Tydelig feedback på et forslag | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. フィードバックには、提案をもっと説得力のあるものにすべきだとありますが、曖昧に感じます。

   Feedbacken siger, at forslaget skal være mere overbevisende, men det føles uklart.

   フィードバックには

   i feedbacken

   提案

   forslag

   もっと

   mere

   説得力のある

   overbevisende

   もの

   noget; ting

   すべきだ

   bør; skal

   とありますが

   der står ..., men

   曖昧

   uklart

   感じます

   føler; oplever

   Uddybende forklaring

   フィードバックには angiver det sted eller den kilde, hvor indholdet findes: “i feedbacken”. に markerer blandt andet sted eller mål, mens は fremhæver dette som emne eller kontrast. Her identificerer den faste oversættelse feedbacken som kilden til udsagnet. 提案 betyder “forslag”. Det er et substantiv og kan bruges i mange mønstre, for eksempel 提案を確認します — “Jeg gennemgår forslaget”. Partiklen を markerer forslaget som handlingens objekt; i den faste sætning indgår 提案 i en længere beskrivelse. もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Her gør det graden af 説得力のある større: forslaget skal være mere overbevisende. Det kan også stå foran andre beskrivelser, for eksempel もっと簡単な方法 — “en enklere metode”. 説得力のある betyder “overbevisende” eller mere bogstaveligt “som har overbevisningskraft”. 説得力 er et substantiv, der betyder evnen til at overbevise, og ある betyder her “findes/har”. Konstruktionen 説得力のある + substantiv beskriver et substantiv, for eksempel 説得力のある説明 — “en overbevisende forklaring”. Formen ある ændres ikke efter køn eller tal på det beskrevne substantiv. もの betyder her “noget” eller “ting” og fungerer som substantivet i 説得力のあるもの: noget, der er overbevisende. Sammen med 提案を ... ものにすべきだ indgår det i mønstret “bør gøre forslaget til noget mere overbevisende”. もの kan også bruges om konkrete ting, men den konkrete betydning bestemmes af sammenhængen. すべきだ udtrykker, at noget bør gøres eller anses for nødvendigt. I den observerede sekvens ものにすべきだ er すべき knyttet til する: mønstret ものにする betyder “gøre til noget”, og すべきだ gør det til “bør gøre til noget”. Derfor betyder 提案をもっと説得力のあるものにすべきだ, at forslaget bør gøres mere overbevisende. だ giver udsagnet en konstaterende form. とありますが viser, at det foregående indhold er skrevet eller angivet som et udsagn: omtrent “der står, at …, men”. と markerer det citerede indhold, あります er den høflige form af ある i betydningen “står/er angivet”, og が forbinder dette med den efterfølgende kontrast. 曖昧 betyder “uklar”, “vag” eller “tvetydig”. I den faste oversættelse er den relevante betydning “uklar”. Som na-adjektiv får det i denne konstruktion formen 曖昧に, der beskriver, hvordan noget opleves. Et eksempel er 説明が曖昧です — “Forklaringen er uklar”. 感じます betyder “føler” eller “oplever”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 感じる; den, der oplever noget, er ikke nødvendigvis udtrykt på japansk. Her betyder 曖昧に感じます “det føles uklart” eller “jeg oplever det som uklart”, uden at sætningen selv præciserer, hvad der opleves sådan. Et eksempel er 少し難しく感じます — “Det føles lidt svært”. Samlet angiver フィードバックには kilden, og indholdet 提案をもっと説得力のあるものにすべきだ siger, at forslaget bør gøres mere overbevisende. とありますが markerer dette som det, der står i feedbacken, og indleder kontrasten. Til sidst siger 曖昧に感じます, at noget opleves som uklart. Hele betydningen er: “Feedbacken siger, at forslaget skal være mere overbevisende, men det føles uklart.”

2. 根拠、トーン、構成のどの部分を修正する必要があるのか、聞いてみてください。

   Spørg, om det er dokumentationen, tonen eller strukturen, der skal revideres.

