではなく、詳細な請求書をいただけますか。
kantan na ryooshuusho dewa naku, shoosai na seikyuu-sho o itadakemasu ka. Må jeg få en detaljeret faktura i stedet for en simpel kvittering?作成できます。各サービスを別々に記載しましょうか。
sakusei dekimasu. kaku saabisu o betsubetsu ni kisai shimashoo ka. Jeg kan udarbejde en. Skal jeg skrive hver ydelse på en separat linje?仕事の記録用なので、それぞれのサービスを明確にする必要があります。
shigoto no kiroku-yoo na no de, sorezore no saabisu o meikaku ni suru hitsuyoo ga arimasu. Det er til arbejdsdokumentation, så hver ydelse skal være tydelig.客室、朝食、ランドリーを別々の行に記載できます。
kyakushitsu, chooshoku, randorii o betsubetsu no gyoo ni kisai dekimasu. Jeg kan skrive værelset, morgenmaden og vasketøjet på separate linjer.ランドリーサービスを客室料金とは別にしてください。
randorii saabisu o kyakushitsu ryoookin to wa betsuni shite kudasai. Hold venligst vasketøjsydelsen adskilt fra værelsesprisen.お待ちの間に、その形式で作成します。
omachi no aida ni, sono keishiki de sakusei shimasu. Jeg udarbejder den version, mens du venter.そのほうが私の職場で処理しやすくなります。
sono hoo ga watashi no shokuba de shori shiyasuku narimasu. Det gør det lettere for mit kontor at behandle den.上部に短い説明も加えます。
joobu ni mijikai setsumei mo kuwaemasu. Jeg tilføjer også en kort beskrivelse øverst.そのおかげで、書類を提出するときに質問されるのを防げます。
sono okage de, shorui o teishutsu suru toki ni shitsumon sareru no o fusegemasu. Det burde forhindre spørgsmål, når jeg afleverer dokumentet.私が印刷する前に、詳細を確認してください。
watashi ga insatsu suru mae ni, shoosai o kakunin shite kudasai. Tjek venligst detaljerne, før jeg printer den.Sætningsforklaringer
簡単な領収書ではなく、詳細な請求書をいただけますか。
Må jeg få en detaljeret faktura i stedet for en simpel kvittering?
- 簡単な
- simpel
- 領収書
- kvittering
- ではなく
- ikke ..., men i stedet
- 詳細な
- detaljeret
- 請求書
- faktura
- いただけますか
- kan jeg få ...?
Uddybende forklaring
簡単な betyder her “simpel”. 簡単 er et な-adjektiv: foran et substantiv får det な, altså 簡単な領収書. Det beskriver noget som enkelt eller uden mange detaljer. Eksempel: 簡単な説明です。 — “Det er en enkel forklaring.” 領収書 betyder “kvittering”, altså et dokument, der viser, at en betaling er modtaget. Det er et substantiv. Et eksempel er 領収書をください。 — “Vær venlig at give mig en kvittering.” ではなく forbinder et fravalgt alternativ med det ønskede alternativ: mønstret Aではなく、B betyder “ikke A, men B” eller “B i stedet for A”. Her gælder det 簡単な領収書 som A; ではなく gør klart, at dette ikke er det ønskede dokument. なく er den forbindende form af den negative formulering ではない. 詳細な betyder “detaljeret”. Det er også et な-adjektiv, så な står foran substantivet i 詳細な請求書. Eksempel: 詳細な説明をお願いします。 — “Jeg vil gerne bede om en detaljeret forklaring.” 請求書 betyder “faktura”. Det er et substantiv og betegner her det dokument, som anmodes om i stedet for kvitteringen. Eksempel: 請求書を送ってください。 — “Vær venlig at sende fakturaen.” いただけますか er en høflig måde at spørge, om taleren kan få eller modtage noget. Formen bygger på det ydmyge verbum いただく, “at modtage”, i den høflige mulighedsform いただけます, efterfulgt af spørgsmålsmarkøren か. Den samlede formulering er mere høflig end det direkte もらえますか; den er ikke blot et spørgsmål om fysisk evne, men en høflig anmodning om, at modtageren giver noget. Eksempel: メニューをいただけますか。 — “Må jeg få menuen?” Samlet er strukturen 簡単な領収書ではなく、詳細な請求書をいただけますか。: først nævnes kvitteringen, som taleren ikke ønsker, derefter fakturaen, som taleren beder om. を markerer 詳細な請求書 som det, der modtages, og hele sætningen betyder: “Må jeg få en detaljeret faktura i stedet for en simpel kvittering?”
