En høflig klage over en forsinkelse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 昨日のサービスについて苦情を申し上げたいです。

   Jeg vil gerne klage over servicen i går.

   昨日の

   fra i går

   サービス

   service

   について

   om; angående

   苦情

   klage

   申し上げたいです

   vil gerne fremsætte

   Uddybende forklaring

   昨日の betyder her «fra i går» eller «gårsdagens». 昨日 er substantivet «i går», og の forbinder det med det efterfølgende substantiv: 昨日のサービス = «servicen fra i går». Samme mønster kan bruges i 今日のニュース («dagens nyheder»). Her er 昨日 ikke bøjet; の markerer forbindelsen mellem de to substantiver. サービス er et låneord og betyder her «service» eller «betjening». Det fungerer som substantiv og kan derfor kombineres med partikler, for eksempel サービスを受ける («modtage service»). について betyder «om» eller «angående». Det består af について, som sættes efter det, emnet vedrører: サービスについて = «angående servicen». Det bruges til at introducere et emne, ikke som en del af selve substantivet. 苦情 betyder «klage». Det er et substantiv; i den fulde sætning markeres det som det, der fremsættes, med partiklen を: 苦情を = «en klage». Et nyttigt nært ord er 意見, «mening», men 苦情 angiver specifikt utilfredshed eller en klage. 申し上げたいです er den høflige formulering «vil gerne fremsætte» i denne sætning. Grundformen er 申し上げる, et ydmygt/høfligt verbum, der blandt andet bruges om at sige eller fremsætte noget over for en anden. たい føjes til verbets stamme for at udtrykke talerens ønske: 申し上げたい = «vil gerne fremsætte». です gør udsagnet høfligt. Formen 言いたい betyder også «vil gerne sige», men 申し上げたいです er mere formel og respektfuld. Samlet bygges sætningen sådan op: 昨日のサービス («servicen fra i går») + について («angående») + 苦情を («en klage») + 申し上げたいです («vil jeg gerne fremsætte»). Hele betydningen er derfor: «Jeg vil gerne klage over servicen i går.»

2. それは申し訳ございません。何があったか教えていただけますか。

   Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

   それは

   det

   申し訳ございません

   det beklager jeg

   何があったか

   hvad der skete

   教えていただけますか

   kan du fortælle mig?

   Uddybende forklaring

   それは betyder her omtrent »det« eller »hvad det angår«. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen; den præcise reference er ikke fastlagt af denne sætning alene. は markerer dette som sætningens tema. Det er ikke i sig selv et tegn på grammatisk subjekt. 申し訳ございません er en meget høflig, ydmyg undskyldningsform og betyder her »det beklager jeg« eller »det er jeg ked af«. Den faste form bygger på 申し訳 (en undskyldning eller begrundelse, man kan give) og den høflige form ございません af ございます. I denne ytring fungerer hele udtrykket som en høflig undskyldning; det er ikke nødvendigt at gengive hvert led ord for ord på dansk. 何があったか betyder »hvad der skete«. 何 er spørgeordet »hvad«, が markerer det, der er subjekt for hændelsen, og あった er fortidsformen af ある, »at være til/stede« eller »at ske« i denne anvendelse. か afslutter her et indlejret spørgsmål: hele spørgsmålet bliver det indhold, som den næste handling retter sig mod. Sammenlign det direkte spørgsmål 何がありましたか (»Hvad skete der?«) med det indlejrede 何があったか i »fortæl mig, hvad der skete«. 教えていただけますか er en høflig anmodning: »kan du fortælle mig?« 教える betyder »at fortælle« eller »at lære nogen«, og 教えて er dens forbindelsesform, som her står foran いただけますか. いただける er den potentielle form af いただく, »at modtage«, og udtrykker høfligt, at taleren spørger, om han eller hun må modtage en tjeneste. か gør hele anmodningen til et spørgsmål. Den kombination er en høflig måde at bede nogen om at fortælle noget på, ikke en påstand om, at personen allerede har fortalt det. I rækkefølge bliver それは temaet, 申し訳ございません den høflige undskyldning, 何があったか indholdet »hvad der skete«, og 教えていただけますか anmodningen om at få dette fortalt. Hele ytringen betyder derfor: »Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?« I denne sammenhæng følger anmodningen naturligt efter en klage og beder om en beskrivelse af hændelsen.

