Registrering og vejvisning på en konference | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今日のカンファレンスにオンラインで参加登録しました。

   Jeg tilmeldte mig online til dagens konference.

   今日の

   dagens

   カンファレンス

   konference

   オンラインで

   online

   参加登録しました

   tilmeldte mig

   Uddybende forklaring

   今日の betyder her “dagens”. 今日 er substantivet/udtrykket for “i dag”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 今日のN = “dagens N” eller “N for i dag”. Eksempel: 今日の予定 = “dagens planer”. カンファレンス er et låneord og betyder “konference”. Det er et substantiv; som andre substantiver kan det stå efter の for at blive bestemt af et tidligere led, som i 今日のカンファレンス. オンラインで betyder her “online”. オンライン er et substantiv/låneord, og で viser den måde eller det medium, som handlingen foregår gennem: オンラインで参加する = “deltage online”. Det er ikke selve tilmeldingen, men omstændigheden eller kanalen for den. 参加登録しました betyder her “tilmeldte mig”. 参加登録 betyder “tilmelding til deltagelse” og fungerer her sammen med する, som danner verbet “at tilmelde sig”. しました er den høflige datidsform af する: する → しました i denne høflige, afsluttede fortidsbrug. Japansk udelader ofte subjektet, og den faste oversættelse angiver her “jeg” som den, der tilmeldte sig. Eksempel: 会議に参加登録しました。 = “Jeg tilmeldte mig mødet.” Samlet bygges sætningen sådan op: 今日のカンファレンス = “dagens konference”, オンラインで = “online”, og 参加登録しました = “tilmeldte mig”. Hele betydningen er derfor: “Jeg tilmeldte mig online til dagens konference.” Den høflige form passer til en neutral eller professionel meddelelse.

2. チェックインをお手伝いします。この画面で参加登録を確認してください。

   Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind. Bekræft venligst din tilmelding på denne skærm.

   チェックイン

   tjekke ind

   お手伝いします

   hjælpe

   この

   denne

   画面

   skærm

   参加登録

   tilmelding

   確認してください

   bekræft venligst

   Uddybende forklaring

   チェックイン er et låneord, der her betyder at tjekke ind. Det fungerer som et navneord i udtrykket チェックインを; partiklen を markerer det, som handlingen vedrører. Lignende låneord kan også bruges i japanske sammensætninger, men her står ordet selv som handlingens genstand. お手伝いします betyder her “hjælper”. Grundformen er お手伝いする, og します er den høflige nutids-/ikke-fortidsform af する. I denne faste form gør お手伝い udtrykket høfligt og imødekommende; det er ikke nødvendigt at analysere お som et selvstændigt dansk ord. Mønstret …をお手伝いします kan genbruges, for eksempel: 予約をお手伝いします。 — “Jeg hjælper med reservationen.” この betyder “denne” og står foran et navneord: この画面 = “denne skærm”. Det er et attributivt demonstrativ, så det kan ikke stå alene på samme måde som et dansk “denne” uden et navneord. Japansk skelner her mellem この “denne” foran et navneord, その “den” eller “den dér” foran et navneord og あの “den dér” længere væk. 画面 betyder “skærm”, især en visning på en computer eller anden digital enhed. I この画面で markerer で det sted eller den grænseflade, hvor handlingen foregår: “på denne skærm”. Et genbrugeligt eksempel er 画面で確認します。 — “Jeg bekræfter det på skærmen.” 参加登録 betyder “tilmelding” eller “registrering af deltagelse”. Det er det, der i konteksten vedrører deltagelse i konferencen; den foregående tekst siger, at taleren tilmeldte sig dagens konference online. Som navneord kan det kombineres med を: 参加登録を確認する = “bekræfte tilmeldingen”. 確認してください betyder “bekræft venligst”. 確認する er grundformen “at bekræfte/kontrollere”, og 確認してください dannes med てください, som bruges til en høflig anmodning: “vær venlig at …”. Det er ikke selve verbet 確認 alene, der udtrykker anmodningen; ください-konstruktionen gør det. Et nyt eksempel er 名前を確認してください。 — “Bekræft venligst navnet.” Samlet består sætningen af チェックインをお手伝いします — “Jeg hjælper dig med at tjekke ind” — og この画面で参加登録を確認してください — “Bekræft venligst tilmeldingen på denne skærm.” Den japanske tekst angiver ikke et særskilt ord for “din”, men den faste oversættelse og konteksten identificerer her tilmeldingen som den tilmelding, der skal bekræftes.

