Et kort statusmøde med opfølgning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この進捗会議は短くして、議題を進めましょう。

   Lad os holde dette statusmøde kort og gennemgå dagsordenen.

   この

   dette

   進捗会議

   statusmøde

   短く

   kort

   して

   gøre

   議題

   dagsorden

   進めましょう

   lad os gennemgå

   Uddybende forklaring

   この betyder her “dette” og står foran 進捗会議 som et attributivt demonstrativ. Det peger på det konkrete statusmøde, der omtales i ytringen; japanske demonstrativer kan også pege på noget i samtalesituationen og behøver ikke angive fysisk nærhed. Sammenlign この会議 “dette møde” med その会議 “det møde” eller “det dér møde” i en anden sammenhæng. 進捗会議 er et sammensat substantiv: 進捗 er fremskridt eller status, og 会議 er møde. I denne ytring betyder hele ordet “statusmøde”. Det er nyttigt at genkende 会議 som et selvstændigt ord, der også kan bruges i 会議をする “holde et møde”. 短く er adverbialformen af adjektivet 短い “kort”. Her beskriver den, hvordan mødet skal gøres: kort eller kortvarigt. Mønstret い-adjektiv + く gør adjektivet egnet som beskrivelse af en handling; 短くする betyder derfor “gøre kort” eller “holde kort”. Eksempel: 話を短くする。 — “Jeg gør forklaringen kort.” して er te-formen af verbet する “gøre”. Den står her som anden del af 短くして, altså 短くする “gøre kort” med te-formen, og forbinder dette med den følgende opfordring. Te-formen kan blandt andet forbinde handlinger eller formulere en anmodning, men her er den især en forbindelse mellem “holde mødet kort” og “gå videre med dagsordenen”. 議題 er substantivet “dagsordenpunkt” eller “dagsorden” i den relevante mødekontekst. Det har partiklen を efter sig, så det fungerer som genstand for 進める. Eksempel: 議題を確認します。 — “Jeg gennemgår dagsordenspunkterne.” 進めましょう er den høflige volitivform af 進める, “føre videre”, “bringe fremad” eller i mødesammenhæng “gå videre med”. Formen 進める bliver til 進めましょう for en høflig opfordring med betydningen “lad os ...”. Den står med 議題を, så det er dagsordenen, man fører videre; i denne oversættelse bliver det naturligt til “gennemgå dagsordenen”. Sammenlign 進めます “jeg/vi fører videre” med 進めましょう “lad os føre videre”. Hele strukturen er この進捗会議は “hvad dette statusmøde angår”, 短くして “lad os holde det kort” og 議題を進めましょう “lad os gå videre med dagsordenen”. Ytringen foreslår altså, at mødet holdes kort, og at man derefter går videre med dagsordenen. ましょう gør den sidste del til en fælles, høflig opfordring.

2. 私はデザイン作業の進み具合から始められます。

   Jeg kan begynde med fremskridtene i designopgaven.

   私は

   jeg (som emne)

   デザイン作業

   designarbejdet

   進み具合

   fremskridt eller status

   から

   med udgangspunkt i

   始められます

   kan begynde

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer det, man taler om. Her er taleren den, der kan begynde. は betyder ikke i sig selv “jeg”; pronomenet gør det, mens は fremhæver emnet. デザイン作業 betyder designarbejdet eller designopgaven. 作業 er et selvstændigt ord for arbejde eller en arbejdsopgave, og デザイン præciserer typen. Sammensætningen kan genbruges i mønstre som X作業 for “arbejde med X”, når den konkrete japanske sammensætning er naturlig. 進み具合 handler her om, hvor langt designarbejdet er nået, altså dets fremskridt eller status. 進む er grundformen “at gå fremad / skride frem”, mens 具合 i denne sammensætning bidrager med betydningen “tilstand eller grad”. Det er derfor ikke bare selve arbejdet, men hvordan det skrider frem. Eksempel: 作業の進み具合を確認します。 — “Jeg tjekker, hvordan arbejdet skrider frem.” から står efter 進み具合 og markerer udgangspunktet: “fra” eller “med udgangspunkt i”. I denne sætning forbindes det med det punkt, som taleren begynder med. から kan også markere et starttidspunkt eller en fysisk begyndelse, men her er betydningen et udgangspunkt i indholdet eller arbejdet. 始められます bygger på 始める, “at begynde / starte”. Endelsen られる giver her potential betydningen “kan begynde”, og ます gør formen høflig. Den observerede form er altså ikke bare nutidsformen 始めます “begynder”, men “kan begynde”. I andre sammenhænge kan られる have andre funktioner, men den mulige betydning passer her med oversættelsen og med から som udgangspunkt. Samlet følger sætningen mønstret 私は X から 始められます: “Jeg kan begynde med X.” Her er X デザイン作業の進み具合, hvor の forbinder “designarbejdet” med dets “fremskridt/status”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg kan begynde med fremskridtene i designopgaven.”