   根拠

   dokumentation; begrundelse

   トーン

   tone

   構成

   struktur

   どの

   hvilken

   部分

   del

   修正する

   revidere

   必要がある

   være nødvendigt

   聞いてみてください

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   根拠 betyder her den dokumentation eller begrundelse, som et forslag bygger på. Ordet kan bruges om både belæg og grundlag, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: その主張の根拠を示してください。 — “Vis grundlaget for den påstand.” トーン er et låneord skrevet med katakana og betyder tone eller den måde, en tekst virker på. Her handler det om tekstens tone, ikke om en musikalsk tone. 構成 betyder struktur eller opbygning: hvordan dele af en tekst er organiseret. Det er et navneord; et nært beslægtet, men ikke identisk, verbum er 構成する — “strukturere/opbygge”. Eksempel: 文章の構成を見直します。 — “Jeg gennemgår tekstens struktur igen.” どの står foran et navneord og betyder “hvilken/hvilket” blandt flere muligheder. Her står det foran 部分, så どの部分 betyder “hvilken del”. どの bruges altså ikke alene som dette mønster; sammenlign どの案 — “hvilket forslag”. 部分 betyder del eller afsnit. I denne sætning gør どの部分 spørgsmålet mere præcist: hvilken del af det, der netop er nævnt, er relevant. Eksempel: この部分を修正します。 — “Jeg reviderer denne del.” 修正する betyder at rette eller revidere. 修正する er grundformen, og 修正 er navneordet “rettelse/revision”, som får する for at danne verbet. Eksempel: 文章を修正する。 — “At revidere teksten.” 必要がある betyder bogstaveligt, at der er et behov, og bruges som et mønster for “det er nødvendigt at …”. I 修正する必要がある er det derfor hele forbindelsen, der betyder “det er nødvendigt at revidere”. Mønstret verbets grundform + 必要がある kan bruges med andre verber, for eksempel 確認する必要がある — “det er nødvendigt at kontrollere.” 聞いてみてください er en høflig opfordring til at prøve at spørge eller undersøge det. 聞く er grundformen “spørge; høre”, 聞いて er て-formen, og みる i 〜てみる betyder her “prøve at gøre noget”, ikke bogstaveligt “se”. ください gør opfordringen høflig. Eksempel: 担当者に聞いてみてください。 — “Prøv at spørge den ansvarlige.” Sætningen er bygget sådan op: 根拠、トーン、構成 opstiller tre mulige områder; どの部分 spørger, hvilken del der menes; 修正する必要があるのか spørger, om det er den del, der skal revideres; og 聞いてみてください beder modtageren om at prøve at spørge. Samlet betyder den: “Spørg, om det er dokumentationen, tonen eller strukturen, der skal revideres.”

3. 導入部分では、問題を十分明確に説明できていないのかもしれないと思います。

   Jeg tror ikke, at indledningen forklarer problemet tydeligt nok.