3. 私の参加登録と、私が選んだ午後のワークショップが表示されています。

   Den viser min tilmelding og den workshop om eftermiddagen, som jeg valgte.

   私の

   min

   参加登録

   tilmelding

   私が

   jeg som subjekt

   選んだ

   valgte

   午後

   eftermiddag

   ワークショップ

   workshop

   表示されています

   vises

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. の forbinder et navneord eller pronomen med det, der hører til det; 私の参加登録 er derfor “min tilmelding”. 私 ændrer ikke form efter denne ejefunktion. 参加登録 betyder “tilmelding” eller “registrering af deltagelse”. Det er et navneord. Sammen med 私の danner det den første ting, der vises. 私が betyder “jeg” som subjekt i den efterfølgende beskrivende del. が markerer subjektet. Her er 私 den person, der valgte noget; det er samme deltager, som 私の henviser til, ifølge den faste oversættelse, men de to former har forskellige grammatiske roller. 選んだ betyder “valgte” her. Grundformen er 選ぶ “at vælge”; 選んだ er fortidsformen i den almindelige, ikke-høflige stil. I mønstret 私が選んだ N står hele delen før N og beskriver N: “N, som jeg valgte”. Eksempel: 私が選んだ本 betyder “den bog, jeg valgte”. 午後 betyder “eftermiddag”. I 午後のワークショップ beskriver の forholdet mellem 午後 og ワークショップ, så udtrykket betyder “workshoppen om eftermiddagen” i denne sætning. ワークショップ er et navneord for en workshop. Japansk bruger her et låneord skrevet med katakana. 表示されています betyder her “vises” eller “er vist”. Grundverbet er 表示する “at vise/placere på skærmen”; 表示される er den form, der udtrykker, at noget bliver vist, og 表示されています kombinerer den med 〜ている og høflig nutidsform. I denne skærmkontekst beskriver det den aktuelle viste tilstand. Eksempel: 名前が表示されています。 betyder “Navnet vises.” 参加登録 og ワークショップ forbindes med と, som betyder “og”. Den beskrivende del 私が選んだ står direkte foran 午後のワークショップ, så den afgrænser workshoppen som den, jeg valgte. Derefter markerer が hele forbindelsen som det, der vises. Samlet betyder sætningen: “Den viser min tilmelding og workshoppen om eftermiddagen, som jeg valgte.”

4. そのワークショップが、あなたのバッジの詳細と一緒に表示されています。

   Jeg kan se, at den workshop står sammen med oplysningerne om dit navneskilt.

   その

   den

   ワークショップ

   workshop

   あなたの

   dit

   バッジ

   navneskilt

   詳細

   oplysninger

   と一緒に

   sammen med

   表示されています

   vises

   Uddybende forklaring

   その står foran ワークショップ og betyder her “den” eller “den pågældende”. Det er et prænominalt demonstrativ; det beskriver altså et substantiv direkte. この bruges typisk om noget tættere på taleren, mens その ofte peger på noget, der allerede er identificeret eller forbindes med modtageren. Her er det workshoppen, som den faste oversættelse omtaler. ワークショップ er et substantiv lånt fra engelsk og betyder “workshop”. Japanske låneord skrives ofte med katakana. Et eksempel er: 午後のワークショップ — “workshoppen om eftermiddagen”. I eksemplet er eftermiddagsforbindelsen ny træning og ikke en ekstra oplysning om den faste sætning. あなたの betyder “dit”. あなた er et pronomen for “du”, og の forbinder en besidder med det, der kommer bagefter: あなたのバッジ betyder “dit navneskilt”. の markerer her et possessivt forhold; det er ikke selve navneordet for “dit”. I naturlig japansk udelades あなた ofte, når modtageren allerede er tydelig, men formen i den faste sætning er eksplicit. バッジ er substantivet “navneskilt” eller “badge”. I あなたのバッジの詳細 er den første の possessiv (“dit navneskilt”), mens den anden forbindelse betyder “detaljerne om navneskiltet”. Den samme の kan altså forbinde navneord i en relation, der på dansk ofte udtrykkes med “om” eller “på”. 詳細 er et substantiv, der betyder “detaljer” eller “oplysninger”. Her handler det om oplysningerne om navneskiltet, ikke om selve navneskiltet. Et eksempel er: 詳細を確認します。 — “Jeg kontrollerer detaljerne.” と一緒に betyder “sammen med”. と forbinder her noget, der optræder sammen med noget andet, og 一緒に betyder “sammen”. Konstruktionen kan bruges med både personer og ting, for eksempel: 友達と一緒に行きます。 — “Jeg tager af sted sammen med en ven.” 表示されています betyder her “vises” eller “står vist”. Grundverbet er 表示する, “at vise eller vise på en skærm”. Formen 表示されている er den passive form 表示される (“blive vist”) med ている, som beskriver den aktuelle tilstand: noget er vist på skærmen. ます gør udsagnet høfligt. Den valgte form ændrer sig ikke efter køn; japansk markerer heller ikke her dansk bøjning efter subjektets køn eller tal. Hele strukturen er そのワークショップが — “den workshop” som subjekt — efterfulgt af あなたのバッジの詳細と一緒に — “sammen med oplysningerne om dit navneskilt” — og 表示されています — “vises/står vist”. Samlet betyder sætningen: “Jeg kan se, at den workshop står sammen med oplysningerne om dit navneskilt.”