3. その後、予定に影響する可能性のある問題があれば、話してください。

   Derefter må du gerne nævne eventuelle blokeringer, der kan påvirke tidsplanen.

   その後

   derefter

   予定

   tidsplan

   影響する

   påvirke

   可能性のある

   mulig; med mulighed for

   問題

   problem

   あれば

   hvis der er

   話してください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   その後 betyder her “derefter” og placerer det følgende som noget, der sker efter det foregående i forløbet. Det er et tidsudtryk, som kan genbruges i møder og instruktioner: その後、確認します。 — “Derefter tjekker jeg det.” 予定 betyder “tidsplan” eller “planlagt forløb”. I kombinationen 予定に影響する markerer に det, som påvirkes: 予定に影響する betyder “påvirke tidsplanen”. 影響する er den ikke-fortidige form af verbet 影響する — “påvirke” — og kan stå foran et substantiv som en beskrivende ledsætning. Eksempel: 天気が予定に影響する。 — “Vejret påvirker tidsplanen.” 可能性のある betyder “som der er mulighed for” eller mere naturligt her “som kan”. 可能性 er “mulighed/sandsynlighed”, og ある er grundformen med betydningen “findes/er til stede”. Mønstret verbets ikke-fortidige form + 可能性がある udtrykker, at noget kan ske; foran et substantiv bliver det ...可能性のある + substantiv. Her beskriver 影響する可能性のある altså 問題: problemer, som kan påvirke tidsplanen. 問題 betyder “problem” eller i denne sammenhæng en mulig blokering. Det er dette substantiv, der beskrives af den lange ledsætning foran det. Eksempel: 問題があれば、教えてください。 — “Hvis der er problemer, så fortæl mig det.” 影響する betyder “påvirke”. Dets eget grundlag er samme verbale form 影響する; det er ikke 予定, der bøjes eller fungerer som verbets grundform. I den faste sætning står verbet i en beskrivende ledsætning før 可能性, så betydningen er “muligheden for at påvirke”, ikke en selvstændig påstand om, at påvirkningen allerede sker. あれば er en betingelsesform af ある: ある → あれば, “hvis der er”. Her knytter den betingelsen til 問題: “hvis der er problemer”. Den siger ikke, hvor mange problemer der er; den åbner blot for muligheden for, at sådanne problemer findes. 話してください er en høflig anmodning dannet af 話す (“tale, fortælle, drøfte”) + てください. 話してください kan derfor gengives som “fortæl det venligst” eller “nævn det venligst”. I denne sætning er det de relevante problemer, der bedes omtalt. Eksempel: 詳しく話してください。 — “Fortæl det venligst mere detaljeret.” Samlet bygges sætningen op sådan: その後 (“derefter”) + 予定に影響する可能性のある問題 (“problemer, som kan påvirke tidsplanen”) + があれば (“hvis der er”) + 話してください (“så fortæl/nævn dem venligst”). Den samlede betydning er: “Derefter må du gerne nævne eventuelle problemer eller blokeringer, der kan påvirke tidsplanen.”

4. 主な問題は、法務チームの承認を待っていることです。

   Den største blokering er, at vi venter på godkendelse fra jurateamet.