作成できます。各サービスを別々に記載しましょうか。
Jeg kan udarbejde en. Skal jeg skrive hver ydelse på en separat linje?
- 作成できます
- kan udarbejde
- 各
- hver
- サービス
- ydelse
- 別々に
- separat
- 記載しましょうか
- skal jeg skrive
Uddybende forklaring
作成できます betyder her “kan udarbejde/lave”. 作成 er navneordet “udarbejdelse/oprettelse” og indgår i verbet 作成する “at udarbejde”. できる udtrykker mulighed eller evne; i den høflige form bliver det できます. Eksempel: 報告書を作成できます。 — “Jeg kan udarbejde en rapport.” 各 betyder “hver” og står foran det ord, som hver enkelt enhed bestemmes af: 各サービス betyder “hver ydelse/service”. Det er ikke selve tjenesten, der betyder “hver”; 各 markerer fordelingen på de enkelte enheder. Eksempel: 各項目を確認します。 — “Jeg kontrollerer hvert punkt.” サービス er et lånord, der her betyder “ydelse” eller “service”. I denne sammenhæng handler det om de enkelte ydelser, der skal fremgå af dokumentet. Eksempel: サービスの内容を記載します。 — “Jeg angiver ydelsens indhold.” 別々に betyder “hver for sig” eller “separat”. Det er adverbiet, som beskriver hvordan ydelserne skal angives. 別々 bruges om ting, der behandles eller holdes adskilt; endelsen に gør udtrykket adverbielt. Eksempel: 二つを別々に包みます。 — “Jeg pakker de to ting ind hver for sig.” 記載しましょうか er et høfligt forslag eller tilbud: “skal jeg angive/skrive det?”. Grundverbet er 記載する, et formelt skriftligt verbum for at anføre eller registrere noget i et dokument. しましょう er den høflige volitivform af する, og か gør formuleringen til et spørgsmål. Her skal 記載する forstås sammen med 別々に: spørgsmålet er, om hver ydelse skal angives separat. Eksempel: 住所も記載しましょうか。 — “Skal jeg også angive adressen?” Samlet betyder sætningen: “Jeg kan udarbejde en. Skal jeg angive hver ydelse separat?” Den første del tilbyder at udarbejde det dokument, som samtalen handler om; den anden del spørger høfligt, om de enkelte ydelser skal stå hver for sig. Den japanske tekst siger ikke specifikt “på en separat linje”; den udtrykker, at de skal angives separat.
仕事の記録用なので、それぞれのサービスを明確にする必要があります。
Det er til arbejdsdokumentation, så hver ydelse skal være tydelig.
- 仕事
- arbejde
- 記録用
- til dokumentation
- なので
- så / fordi det er sådan
- それぞれ
- hver især
- サービス
- ydelse
- 明確にする
- gøre tydelig
- 必要があります
- er nødvendigt
Uddybende forklaring
仕事 betyder her “arbejde” og står i 仕事の記録用 som det, dokumentationen er knyttet til. の forbinder to navneord, så 仕事の記録 betyder “arbejdsregistrering” eller “registrering af arbejde”. Et eksempel er 学校の記録 — “skolens registrering” eller “registrering af skolen”, afhængigt af sammenhængen. 記録用 betyder “til registrering/dokumentation”. 用 angiver formål: 記録用 er noget, der er beregnet til at blive brugt til en registrering. Sammen med 仕事の bliver betydningen “til arbejdsdokumentation”. なので forbinder denne begrundelse med det, der følger: “så” eller “fordi det er til ...”. Efter et navneordsudtryk kan なので bruges til at give en årsag. Her er årsagen, at udsagnet er til arbejdsdokumentation; kommaet markerer overgangen til konsekvensen. それぞれ betyder “hver især” eller “hver for sig”. Det fordeler den efterfølgende beskrivelse over medlemmerne i den relevante gruppe. I それぞれのサービス står の mellem fordelingsordet og navneordet: “hver ydelse” eller mere bogstaveligt “hver sin ydelse”. サービス er låneordet for “ydelse/tjeneste” i denne sammenhæng. Det er navneordet, som それぞれの bestemmer, og som senere markeres som genstand for handlingen med を i サービスを. 