5. 印刷されたプログラムはありますか。それともオンラインのプログラムを使えばよいですか。

   Er der et trykt program, eller skal jeg bruge det online program?

   印刷された

   trykt

   プログラム

   program

   ありますか

   er der?

   それとも

   eller

   オンラインの

   online

   プログラム

   program

   使えばよいですか

   skal jeg bruge?

   Uddybende forklaring

   印刷された betyder her “trykt” og står foran プログラム som en beskrivende del: et program, der er blevet trykt. Formen kommer fra verbet 印刷する (“at trykke/udskrive”); 印刷された er en fortidig passivform og kan derfor beskrive resultatet “trykt”. Den samme type beskrivelse ses i mønsteret 印刷された本 — “en trykt bog”. Det er verbet 印刷する, ikke プログラム, der bærer denne form. プログラム betyder “program”. Her er det et trykt eller online program med oplysninger om arrangementet, sådan som den faste oversættelse angiver. Det er et låneord skrevet med katakana; dets form ændres ikke for ental eller flertal på den måde, som danske substantiver ofte gør. ありますか spørger, om noget findes eller er til stede: “er der?” eller “findes der?”. ある er grundformen, og あります er den høflige form; か gør udsagnet til et spørgsmål. I denne sætning er det den trykte udgave, der spørges om. Eksempel: 資料がありますか。 — “Er der materialer?” それとも betyder “eller” og introducerer det andet valg i et alternativt spørgsmål. Det svarer til mønsteret Aですか。それともBですか。 — “Er det A, eller er det B?” Her forbinder det spørgsmålet om et trykt program med spørgsmålet om at bruge den online udgave. オンラインの betyder “online-” og beskriver det følgende substantiv. の forbinder her et navneord eller navneordsagtigt udtryk med det substantiv, det beskriver: オンラインのプログラム betyder “det online program”. オンライン står derfor ikke alene som hele navneordsfrasen i denne konstruktion. Det andet プログラム betyder igen “program”, men nu er det programmet i den online mulighed. Gentagelsen gør de to alternativer tydelige: først et 印刷されたプログラム, derefter オンラインのプログラム. 使えばよいですか spørger, om det vil være passende eller tilstrækkeligt at gøre noget: her “skal jeg bruge?” eller mere direkte “er det bedst, at jeg bruger?”. 使う er grundformen “at bruge”. I 使えば er verbet i -ば-betingelsesformen, som sammen med よい udtrykker “hvis jeg bruger det, er det godt/acceptabelt?”. よい betyder her “godt, passende”. I den høflige formulering よいですか er det です, der giver den høflige stil, mens か markerer spørgsmålet. Det underforståede subjekt er taleren, hvilket passer med den faste oversættelses “skal jeg”; det underforståede objekt er det online program, som netop er nævnt. Eksempel: この方法を使えばよいですか。 — “Skal jeg bruge denne metode?” Samlet er strukturen: 印刷されたプログラムはありますか — “Er der et trykt program?” それとも — “eller” オンラインのプログラムを使えばよいですか — “skal jeg bruge det online program?” は markerer det første emne, nemlig det trykte program, mens を markerer objektet for 使う, nemlig det online program. Hele ytringen stiller derfor to praktiske muligheder op: om der findes en trykt version, eller om taleren i stedet skal bruge den online version.