3. 確認済みの予約の後、長い時間待ちました。

   Jeg ventede i lang tid efter min bekræftede aftale.

   確認済みの

   bekræftet

   予約

   aftale; reservation

   の後

   efter

   長い

   lang

   時間

   tid

   待ちました

   ventede

   Uddybende forklaring

   確認済みの betyder her »bekræftet«. 確認済み består af 確認 »bekræftelse; kontrol« og 済み, som viser, at handlingen er afsluttet eller allerede udført. の forbinder beskrivelsen med det følgende navneord: mønsteret AのN betyder, at A beskriver N. 予約 betyder »reservation; aftale«. Her er det den bekræftede reservation eller aftale, der omtales. Som navneord kan det blandt andet stå efter en beskrivelse, som i 確認済みの予約. の後 betyder »efter«. I mønsteret Nの後 placeres en hændelse efter N; for eksempel betyder 仕事の後 »efter arbejde«. Sammen med det foregående 予約 bliver 予約の後 »efter reservationen«. Denne の forbinder 予約 med 後 og har derfor en anden funktion end の i 確認済みの予約. 長い betyder »lang« og beskriver her varigheden. Det er grundformen af i-adjektivet 長い; fortidsformen er 長かった, og en høflig form kan være 長いです. Eksempel: 長い映画 betyder »en lang film«. 時間 betyder »tid« eller »tidsrum«. Sammen med 長い danner det 長い時間, »lang tid«. Her beskriver 長い tidsrummets længde, ikke størrelsen på en fysisk genstand. 待ちました betyder »ventede«. Det er den høflige fortidsform af 待つ »at vente«: verbets stamme 待ち- står her foran ました, som markerer høflighed og fortid. Eksempel: 駅で待ちました。 — »Jeg ventede på stationen.« Formen angiver ikke alene, hvem der ventede; i den faste oversættelse er aktøren »jeg«. Samlet bygges sætningen sådan op: 確認済みの予約 = »den bekræftede aftale«, の後 sammen med 予約 = »efter aftalen«, 長い時間 = »i lang tid«, og 待ちました = »ventede«. Hele betydningen er derfor: »Jeg ventede i lang tid efter min bekræftede aftale.«

4. その遅れは、その時に説明されるべきでした。

   Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

   その

   den pågældende

   遅れ

   forsinkelse

   時

   tidspunkt

   説明される

   blive forklaret

   べきでした

   burde have …

   Uddybende forklaring

   その: Her står その foran 遅れ og peger på den pågældende forsinkelse, altså “den forsinkelse” i den faste oversættelse. Det er et demonstrativ, der fungerer som bestemmelse foran et substantiv; formen ændres ikke efter substantivets antal eller køn, eftersom japansk ikke har disse danske bøjningskategorier her. 遅れ: Betyder “forsinkelse” i denne sætning. Det er et substantiv. Det beslægtede verbum 遅れる betyder “at blive forsinket” eller “at komme for sent”, men 遅れ er her selve forsinkelsen som emne. 時: Betyder “tidspunkt” i その時, “på det tidspunkt”. その er her endnu en bestemmelse foran substantivet og henviser til det relevante tidspunkt; に markerer tidspunktet, hvor noget skulle være sket. 時 kan også bruges i mønsteret 〜時, “når/da …”, men her står det i udtrykket その時に. 説明される: Betyder “blive forklaret”. Grundverbet er 説明する, “at forklare”; 説明される er passivformen, så forsinkelsen fremstilles som det, der modtager forklaringen. Eksempel: 理由が説明される。 — “Grunden bliver forklaret.” べきでした: Dette udtrykker, at noget burde have været sådan eller være blevet gjort, men placerer forventningen i fortiden. べき sættes efter verbets grundform, og でした giver den høflige, fortidige form i dette mønster: 説明されるべきでした = “burde være blevet forklaret”. Det er ikke selve passiven, der viser “burde”; passiven ligger i 説明される, mens べきでした tilføjer den tilbageblikbaserede forventning. Samlet bygges sætningen sådan op: その遅れは gør den pågældende forsinkelse til emnet, その時に angiver tidspunktet, 説明される siger, at den skulle modtage en forklaring, og べきでした siger, at dette burde have været tilfældet i fortiden. Hele betydningen er derfor: “Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.”