   主な

   vigtigste

   問題

   problem; blokering

   法務チーム

   jurateam

   承認

   godkendelse

   待っている

   venter på

   ことです

   det er det at

   Uddybende forklaring

   主な betyder her “vigtigste” og står foran 問題 som beskrivende led. Formen 主な er den attributive form af det na-adjektiv, der kan stå som 主だ efter et udsagn; i denne position bruges な, ikke だ. Et nyttigt mønster er 主な + substantiv: 主な理由 betyder “den vigtigste grund”. 問題 betyder her “problem” eller mere specifikt “blokering”. Det er et substantiv og står som emnet med は i 問題は. は markerer det, som resten af udsagnet beskriver; det er ikke en del af selve substantivet. 法務チーム betyder “jurateam”. の forbinder dette substantiv med det følgende og viser her, hvilken organisationsenhed godkendelsen kommer fra: 法務チームの承認 = “jurateamets godkendelse”. の kan også forbinde andre substantiver, for eksempel 会社の計画 = “virksomhedens plan”. 承認 betyder “godkendelse” og er et substantiv. I 承認を待っている markeres det med を som det, man venter på. Ordet kan også bruges som verbal substantivisk byggesten i 承認する, “at godkende”, men den observerede form her er kun substantivet 承認. 待っている betyder her “venter på”. Grundformen er 待つ, “at vente”. Formen 待っている består af 待って, te-formen, plus いる; sammen udtrykker den en igangværende eller aktuelt opretholdt tilstand. Derfor beskriver den, at ventingen stadig foregår, ikke blot at nogen på et tidligere tidspunkt ventede. Eksempel: 返事を待っています。 = “Jeg venter på et svar.” ことです gør den foregående handling eller situation til det, der identificeres eller forklares, og afslutter udsagnet høfligt. Her nominaliserer 承認を待っている med こと: mønstret verbal sætning + ことです kan gengives som “det er det at …” eller mere naturligt “det, der er tilfældet, er, at …”. です er den høflige kopula; den betyder ikke i sig selv “at vente”. Samlet er strukturen 主な問題は、[法務チームの承認を待っている]ことです: “Det vigtigste problem er, at vi venter på godkendelse fra jurateamet.” Det underforståede subjekt i 待っている er ikke skrevet eksplicit på japansk; den faste danske oversættelse angiver her, at det er “vi”, der venter.

5. この通話の後で、誰が法務チームに確認の連絡をすればいいですか。

   Hvem skal følge op med dem efter dette opkald?

   この

   denne

   通話

   samtale; opkald

   後で

   bagefter; efter

   誰

   hvem

   法務チーム

   jurateamet

   確認

   bekræftelse; afklaring

   連絡

   kontakt

   すればいいですか

   skal ...?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og peger på noget, der hører til den aktuelle situation. Formen er et prænominalt demonstrativ: den står foran et navneord, som i この通話. Et eksempel er この文書 — “dette dokument”. 通話 betyder et telefon- eller andet taleopkald. Sammensætningen この通話 betyder derfor “dette opkald”. Ordet kan genbruges i 通話を始める — “begynde et opkald”. 後で betyder “bagefter” eller “efter”. 後 bidrager med betydningen “efter/bagefter”, og で markerer her tidspunktet, hvor noget sker. I この通話の後で forbinder の navneordsleddet この通話 med 後, så hele udtrykket betyder “efter dette opkald”. Eksempel: 会議の後で連絡します。 — “Jeg kontakter dig efter mødet.” 誰 betyder “hvem” og spørger efter den person, der skal udføre handlingen. Det står her som subjekt for den efterfølgende handling. Et eksempel er 誰が来ますか。 — “Hvem kommer?” 法務チーム betyder “jurateamet” eller “det juridiske team”. 法務 henviser til juridiske anliggender, og チーム er “team”. I sætningen står に efter dette ord; 法務チームに angiver den part, som kontakten rettes til. I den faste oversættelse er det dette juridiske team, der omtales som “dem”. 確認 betyder her at kontrollere eller afklare noget. I 確認の連絡 fungerer det som et navneord, der beskriver formålet eller indholdet af kontakten: en kontakt for at bekræfte eller afklare noget. Eksempel: 内容を確認する。 — “Jeg kontrollerer indholdet.” 連絡 betyder “kontakt” eller “henvendelse”. I 確認の連絡をする er det denne kontakt, man foretager; 確認の præciserer, at kontakten handler om bekræftelse eller afklaring. 連絡する er et almindeligt mønster for “kontakte” eller “give besked”. すればいいですか er et spørgsmålsmønster for, hvad der er passende eller bør gøres: “skal …?” eller “hvad er det bedst at gøre?”. Det bygger på verbet する “gøre”; dets betingelsesform er すれば, efterfulgt af いい “godt/okay” og den høflige spørgeform ですか. I denne sætning er den relevante handling 確認の連絡をする, altså “foretage en kontakt for at bekræfte eller afklare noget”. Eksempel: いつ連絡すればいいですか。 — “Hvornår skal jeg kontakte dig?” Samlet bygges sætningen sådan op: この通話の後で angiver tidspunktet, 誰が spørger hvem der handler, 法務チームに angiver modtageren, og 確認の連絡をすればいいですか spørger, hvem der bør foretage kontakten for at bekræfte eller afklare noget. Hele betydningen er: “Hvem skal kontakte jurateamet for at følge op eller afklare noget efter dette opkald?”

