En ny deadline med klare prioriteter | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 締め切りは明日ですが、プロジェクトの範囲が今朝広がりました。

   Fristen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.

   締め切り

   frist

   明日

   i morgen

   ですが

   men

   プロジェクト

   projekt

   範囲

   omfang

   今朝

   i morges

   広がりました

   ble udvidet

   Uddybende forklaring

   締め切り betyder her “frist” og er et substantiv. Det bruges om det tidspunkt, hvor noget senest skal være færdigt eller afleveret. Et nyttigt mønster er 締め切りは + tidspunkt, for eksempel: 締め切りは金曜日です。 — “Fristen er fredag.” Partiklen は gør fristen til sætningens tema. 明日 betyder “i morgen”. Det er et tidsord og kræver ikke en præposition svarende til dansk “i”. Her står det som det tidspunkt, fristen er. ですが er en høflig forbindelsesform med betydningen “men”. Den knytter den første oplysning sammen med den følgende kontrast. Formen hænger sammen med です, den høflige kopula, og が, som her fungerer forbindende; den skal ikke forstås som den subjektmarkør, der senere ses i 範囲が. プロジェクト er et substantiv, “projekt”, skrevet med japansk katakana. Det kan sættes foran の for at angive tilknytning: プロジェクトの範囲 betyder “projektets omfang”. 範囲 betyder “omfang” eller “rækkevidde”. I denne sætning er det projektets dækningsområde, der er blevet større. の forbinder プロジェクト med 範囲 som et forhold svarende til “projektets omfang”; が markerer 範囲 som det, der beskrives af det efterfølgende udsagn. 今朝 betyder “i morges” og angiver tidspunktet for ændringen. Som andre japanske tidsord kan det stå direkte foran verballeddet: 今朝、範囲が広がりました。 — “I morges blev omfanget større.” 広がりました er den høflige datidsform af det intransitive verbum 広がる, “at brede sig” eller “at blive større”. Kæden er 広がる → 広がります (høflig ikke-datid) → 広がりました (høflig datid). Formen beskriver, at omfanget selv er blevet større; den angiver ikke en person, der udvidede det. Den danske oversættelse “blev udvidet” gengiver resultatet, men den japanske form er ikke en passiv form. Det transitive verbum 広げる bruges, når en aktør udvider noget: 担当者が範囲を広げました。 — “Den ansvarlige udvidede omfanget.” Hele sætningen bygges sådan op: 締め切りは明日 — “Fristen er i morgen” — efterfulgt af ですが, “men”. Derefter angiver プロジェクトの範囲 hvad der ændrede sig, 今朝 hvornår det skete, og 広がりました at omfanget blev større. Samlet betyder den: “Fristen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.”

2. 顧客はどの部分を最初に必要としていますか。

   Hvilken del har kunden brug for først?

   顧客

   kunden

   どの部分

   hvilken del

   最初に

   først

   必要としていますか

   har brug for?

   Uddybende forklaring

   顧客 betyder her “kunden”. Det er et navneord for en kunde eller klient. I japansk kan det stå som emne med は: 顧客は = “hvad kunden angår” eller naturligt “kunden …”. Eksempel: 顧客は来ます。 = “Kunden kommer.” どの部分 betyder “hvilken del”. どの står foran et navneord og spørger, hvilken blandt mulige enheder der menes; 部分 betyder “del” eller “sektion”. I denne sætning er det ikke angivet, hvilken konkret del der er tale om. Eksempel: どの部分が重要ですか。 = “Hvilken del er vigtig?” 最初に betyder “først” eller “i første omgang”. 最初 betyder “begyndelsen” eller “det første”, og に gør udtrykket til en tidsmæssig angivelse. Det knytter sig her til, hvornår behovet gælder: kunden har brug for den pågældende del først. Eksempel: 最初に名前を書いてください。 = “Skriv navnet først.” 必要としていますか er den høflige spørgsmålform af 必要とする, “have brug for” eller “anse for nødvendig”. 必要とする bliver til 必要としています: とする beskriver at have eller udtrykke et behov, ている fremstiller behovet som en aktuel tilstand, og ます gør formen høflig; か markerer spørgsmålet. Det er altså ikke kun 必要 alene, der bærer hele verballeddet. Eksempel: 会社は新しい資料を必要としています。 = “Virksomheden har brug for nye materialer.” Samlet er 顧客は emnet “kunden”, どの部分を objektet “hvilken del”, 最初に tidsangivelsen “først”, og 必要としていますか det høflige spørgsmål “har brug for?”. を markerer den del, som behovet retter sig mod. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken del har kunden brug for først?”