5. 遅れが生じることは理解していますが、誰も状況を知らせてくれませんでした。

   Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

   遅れ

   forsinkelse

   生じる

   opstå

   ことは

   hvad angår det at …

   理解しています

   forstår

   誰も

   ingen

   状況

   situation

   知らせてくれませんでした

   gav mig ikke besked

   Uddybende forklaring

   遅れ betyder her “forsinkelse”. Det er et navneord og kan bruges i mønstre som 遅れが生じる (“der opstår en forsinkelse”). I den forrige kontekst står samme ord også som その遅れ, altså “den forsinkelse”. 生じる betyder “opstå” eller “indtræffe”. Det er den ikke-fortidige form af verbet i denne underordnede beskrivelse; sammen med 遅れが udtrykker det, at en forsinkelse opstår. Eksempel: 問題が生じる。 — “Der opstår et problem.” ことは gør hele beskrivelsen 遅れが生じる til et navneordsagtigt emne og markerer det med は: “hvad angår det, at der opstår forsinkelser”. こと bruges ofte til at omtale en handling eller begivenhed som et emne. Eksempel: 待つことは大切です。 — “Det er vigtigt at vente.” 理解しています betyder her “forstår”. Formen er høflig og udtrykker en nuværende forståelse; 理解する er grundformen. ています kan her beskrive en vedvarende tilstand, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. Eksempel: 状況を理解しています。 — “Jeg forstår situationen.” 誰も betyder “ingen” i denne sætning, fordi det står sammen med den negative verbform senere. 誰 alene spørger “hvem?”, mens 誰も med en negation giver betydningen “ingen”. Eksempel: 誰も来ませんでした。 — “Ingen kom.” 状況 betyder “situation” eller “forholdene”. I denne sætning er det det, som der ikke blev givet besked om. Eksempel: 状況を確認します。 — “Jeg tjekker situationen.” 知らせてくれませんでした betyder “gav mig ikke besked”. Grundverbet er 知らせる (“informere/give besked”). 知らせて er en て-form, som her forbindes med くれる; くれる markerer, at en anden person gør noget til fordel for taleren. Den høflige negative fortidsform くれませんでした siger derfor, at informationen ikke blev givet til taleren. Eksempel: 彼は私に結果を知らせてくれました。 — “Han gav mig besked om resultatet.” Samlet er strukturen 遅れが生じることは理解していますが — “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men” — efterfulgt af 誰も状況を知らせてくれませんでした — “ingen gav mig en opdatering om situationen”. が forbinder de to dele med kontrast. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.”

6. お待ちの間、こちらから状況をお知らせすべきでした。

   Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.