明確にする betyder “at gøre tydelig” eller “at tydeliggøre”. 明確 er et beskrivende ord, og にする gør beskrivelsen til en handling, der får noget til at have den egenskab: 明確にする = “gøre klart”. Det er derfor ikke サービス, der er grundformen for denne handling. Et eksempel er 説明を明確にする — “at gøre forklaringen tydelig”. 必要があります udtrykker nødvendighed på en høflig måde: “det er nødvendigt” eller “skal”. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, og あります er den høflige form af ある, “findes/er til stede”. Konstruktionen V-る必要があります betyder “det er nødvendigt at gøre V”. Her er する den korte verbale form i 明確にする, så 明確にする必要があります betyder “det er nødvendigt at gøre tydelig”. Hele opbygningen er 仕事の記録用なので + それぞれのサービスを + 明確にする必要があります: “Da det er til arbejdsdokumentation, er det nødvendigt at gøre hver ydelse tydelig.” Det svarer naturligt til: “Det er til arbejdsdokumentation, så hver ydelse skal være tydelig.” Den underforståede handling eller forpligtelse udtrykkes gennem nødvendighedskonstruktionen, ikke gennem et særskilt ord for “skal”.
客室、朝食、ランドリーを別々の行に記載できます。
Jeg kan skrive værelset, morgenmaden og vasketøjet på separate linjer.
- 客室
- værelse
- 朝食
- morgenmad
- ランドリー
- vasketøj
- 別々の
- separate
- 行
- linje
- 記載できます
- kan skrive
Uddybende forklaring
客室 betyder her “værelse”, mere specifikt et gæsteværelse i en overnatningssammenhæng. Det er et sammensat substantiv: 客 betyder gæst, og 室 betyder rum, men den samlede betydning skal læres som “gæsteværelse”. 朝食 betyder “morgenmad”. Det er et substantiv og står her som et af de service- eller ydelsespunkter, der skal skrives ned. I andre sammenhænge kan man for eksempel bruge 昼食 om frokost og 夕食 om aftensmad. ランドリー er et låneord skrevet med katakana og betyder her “vasketøj” eller en vasketøjsydelse. I den medfølgende sammenhæng handler det om en ydelse, ikke nødvendigvis om en bestemt fysisk bunke tøj. Katakanaformen ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. 別々の betyder “separate” eller “hver for sig” foran et substantiv. 別々 beskriver, at ting behandles adskilt fra hinanden, og の forbinder denne beskrivelse med 行: “separate linjer”. Når betydningen i stedet skal fungere som en måde at gøre noget på, bruges mønsteret 別々に. 行 betyder her en linje i et dokument eller en tekst. I denne brug læses det normalt ぎょう. Det kan også indgå i andre betydninger, så den konkrete dokumentkontekst er vigtig; her er det ikke en fysisk kø eller række. 記載できます betyder “kan skrive/anføre”. Formen bygger på 記載する, “at anføre eller skrive i et dokument”, plus できる, som udtrykker mulighed eller evne. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる; hele formen er derfor høflig og betyder, at det er muligt at udføre handlingen. 記載できます er ikke det samme som en simpel konstatering 記載します (“skriver/anfører”); できます tilføjer “kan”. I hele sætningen er 客室、朝食、ランドリーを en opremsning af det, der skal anføres. Partiklen を markerer denne opremsning som handlingens objekt. 別々の行に betyder “på separate linjer”: の knytter “separate” til 行, og に markerer den placering eller det resultat, som skrivningen retter sig mod. Til sidst angiver 記載できます, at taleren kan anføre disse punkter. Samlet betyder sætningen: “Jeg kan skrive værelset, morgenmaden og vasketøjet på separate linjer.”
ランドリーサービスを客室料金とは別にしてください。
Hold venligst vasketøjsydelsen adskilt fra værelsesprisen.