6. 印刷されたプログラムはこちらにありますが、オンライン版には最新の部屋割りが載っています。

   De trykte programmer er her, men den online version har de seneste oplysninger om, hvilke lokaler der bruges.

   印刷された

   trykt

   プログラム

   program

   こちら

   her

   あります

   findes / er til stede

   オンライン版

   onlineversion

   最新の

   seneste

   部屋割り

   lokalefordeling

   載っています

   står anført

   Uddybende forklaring

   印刷された beskriver her noget, der er blevet trykt. Det kommer fra verbet 印刷する “at trykke”; 印刷された er den attributive form med た, som placerer trykningen som fuldført før eller ved det relevante tidspunkt. Den ændrer sig ikke for ental eller flertal på japansk. Eksempel: 印刷された資料 = “trykt materiale”. プログラム betyder “program”. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på selve substantivet, så formen kan gengives som “program” eller “programmer” efter sammenhængen. Her indgår det i udtrykket om de trykte programmer. こちら betyder her “her” eller mere bogstaveligt “denne side/dette sted” i en høflig deiktisk form. I denne sætning peger det på det sted, hvor de trykte programmer er tilgængelige. Det er ikke nødvendigvis et bestemt fysisk punkt, som teksten navngiver. あります er den høflige form af ある, “at være/findes” for ting, der ikke behandles som levende. Sammen med こちらに betyder det, at de trykte programmer findes her. に angiver stedet for eksistensen. Eksempel: 本は机の上にあります。 = “Bogen ligger på bordet.” Efter første del markerer が en kontrast: de trykte programmer findes her, men onlineversionen har en anden nyttig egenskab. I anden del gør は オンライン版 til det fremhævede kontrasttema. オンライン版 er et sammensat substantiv: オンライン “online” + 版 “version/udgave”. Det betyder “onlineversion” i denne sætning. 版 kan også bruges om en bestemt udgave af et værk, så det er onlineversionen af programmet, der sammenlignes med den trykte. 最新の betyder “seneste” eller “mest aktuelle”. Det kommer fra 最新, “det nyeste/den nyeste”, og の forbinder det med substantivet bagefter: 最新の部屋割り = “den seneste lokalefordeling”. Formen 最新 er allerede superlativisk i betydningen “mest aktuel”; den er ikke en bøjet form af et almindeligt i-adjektiv. Et nært kontrastord er 古い “gammel”, men det er ikke den form, der står her. 部屋割り betyder “fordeling af værelser/lokaler” eller oplysninger om, hvilke lokaler der bruges. Det er et substantiv dannet af 部屋 “værelse/lokale” og 割り “fordeling”; i den faste sammensætning bruges det som én betegnelse for lokale- eller værelsesfordelingen. Her identificerer den faste oversættelse det som de seneste oplysninger om, hvilke lokaler der bruges. 載っています betyder her “står anført” eller “er lagt ind”. Det kommer fra 載る, “at stå på, være opført eller være offentliggjort”, med ている i høflig form. 載っている beskriver den aktuelle tilstand, der følger af, at noget er blevet opført eller lagt på et sted; det er altså ikke blot en almindelig nutidsform af “at lægge”. Eksempel: 名前がリストに載っています。 = “Navnet står på listen.” Samlet er strukturen 印刷されたプログラムはこちらにありますが — “De trykte programmer er her, men” — efterfulgt af オンライン版には最新の部屋割りが載っています — “i onlineversionen står den seneste lokalefordeling anført”. Hele ytringen kontrasterer derfor, hvor de trykte programmer findes, med de aktuelle oplysninger om lokaleanvendelsen, som står i onlineversionen.

7. 更新を見逃さないように、オンラインのプログラムを使います。

   Jeg vil bruge det online program, så jeg ikke går glip af opdateringer.