6. 私ができますが、まず最新の文書の版が必要です。

   Jeg kan gøre det, men jeg har først brug for den seneste version af dokumentet.

   私が

   jeg

   できますが

   kan gøre det, men

   まず

   først

   最新

   seneste

   文書

   dokument

   版

   version

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg”. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen; が markerer subjektet eller den person, som fremhæves i situationen. Formen 私 ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et eksempel er 私がします。 — “Jeg gør det.” できますが betyder her “kan gøre det, men”. できる er grundformen og udtrykker mulighed eller evne; できます er den høflige nutidsform. Det udeladte objekt forstås her som den handling, der omtales i oversættelsen. が efter den høflige form forbinder udsagnene med betydningen “men”: できますが、… — “Jeg kan gøre det, men …”. Det er ikke den samme funktion som が i 私が, hvor det markerer subjektet. まず betyder “først” og angiver, hvad der skal ske eller være på plads før det næste. Det kan bruges til at opstille rækkefølge, for eksempel まず確認します。 — “Jeg tjekker først.” 最新 betyder “den seneste” eller “den nyeste”. I 最新の文書 står 最新 foran の, som forbinder beskrivelsen med substantivet 文書: “det seneste dokument”. 最新 er en superlativ betydningsmæssigt, men japansk bøjer ikke ordet med en særskilt dansk-lignende endelse. 文書 betyder “dokument”. Det er et substantiv og kan beskrives af et foranstillet led med の, som i 最新の文書 — “det seneste dokument”. 版 betyder her “version”, nærmere bestemt en udgave eller version af noget skriftligt. Konstruktionen 文書の版 betyder “dokumentets version”: の forbinder dokumentet med den version, der hører til det. 版 er derfor ikke selve dokumentet, men dets version eller udgave. 必要です betyder “er nødvendig” eller, som i den faste oversættelse, “har brug for”. 必要 angiver nødvendighed eller behov, og です giver en høflig form. I denne sætning beskriver 必要です den seneste version som noget, der er nødvendigt. Et eksempel er 確認が必要です。 — “Det er nødvendigt at tjekke det.” Samlet er strukturen 私ができますが、まず最新の文書の版が必要です: “Jeg kan gøre det, men først har jeg brug for den seneste version af dokumentet.” が efter できます skaber kontrasten mellem evnen til at udføre handlingen og det foreløbige behov for dokumentversionen. まず placerer behovet først i rækkefølgen, og 最新の文書の版 samler betydningen “den seneste version af dokumentet”. Formen er høflig og passer til en professionel samtale.

7. 今日、誰かにそれを送ってもらいます。

   Jeg beder nogen om at sende den i dag.

