Sen udtjekning og opbevaring af bagage | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 明日のレイトチェックアウトをお願いできますか。

   Må jeg bede om sen udtjekning i morgen?

   明日

   i morgen

   レイトチェックアウト

   sen udtjekning

   をお願いできますか

   kan jeg bede om ...?

   Uddybende forklaring

   明日 betyder her "i morgen" og fungerer som tidsangivelse for ønsket. Det er et tidsord, som normalt står uden en partikel i denne brug. Eksempel: 明日行きます。 — "Jeg tager af sted i morgen." レイトチェックアウト er et lånt udtryk for sen udtjekning. Det er et substantivisk udtryk, som kan bruges som det, man beder om. Eksempel: レイトチェックアウトは可能ですか。 — "Er sen udtjekning mulig?" をお願いできますか er en høflig anmodningskonstruktion. を markerer det, der anmodes om, mens お願いできますか spørger, om modtageren kan imødekomme anmodningen. Formen できますか er et høfligt spørgsmål med betydningen "kan det lade sig gøre?" eller "kan De gøre det?"; her er den ikke en påstand om, at noget allerede er muligt. Eksempel: 変更をお願いできますか。 — "Kan jeg bede om en ændring?" Sammen bliver 明日のレイトチェックアウトをお願いできますか。 til: "Må jeg bede om sen udtjekning i morgen?" Først angives tidspunktet (明日), derefter det ønskede (レイトチェックアウト), og をお願いできますか gør det til en høflig anmodning. Konstruktionen kan genbruges som Xをお願いできますか。, hvor X er det, man høfligt beder om.

2. 空き状況を確認できます。何時ごろに出発したいとお考えですか。

   Jeg kan undersøge, om det er muligt. Hvornår havde du håbet på at tage af sted?

   空き状況

   tilgængelighed

   確認できます

   kan undersøge

   何時ごろ

   omkring hvornår

   出発したい

   gerne ville tage af sted

   お考えですか

   har De i tankerne?

   Uddybende forklaring

   空き状況 betyder her, om der er ledighed eller mulighed for den ønskede service. 空き er en ledig eller ubrugt tilstand og hænger sammen med 空く, “blive ledig”; 状況 betyder “situation” eller “status”. Sammen er det et nyttigt substantiv for tilgængelighed. 確認できます betyder her “kan undersøge” eller “kan bekræfte”. 確認する er grundformen “undersøge/bekræfte”, mens できる betyder “kunne” eller “være i stand til”; できます er den høflige form af できる. Her er 確認 et substantiv, der indgår i 確認する, og 確認できる betyder “kunne undersøge”. Den høflige form er 確認できます. Eksempel: 予約できます — “man kan reservere”. 何時ごろ spørger omtrent “omkring hvornår”. 何時 spørger efter tidspunktet, og ごろ gør tidspunktet omtrentligt: 3時ごろ betyder “omkring klokken tre”. Det kræver derfor ikke et præcist klokkeslæt. 出発したい betyder her “gerne ville tage af sted”. Grundformen er 出発する, “tage af sted” eller “rejse”; 出発したい dannes med たい efter verbets masu-stamme og udtrykker et ønske om handlingen. たい beskriver ofte talerens eget ønske i en selvstændig sætning, men i 出発したいとお考えですか er ønsket indlejret i et høfligt spørgsmål om den anden persons plan eller ønske. Eksempel: 休みたいです — “Jeg vil gerne holde fri.” お考えですか er en høflig formulering, der spørger, hvad nogen har i tankerne eller overvejer. 考える er grundformen “tænke” eller “overveje”; 考え er både et selvstændigt substantiv med betydningen “tanke/overvejelse” og stammen i 考える. Her bruges お考えですか som en respektfuld formulering om den anden persons overvejelse. Sammen med det foregående 出発したいと handler spørgsmålet om, hvilket tidspunkt personen har i tankerne for den ønskede afrejse. Samlet betyder 空き状況を確認できます “Jeg kan undersøge, om der er mulighed eller ledighed”. Derefter spørger 何時ごろに出発したいとお考えですか omtrent: “Omkring hvornår havde De håbet på at tage af sted?” を markerer det, der undersøges, og に markerer det omtrentlige tidspunkt for afrejsen. Konstruktionen 出発したいとお考えですか gengiver høfligt den anden persons ønske eller plan uden at gøre 出発したい til talerens eget ønske.

3. 午後2時ごろに出発したいと考えていました。

   Jeg havde håbet på at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.

   午後

   eftermiddag

   2時

   klokken to

   ごろ

   omkring

   出発したい

   have lyst til at tage af sted

   と考えていました

   havde tænkt / havde håbet

   Uddybende forklaring

   午後 betyder her “eftermiddag”. Det står foran klokkeslættet i 午後2時 og angiver, at tiden er efter middag. Et nyttigt modstykke er 午前, “formiddag/AM”. 2時 betyder “klokken to”: 2 er tallet, og 時 er tælleordet for klokkeslæt. Sammen med 午後 bliver det “klokken to om eftermiddagen”. ごろ sættes efter et tidspunkt og betyder “omkring” eller “cirka”; det gør tidspunktet omtrentligt, ikke præcist. Mønstret er for eksempel 3時ごろ, “omkring klokken tre”. 出発したい betyder her “gerne ville tage af sted”. Grundformen er 出発する, “tage af sted/afgå”, og たい føjes til verbets stamme for at udtrykke, at subjektet ønsker at gøre noget: 出発する → 出発したい. Fortidsformen er 出発したかった, “ville gerne have taget af sted”. と考えていました betyder her “havde tænkt/havde håbet”. 考える er grundformen “tænke/overveje”; 考えていました er den høflige datidsform af den igangværende eller daværende tilstand 考えている. と markerer det indhold, man tænker: 出発したいと考えていました er bogstaveligt omtrent “havde den tanke, at man gerne ville tage af sted”. I denne sammenhæng giver det den naturlige betydning “havde håbet på at tage af sted”. に efter tidsudtrykket markerer det tidspunkt, som ønsket eller planen knytter sig til. Hele tidsleddet 午後2時ごろに betyder derfor “omkring klokken to om eftermiddagen”. Derefter kommer ønsket 出発したい, og と考えていました fremstiller dette som en tidligere tanke eller plan. Samlet betyder sætningen: “Jeg havde håbet på at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.”

4. 申し訳ありませんが、すべての部屋が満室のため、レイトチェックアウトはご利用いただけません。

   Det beklager jeg, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelser er fuldt bookede.

   申し訳ありませんが

   Det beklager jeg, men

   すべての

   alle

   部屋

   værelser

   満室

   fuldt booket

   のため

   fordi; på grund af

   レイトチェックアウト

   sen udtjekning

   ご利用いただけません

   kan ikke benyttes

   Uddybende forklaring

   申し訳ありませんが er en fast, høflig undskyldningsform: “det beklager jeg, men”. 申し訳ありません betyder bogstaveligt omtrent, at man ikke har nogen undskyldning, men bruges her som høflig undskyldning. が står efter denne indledning og markerer en kontrast eller overgang til den efterfølgende besked. Et eksempel er すみませんが、もう一度お願いします。 – “Undskyld, men gentag det venligst.” すべての betyder “alle” og står foran et substantiv. の forbinder すべて med 部屋, så すべての部屋 betyder “alle værelser”. すべて kan også stå uden の, når substantivet allerede er klart: すべて終わりました。 – “Alt er færdigt.” 部屋 betyder “værelse”. Det er et substantiv; flertallet fremgår her af すべての, ikke af en særskilt flertalsendelse på 部屋. Et eksempel er 部屋を予約します。 – “Jeg reserverer et værelse.” 満室 betyder, at alle værelser på et sted er optaget, altså “fuldt booket” eller “ingen ledige værelser”. Det er en sammensætning, hvor 満 giver betydningen “fuld”, og 室 henviser til værelser eller rum. I denne sætning beskriver 満室 den situation, der forklarer afslaget. Et eksempel er 本日は満室です。 – “I dag er der fuldt booket.” のため angiver årsag og kan oversættes med “på grund af” eller “fordi”. Her forbindes 満室 og のため, så 満室のため betyder “fordi der er fuldt booket”. Mønstret substantiv + のため er en formel måde at angive en grund på. Et eksempel er 工事のため、休業します。 – “Vi holder lukket på grund af arbejde.” レイトチェックアウト er et lånt udtryk for “sen udtjekning”: at forlade værelset senere end det normale udtjekningstidspunkt. Det fungerer som et substantiv og er her det, som ikke kan benyttes. Et eksempel er レイトチェックアウトを希望します。 – “Jeg ønsker sen udtjekning.” ご利用いただけません betyder i denne serviceform “kan ikke benyttes” eller “kan ikke tilbydes”. 利用 betyder “brug” eller “benyttelse”, og ご gør udtrykket høfligt. いただけません er den høflige negative form af いただける; i denne faste høflige konstruktion formuleres den anden persons mulighed eller tilladelse respektfuldt. Det er altså ikke selve ご, der betyder “ikke”. Et eksempel er こちらはご利用いただけません。 – “Dette kan ikke benyttes.” Samlet bygges sætningen sådan op: først kommer en høflig undskyldning, 申し訳ありませんが; derefter årsagen, すべての部屋が満室のため, “fordi alle værelser er fuldt booket”; til sidst kommer det, der afvises, レイトチェックアウトはご利用いただけません, “sen udtjekning kan ikke benyttes”. Hele betydningen er derfor: “Det beklager jeg, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelser er fuldt bookede.”

5. 部屋を出た後、スーツケースを預けてもよろしいでしょうか。

   Må jeg opbevare min kuffert, efter jeg har forladt værelset?

   部屋

   værelse

   出た

   forlod; gik ud

   後

   efter; bagefter

   スーツケース

   kuffert

   預けて

   aflevere til opbevaring

   もよろしいでしょうか

   må jeg...?; er det i orden, hvis...?

   Uddybende forklaring

   部屋 betyder her “værelse”. Det er et substantiv; den almindelige partikel を bagefter markerer værelset som det, man bevæger sig ud af i udtrykket 部屋を出る. Eksempel: 部屋に入る betyder “gå ind på værelset”; に markerer her destinationen, ikke udgangspunktet. 出た er fortidsformen af verbet 出る (“gå ud; forlade”). I 部屋を出た beskriver fortiden den handling, der allerede er gennemført: “har forladt værelset”. 出る er den nyttige grundform, mens 出た er den afsluttede fortidsform i denne ledsætning. Eksempel: 家を出た betyder “jeg forlod huset”. 後 betyder “efter” eller “bagefter”. Konstruktionen verbets fortidsform + 後 bruges til “efter at have ...”; derfor betyder 出た後 “efter at have forladt”. Her er det handlingen at forlade værelset, der tidsmæssigt kommer før den næste handling. スーツケース er et substantiv for “kuffert”. Det er skrevet med katakana, som ofte bruges til låneord. I スーツケースを er kufferten det, der afleveres til opbevaring; を markerer dette objekt. 預けて er te-formen af 預ける, “overdrage til en anden for opbevaring eller varetagelse”. I denne sammenhæng passer den til at aflevere kufferten et sted, hvor den kan opbevares. Te-formen forbinder handlingen med den efterfølgende tilladelsesformel; den betyder ikke alene “må jeg”. Eksempel: 荷物を預けてください betyder “Aflever venligst bagagen til opbevaring”. もよろしいでしょうか er en meget høflig måde at spørge, om noget er acceptabelt: “må jeg ...?” eller “er det i orden, hvis ...?” よろしい er den høflige variant af いい (“godt; i orden”), og でしょうか gør spørgsmålet forsigtigt og høfligt. も indgår her i den faste tilladelseskonstruktion og skal ikke forstås som et selvstændigt “også” i den danske oversættelse. Samlet er strukturen 部屋を出た後、スーツケースを預けてもよろしいでしょうか。: først angives tidspunktet “efter at have forladt værelset”, derefter handlingen “aflevere kufferten til opbevaring”, og til sidst spørges der høfligt, om det er tilladt. Hele sætningen betyder derfor: “Må jeg opbevare min kuffert, efter jeg har forladt værelset?”

6. フロントでお預かりできます。

   Du kan aflevere den i receptionen.

   フロントで

   ved receptionen

   お預かりできます

   kan tage imod til opbevaring

   Uddybende forklaring

   フロントで angiver stedet for den følgende handling: “ved receptionen/frontskranken”. で bruges her som stedspartikel for en handling, ikke som selve betydningen “reception”. I andre sammenhænge kan フロント også betyde en front eller forsiden, men her fastlægger oversættelsen og konteksten betydningen receptionen. お預かりできます betyder her, at receptionen kan tage den pågældende genstand imod til opbevaring. Grundverbet er 預かる (“tage imod og opbevare/holde noget for nogen”). Formen お預かりする er en høflig ydmyg tjenesteform, og お預かりできます udtrykker mulighed eller kapacitet: “kan tage imod”. Den konkrete genstand er udeladt på japansk; i den givne sammenhæng er det kufferten, der kan afleveres. Mønstret お + verbets stammen + できます kan bruges høfligt om, at en tjeneste kan udføres, for eksempel ご案内できます = “vi kan vise vej”. Her står stedet først, フロントで, og derefter handlingens mulighed, お預かりできます. Samlet bliver sætningen: “Du kan aflevere den i receptionen.” Den japanske formulering siger bogstaveligt, at receptionen kan tage genstanden imod og opbevare den, mens personen, der afleverer den, forstås ud fra den danske oversættelse og den foregående kontekst.

7. その場合は、通常どおりチェックアウトして、スーツケースを預けます。

   Så tjekker jeg ud på normal vis og afleverer min kuffert til opbevaring.

   その場合は

   i det tilfælde

   通常どおり

   som normalt

   チェックアウトして

   tjekker ud og …

   スーツケース

   kuffert

   預けます

   afleverer til opbevaring

   Uddybende forklaring

   その場合は betyder her “i det tilfælde”. その er en demonstrativ form, og 場合 betyder “tilfælde/situation”; は markerer situationen som emne eller ramme. Mønstret その場合は、… kan genbruges, når man vil sige, hvad der gælder i en bestemt situation. 通常どおり betyder “som normalt”. 通常 er “det normale” eller “normalt”, mens どおり angiver, at noget sker på samme måde som det nævnte. Mønstret Nどおり betyder typisk “som N” eller “i overensstemmelse med N”. チェックアウトして betyder her “tjekker ud og …”. チェックアウトする er et verb dannet af det lånte ord チェックアウト og する. Formen して er te-formen af する; her forbinder den checkout-handlingen med den næste handling i samme forløb. En kort genbrugelig model er Aして、B = “gør A og gør derefter eller samtidig B”. スーツケース betyder “kuffert”. Det er et substantiv skrevet med katakana. I denne sætning er det den konkrete genstand, der afleveres til opbevaring; selve formen ændres ikke for tal eller køn. 預けます betyder her “afleverer til opbevaring”. Grundformen er 預ける, og 預けます er den høflige ikke-fortidsform. 預ける er transitivt: den, der afleverer noget, er subjektet, og det afleverede er objektet. Her er subjektet forstået som taleren, og スーツケース er objektet. En nyttig kontrast er 預かる “modtage og opbevare for en anden”: ホテルが荷物を預かります。 = “Hotellet opbevarer bagagen.” Samlet er strukturen: その場合は、通常どおりチェックアウトして、スーツケースを預けます。 Først sættes situationen “i det tilfælde” som ramme, derefter beskrives checkout på normal vis, og til sidst afleverer taleren sin kuffert til opbevaring. Den faste danske betydning er derfor: “Så tjekker jeg ud på normal vis og afleverer min kuffert til opbevaring.”

8. お戻りになるまで、カウンターの後ろでお預かりします。

   Vi opbevarer den bag receptionen, indtil du kommer tilbage.

   お戻りになる

   kommer tilbage

   まで

   indtil

   カウンター

   reception

   後ろ

   bagved; bagside

   お預かりします

   opbevarer

   Uddybende forklaring

   お戻りになる betyder her “komme tilbage”. Det er en høflig respektform af 戻る (“vende tilbage”): 戻る → 戻り + お…になる. Den bruges om den person, hvis tilbagekomst omtales; i den faste oversættelse er det “du”. En almindelig, mindre høflig formulering er 戻る. まで betyder “indtil” og markerer en tidsgrænse. Mønstret …まで kan derfor bruges om noget, der varer frem til et bestemt tidspunkt: 雨がやむまで待ちます。 — “Jeg venter, indtil regnen stopper.” Her er grænsen, at personen kommer tilbage. カウンター er et lånord for en disk eller skranke; i denne situation er det receptionen eller receptionsskranken. Det er et navneord, som kan bruges i stedangivelser og sammensætninger. 後ろ betyder “bagved” eller “bagside”. I カウンターの後ろ forbinder partiklen の det specificerende navneord カウンター med relationsordet 後ろ: bogstaveligt “bagved skranken”, altså “bag skranken”. Det specificerende led står før の, mens det navneord, der betegner relationen eller stedet, står efter の. お預かりします betyder her “vi opbevarer den”. Grundformen er 預かる, “tage noget i forvaring eller passe på noget”, og 預かり er den form, der indgår før します. お…します er en høflig ydmyg serviceform, hvor taleren beskriver sin egen eller sin sides handling over for kunden. Den endnu mere formelle variant お預かりいたします bruges også i servicesprog. Det udeladte objekt er i den faste oversættelse den genstand, der afleveres til opbevaring, nemlig den omtalte kuffert. 後ろで kombinerer navneordet 後ろ med で, som markerer stedet, hvor handlingen udføres. Derfor bliver カウンターの後ろでお預かりします til “vi opbevarer den bag receptionen”; で angiver her handlingsstedet. Hele mønstret er: お戻りになるまで、[sted]でお預かりします。 Det betyder: “Indtil du kommer tilbage, opbevarer vi den [på det angivne sted].” Tidsleddet står først, og hovedhandlingen kommer bagefter. I den givne sætning er stedet bag receptionen, og den faste oversættelse angiver, at “vi” opbevarer den omtalte genstand.

9. スーツケースにチケットかタグが必要ですか。

   Skal jeg bruge en billet eller et mærke til den?

   スーツケース

   kuffert

   チケット

   billet

   タグ

   mærke

   必要ですか

   er nødvendig?

   Uddybende forklaring

   スーツケース betyder her “kuffert” og er et låneord skrevet med katakana. Det er et substantiv; i andre sætninger kan det fx stå med の i en sammensætning: スーツケースのタグ betyder “kuffertens mærke” eller “mærke til kufferten”. に står efter スーツケース og markerer her det, som behovet knytter sig til: noget, der er nødvendigt i forbindelse med kufferten. Mønstret AにBが必要です kan derfor bruges om “B er nødvendigt til/for A”. チケット betyder “billet”. Det er også et katakana-låneord og fungerer som substantiv. I denne sætning er det den første mulighed i det, der eventuelt er nødvendigt. か mellem チケット og タグ forbinder alternativer: AかB betyder “A eller B”. Det er ikke en påstand om, at begge dele er nødvendige; spørgsmålet undersøger, om den ene mulighed er nødvendig. タグ betyder her “mærke”, nærmere bestemt et mærke eller en label til bagagen. Det er et substantiv. I den givne kontekst passer betydningen med et bagagemærke, men ordet kan i andre sammenhænge også betegne andre slags mærker eller labels. 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet” og er et japansk ord, der bruges som et såkaldt な-adjektiv/nominalt adjektiv. I 必要です står det i den høflige prædikative form. 必要なタグ betyder derimod “et nødvendigt mærke”, hvor な forbinder 必要 med substantivet. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige form, og か til sidst markerer spørgsmålet. Her er ですか ikke selv betydningen “nødvendig”; den høflige spørgsmålskonstruktion gælder sammen med 必要. Hele mønstret er AにBかCが必要ですか: “Er B eller C nødvendigt til/for A?” Derfor spørger スーツケースにチケットかタグが必要ですか。 om, hvorvidt der skal bruges en billet eller et mærke til kufferten. Den faste danske oversættelse gengiver dette som “Skal jeg bruge en billet eller et mærke til den?”

10. お預けになるときに、荷物用のタグをお渡しします。

    Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.

    お預けになるときに

    når du afleverer (det)

    荷物

    bagage

    タグ

    mærke

    お渡しします

    giver dig; udleverer

    Uddybende forklaring

    お預けになるときに betyder her “når du afleverer den”, altså når du afleverer bagagen. 預ける er grundformen og betyder at overlade eller indlevere noget til nogen. I お預けになる står お〜になる omkring verbets stamme som en høflig respektform for den handling, den anden person udfører. ときに betyder “når/på det tidspunkt, hvor”. Eksempel: ホテルに荷物を預けます。 — “Jeg afleverer min bagage på hotellet.” 荷物 betyder “bagage” eller “ting, der transporteres”. I 荷物用のタグ viser 用の, at mærket er beregnet til bagage: “et mærke til bagage”. 荷物 er et navneord; 用 betyder her “til brug for”. Eksempel: 旅行用のかばん — “en taske til rejser”. タグ er et låneord og betyder “mærke” eller “tag”. Det står her som det navneord, der modtager partiklen を; hele タグを er altså det, der bliver udleveret. Eksempel: 名前のタグ — “et navnemærke”. お渡しします betyder her “vi giver dig/udleverer”. Grundformen er 渡す, “at give eller række noget til nogen”. お渡しします bruger お〜します som en høflig, ydmyg form for talerens egen handling, og します er den høflige ikke-fortidsform. Formen kan derfor i en servicesituation også udtrykke en kommende eller tilbudt handling. Modtageren “dig” står ikke som en særskilt form i verbet; den fremgår her af den faste oversættelse og situationen. Eksempel: 受付で鍵をお渡しします。 — “Vi udleverer nøglen ved receptionen.” Samlet er opbygningen først betingelsen お預けになるときに (“når du afleverer den”), derefter handlingen 荷物用のタグをお渡しします (“vi udleverer et bagagemærke”). Hele ytringen betyder derfor: “Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.”