- ランドリーサービス
- vasketøjsydelse
- 客室料金
- værelsespris
- 別にしてください
- bedes holde adskilt
Uddybende forklaring
ランドリーサービス betyder her “vasketøjsydelse”. Det er et lånt sammensat udtryk: ランドリー er “vasketøj/vaskeri”, og サービス er “service/ydelse”. Som samlet navneord kan det bruges som i ランドリーサービスを利用する — “benytte en vasketøjsydelse”. Partiklen を efter udtrykket markerer det som det direkte objekt for den følgende handling. 客室料金 betyder “værelsespris” eller “værelsesgebyr”. Det er et sammensat navneord, hvor 客室 betyder “værelse/gæsteværelse”, og 料金 betyder “pris/gebyr”. I denne sætning er det den pris, som vasketøjsydelsen skal holdes adskilt fra. 料金 kan også bruges i andre prisudtryk, for eksempel 入場料金 — “entré/gebyr for adgang”. I 別にしてください betyder 別 “adskilt” eller “separat”. Konstruktionen 別にする betyder bogstaveligt at gøre noget separat og bruges til at bede om, at noget behandles eller angives særskilt. Formen して er て-formen af する, og ください efter en て-form giver en høflig anmodning: 〜てください betyder “bedes gøre …” eller “gør venligst …”. Her er det hele udtrykket, ikke kun 別, der udtrykker anmodningen. Mønstret kan genbruges som AをBとは別にしてください: “Bedes holde A adskilt fra B.” I den faste sætning er A ランドリーサービス, og B 客室料金. と markerer det, som noget sammenlignes eller adskilles fra, mens は fremhæver denne sammenligning som emnet for kontrasten. Samlet betyder ランドリーサービスを客室料金とは別にしてください。: “Hold venligst vasketøjsydelsen adskilt fra værelsesprisen.” Anmodningen er altså, at vasketøjsydelsen ikke skal indgå sammen med værelsesprisen, men behandles eller angives separat.
お待ちの間に、その形式で作成します。
Jeg udarbejder den version, mens du venter.
- お待ちの間に
- mens du venter
- その
- den nævnte
- 形式
- format; version
- 作成します
- udarbejder; laver
Uddybende forklaring
お待ちの間に betyder her “mens du venter”. 待つ er grundformen “at vente”. I dette faste høflige udtryk er お待ち en respektfuld henvisning til modtagerens venten; の間に betyder “mens den periode varer”. Mønstret [handling eller tilstand]間に bruges om noget, der sker, mens en anden handling eller tilstand varer. Eksempel: 食事の間に電話がありました。 — “Der kom et telefonopkald, mens jeg spiste.” その er et attributivt demonstrativ: det står foran et substantiv og henviser til noget, der allerede er identificeret i situationen. Her danner det sammen med 形式 udtrykket その形式, som i den faste oversættelse betyder “den version”. Demonstrativet står ikke alene her; en selvstændig henvisning kan for eksempel være それ. 形式 betyder her “format” eller, i denne oversættelse, “version”. Det er et substantiv, og partiklen で i その形式で viser det format eller den måde, som arbejdet udføres efter. Eksempel: この形式で提出します。 — “Jeg afleverer det i dette format.” 作成します betyder “udarbejder” eller “laver”. Grundformen er 作成する, “at udarbejde/skabe”. します er den høflige ikke-fortidsform af する, så 作成します udtrykker høfligt, at taleren udfører eller vil udføre arbejdet. Japansk udelader ofte subjektet; her identificerer den faste oversættelse taleren som den, der udarbejder versionen. Eksempel: 資料を作成します。 — “Jeg udarbejder materialet.” Samlet betyder お待ちの間に “mens du venter”, その形式で “i det format” og 作成します “udarbejder jeg”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg udarbejder den version, mens du venter.” Udtrykket er høfligt og passer til service- eller arbejdskommunikation.
そのほうが私の職場で処理しやすくなります。
Det gør det lettere for mit kontor at behandle den.
- そのほうが
- den måde er bedre
- 私の
- min
- 職場
- arbejdsplads
- 処理しやすくなります
- bliver lettere at behandle
Uddybende forklaring
そのほうが betyder her, at den netop omtalte måde eller version er den bedre mulighed. ほう bruges ofte, når man sammenligner muligheder, som i AよりBのほうが…: “B er … end A”. Her er den anden mulighed ikke nævnt, så udtrykket betyder blot, at den omtalte måde foretrækkes. 私の består af 私 (“jeg” eller “mig”) og の, som knytter den første del til det følgende substantiv. 私の職場 betyder derfor “min arbejdsplads”. 私 ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal i denne brug. Eksempel: 私の資料 betyder “mit materiale”. 職場 betyder “arbejdsplads” og kan i den faste oversættelse gengives som “kontor”. Det er et substantiv. I 職場で viser partiklen で, at behandlingen foregår hos eller på denne arbejdsplads; で er ikke en del af selve substantivet 職場. I 処理しやすくなります kommer 処理し fra verbet 処理する, “at behandle” eller “at håndtere”. 処理し er verbets forbindelsesform/stamme, som her står foran やすい; det er ikke i sig selv den høflige nutidsform. Den høflige form af verbet alene er 処理します. Sætningen 処理しやすい betyder “let at behandle”. Det samme mønster ses i 読みやすい, “let at læse”. やすい er et i-adjektiv. Før なる får det formen やすく, og なります er den høflige form af なる, “blive” eller “komme til at være”. Derfor betyder 処理しやすくなります “bliver lettere at behandle” og beskriver en ændring, ikke bare en allerede eksisterende lethed. Eksempel: この形式は読みやすくなります。 — “Denne form bliver lettere at læse.” Samlet betyder そのほうが私の職場で処理しやすくなります。: “Det gør det lettere for mit kontor at behandle den.” そのほうが peger på den tidligere omtalte måde eller version, mens 私の職場で angiver arbejdspladsen, hvor behandlingen foregår. Kombinationen 処理しやすくなります fremstiller resultatet som en overgang til større lethed. Sætningen er høflig og passer til en praktisk arbejdsrelateret samtale.
上部に短い説明も加えます。
Jeg tilføjer også en kort beskrivelse øverst.
- 上部に
- øverst
- 短い
- kort
- 説明
- beskrivelse
- も
- også
- 加えます
- tilføjer
Uddybende forklaring
上部に angiver placering: “øverst” eller “i den øverste del”. に markerer her det sted, hvor noget tilføjes. Det er ikke selve ordet for “øverst”, men et stedled, der knyttes til handlingen 加えます. 短い betyder “kort” her og står foran 説明 som beskrivende form. Grundformen er 短い (“kort”); i denne placering kan i-adjektivet stå direkte foran et substantiv: 短い説明 = “en kort beskrivelse”. Den modsatte beskrivelse er 長い (“lang”), som også kan stå foran et substantiv, for eksempel 長い説明 = “en lang beskrivelse”. 説明 er substantivet “beskrivelse” eller “forklaring”. Det kan bruges i kombinationer som 説明を加える (“tilføje en beskrivelse”) og 説明する (“forklare”). I den faste sætning er 説明 det, der bliver tilføjet; を er ikke med i det observerede uddrag, men objektforholdet fremgår af kombinationen med 加えます. も betyder “også” og føjer 上部に短い説明 til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det markerer altså, at en kort beskrivelse øverst kommer oven i andre ting, der skal gøres. Dets præcise tidligere reference er ikke angivet i den faste sætning. 加えます er den høflige ikke-fortidsform af 加える, “at tilføje”. 加えます kan derfor betyde “tilføjer” i denne erklæring; samme form kan også bruges om en plan eller fremtidig handling afhængigt af sammenhængen. Et eksempel: 情報を加えます。 — “Jeg tilføjer oplysninger.” Sammenlagt er mønstret sted に + beskrivende ord + substantiv も + 加えます: 上部に placerer tilføjelsen øverst, 短い説明 angiver hvad der tilføjes, も giver betydningen “også”, og 加えます udtrykker den høflige handling “tilføjer”. Den fulde betydning er derfor: “Jeg tilføjer også en kort beskrivelse øverst.”
そのおかげで、書類を提出するときに質問されるのを防げます。
Det burde forhindre spørgsmål, når jeg afleverer dokumentet.
- そのおかげで
- Takket være det
- 書類
- dokument
- 提出するとき
- når jeg afleverer
- 質問される
- blive stillet spørgsmål
- 防げます
- kan forhindre
Uddybende forklaring
そのおかげで betyder her «takket være det» eller «på grund af det på en positiv måde». Mønstret Xのおかげで bruges, når X ses som årsagen til et godt eller nyttigt resultat. その er et demonstrativt ord, men den præcise reference er ikke fastslået af denne sætning alene. 書類 betyder «dokument» og er et substantiv. Det kan sættes sammen med andre ord, for eksempel 書類を提出する — «aflevere et dokument». I den givne sætning står 書類 som det, der afleveres, markeret med を. 提出するとき betyder «når jeg afleverer». 提出する er grundformen «at aflevere/indsende», og とき betyder «tidspunkt» eller «når». Mønstret verbets grundform + とき angiver, at noget sker, når handlingen finder sted: 帰るとき — «når jeg tager hjem». Den japanske sætning udelader subjektet; den faste oversættelse angiver her «jeg» som den, der afleverer dokumentet. 質問される betyder «blive stillet spørgsmål». 質問する betyder «stille spørgsmål», mens 質問される er den passive form: nogen bliver spurgt. Formen される er den relevante passive form af する i denne konstruktion. Her er den, der udsættes for spørgsmålene, underforstået ud fra oversættelsen som «jeg». I 質問されるのを fungerer の som nominalisering: hele handlingen «at blive stillet spørgsmål» behandles som noget, man kan forhindre, og を markerer dette som objekt for 防ぐ. Det er altså ikke kun substantivet 質問, men hele begivenheden, der er objektet. 防げます betyder «kan forhindre». Grundformen er 防ぐ — «at forhindre» eller «at forebygge» — og 防げます er den høflige potentialisform, «kan forhindre». Potentialisformen udtrykker mulighed eller evne, ikke en sikker påstand om, at noget allerede er forhindret. Hele strukturen er そのおかげで、[handling]ときに[begivenhed]のを防げます: «Takket være det kan jeg forhindre [begivenheden], når jeg [udfører handlingen].» Her er 書類を提出するとき «når jeg afleverer dokumentet», og 質問されるのを防げます «kan forhindre at blive stillet spørgsmål». Samlet bliver betydningen derfor: «Det burde forhindre spørgsmål, når jeg afleverer dokumentet.»
私が印刷する前に、詳細を確認してください。
Tjek venligst detaljerne, før jeg printer den.
- 私が
- jeg
- 印刷する
- printe
- 前に
- før
- 詳細
- detaljer
- 確認してください
- tjek venligst
Uddybende forklaring
私が betyder her “jeg” som den, der udfører handlingen. 私 er et førstepersonspronomen, og が markerer subjektet i denne del af sætningen. Samme mønster kan bruges i 私が読む — “jeg læser”. 印刷する er verbet “at printe”. Formen する er den ikke-fortidige ordbogsform af verbet 印刷する; efter 前に bruges denne form i mønstret V-る前に, “før man V’er”. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Objektet for at printe er ikke udtrykt særskilt i den japanske tekst; den faste oversættelse angiver det som “den”. 前に betyder her “før” i en tidsmæssig relation. 前 kan også bruges om noget, der er foran eller tidligere, men に sammen med en handling i 印刷する前に danner her mønstret “før [en handling]”. 詳細 er substantivet “detaljer” eller “nærmere oplysninger”. I 詳細を er を partiklen, der markerer detaljerne som objekt for den efterfølgende handling 確認する. Eksempel: 詳細を読みます。 — “Jeg læser detaljerne.” 確認してください er en høflig anmodning: “tjek venligst” eller “bekræft venligst”. Den bygger på verbet 確認する, “at tjekke/bekræfte”, i てください-konstruktionen. てください bruges til at bede nogen om at udføre handlingen; det er ikke selve verbets grundform. Eksempel: 名前を確認してください。 — “Tjek venligst navnet.” Samlet består sætningen af 私が印刷する前に, “før jeg printer den”, og 詳細を確認してください, “tjek venligst detaljerne”. Hele betydningen er derfor: “Tjek venligst detaljerne, før jeg printer den.”
Grammatikpunkter
Vる前に
書類を印刷する前に、確認してください。
shorui o insatsu suru mae ni, kakunin shite kudasai.Kontrollér dokumentet, før du printer det.
「Vる前に」 betyder “før man gør V”. Verbet står i ordbogsform, fx 「印刷する前に」.
Vるときに
書類を提出するときに、確認してください。
shorui o teishutsu suru toki ni, kakunin shite kudasai.Kontrollér det, når du afleverer dokumentet.
「Vるときに」 angiver tidspunktet for en handling og betyder “når man gør V”.
Japansk Ordforråd
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
ydelse; service
Vis Svar
サービスudarbejde
Vis Svar
作成できますmå jeg få
Vis Svar
いただけますかanføre; skrive på