   お待ち

   ventetid; det at vente

   間

   periode eller tidsrum

   こちらから

   fra vores side

   状況

   situation

   お知らせ

   besked eller opdatering

   すべきでした

   burde have gjort

   Uddybende forklaring

   お待ち お待ち er en høflig form omkring 待つ, “at vente”, i udtrykket お待ちの間. お- og formen お待ち giver her en høflig formulering; お待ち er ikke i sig selv en fortidsform. Det samlede udtryk henviser til den periode, hvor modtageren ventede. Eksempel: お待ちください。— “Vent venligst.” Her bruges お待ち i en høflig anmodning. 間 間 betyder et tidsrum eller en periode. Mønstret Xの間 betyder typisk “mens X” eller “i den periode, hvor X foregår”. Derfor betyder お待ちの間 “mens du ventede” i denne sætning. Eksempel: 滞在している間 — “mens man opholder sig der”. Formen før 間 skal passe til det, der beskriver perioden. こちらから こちら kan betegne “denne side” og kan i en passende sammenhæng bruges om talerens side eller gruppe. から angiver udgangspunkt eller kilde, så こちらから betyder her “fra vores side”. Den konkrete læsning “vores” støttes af den faste oversættelse. 状況 状況 betyder “situation” eller “omstændigheder” og bruges ofte om den aktuelle status i en sag. Eksempel: 状況を確認します。— “Jeg tjekker situationen.” Her er 状況 det, der bliver tjekket. お知らせ お知らせ betyder som selvstændigt substantiv “besked”, “meddelelse” eller “opdatering”. I den observerede forbindelse indgår det i お知らせする, “at informere” eller “at give besked”; før すべき står forbindelsen som お知らせすべき. Det er derfor ikke kun お知らせ alene, der betyder “at informere”. Eksempel: 変更をお知らせします。— “Jeg informerer om ændringen.” Her er お知らせします en høflig form af お知らせする. すべきでした すべき markerer, at noget bør eller burde gøres. でした er den høflige datidsform af です. Sammen med en handling kan mønstret Xすべきでした derfor gengives som “burde have gjort X” i denne sammenhæng. En mere uformel variant er Xすべきだった. べき er ikke selv en almindelig fortidsbøjning af verbet; fortidsnuancen i denne form kommer fra でした og den samlede konstruktion. Samlet betydning お待ちの間 angiver tidsrammen “mens du ventede”. こちらから angiver, at beskeden skulle komme fra talerens side, og 状況をお知らせ angiver, at det var situationen, der skulle gives besked om. すべきでした gør handlingen til noget, taleren burde have gjort tidligere. Hele ytringen betyder derfor: “Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.”

7. 面倒なことを言いたいわけではありませんが、もっと良いサービスを期待していました。

   Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede en bedre service.

   面倒な

   besværlig

   こと

   ting; sag

   言いたい

   vil sige

   わけではありませんが

   det er ikke sådan, at …, men

   もっと

   mere

   良い

   god; bedre

   サービス

   service

   期待していました

   forventede

   Uddybende forklaring

   面倒な betyder her “besværlig” og står foran こと som beskrivende led. Ordet 面倒 kan fungere som et na-adjektiv: attributiv form er 面倒な, mens prædikativ form fx er 面倒だ. Eksempel: 面倒な仕事 — “besværligt arbejde”. こと betyder her “sag/ting” og gør udtrykket 面倒なこと til “en besværlig sag” eller “noget besværligt”. Det er et substantiv, ikke en del af verbet 言いたい. 言いたい kommer fra 言う — “at sige”. Endelsen -たい udtrykker talerens ønske: 言いたい = “vil gerne sige”. Formen står her i en konstruktion, der benægter, at taleren ønsker at sige noget besværligt. Eksempel: それを言いたいです。 — “Jeg vil gerne sige det.” わけではありませんが er en fast måde at nuancere en benægtelse på: “det er ikke sådan, at …, men …”. わけ betyder grundlæggende “mening, grund eller forhold”, men i denne konstruktion benægtes den fortolkning, som den foregående del kunne give. ではありません er høflig benægtelse, og が forbinder til det efterfølgende “men”. Eksempel: 反対したいわけではありませんが、別の案があります。 — “Det er ikke sådan, at jeg vil være imod det, men jeg har et andet forslag.” もっと betyder “mere” og bruges her til at forstærke sammenligningen: noget på et højere niveau end det, der faktisk blev opnået eller modtaget. Eksempel: もっとゆっくり話してください。 — “Tal venligst langsommere.” 良い betyder “god”. Sammen med もっと får もっと良い betydningen “bedre”: 良い er selve adjektivet, mens sammenligningen skabes af もっと, ikke af en særskilt bøjningsform af 良い. 良い har også den almindelige alternative skrivemåde いい; begge bruges i moderne japansk, men den observerede form her er 良い. Eksempel: もっと良い方法があります。 — “Der findes en bedre metode.” サービス er et låneord, der her betyder “service”, altså den service eller kundebetjening, som taleren vurderer. Det er et substantiv. Eksempel: このホテルはサービスが良いです。 — “Dette hotel har god service.” 期待していました kommer fra 期待する — “at forvente” eller “at have forventninger til”. 期待して er forbindelsesformen af 期待する, og いました markerer, at forventningen var gældende på et tidligere tidspunkt eller frem til det relevante tidspunkt. I denne sætning gengives helheden naturligt som “forventede”. Eksempel: もっと良い結果を期待していました。 — “Jeg forventede et bedre resultat.” Samlet er opbygningen 面倒なことを言いたいわけではありませんが = “Det er ikke sådan, at jeg vil sige noget besværligt, men” og もっと良いサービスを期待していました = “jeg forventede en bedre service”. を markerer både det, man ønsker at sige, i den første del, og det, man forventede, i den sidste del. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede en bedre service.”