   導入部分

   indledning

   問題

   problem

   十分

   tilstrækkeligt

   明確に

   tydeligt

   説明できていない

   ikke kunne forklare

   かもしれない

   måske

   と思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   導入部分 betyder her “indledningen” eller “den indledende del”. 部分 betyder “del” og kan sættes efter et område eller en del af noget, fx 後半部分 = “den sidste del”. I den faste sætning markeres 導入部分 med では, så indledningen er det område, vurderingen handler om. 問題 betyder her “problemet” og står med objektmarkøren を: 問題を説明する betyder “at forklare problemet”. 問題 kan også betyde et spørgsmål eller en opgave, men den danske oversættelse fastlægger her betydningen “problem”. 十分 betyder “tilstrækkeligt” eller “nok”. Foran et andet adverbium eller en beskrivelse kan det angive graden: 十分明確に = “tydeligt nok”. Det er ikke selve ordet, der betyder “tydelig”; den betydning kommer fra 明確に. 明確に er adverbiumsformen af 明確な og betyder “tydeligt” eller “klart”. Den beskriver her måden, problemet forklares på. Et eksempel er 明確に答える — “at svare klart”. 明確な説明 bruger derimod den attributive form foran et substantiv: “en klar forklaring”. 説明できていない bygger på 説明する “at forklare”. できる er potentialformen og betyder “kan” eller “være i stand til”; 説明できる betyder derfor “kunne forklare”. I できていない er evnen eller gennemførelsen benægtet i den relevante situation: her “ikke har kunnet forklare” eller “ikke får forklaret”. Formen 〜ている kan beskrive en igangværende eller nu gældende tilstand, og den negative 〜ていない gør tilstanden negativ. Et genanvendeligt mønster er 十分説明できていない — “ikke have kunnet forklare det tilstrækkeligt”. かもしれない udtrykker mulighed eller usikker antagelse: “måske” eller “det kan være, at”. Her knytter den sig til den forudgående vurdering gennem の: 説明できていないのかもしれない betyder “det kan være, at [det] ikke er blevet forklaret tilstrækkeligt”. Den gør udsagnet mindre sikkert end en direkte konstatering. と思います består af と, som markerer det indhold, der tænkes eller vurderes, og 思います, den høflige nutidsform af 思う “at tænke, mene” eller “tro”. Her betyder konstruktionen “jeg tror” og gør hele den foregående påstand til talerens vurdering. Mønstret 〜と思います kan bruges efter en hel sætning, fx 明日は雨だと思います — “jeg tror, at det regner i morgen”. Samlet betyder 導入部分では “hvad angår indledningen”, 問題を十分明確に説明できていない “ikke at have kunnet forklare problemet tydeligt nok”, og のかもしれないと思います “jeg tror, at det måske er sådan”. Hele ytringen bliver derfor: “Jeg tror ikke, at indledningen forklarer problemet tydeligt nok.”

4. それなら、相手が何を変えてほしいのか、具体的な例を聞いてみてください。

   Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.

   それなら

   så; i så fald

   相手

   den anden part

   何を

   hvad

   変えてほしいのか

   gerne vil have ændret

   具体的な

   konkret

   例

   eksempel

   聞いてみてください

   prøv at spørge

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter opfordringen til det, der netop er nævnt. Mønstret それなら、… kan bruges som “hvis det er sådan, så …”. なら markerer den betingelse eller situation, man tager udgangspunkt i. 相手 betyder “den anden part” eller “modparten”. Det er et fleksibelt substantiv, som kan bruges om den person eller gruppe, man kommunikerer eller forhandler med. I denne sætning er det den anden part, der forstås som den, der ønsker ændringen. 何を betyder “hvad” som det, der påvirkes af handlingen. 何 er spørgeordet “hvad”, og を markerer objektet for 変える. Sammenlign 何を変える “ændre hvad?” med 何が変わる “hvad ændrer sig?”: を viser noget, som nogen ændrer, mens が viser det, der selv gennemgår forandringen. 変えてほしいのか udtrykker “gerne vil have ændret”. Grundformen er 変える “at ændre”; 変えて er dens て-form. I mønstret V-てほしい ønsker taleren, at en anden udfører verbets handling: 相手が変えてほしい betyder derfor, at den anden part ønsker, at noget bliver ændret. Her er 相手が subjektet for den indlejrede ønsker-sætning, mens den, der skal spørge, er underforstået i den ydre opfordring. のか gør spørgsmålet til et indlejret spørgsmål: 何を変えてほしいのか betyder “hvad de gerne vil have ændret”. の nominaliserer indholdet, og か markerer spørgsmålet. I denne konstruktion spørges der ikke direkte 何を変えてほしいですか, men der bedes om et eksempel på svaret på det indlejrede spørgsmål. 具体的な betyder “konkret”. Det er et na-adjektiv; foran et substantiv står formen 具体的な, som i 具体的な例. Modsætningen er ofte 抽象的な “abstrakt”. 具体的 beskriver her typen af eksempel, ikke selve handlingen 聞いてみる. 例 betyder “eksempel”. Som substantiv kan det indgå i mønstret 具体的な例 “et konkret eksempel”. Et eksempel gør en ønsket ændring mere præcis, men sætningen siger ikke, hvad eksemplet konkret er. 聞いてみてください betyder “prøv at spørge”. Grundverbet er 聞く, som blandt andet betyder “at spørge” i denne brug. 聞いて er て-formen, みる efter en verb-て-form betyder “prøve at gøre”, og ください gør opfordringen høflig: V-てみてください = “prøv at V”. Her fungerer hele formen som en høflig anmodning til modtageren. 聞く kan også betyde “at høre/lytte”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse og denne konstruktion. Samlet bliver strukturen: それなら “så i så fald” + 相手が何を変えてほしいのか “hvad den anden part gerne vil have ændret” + 具体的な例を “et konkret eksempel” + 聞いてみてください “prøv at spørge”. Hele ytringen betyder derfor: “Så bed om et konkret eksempel på, hvad den anden part gerne vil have ændret.”