3. 相手はまず要約を必要としていますが、詳細な図表は後でも大丈夫です。

   De har brug for resuméet først, men de detaljerede diagrammer kan vente.

   相手

   den anden part

   まず

   først

   要約

   resumé

   必要としています

   har brug for

   詳細な

   detaljeret

   図表

   diagrammer

   後でも大丈夫です

   det er også i orden senere

   Uddybende forklaring

   相手 betyder her den anden part, altså den person eller organisation, man forholder sig til. Japansk angiver ikke i selve ordet, om det er én eller flere personer. Et nyttigt eksempel er 相手の意見を聞きます。 — »Jeg lytter til den anden parts mening.« まず placeres før det, der skal prioriteres, og betyder »først« eller »som det første«. Her markerer det, at resuméet kommer før de detaljerede diagrammer i prioriteringen. Eksempel: まず要点を確認します。 — »Først gennemgår jeg hovedpunkterne.« 要約 er et navneord for et resumé eller en sammenfatning. Det står her med objektmarkøren を i 要約を, fordi resuméet er det, der behøves. Eksempel: 要約を読みます。 — »Jeg læser resuméet.« 必要としています er den høflige form af 必要とする i ている-formen. 必要とする betyder »have brug for« eller »kræve«, og 必要としています beskriver her den anden parts aktuelle behov. Det er ikke bare adjektivet 必要です »det er nødvendigt«; konstruktionen med 必要とする gør den, der har behovet, til den grammatiske aktør. Eksempel: 会社は追加の情報を必要としています。 — »Virksomheden har brug for yderligere oplysninger.« 詳細な er den såkaldte な-adjektivform af 詳細, »detaljeret«. な bruges, når ordet står direkte foran et navneord, som i 詳細な説明 — »en detaljeret forklaring«. Som adverbium bliver formen i stedet 詳細に, for eksempel 詳細に説明します。 — »Jeg forklarer det detaljeret.« 図表 er et navneord for en figur, et diagram eller en tabeltype. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i denne form, så den kan i sammenhængen svare til både »diagrammet« og »diagrammerne«; den faste oversættelse angiver her flertal. Eksempel: 図表を確認します。 — »Jeg kontrollerer diagrammet/diagrammerne.« 後でも大丈夫です betyder, at det også er i orden, hvis noget sker senere. 後で betyder »senere«, も føjer betydningen »også/selv«, og 大丈夫です betyder her »det er i orden« eller »det kan godt vente«, ikke »det er sikkert«. Eksempel: 明日でも大丈夫です。 — »I morgen går også an.« Hele strukturen er 相手は — »hvad den anden part angår« — efterfulgt af まず要約を必要としています, »har først brug for resuméet«. が forbinder dette med en kontrast: 詳細な図表は後でも大丈夫です, »de detaljerede diagrammer kan vente til senere«. Hele ytringen siger derfor, at den anden part har brug for resuméet først, mens diagrammerne ikke behøver at være klar endnu.

4. それなら、優先度の低い部分について短い延長をお願いしてください。

   Så bed om en kort forlængelse af afsnittene med lavere prioritet.

   それなら

   så; i så fald

   優先度

   prioritet

   低い

   lav

   部分

   del; afsnit

   について

   om; vedrørende

   短い

   kort

   延長

   forlængelse

   お願いしてください

   bed venligst om

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ peger på en allerede nævnt situation eller konklusion, og なら gør den til betingelsen for det følgende råd. Et nyttigt mønster er Xなら、… = “hvis det er X / i så fald …”. 優先度 betyder “prioritet”. Det er et substantiv, som kan bruges i sammensætninger og med の til at beskrive et andet substantiv, som i 優先度の低い部分. 低い betyder her “lav” og beskriver 優先度, ikke 部分. Det er et い-adjektiv; 低い er her dets grundform, som også bruges foran et substantiv. En nyttig modsætning er 高い (“høj”). I 優先度の低い部分 står den beskrivende del før substantivet, som er almindeligt i japansk. Eksempel: 優先度の高い仕事 — “arbejde med høj prioritet”. 部分 betyder “del” eller, i den faste danske oversættelses tilsigtede læsning, “afsnit”. Det er et substantiv og kan bruges om en afgrænset del af noget større. Eksempel: この部分を確認してください。 — “Kontrollér denne del.” について betyder “om” eller “vedrørende” og markerer emnet for det, der følger. Her knytter det 優先度の低い部分 til 短い延長: der bliver bedt om en forlængelse vedrørende de dele, der har lav prioritet. Mønstret Nについて話す betyder for eksempel “tale om N”. 短い betyder “kort”. Det beskriver 延長, så det er selve forlængelsen, der er kort. 短い er grundformen af い-adjektivet og står her foran substantivet. En nyttig kontrast er 長い (“lang”). Eksempel: 短い休憩を取ります。 — “Jeg tager en kort pause.” 延長 betyder “forlængelse” eller “forlængelse af en frist eller periode”. I denne sætning er det det, der ønskes, og を markerer det som genstand for お願いしてください. Eksempel: 期限の延長を申請します。 — “Jeg ansøger om en forlængelse af fristen.” お願いしてください er en høflig anmodning om at gøre noget: “bed om det” eller “anmod venligst”. Formen kan analyseres som お願いして plus ください: お願いする betyder “bede om; anmode”, og ください efter en て-form betyder “vær venlig at …”. Her er handlingen at bede om 延長; formen betyder ikke i sig selv, at forlængelsen allerede er bevilget. Et genbrugeligt mønster er Nをお願いしてください — “bed venligst om N”. Samlet er strukturen: それなら (“så/i så fald”) + 優先度の低い部分について (“vedrørende de dele med lavere prioritet”) + 短い延長をお願いしてください (“bed om en kort forlængelse”). Den tilsigtede betydning er derfor: “Så bed om en kort forlængelse af afsnittene med lavere prioritet.”

5. 自分の時間をうまく管理できなかったように聞こえるのは避けたいです。

   Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke kunne styre min tid.

   自分の時間

   min egen tid

   うまく

   godt

   管理できなかった

   ikke kunne styre

   ように聞こえる

   lyde, som om

   避けたいです

   vil gerne undgå

   Uddybende forklaring

   自分の時間 betyder her «min egen tid». 自分 betyder «selv/egen», og の forbinder ejeren med det følgende substantiv; 時間 betyder «tid». Mønsteret AのB kan derfor genbruges som «B, der hører til A» eller «A's B», for eksempel 自分の部屋 — «mit eget værelse». I den faste oversættelse er den underforståede ejer taleren. うまく er et adverbium med betydningen «godt» eller «på en vellykket måde». Her beskriver det, hvordan tidsstyringen ikke lykkedes. Det står før 管理できなかった, som det modificerer. 管理できなかった betyder her «ikke kunne styre/administrere». Grundformen er 管理する — «at styre, administrere». できる udtrykker mulighed eller evne, og den negative datidsform できなかった betyder «kunne ikke» eller «var ikke i stand til». Sammen bliver 管理する til potentialformen 管理できる; dens negative datid er 管理できなかった. Eksempel: 予定を管理できなかった。 — «Jeg kunne ikke styre tidsplanen.» ように聞こえる betyder «lyde, som om ...». 聞こえる er grundformen «lyde/blive hørt», mens ように her indleder den sammenligning eller det indtryk, der høres: Xように聞こえる — «det lyder, som om X». I denne sætning er X, at taleren ikke kunne styre sin egen tid godt. Det japanske subjekt er ikke udtrykt separat, men den faste oversættelse angiver taleren som den underforståede aktør. 避けたいです betyder «vil gerne undgå». Grundformen er 避ける — «at undgå». たい sættes efter verbets stamme for at udtrykke, at taleren ønsker at gøre noget: 避けたい betyder «vil gerne undgå»; です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 誤解を避けたいです。 — «Jeg vil gerne undgå misforståelser.» I hele konstruktionen nominaliserer の udsagnet 自分の時間をうまく管理できなかったように聞こえる, og は gør dette til det fremhævede emne for 避けたいです. Først beskrives indtrykket «lyde, som om jeg ikke kunne styre min egen tid godt», og derefter siges det, at taleren gerne vil undgå dette indtryk. Hele betydningen er derfor: «Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke kunne styre min tid.»

6. 品質と新しく受け取った情報を中心に伝えてください。

   Få det til at handle om kvaliteten og de nye oplysninger, du har modtaget.

   品質

   kvalitet

   新しく

   som noget nyt; nyligt

   受け取った

   modtaget

   情報

   oplysninger; information

   を中心に

   med fokus på

   伝えてください

   formidl det venligst

   Uddybende forklaring

   品質 betyder her “kvalitet”. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er Xの品質 = “kvaliteten af X”. 新しく betyder her “som noget nyt” eller “nyligt” og beskriver 受け取った. Det er den adverbielle form af adjektivet 新しい “ny”. Sammen med det følgende verbum giver det betydningen “modtaget som noget nyt” eller “nyligt modtaget”. Eksempel: 新しく買った本 betyder “en bog, jeg har købt for nylig”. 受け取った betyder her “modtaget”. Grundformen er 受け取る “at modtage”, og 受け取った er ta-formen, som her udtrykker en afsluttet handling og står foran 情報 som beskrivelse: “oplysninger, der er modtaget”. Eksempel: メールを受け取った betyder “jeg modtog en e-mail”. 情報 betyder “oplysninger” eller “information”. Det er et substantiv. Her er det oplysningerne, der er blevet modtaget som noget nyt. と forbinder 品質 og 新しく受け取った情報: “kvaliteten og de oplysninger, der er modtaget som noget nyt”. Konstruktionen Xを中心に betyder “med X som centrum” eller “med fokus på X”. Her er X de to forbundne led, så begge udgør fokusområdet. 伝えてください betyder “formidl det venligst”. Grundformen er 伝える “at formidle” eller “fortælle”. 伝えて er te-formen, og ください efter te-formen danner den høflige anmodning V-てください = “vær venlig at V”. Det, der skal formidles, er ikke specificeret som et særskilt objekt; anmodningen angiver i stedet, at formidlingen skal have det nævnte fokus. Samlet betyder 品質と新しく受け取った情報 “kvaliteten og de nye oplysninger, du har modtaget”. を中心に gør disse til fokusområdet, og 伝えてください beder modtageren om at formidle indholdet med dette fokus. Den samlede betydning er: “Få det til at handle om kvaliteten og de nye oplysninger, du har modtaget.”

7. 明日は要約を提出し、その翌日に図表を提出すると言えます。

   Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.

   明日は

   i morgen

   要約

   resumé

   提出し

   afleverer og

   その翌日に

   dagen efter det

   図表

   diagrammer

   言えます

   kan sige

   Uddybende forklaring

   明日は betyder her “i morgen” som tidsramme for det første, der skal afleveres. 明日 er substantivet “i morgen”, og は markerer det som emne eller tidsmæssigt fokus. Et tilsvarende mønster er 今日は忙しい — “I dag har jeg travlt.” 要約 er “resumé” eller “sammenfatning”. Det er et substantiv; i 要約を markeres det med を som genstand for afleveringen. Eksempel: 要約を読む betyder “læse resuméet”. 提出し kommer fra verbet 提出する, “aflevere” eller “indsende”. Formen 提出し er verbets forbindelsesform og kobler den første handling til den næste: “aflevere og …”. Det samme verbum står senere i sin grundform 提出する efter 図表を. その翌日に betyder “dagen efter det”. 翌日 betyder “den følgende dag”, og に markerer tidspunktet. Her peger その tilbage på den allerede nævnte dag, i morgen, så den følgende dag er dagen efter i morgen. Eksempel: その翌日に連絡します — “Jeg kontakter dig dagen efter.” 図表 betyder “diagrammer” eller “figurer og tabeller”. Det er et substantiv, og japansk angiver ikke i denne form, om der er tale om én eller flere; den danske oversættelse vælger flertal ud fra den tilsigtede betydning. I 図表を er ordet igen genstand for 提出する. 言えます betyder “kan sige”. Grundverbet er 言う, “sige”; 言える er dets potentialisform, “kunne sige”, og 言えます er den høflige form af denne. Mønstret ～と言えます bruges til “man kan sige, at …” eller “jeg kan sige, at …”. Samlet bindes den første handling sammen i 明日は要約を提出し: “i morgen aflevere resuméet og …”. Derefter angiver その翌日に図表を提出する den anden aflevering på dagen efter, og と markerer hele udsagnet som det, man kan sige. Derfor bliver betydningen: “Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.”

8. それなら、相手に現実的なスケジュールと明確な選択肢を示せます。

   Det giver dem en realistisk tidsplan og et klart valg.

   それなら

   i så fald

   相手に

   til den anden part

   現実的な

   realistisk

   スケジュール

   tidsplan

   明確な

   klar

   選択肢

   valgmulighed

   示せます

   kan vise

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den allerede nævnte situation. Eksempel: それなら、今すぐ始めましょう。 — “Så lad os begynde med det samme.” 相手 betyder her den anden part, og に markerer modtageren for det, der vises. 相手 kan i andre sammenhænge betyde en modstander eller samtalepartner. Eksempel: 相手に説明します。 — “Jeg forklarer det til den anden part.” 現実的な betyder “realistisk”. 現実的 er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges 現実的な, mens den prædikative form kan være 現実的だ eller høfligt 現実的です. Eksempel: 現実的な計画です。 — “Det er en realistisk plan.” スケジュール er et substantiv, der betyder “tidsplan” eller “program”. Det får ikke japansk køns- eller talbøjning; ental eller flertal forstås af sammenhængen. Her er det den tidsplan, der vises. 明確な betyder “klar” eller “tydelig”. Det er også et な-adjektiv: 明確な選択肢 betyder “en klar valgmulighed”, mens 選択肢は明確です betyder “valgmuligheden er klar”. I denne sætning beskriver 明確な 選択肢, ikke スケジュール. 選択肢 betyder “valgmulighed”, altså noget man kan vælge imellem. Formen markerer ikke automatisk tal, så den kan henvise til én eller flere valgmuligheder; her gengives den i oversættelsen som “et klart valg”. Eksempel: 別の選択肢があります。 — “Der er en anden valgmulighed.” 示せます kommer fra 示す, “at vise” eller “at fremlægge”. 示せる er potentialisformen “kan vise”, og 示せます er dens høflige form. Den udtrykker her mulighed for at vise noget. Eksempel: 資料を示せます。 — “Jeg kan fremlægge materialet.” Subjektet er udeladt, så verbformen alene fastslår ikke, hvem aktøren er. Sætningen samles sådan: それなら giver forbindelsen “så/i så fald”; 相手に angiver modtageren; 現実的なスケジュールと明確な選択肢 er det, der vises, og と forbinder de to ting med “og”. 示せます siger, at den underforståede aktør kan vise eller fremlægge dem. Den samlede betydning er: “Så kan den underforståede aktør vise dem en realistisk tidsplan og et klart valg.”

9. 相手が返事をする時間を持てるように、すぐにメッセージを送ります。

   Jeg sender beskeden snart, så de har tid til at svare.

   相手

   den anden part

   返事をする

   svare

   時間

   tid

   持てる

   kan have

   ように

   sådan at

   すぐに

   snart

   メッセージ

   besked

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   相手 betyder her den anden part eller modtageren i situationen. Ordet bruges om den person eller part, man har en relation eller udveksling med; det fastslår ikke i sig selv personens køn eller antal. 返事をする betyder at svare eller give et svar. 返事 er et svar, og する er det almindelige verbum “gøre”, som her danner udtrykket “svare”. Et andet nyttigt mønster er 質問に返事をする, “svare på et spørgsmål”. 時間 betyder tid. Her er det den tid, som den anden part skal kunne have til at svare. I kombination med en handling kan man bruge mønsteret Vる時間, “tid til at V”, for eksempel 読む時間, “tid til at læse”. 持てる er potentialisformen af 持つ, “have” eller “holde”: 持つ → 持てる, “kunne have/holde”. Formen udtrykker her mulighed eller evne til at have tid; den betyder ikke blot, at tiden faktisk allerede er til rådighed. ように følger her 持てる og markerer et formål eller et ønsket resultat: “så at” eller “for at”. Mønstret V-るように kan bruges, når man gør noget for at muliggøre eller frembringe en tilstand eller mulighed. Her sender taleren beskeden, for at den anden part skal kunne have tid til at svare. すぐに betyder snart eller med det samme. Det modificerer den følgende handling 送ります og angiver, hvornår beskeden sendes. Det er ikke en del af betydningen “have tid”. メッセージ betyder besked. Det er låneordet for en meddelelse eller tekstbesked; i denne sætning er det det, der bliver sendt. 送ります er den høflige ます-form af 送る, “sende”. 送る → 送ります bruges om nutidige eller fremtidige handlinger i høflig stil. Her præsenteres handlingen som talerens plan eller løfte: “jeg sender”. Samlet står 相手が返事をする時間 som “tid til, at den anden part kan svare”, hvor 相手が markerer den, der udfører 返事をする i den indlejrede beskrivelse. 持てるように angiver formålet eller det ønskede resultat: at den anden part får mulighed for at have denne tid. Derefter angiver すぐにメッセージを送ります, at taleren snart sender beskeden. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sender beskeden snart, så den anden part har tid til at svare.”

10. そうすれば、明日になる前にスケジュールの変更がはっきりします。

    På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.

    そうすれば

    på den måde

    明日

    i morgen

    なる

    blive

    前に

    inden

    スケジュール

    tidsplan

    変更

    ændring

    はっきりします

    bliver tydelig

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “på den måde”. Det er en fast, nyttig betingelsesform: そうする betyder “gøre sådan/gøre det”, og すれば er betingelsesformen af する. I denne sammenhæng knytter udtrykket sig til handlingen i den foregående sætning: hvis man gør det på den måde, følger resultatet. Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør det, …” eller “på den måde …”, alt efter den konkrete sammenhæng. 明日 betyder “i morgen”. Det er et tidsord og ændrer ikke form for at vise grammatisk tal. I 明日になる betyder なる ikke blot “blive” i abstrakt forstand, men at tiden når frem til i morgen: “det bliver i morgen” eller mere naturligt “når det bliver i morgen”. なる er grundformen og betyder blandt andet “blive” eller “komme til at være”. Her står det i den ikke-fortidige form og indgår i tidsudtrykket 明日になる前に. Eksempel: 春になる betyder “det bliver forår”. 前に betyder “før” eller “inden”. 前 betyder “før/foran” i denne tidslige brug, og に markerer det tidspunkt eller den situation, som noget sker før. Når 前に følger en hel verbal sætning, som i 明日になる前に, betyder mønstret “før det bliver i morgen”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” スケジュール er et lånord, der betyder “tidsplan” eller “skema”. Det er et substantiv. I スケジュールの変更 forbinder の dette substantiv med det følgende substantiv: ændringen hører til eller vedrører tidsplanen. 変更 betyder “ændring”. Det er et substantiv, som også kan indgå i verbet 変更する, “ændre”. I den faste sætning er 変更 ikke selve handlingen “ændre”, men resultatet eller sagen “ændringen”. Eksempel: 予定を変更します。 — “Jeg ændrer planen.” はっきりします betyder her “bliver tydelig”. はっきり beskriver klarhed, og します er den høflige ikke-fortidsform af する; sammen danner de udtrykket はっきりする, “blive tydelig/klar”. Den samme høflige form kan bruges om nutid eller fremtid, så tidsforståelsen kommer her fra sammenhængen og tidsleddet 明日になる前に. Eksempel: 理由がはっきりしました。 — “Grunden blev tydelig.” Hele opbygningen er そうすれば、スケジュールの変更が はっきりします: “på den måde bliver ændringen i tidsplanen tydelig”. Tidsleddet 明日になる前に placeres før resultatet og angiver fristen: “inden det bliver i morgen”. Samlet betyder sætningen derfor: “På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.”