8. 責任者に書面で回答するよう頼みます。

   Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

   責任者

   den ansvarlige

   書面で

   skriftligt

   回答する

   svare

   よう頼みます

   beder om, at …

   Uddybende forklaring

   責任者 betyder her “den ansvarlige” eller “lederen”. Det er et substantiv, dannet af 責任 (“ansvar”) og 者 (“person”). I 責任者に markerer に den person, som anmodningen rettes til; det betyder ikke i sig selv, at denne person er den, der skal svare. 書面で betyder “skriftligt” eller mere konkret “ved hjælp af et skriftligt svar”. 書面 er et substantiv for et skriftligt dokument eller en skriftlig form, og で markerer her middel eller måde. Det er altså måden at svare på, ikke en tidsangivelse. 回答する betyder “at svare” eller “at give et svar”, især som svar på en forespørgsel eller sag. Grundformen er 回答する; 回答 er “svar”, og する gør udtrykket til et verbum. I denne sætning står 回答する i den ikke-høflige form, fordi det indgår inde i konstruktionen før よう; den høflige form bruges i stedet i hovedverbet 頼みます. よう頼みます udtrykker “beder om, at …” eller “beder nogen om at …”. Her følger よう efter handlingen 書面で回答する og gør den til det indhold, der anmodes om. Mønstret kan genbruges som V-るよう頼む: “bede om, at nogen gør V”. 頼みます er den høflige ikke-fortidsform af 頼む (“bede om”); i den faste oversættelse gengives den som, at taleren vil bede. Samlet bliver strukturen: 責任者に (“den ansvarlige som modtager af anmodningen”) + 書面で回答するよう (“om at svare skriftligt”) + 頼みます (“jeg beder”). Den tilsigtede betydning er derfor: “Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.”

9. それは助かります。私はただ、その問題をきちんと処理してほしいだけです。

   Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.

   それは

   det

   助かります

   det hjælper

   私は

   jeg

   ただ

   bare

   その

   det pågældende

   問題

   problem; sag

   きちんと

   ordentligt

   処理して

   håndtere; behandle

   ほしい

   ønsker, at …

   だけです

   det er bare …

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og partiklen は. それ er et demonstrativt pronomen med betydningen “det”; den præcise reference er ikke navngivet i selve sætningen. は markerer det som tema. Sammen betyder det her naturligt “det”. 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være til hjælp”. I denne faste ytring beskriver den, at noget vil være en hjælp; den danske oversættelses fremtids- eller betingelsespræg kommer af situationen, ikke af en særskilt japansk konditionalform her. Sammenlign den høflige form 助かります med den almindelige form 助かる. 私は består af 私, “jeg”, og は, som markerer temaet. 私 er talerens pronomen; formen angiver ikke grammatisk køn. Et kort eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” ただ betyder her “bare” og begrænser det, taleren siger om sit ønske. Det forstærkes senere af だけです, men ただ betyder ikke i sig selv “én” eller et bestemt antal. その er en demonstrativ bestemmelsesform, der står foran et substantiv og kan betyde “den/det pågældende” eller “den/det dér” afhængigt af sammenhængen. I その問題 udpeger det den relevante sag eller problemstilling, som oversættelsen gengiver som “sagen”. Sammenlign この “denne” med その “den/det pågældende”. Den konkrete reference til sagen fastlægges af sammenhængen. 問題 er et substantiv, der kan betyde “problem”, “spørgsmål” eller “sag” alt efter sammenhængen. Her passer “sag” bedst sammen med 処理する, fordi der tales om at håndtere den. Et enkelt eksempel: 問題があります。 — “Der er et problem.” きちんと er et adverbium, “ordentligt”, “korrekt” eller “på en ordentlig måde”. Det beskriver her, hvordan håndteringen skal foregå, ikke hvilken sag der håndteres. 処理して er te-formen af verbet 処理する, “at behandle” eller “at håndtere”. Te-formen fungerer her som forbindelsesform i mønstret V-てほしい: taleren ønsker, at nogen udfører verbhandlingen. 処理して alene er derfor ikke en selvstændig opfordring i denne sætning. Et eksempel: この書類を処理してほしいです。 — “Jeg vil gerne have, at dette dokument bliver behandlet.” ほしい betyder grundlæggende “ønsket” eller “som man gerne vil have”. Efter et verbum i te-form, som i 処理してほしい, udtrykker det talerens ønske om, at en anden udfører handlingen: “ønsker, at det bliver håndteret”. Det siger ikke i sig selv, hvem den udførende person er. だけです består af だけ, “kun/bare”, og です, den høflige form, der afslutter udsagnet. Her begrænser だけ udsagnet til netop dette ønske og giver sammen med ただ betydningen “bare/kun”. Det er ikke nødvendigvis en påstand om, at taleren slet ikke har andre ønsker; formuleringen fremhæver blot, at dette er det eneste ønske, der nævnes her. Sammen med 私はただ giver det mønstret 私はただ V-てほしいだけです — “Jeg vil bare have, at …”. Samlet bliver strukturen: それは助かります — “Det ville hjælpe.” Derefter gør 私は taleren til tema, mens ただ og だけです indrammer ønsket som begrænset: その問題を markerer den pågældende sag som genstand, きちんと angiver en ordentlig udførelse, og 処理してほしい udtrykker ønsket om, at den bliver håndteret. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.”

10. 私が責任者と話している間、こちらでお待ちください。

    Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

    私

    jeg

    責任者

    lederen; den ansvarlige

    話している

    taler

    間

    mens; den tid hvor

    こちらで

    her

    お待ちください

    vent venligst

    Uddybende forklaring

    私 betyder her “jeg”. Det er et almindeligt førstepersonspronomen. I den observerede form er det ikke markeret for køn eller tal; が efter ordet markerer 私 som subjekt i ledsætningen. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” 責任者 betyder “den ansvarlige” eller “lederen” i denne sammenhæng. Det er et substantiv, sammensat af 責任 (“ansvar”) og 者 (“person”), men det fungerer her som én betegnelse for en person med ansvar. と efter substantivet markerer den person, som samtalen foregår med. Eksempel: 先生と話します。 — “Jeg taler med læreren.” 話している kommer fra verbet 話す (“at tale”). Formen 話している består af te-formen 話して og いる; her viser den en handling, der er i gang: “taler” eller “er i gang med at tale”. Den samme form kan i andre sammenhænge beskrive en tilstand, der er resultatet af en handling, så betydningen afhænger af verbet og konteksten. Eksempel: 今、友達と話している。 — “Jeg taler med en ven lige nu.” 間 betyder “tidsrummet hvor” eller “mens”. Her følger det en ledsætning: 私が責任者と話している間 — “mens jeg taler med den ansvarlige”. I denne brug forbindes en situation med en anden situation, der foregår samtidig. Eksempel: 料理している間、音楽を聞きます。 — “Mens jeg laver mad, lytter jeg til musik.” こちらで betyder “her” i betydningen stedet, hvor noget skal foregå. こちら er en høflig eller lidt formel stedbetegnelse for “her” eller “denne side”, og で markerer stedet for handlingen. Det er ikke selve こちら, der bøjes efter tal eller køn. Eksempel: こちらで待ちます。 — “Jeg venter her.” お待ちください er en høflig anmodning: “vent venligst”. Grundverbet er 待つ (“at vente”). I お待ちください bruges den høflige anmodningsform お + verbets stamme + ください; den beder adressaten om at udføre handlingen. Den form er ikke en almindelig nutidsform for “at vente”, men en høflig opfordring. Eksempel: 少しお待ちください。 — “Vent venligst lidt.” Samlet er 私が責任者と話している間 ledsætningen “mens jeg taler med den ansvarlige”, og こちらでお待ちください er anmodningen “vent venligst her”. Hele ytringen betyder derfor: “Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.” Konstruktionen A間、B kan genbruges som “mens A, B”, hvor A er den samtidige situation og B er hovedanmodningen eller hovedhandlingen. Udtrykket お待ちください passer til en høflig, serviceorienteret situation.