5. それは、防御的に聞こえますか。

   Ville det lyde defensivt?

   それは

   det

   防御的に

   defensivt

   聞こえます

   lyder

   か

   spørgsmålspartikel

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det”. それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer det som samtalens tema. Den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke mere præcist, hvad “det” henviser til, så pronomenets grammatiske funktion kan forklares uden at fastslå en bestemt genstand. 防御的に betyder “defensivt”. Grundformen er det na-adjektiviske 防御的だ; endelsen -に gør beskrivelsen adverbiel, så den beskriver måden, noget lyder på. Et tilsvarende mønster er 静かに話す — “tale stille”. 聞こえます kommer fra 聞こえる, “kunne høres” eller “lyde”. Her betyder formen, at noget opfattes som en bestemt slags lyd eller tone; den betyder ikke “lytte” eller “høre efter”, som 聞く gør. -ます er den høflige ikke-fortidsform: 聞こえる → 聞こえます. Eksempel: 優しく聞こえます。 — “Det lyder venligt.” か står til sidst som spørgsmålspartikel. Den gør udsagnet til et spørgsmål: 防御的に聞こえます — “det lyder defensivt” bliver 防御的に聞こえますか. I den faste oversættelse gengives spørgsmålet som “Ville det lyde defensivt?”; det danske “ville” er ikke en separat synlig japansk form i denne sætning. Samlet er opbygningen それは + 防御的に + 聞こえます + か: “Ville det lyde defensivt?” Spørgsmålet undersøger, om det omtalte “det” bliver opfattet med en defensiv tone. Den høflige -ます-form gør formuleringen passende i en neutral eller høflig samtale.

6. 相手の期待に応えたいと言えば、そうは聞こえません。

   Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.

   相手

   den anden part

   期待

   forventninger

   応えたい

   gerne ville leve op til

   と言えば

   hvis man siger, at …

   そうは聞こえません

   det lyder ikke sådan

   Uddybende forklaring

   相手 betyder her den anden part eller modparten. I 相手の期待 markerer の, at forventningerne forbindes med denne part: “den anden parts forventninger”. 相手 er et nyttigt ord for den person eller gruppe, man står over for i en situation; det siger ikke i sig selv, om der er én eller flere personer. 期待 betyder “forventning(er)”. Flertalsbetydningen i den danske oversættelse kommer fra sammenhængen, ikke fra en særlig japansk flertalsendelse: japanske navneord markeres ofte ikke obligatorisk for ental og flertal. 応えたい betyder her “gerne ville leve op til”. Grundformen er 応える, “at imødekomme” eller “at leve op til”, ofte med に, som i 期待に応える — “leve op til forventninger”. Endelsen たい sættes på verbets stamme (応え + たい) og udtrykker talerens ønske: 応えたい = “vil gerne imødekomme”. Den er ikke en fortidsform; den danske præteritumsform i oversættelsen skyldes konstruktionen som helhed. Eksempel: 期待に応えたい。 — “Jeg vil gerne leve op til forventningerne.” と言えば består af と, som markerer det sagte indhold, og 言えば, en betingelsesform af 言う (“at sige”): 言う → 言えば = “hvis man siger”. Derfor fungerer 相手の期待に応えたいと言えば som “hvis man siger, at man gerne vil leve op til den anden parts forventninger”. Det grammatiske subjekt for det underforståede “vil gerne” er ikke udtrykt i den japanske sætning; den danske oversættelse gengiver det som “du”. そうは聞こえません betyder “det lyder ikke sådan”. そう betyder “sådan” eller “på den måde”; は giver en kontrasterende fremhævelse, omtrent “hvad det angår”. 聞こえる er et selvstændigt verb, “at kunne høres” eller “at lyde”, og 聞こえません er det høfligt-negerede nutidspræsens: 聞こえる → 聞こえません, “lyder ikke”. Det er ikke det samme som 聞かない, som betyder “lytter ikke” eller “hører ikke” med 聞く som handling. Samlet bygges sætningen sådan op: 相手の期待に応えたい (“gerne ville leve op til den anden parts forventninger”) + と (“at”, som indholdet af et udsagn) + 言えば (“hvis man siger”) + そうは聞こえません (“lyder det ikke sådan”). Den faste betydning er derfor: “Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.”

7. 相手がもっとデータを求めているのか、それとももっと自信のあるトーンを求めているのか、聞いてみることができます。

   Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.

   相手

   den anden part

   もっと

   mere

   データ

   data

   求めている

   efterspørger

   それとも

   eller

   自信のある

   selvsikker

   トーン

   tone

   聞いてみる

   prøve at spørge

   ことができます

   kan

   Uddybende forklaring

   相手 betyder her “den anden part” eller “modparten” — den person eller gruppe, hvis præference man vil afklare. Ordet er et substantiv og kan bruges i mange relationer, fx i 相手の意見 (“den anden parts mening”). Partiklen が markerer her den part, der ønsker noget i den indlejrede spørgekonstruktion. もっと er et adverbium, der betyder “mere” eller “yderligere”. Det står foran det, der ønskes i større grad: もっとデータ betyder “flere data”, mens もっと自信のあるトーン betyder “en mere selvsikker tone”. データ er substantivet “data”. Det er et låneord skrevet med katakana. I eksemplet もっとデータを求めている er を markøren for det, som efterspørges. 求めている kommer fra verbet 求める, “at søge”, “at efterspørge” eller “at ønske”. Formen er 求めている: 求め er verbets stamme, ている viser en igangværende eller bestående tilstand. Her betyder det, at den anden part efterspørger eller ønsker noget nu; det er ikke nødvendigvis kun et øjebliks handling. Eksempel: 彼は助けを求めている。 — “Han beder om hjælp.” それとも forbinder alternativer i et spørgsmål og betyder “eller” i betydningen “eller måske det andet?”. Det bruges ofte mellem to mulige svar. Her står det mellem もっとデータを求めているのか og もっと自信のあるトーンを求めているのか, så spørgsmålet undersøger, hvilken af de to ting den anden part ønsker. 自信のある er en attributiv konstruktion, der betyder “som har selvtillid” eller “selvsikker”. 自信 betyder “selvtillid”, og のある betyder bogstaveligt, at der er selvtillid til stede. Hele konstruktionen beskriver det efterfølgende substantiv トーン; det er altså tonen, der beskrives som selvsikker. Eksempel: 自信のある話し方 — “en selvsikker måde at tale på.” トーン er substantivet “tone” eller “tonalitet”. I denne sætning handler det om den måde, noget lyder eller formuleres på, ikke om dataenes mængde. Kombinationen 自信のあるトーン betyder “en selvsikker tone”. 聞いてみる bygger på 聞く, “at spørge” eller “at høre”, og 〜てみる, som betyder “at prøve at gøre noget”. Her betyder det “at prøve at spørge” eller mere naturligt “at spørge for at finde ud af det”. 〜てみる kan genbruges efter andre verber, fx 使ってみる — “at prøve at bruge det.” ことができます gør en handling til noget, man kan gøre. 聞いてみること er nominaliseret: “det at prøve at spørge”, og できます betyder “kan” i høflig form. Mønstret verbets almindelige form + ことができる betyder “kunne gøre noget”; den høflige slutning できます bruges i formelt eller høfligt sprog. Her betyder 聞いてみることができます “jeg kan spørge” — ikke at nogen nødvendigvis allerede har spurgt. Samlet er konstruktionen Aのか、それともBのか、聞いてみることができます: “Jeg kan spørge, om det er A, eller om det er B.” Første mulighed er 相手がもっとデータを求めているのか, altså om den anden part ønsker flere data. Efter それとも kommer den anden mulighed, もっと自信のあるトーンを求めているのか, altså om de ønsker en mere selvsikker tone. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.”

8. そうすれば、相手は二つの明確な方向から選べます。

   Det giver dem to klare retninger at vælge imellem.

   そうすれば

   hvis det sker; så

   相手

   den anden part; modtageren

   二つ

   to

   明確な

   klar(e)

   方向

   retning

   から

   fra; blandt

   選べます

   kan vælge

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det, så …” eller “så kan …”. そう peger tilbage på den handling eller situation, der allerede er nævnt, og すれば er konditionalformen af する: する → すれば. Mønstret ～ば、… forbinder en betingelse med dens følge. Her er det ikke nødvendigt at gentage, hvem der udfører den første handling. 相手 betyder “den anden part” eller “modparten/modtageren”. Det er et navneord, som kan bruges om den person eller gruppe, man kommunikerer med. I den faste oversættelse gengives det som “dem”; den præcise person eller gruppe er ikke nærmere specificeret i selve sætningen. 相手は gør denne part til sætningens emne med partiklen は. 二つ betyder “to”. つ er en generel japansk tælleform for konkrete ting, og 二つ er dens form for tallet to. Her tælles de to muligheder eller retninger, der kan vælges mellem. Det er ikke i sig selv en markør for grammatisk køn eller bestemthed. 明確な betyder “klar” eller “tydelig” foran et navneord. 明確 er et såkaldt な-adjektiv; derfor står な mellem det og 方向: 明確な方向. Til sammenligning kan samme ord stå prædikativt som 方向は明確です — “retningen er klar”. 方向 betyder “retning”. I denne sætning bruges det konkret om en mulig linje eller tilgang, som den anden part kan vælge. Et nyttigt eksempel er 別の方向 — “en anden retning”. から står efter 方向 og markerer her udgangspunktet for et valg: “fra” eller naturligt på dansk “blandt”. I mønstret Aから選ぶ vælger man fra A; 二つの明確な方向から選ぶ betyder derfor “vælge blandt to klare retninger”. から har også andre funktioner, blandt andet tidsmæssigt “fra”, men den betydning passer ikke her. 選べます betyder “kan vælge”. Den bygger på verbet 選ぶ “vælge”; 選べる er potentialformen “kunne vælge”, og 選べます er den høflige form af den. Potentialformen udtrykker her mulighed eller valgmulighed, ikke en ordre. Et genbrugeligt eksempel er ここから選べます — “Man kan vælge herfra.” Samlet består sætningen af betingelsen そうすれば (“hvis man gør det, så”), emnet 相手は (“den anden part”), valgmængden 二つの明確な方向から (“blandt to klare retninger”) og 選べます (“kan vælge”). Den faste betydning er derfor: “Hvis man gør det, kan den anden part vælge mellem to klare retninger.”

9. 方向が分かれば、提案をすぐに修正できます。

   Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere forslaget.

   方向

   retning

   分かれば

   hvis man ved det

   提案

   forslag

   すぐに

   hurtigt

   修正できます

   kan revidere

   Uddybende forklaring

   方向 betyder her “retning”. Det er et substantiv og kan bruges i sammensætninger, f.eks. 方向性 (“retning” eller “overordnet retning”). I sætningen markeres det med が som det, der er kendt eller forstået i den betingede del. 分かれば kommer fra verbet 分かる (“at forstå; at vide/kunne se”). Formen 分かれば er ば-betingelsesformen: “hvis/når man ved eller forstår”. Den udtrykker her en forudsætning, ikke en fortid. Et genbrugeligt mønster er Xが分かれば、… — “hvis/når man ved, hvad X er, …”. 提案 betyder “forslag”. Det er et substantiv; det kan også indgå i verbet 提案する (“at foreslå”). Her er det det, der bliver revideret, og を markerer det som handlingens direkte objekt. すぐに betyder “hurtigt” eller “med det samme”. Det er et adverbium, som beskriver, hvor hurtigt handlingen udføres. Det kan også stå i andre sætninger, f.eks. すぐに来ます。 — “Jeg kommer med det samme.” 修正できます betyder “kan revidere” eller “kan rette”. Det bygger på 修正する (“at revidere; at rette”) i en høflig evne-/mulighedsform: 修正できる + høflig endelse ます. 修正する beskriver selve handlingen, mens 修正できる betyder, at handlingen er mulig for subjektet. Her er subjektet ikke udtrykt som et særskilt japansk pronomen; den danske oversættelse angiver det som “jeg”. Samlet består sætningen af den betingede del 方向が分かれば — “når/hvis jeg kender retningen” — efterfulgt af 提案をすぐに修正できます — “kan jeg hurtigt revidere forslaget”. Hele betydningen er derfor: “Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere forslaget.”

10. 明確な指針があれば、不要な書き直しを減らせます。

    Tydelige anvisninger kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

    明確な

    klar, tydelig

    指針

    retningslinje

    あれば

    hvis der er

    不要な

    unødvendig

    書き直し

    omskrivning

    減らせます

    kan reducere

    Uddybende forklaring

    明確な beskriver 指針 og betyder her, at retningslinjerne er tydelige og lette at forstå. Formen 明確な bruges foran et substantiv; な forbinder dette beskrivende ord med substantivet. Eksempel: 明確な目標 — “et tydeligt mål”. 指針 betyder en retningslinje eller et styrende princip. Det er dette substantiv, der sammen med 明確な udgør “tydelige anvisninger”. Japansk markerer ikke flertal i denne form, så antallet må forstås fra sammenhængen. あれば er betingelsesformen af ある (“at være til stede” eller “at findes”) og betyder “hvis der er”. Her danner 指針があれば betingelsen “hvis der er tydelige anvisninger”. ば kan bruges til en betingelse eller forudsætning. Eksempel: 時間があれば、手伝えます。 — “Hvis der er tid, kan jeg hjælpe.” 不要な betyder “unødvendig” og beskriver 書き直し. Ligesom 明確な står det foran et substantiv med な: 不要な書き直し betyder “unødvendigt omskrivningsarbejde”. 書き直し betyder omskrivning eller det at skrive noget om. Det hænger sammen med verbet 書き直す, “at skrive om”: 書く (“skrive”) + 直す (“gøre om eller rette”). I den faste sætning er formen et substantiv for selve omskrivningsarbejdet. Eksempel: 文を書き直します。 — “Jeg skriver teksten om.” 減らせます betyder “kan reducere” eller “kan mindske”. Den er den høflige form af den potentielle form 減らせる, som kommer fra 減らす (“at reducere”): 減らす → 減らせる → 減らせます. Den potentielle form udtrykker mulighed eller evne; den siger ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen. Eksempel: 費用を減らせます。 — “Vi kan reducere udgifterne.” Samlet er strukturen 明確な指針があれば、不要な書き直しを減らせます: “Hvis der er tydelige anvisninger, kan man reducere unødvendigt omskrivningsarbejde.” が markerer 指針 som det, der findes i betingelsen, og を markerer 不要な書き直し som det, der reduceres. Den handlende er ikke udtrykt i den japanske sætning; den danske oversættelse formidler derfor muligheden generelt som “kan spare”.