   更新

   opdatering(er)

   見逃さない

   ikke gå glip af

   ように

   for at sikre, at …

   オンラインの

   online

   プログラム

   program

   使います

   bruger

   Uddybende forklaring

   更新 betyder her “opdateringer”. Det er et navneord; verbet 更新する betyder “at opdatere” eller “opdatere noget”. Et genanvendeligt eksempel er: 更新を確認します。 — “Jeg tjekker opdateringerne.” 見逃さない kommer af verbet 見逃す, “at overse eller gå glip af”. Formen 見逃さない er den negative ikke-fortidsform: “ikke overse / ikke gå glip af”. Her beskriver den det, som taleren vil undgå. Eksempel: 重要な情報を見逃さない。 — “Jeg går ikke glip af vigtige oplysninger.” ように følger her en negativ form og markerer et ønsket resultat eller et formål: “så at … ikke sker” eller “for at sikre, at …”. Mønsteret V-ないように、… kan bruges om at gøre noget for at undgå en hændelse. Eksempel: 忘れないように、メモします。 — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” オンラインの består af オンライン, “online”, og の, som forbinder dette beskrivende led med det efterfølgende navneord. Det betyder her “online-”. の bruges i dette mønster til at knytte et navneord eller navneordslignende ord til et andet navneord, som i 日本の本 — “en bog fra Japan / en japansk bog”. プログラム betyder her “program” og er navneordet, som オンラインの beskriver: “onlineprogrammet”. Japansk bruger ofte låneord skrevet med katakana; denne form er stadig et navneord og bøjes ikke efter ental eller flertal. Eksempel: プログラムを見ます。 — “Jeg ser på programmet.” 使います kommer af 使う, “at bruge”. 使います er den høflige ikke-fortidsform og betyder her “bruger” eller, i denne fremadrettede erklæring, “vil bruge”. Eksempel: この資料を使います。 — “Jeg bruger dette materiale / Jeg vil bruge dette materiale.” Samlet står 更新を見逃さないように først og angiver formålet: “for ikke at gå glip af opdateringer”. Derefter angiver オンラインのプログラムを det, der bruges, og 使います selve handlingen: “jeg vil bruge onlineprogrammet”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil bruge det online program, så jeg ikke går glip af opdateringer.”

8. こちらがあなたの資料とバッジです。

   Her er dine materialer og dit navneskilt.

   こちらが

   her er

   あなたの

   dit/dine

   資料

   materialer

   と

   og

   バッジ

   navneskilt

   です

   er

   Uddybende forklaring

   こちらが betyder her "her er" i denne præsentation. こちら kan også betyde "denne/dette" eller "denne side", afhængigt af sammenhængen; が markerer det, der præsenteres. Her peger det ikke nødvendigvis på en bestemt person. あなたの betyder "din/dine". の forbinder en ejer eller tilknytning med det følgende substantiv: あなたの資料 = "dine materialer". Japansk markerer ikke flertal i あなたの; den danske form "din" eller "dine" afhænger af substantivet, ikke af selve の. 資料 betyder her "materialer". Ordet kan også bruges om dokumenter eller materiale i en bredere betydning. Japansk har ingen obligatorisk flertalsendelse her, så 資料 kan dække både ét materiale og flere materialer; den faste oversættelse viser, at betydningen her er flertal. と forbinder substantiver og svarer her til "og". Mønsteret AとB betyder "A og B". Det er en anden funktion end for eksempel と i visse citat- eller ledsætningskonstruktioner; i denne sætning forbinder det de to ting. バッジ er et låneord, der betyder "badge" eller "navneskilt". Her er det det andet led i 資料とバッジ, altså "materialer og navneskilt". Låneordet betegner selve genstanden; det siger ikke i sig selv, hvem der ejer den. です er den høflige kopula, som afslutter en høflig nominal præsentation og her svarer til "er". Den varierer ikke efter person eller tal på samme måde som danske udsagnsord. En mere uformel afslutning kan i andre sammenhænge være だ, men です er den høflige form i den faste sætning. Samlet følger sætningen mønsteret こちらが A と B です: først præsenteres noget med こちらが, derefter nævnes de to forbundne ting, あなたの資料 og バッジ, og til sidst afslutter です den høflige formulering. Derfor bliver hele betydningen: "Her er dine materialer og dit navneskilt."

9. 最初にどの部屋へ行けばよいですか。

   Hvilket lokale skal jeg gå til først?

   最初に

   først

   どの

   hvilket

   部屋

   lokale

   へ

   til

   行けばよいですか

   skal jeg gå?