   今日

   i dag

   誰かに

   nogen

   それ

   den

   を

   markerer det, der sendes

   送ってもらいます

   beder om at få sendt

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag” og fungerer som tidsangivelse. Det står først og sætter tidspunktet for resten af handlingen. Et nyttigt mønster er 今日、… = “i dag …”. 誰かに betyder “af nogen” i denne konstruktion. 誰か er “nogen”, dannet af spørgsmålsordet 誰 (“hvem”) plus か, som gør udtrykket ubestemt. に markerer den person, som handlingen modtages fra, når det kombineres med Vて + もらう. Det er altså ikke bare en generel markør for en person; her knytter det personen til den hjælp, taleren får. それ er et demonstrativt pronomen med betydningen “den/det” her. Japanske demonstrativer bøjes ikke efter grammatisk køn eller tal. Den konkrete henvisning er den ting, som den faste oversættelse gengiver som “den”; formen betyder ikke i sig selv, at det er det nærmeste tidligere nævnte substantiv. を markerer objektet for verbet 送る, “at sende”. I denne sætning er それ altså det, der sendes. Et genanvendeligt mønster er Xを送る = “sende X”. 送ってもらいます bygger på 送る “at sende” og もらう “at modtage”. 送って er te-formen af 送る, og 送ってもらう betyder bogstaveligt at modtage den fordel, at nogen sender noget; i naturlig dansk bliver det her “bede nogen om at sende noget” eller “få nogen til at sende noget”. もらいます er den høflige ikke-fortidsform af もらう. Konstruktionen har derfor taleren som den, der modtager hjælpen, mens personen med に udfører sendingen. Den samme struktur kan bruges i 友達に写真を送ってもらいます — “Jeg får en ven til at sende et foto.” Samlet bliver strukturen 今日、誰かにそれを送ってもらいます: “I dag beder jeg nogen om at sende den.” Det underforståede subjekt er taleren, hvilket stemmer med den faste oversættelse. Tidspunktet kommer først, 誰かに angiver den person, der sender, それを angiver det, der sendes, og 送ってもらいます udtrykker, at taleren får denne handling udført for sig.

8. それなら、予定していた締め切りまでに、まだ終えられそうです。

   Så bør vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.

   それなら

   i så fald

   予定していた

   havde planlagt

   締め切り

   deadline

   までに

   inden (et tidspunkt)

   まだ

   stadig

   終えられそうです

   ser ud til at kunne afslutte

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til en allerede kendt betingelse eller situation. なら bruges til at tage noget som udgangspunkt: “hvis det er sådan”. Det er ikke i sig selv et almindeligt ord for “hvis” i alle typer betingelser. 予定していた beskriver noget, der var planlagt. Grundformen er 予定する “at planlægge”; していた er den fortidige form af している og fremstiller planlægningen som gældende tidligere. Her står hele formen foran 締め切り og beskriver derfor den deadline, der var planlagt. Et kort eksempel er: 予定していた日 — “den dag, der var planlagt”. 締め切り er “deadline” eller “frist”. Det er et substantiv og angiver det tidspunkt, hvor noget skal være færdigt. I denne sætning er det ikke selve det at afslutte, men fristen, der beskrives som planlagt. までに betyder “inden” eller “senest på”. まで markerer grænsen, og に gør grænsen til et tidspunkt, som handlingen skal være færdig før eller senest ved. Mønstret tidspunkt + までに + handling kan genbruges sådan: 金曜日までに送ります — “Jeg sender det senest fredag.” まだ betyder her “stadig” og viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det betyder ikke alene, at handlingen faktisk er gennemført; det siger, at situationen eller muligheden fortsætter. 終えられそうです samler tre dele. 終える er grundformen “at afslutte” og er transitiv, så den kan bruges om at afslutte noget. 終えられる er potentialformen “at kunne afslutte”. そうです efter en form som 終えられそう viser en vurdering ud fra det, der ser muligt ud: “ser ud til at kunne afslutte”. です gør udsagnet høfligt. Et eksempel er: 今日中に終えられそうです — “Det ser ud til, at jeg/vi kan blive færdige i dag.” Japanskformen angiver ikke selv, hvem subjektet er; her støttes “vi” af den faste danske oversættelse. Samlet betyder それなら “så”, 予定していた締め切りまでに “inden den planlagte deadline”, まだ “stadig”, og 終えられそうです “ser ud til at kunne blive færdige”. Hele udsagnet bliver derfor: “Så bør vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.”

9. 会議の後で、決定事項の書面によるまとめを送ります。

   Efter mødet sender jeg et skriftligt resumé af beslutningerne.

   会議

   møde

   後で

   bagefter

   決定事項

   beslutninger

   書面による

   skriftlig

   まとめ

   resumé

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her “møde”. Det er et substantiv og kan sættes sammen med の for at knytte det til det følgende udtryk: 会議の後で betyder “efter mødet”. 後で betyder “bagefter” eller “efter det”. I denne sætning står の efter 会議 og forbinder “mødet” med 後, mens で markerer tidspunktet for handlingen. Mønstret [begivenhed]の後で kan genbruges, for eksempel: 授業の後で話します。— “Jeg taler efter timen.” 決定事項 betyder “de ting, der er besluttet” eller “beslutningerne”. 事項 henviser til sager eller punkter, og japansk markerer ikke grammatisk flertal her; den danske flertalsbetydning kommer af sammenhængen. Ordet betegner altså beslutningernes indhold eller de besluttede punkter, ikke nødvendigvis selve beslutningshandlingen. 書面による betyder her “skriftlig” eller “i skriftlig form”. 書面 betyder et skriftligt dokument eller en skriftlig form, og による danner her en bestemmelse foran et substantiv: 書面によるまとめ, “et skriftligt resumé”. Denne konstruktion skal forstås sammen med det efterfølgende substantiv; den beskriver, hvordan resuméet foreligger. まとめ betyder “resumé” eller “samlet oversigt”. Det kan også bruges om en sammenfatning eller organisering af information. Det hænger sammen med verbet まとめる, “at samle eller sammenfatte”, men formen i sætningen er et substantiv. Her er det objektet, der bliver sendt. 送ります betyder “sender”. Grundformen er 送る, “at sende”, og 送ります er den høflige ます-form. ます-formen kan beskrive nutidige eller fremtidige handlinger; her forstås handlingen som fremtidig på grund af udsagnet om, hvad taleren vil gøre efter mødet. På japansk er subjektet udeladt, men den faste oversættelse identificerer det som “jeg”. Et genbrugeligt mønster er [objekt]を送ります, “jeg sender [objekt]” i høflig stil. Samlet er strukturen 会議の後で “efter mødet”, efterfulgt af objektet 決定事項の書面によるまとめ “et skriftligt resumé af beslutningerne”, og til sidst 送ります “sender jeg”. Hele utterancen betyder derfor: “Efter mødet sender jeg et skriftligt resumé af beslutningerne.”

10. それで、皆が次のステップをはっきり把握できます。

    Det vil hjælpe alle med at have styr på de næste skridt.

    それで

    derfor

    皆

    alle

    次の

    næste

    ステップ

    skridt

    はっきり

    klart

    把握できます

    kan have styr på

    Uddybende forklaring

    それで betyder her “derfor” eller “på den måde” og forbinder denne sætning med det foregående skriftlige resumé. Som genanvendeligt mønster står それで、 ofte først, når man viser resultatet af noget, der netop er nævnt. 皆 betyder “alle” eller “alle sammen”. Det er et substantiv/pronomen for en samlet gruppe; i denne sætning bliver gruppen den, der kan forstå næste trin. Eksempel: 皆が来ます。 — “Alle kommer.” Her markerer が den gruppe, der udfører eller oplever handlingen. 次の betyder “næste” og står foran det, som kommer bagefter: 次のステップ — “det næste trin”. 次 er grundformen for “det næste/det følgende”, mens 次の er den attributive form, der knytter betydningen til et substantiv. Eksempel: 次の駅 — “den næste station.” ステップ er et låneord skrevet med katakana og betyder her “trin” eller “skridt” i en proces. Det kan bruges i sammensætninger som 次のステップ uden at ændre form efter ental eller flertal. はっきり er et adverbium: “klart” eller “tydeligt”. Det beskriver, hvordan man får styr på noget, og står her før 把握できます. Eksempel: はっきり見えます。 — “Det kan ses tydeligt.” Det er ikke selve forståelseshandlingen, men måden den udføres på. 把握できます betyder “kan have styr på” eller “kan få et klart overblik over”. Den relevante grundform er 把握する, “at få greb om/oversigt over”; 把握できる betyder “kan få greb om”, og den høflige form er 把握できます. Endelsen viser her mulighed eller evne, ikke blot at handlingen sker. Eksempel: 内容を把握できます。 — “Man kan få styr på indholdet.” Samlet er strukturen それで、皆が次のステップをはっきり把握できます: “Derfor kan alle få et klart overblik over de næste skridt.” 皆が angiver den, der kan gøre det, 次のステップを angiver det, der bliver forstået, og はっきり angiver, at overblikket er klart. Den faste danske oversættelse “Det vil hjælpe alle med at have styr på de næste skridt” gengiver samme praktiske betydning.