   Uddybende forklaring

   最初に betyder her “først” og angiver rækkefølgen for handlingen. Det er et tidsadverbial; det beskriver altså, hvornår man skal gå, ikke hvilket lokale der vælges. どの betyder “hvilket” og står foran et navneord: どの部屋 = “hvilket lokale”. Det kan ikke normalt stå alene på samme måde som どれ, der betyder “hvilket/hvilken en” uden et efterfølgende navneord. 部屋 betyder “lokale” eller mere konkret “værelse”. I denne sætning er den relevante betydning “lokale”. Som sammensætning kan det for eksempel indgå i 自分の部屋 (“sit eget værelse”). へ markerer retningen eller destinationen for bevægelsen. Efter 部屋 viser det derfor, at lokalet er det sted, taleren skal gå til. Partiklen skrives へ, men udtales normalt e i denne funktion. Den kan sammenlignes med に i destinationsudtryk; へ fremhæver især retningen. 行けばよいですか er en høflig måde at spørge, hvad man bør gøre: “skal jeg gå?” eller “er det bedst, at jeg går?”. 行けば er den betingede form af verbet 行く (“at gå”); よい betyder her, at handlingen er passende eller tilstrækkelig, og ですか gør udtrykket til et høfligt spørgsmål. Mønstret V-ばよいですか kan genbruges, når man spørger, hvad man bør gøre. For eksempel: 何を持っていけばよいですか。 — “Hvad skal jeg tage med?” Samlet bygges spørgsmålet op som 最初に (“først”) + どの部屋 (“hvilket lokale”) + へ (destination) + 行けばよいですか (“skal jeg gå?”). Den samlede betydning er derfor: “Hvilket lokale skal jeg gå til først?”

10. 開会セッションはメインホールで行われます。この廊下をまっすぐ進んでください。

    Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang.

    開会セッション

    åbningssession

    メインホール

    hovedsal

    行われます

    afholdes

    廊下

    gang

    まっすぐ

    ligeud

    進んでください

    gå videre

    Uddybende forklaring

    開会セッション betyder her "åbningssession". 開会 er et navneord for åbningen af et møde eller en begivenhed, og セッション er et lånord for en session. Som genbrugeligt mønster kan man sætte en begivenhedsbetegnelse foran セッション, for eksempel 午後のセッション — "eftermiddagssessionen".\n\nメインホール betyder "hovedsalen". メイン betyder "hoved-" eller "primær", mens ホール er "sal" eller "hall". Det er et navneord; stedforholdet markeres i sætningen af den efterfølgende partikel で, som ikke er med i dette phrase-udsnit.\n\n行われます betyder her "afholdes". Formen hænger sammen med verbet 行う, "at gennemføre" eller "at afholde": 行われる er den passive form, og 行われます er den høflige ikke-fortidsform. Passiven gør begivenheden til grammatisk fokus: en session afholdes, uden at den, der afholder den, behøver at blive nævnt. I denne sætning udtrykker formen en planlagt eller forventet begivenhed, ikke nødvendigvis en igangværende handling.\n\n廊下 betyder "gang" eller "korridor". Det er et navneord. I den fulde sætning står この foran det og betyder "denne"; sammen med を angiver この廊下を den gang, som man bevæger sig gennem eller langs med.\n\nまっすぐ betyder "ligeud" eller "lige frem". Det beskriver her retningen for bevægelsen og står foran verbet. Det kan også bruges i andre retningsanvisninger, for eksempel まっすぐ行ってください — "gå ligeud, tak".\n\n進んでください betyder "gå videre" eller "fortsæt frem". Grundverbet er 進む, "at bevæge sig fremad". 進んで er te-formen, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: 進んでください betyder derfor "gå videre, tak". Te-formen er ikke her en fortidsform; den fungerer som forbindelsesform i anmodningsmønstret.\n\nSamlet består den første sætning af 開会セッションは ("hvad angår åbningssessionen"), メインホールで ("i hovedsalen") og 行われます ("afholdes"). Den betyder: "Åbningssessionen afholdes i hovedsalen." Den anden sætning har この廊下を ("gennem eller langs denne gang"), まっすぐ ("ligeud") og 進んでください ("gå videre, tak"). Tilsammen giver det den angivne vejledning: "Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang."