At finde et kompromis på arbejdet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私たちの意見が違うのは、違う前提で考えたからだと思います。

   Jeg tror, vi er uenige, fordi vi havde forskellige antagelser.

   私たちの

   vores

   意見

   mening

   違う

   være forskellige

   のは

   det, at …

   違う

   forskellige

   前提

   forudsætning

   で

   med; ud fra

   考えた

   tænkte

   から

   fordi

   だと思います

   jeg tror, at …

   Uddybende forklaring

   私たちの betyder “vores” og viser, hvem 意見 knytter sig til. 私たち er “vi/os”, mens の forbinder dette led med det følgende substantiv: 私たちの意見 = “vores mening(er)”. Eksempel: 彼の意見 — “hans mening”. 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. I denne sætning er det det, der er forskelligt. Eksempel: 意見を言います。 — “Jeg siger min mening.” Det første 違う betyder her “at være forskellig” eller “ikke at stemme overens”. Formen er ordbogsformen og fungerer her som prædikat i 意見が違う: “meningerne er forskellige”. Det betyder ikke nødvendigvis, at en af meningerne er forkert. Eksempel: 私たちは意見が違います。 — “Vi har forskellige meninger.” のは gør den foregående beskrivelse til det emne, der forklares: 意見が違うのは kan gengives som “at vores meninger er forskellige …”. の nominaliserer her en hel situation, og は markerer den som samtalens tema. Det er en anden brug end の, der forbinder 私たち med 意見. Det andet 違う står foran 前提 og beskriver dette substantiv: 違う前提 betyder “forskellige forudsætninger” eller “andre antagelser”. Det er samme form, men funktionen er anderledes end i det første 違う: her er det et beskrivende led foran et substantiv. Eksempel: 違う方法 — “en anden/forskellig metode”. 前提 betyder “forudsætning” eller “antagelse”, altså noget man tager udgangspunkt i, når man tænker eller vurderer. I den faste sætning er det disse forudsætninger, der var forskellige. Eksempel: その前提は正しいです。 — “Den forudsætning er korrekt.” で forbinder 違う前提 med 考えた og viser det grundlag eller den situation, som tænkningen foregik ud fra: 違う前提で考えた = “tænkte ud fra forskellige forudsætninger”. Her er で ikke bare et generelt “med”; det markerer grundlaget for handlingen. Eksempel: 別の視点で考えます。 — “Jeg tænker ud fra et andet perspektiv.” 考えた er fortidsformen af 考える, “at tænke” eller “at overveje”. 考える → 考えた markerer, at tænkningen ligger før det tidspunkt, hvor taleren fremsætter vurderingen. Eksempel: よく考えた。 — “Jeg tænkte grundigt over det.” から betyder her “fordi” og giver årsagen til, at meningerne er forskellige. Kombinationen 違う前提で考えたから betyder derfor “fordi [vi] tænkte ud fra forskellige forudsætninger”. Eksempel: 雨だから行きません。 — “Jeg tager ikke af sted, fordi det regner.” だと思います betyder “jeg tror, at …” eller “jeg mener, at …”. だ er kopulaen i den indlejrede vurdering, og と思います består af と思う (“at synes/tro”) i høflig nutidsform. Hele slutningen gør udsagnet til talerens vurdering snarere end en ubetinget konstatering. Eksempel: これは大切だと思います。 — “Jeg synes, at dette er vigtigt.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私たちの意見が違うのは — “at vores meninger er forskellige” — efterfølges af årsagen 違う前提で考えたから — “fordi [vi] tænkte ud fra forskellige forudsætninger” — og afsluttes med だと思います — “tror jeg”. Den samlede betydning er: “Jeg tror, vi er uenige, fordi vi tænkte ud fra forskellige antagelser.”

2. 私は、顧客はまず簡単なバージョンを求めていると思っていました。

   Jeg troede, at kunden først ville have en enkel version.

   私は

   jeg

   顧客

   kunden

   まず

   først

   簡単な

   enkel

   バージョン

   version

   求めている

   ønsker

   思っていました

   troede

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et almindeligt førstepersonsord, og は markerer det overordnede emne. Det betyder ikke i sig selv, at “jeg” er grammatisk subjekt i alle dele af sætningen; her er det den person, hvis tidligere opfattelse beskrives. 顧客 betyder “kunden”. Det er et substantiv, der kan bruges om en kunde uden at markere bestemthed eller tal. I den indlejrede del står は efter ordet og gør kunden til emnet for det, som taleren troede. まず betyder “først” og angiver rækkefølge. Det kan genbruges, når én handling eller ét valg kommer før andre, for eksempel: まず確認します。 — “Jeg tjekker det først.” 簡単な betyder her “enkel”. 簡単 er et na-adjektiv; foran et substantiv får det formen 簡単な, altså “enkel” i attributiv brug. Det beskriver バージョン, ikke 顧客. Det kan også betyde “let” eller “simpel” i andre sammenhænge, men her er betydningen en enkel version. バージョン betyder “version”. Det er et låneord skrevet med katakana. I mønstret 簡単なバージョン står beskrivelsen foran substantivet: “en enkel version”. Et andet eksempel er 新しいバージョン — “en ny version”. 求めている betyder her “ønsker” eller “søger”. Det bygger på verbet 求める (“at søge”, “at bede om” eller “at ønske”) og formen 求めている, som fremstiller handlingen eller ønsket som igangværende eller gældende. Her er det kunden, der ønsker versionen. Eksempel: 彼は情報を求めている。 — “Han søger information.” 思っていました betyder “troede” i denne sætning. Grundverbet er 思う (“at tænke” eller “at mene”); 思って er te-formen, og いました er den høflige fortidsform af いる i konstruktionen 〜ていました. Samlet fremstiller 〜と思っていました en tidligere opfattelse: “jeg troede, at …”. Det er ikke kunden, men taleren 私, der havde denne opfattelse. Sætningen kan samles som mønstret 私は [indhold] と思っていました: “Jeg troede, at [indhold].” Det indlejrede indhold er 顧客はまず簡単なバージョンを求めている — “kunden ønsker først en enkel version”. まず placerer ønsket om den enkle version først i rækkefølgen, og と思っていました gør hele denne vurdering til noget, taleren troede på et tidligere tidspunkt.

3. 私は、顧客はすべての機能が入った完全なバージョンを期待していると思っていました。

   Jeg troede, at kunden forventede en komplet version med alle funktioner.

   私は

   jeg

   顧客

   kunden

   すべての

   alle

   機能

   funktioner

   入った

   indeholdende

   完全な

   komplet

   バージョン

   version

   期待している

   forventer

   と思っていました

   troede

   Uddybende forklaring

   私は betyder “jeg”. は markerer emnet for udsagnet; her er det den person, der havde den pågældende tanke. Formen 私 ændrer sig ikke efter køn eller tal i denne brug. 顧客 betyder “kunde”. I den indlejrede del står は efter ordet og gør kunden til emnet for forventningen. Her er kunden ifølge den faste oversættelse den, der forventede noget. すべての betyder “alle” og står foran det navneord, som helhedsomfanget gælder for. Her gælder det 機能: alle funktionerne, ikke blot nogle af dem. 機能 betyder “funktion”. Et nyttigt genbrugsmønster er すべての機能 = “alle funktioner”. Eksempel: この機能は便利です。 — “Denne funktion er praktisk.” 入った er た-formen af 入る (“gå ind”, “komme ind”). Sammen med すべての機能が betyder すべての機能が入った her “som indeholder alle funktionerne” eller kort “med alle funktioner”. Formen står foran navneordet og danner en beskrivende del: 機能が入ったバージョン. 完全な betyder “komplet”. 完全 er et na-adjektiv; foran et navneord bruges な, som i 完全なバージョン. Det er 完全 og ikke バージョン, der bærer denne beskrivende egenskab. Eksempel: 完全な答え — “et komplet svar”. バージョン betyder “version”. I denne sætning beskrives den både som 完全な og som en version, hvor alle funktioner er inkluderet. 期待している kommer fra verbet 期待する (“forvente”). Mønstret 期待している udtrykker den forventning eller forventningstilstand, som kunden har. している er formen af する med ている; den skal ikke forstås som et selvstændigt dansk “gøre” i denne konstruktion. Eksempel: 彼は良い結果を期待している。 — “Han forventer et godt resultat.” と思っていました betyder her “troede”. と markerer indholdet af tanken, og 思う betyder “synes” eller “tro”. 思っていました er den høflige fortidsform af 思っています, som bygger på 思っている, og viser, at taleren tidligere havde denne opfattelse. Mønstret 〜と思っていました kan genbruges sådan: 明日来ると思っていました。 — “Jeg troede, at [personen] ville komme.” Samlet er strukturen 私は [顧客は ... 期待している] と思っていました: “Jeg troede, at kunden forventede en komplet version med alle funktioner.” Den beskrivende del すべての機能が入った完全なバージョン står foran バージョン og angiver, hvilken komplet version kunden forventede.

4. 記憶をもとに議論するのではなく、メモを確認しましょう。

   Lad os tjekke noterne i stedet for at diskutere ud fra hukommelsen.

   記憶

   hukommelse

   をもとに

   ud fra; med udgangspunkt i

   議論する

   diskutere

   のではなく

   i stedet for at; ikke ..., men ...

   メモ

   note(r)

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   記憶 betyder her “hukommelse”. Det er et substantiv. I mønsteret Nをもとに bruges et substantiv som grundlag for en handling: “med N som grundlag” eller “ud fra N”. をもとに betyder her “med udgangspunkt i”. を markerer det, der bruges som grundlag, mens もとに angiver dette grundlag. Eksempel: データをもとに判断します。 — “Jeg træffer en afgørelse ud fra dataene.” 議論する betyder “at diskutere”. する gør her et substantivbaseret udtryk handlingsmæssigt; 議論する er den almindelige ordbogsform. I denne sætning står den før のではなく, så handlingen bliver den, man siger, at man ikke vil bruge som fremgangsmåde. のではなく danner mønsteret “ikke at ..., men/i stedet ...”. の gør den foregående handling til en samlet enhed, og ではなく forbinder den med et alternativ. Eksempel: 推測するのではなく、確認しましょう。 — “Lad os i stedet for at gætte tjekke det.” メモ betyder her “noter” eller “et memo”. Det er et substantiv; den præcise danske entals- eller flertalsform afhænger af sammenhængen. I denne sætning er det det, der skal kontrolleres. 確認しましょう betyder “lad os tjekke” eller “lad os bekræfte”. Grundformen er 確認する. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og bruges her til et forslag, som taleren og samtalepartneren kan udføre sammen. 確認する er derfor handlingens grundform, mens 確認しましょう gør den til et høfligt “lad os ...”. Samlet følger sætningen mønsteret NをもとにVするのではなく、Nを確認しましょう: “Lad os ikke V ud fra N; lad os i stedet kontrollere N.” Her foreslås det altså at kontrollere noterne i stedet for at diskutere med hukommelsen som grundlag. Den naturlige samlede betydning er: “Lad os tjekke noterne i stedet for at diskutere ud fra hukommelsen.”

5. メモには、速さが最も重要ですが、高度な機能が一つまだ必要だと書いてあります。

   Noterne siger, at det vigtigste er at være hurtig, men at én avanceret funktion stadig er nødvendig.

   メモ

   noter

   速さ

   hurtighed

   最も重要

   allervigtigst

   高度な

   avanceret

   機能

   funktion

   一つ

   én

   まだ

   stadig

   必要

   nødvendig

   書いてあります

   står skrevet

   Uddybende forklaring

   メモ betyder her “noter”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et almindeligt substantiv. Eksempel: メモを確認します。 — “Jeg tjekker noterne.” 速さ betyder “hurtighed” eller “hvor hurtigt noget er”. Det er substantivet dannet af 速い “hurtig” med -さ, som gør en egenskab til et substantiv: 速い → 速さ. Det handler her om hurtighed som et kriterium, ikke om en person, der nødvendigvis bevæger sig hurtigt. 最も重要 betyder “allervigtigst” i denne sætning. 重要 er “vigtig”, og 最も markerer den højeste grad: “mest”. En mindre stærk sammenligning er より重要 — “vigtigere”. I 速さが最も重要 er 速さ det, der vurderes, mens が markerer det som subjekt for vurderingen. 高度な betyder “avanceret”. Formen 高度な står foran et substantiv; な forbinder dette type adjektiv med det følgende substantiv. Den almindelige form efter et substantiv eller som prædikat er 高度だ, mens 高度な機能 betyder “en avanceret funktion”. 機能 betyder “funktion” eller “feature”. Det er substantivet, som 高度な beskriver. Eksempel: この機能は便利です。 — “Denne funktion er praktisk.” 一つ betyder “én” i betydningen ét enkelt objekt eller én enkelt ting. つ er en generel japansk tæller, der kan bruges om mange konkrete ting. I 高度な機能が一つ angiver 一つ derfor udtrykkeligt, at der er én avanceret funktion; det er ikke bare den ubestemte artikel i den danske oversættelse. まだ betyder “stadig” her. Det viser, at nødvendigheden fortsat gælder på det relevante tidspunkt. Det kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel まだあります。 — “Der er stadig noget tilbage.” 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. I 一つまだ必要 beskriver det, at én funktion stadig er nødvendig. Som et な-adjektiv kan det også stå før et substantiv i formen 必要な; 必要な機能 betyder “en nødvendig funktion”. 書いてあります betyder her “står skrevet”. Grundverbet er 書く — “skrive”. Formen 書いて er て-formen, og あります er den høflige form af ある, “findes/er”. Sammen bruges 書いてある om noget, der er skrevet og nu foreligger som en tilstand eller et resultat. Den høflige form 書いてあります passer til en neutral, høflig formulering. Den adskiller sig fra 書いています, som typisk fokuserer på, at nogen skriver eller er i gang med at skrive. I hele konstruktionen er メモには “i noterne/ifølge noterne”, hvor に angiver det sted eller den kilde, og は gør dette til emnet. Derefter siger 速さが最も重要 hvad noterne fremstiller som vigtigst. ですが betyder “men” og forbinder dette med den næste oplysning. 高度な機能が一つまだ必要だ siger, at én avanceret funktion stadig er nødvendig. Til sidst omslutter と denne påstand som indholdet af 書いてあります. Hele ytringen betyder derfor: “Noterne siger, at det vigtigste er at være hurtig, men at én avanceret funktion stadig er nødvendig.”

6. その機能を含む、より簡単なバージョンが、ちょうどよい妥協案だと思います。

   En enklere version, der har den funktion med, lyder som det rigtige kompromis.

   その

   den/det

   機能

   funktion

   含む

   indeholde; have med

   より簡単な

   enklere

   バージョン

   version

   ちょうどよい

   passende; lige tilpas

   妥協案

   kompromisforslag

   だと思います

   jeg synes, at …

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her “den/det”. Det er den attributive form, der peger på noget, som allerede er relevant i samtalen; her er det den funktion, der omtales som inkluderet. Et eksempel er その案 — “det forslag”. 機能 betyder “funktion”. Det er et substantiv og kan stå direkte efter その: その機能 — “den funktion”. 含む betyder her “indeholde” eller “have med”. Formen er ordbogsformen og fungerer i その機能を含む som en bestemmende ledsætning foran バージョン: “en version, der indeholder den funktion”. を markerer her det, der er indeholdt. Et eksempel er 砂糖を含む飲み物 — “en drik, der indeholder sukker”. より簡単な betyder “enklere”. 簡単な er grundformen af na-adjektivet “enkel”, og より markerer sammenligning: Aより簡単なB betyder “B, der er enklere end A”. な bruges, fordi adjektivet står direkte foran substantivet バージョン. Et eksempel er 前の案より簡単な方法 — “en metode, der er enklere end det tidligere forslag”. バージョン er et lånord, der betyder “version”. Her er det substantivet, som beskrives både af その機能を含む og より簡単な: “en enklere version, der indeholder den funktion”. ちょうどよい betyder “passende” eller “lige tilpas”. よい er adjektivet “god/passende” i en mere neutral eller skriftlig form; いい er en almindelig variant i mange sammenhænge. Her beskriver det, at kompromiset passer godt til situationen, ikke en fysisk størrelse. Et eksempel er ちょうどよい大きさ — “en passende størrelse”. 妥協案 betyder “kompromisforslag”. Det er et substantiv: 妥協 betyder kompromis, og 案 betyder forslag eller plan. I ちょうどよい妥協案 beskriver ちょうどよい dette forslag som passende. Et eksempel er これは現実的な妥協案です — “Dette er et realistisk kompromisforslag”. だと思います betyder “jeg synes/tror, at …”. だ er den almindelige kopulaform, der forbinder den nominale vurdering med と; と markerer det indhold, som tænkes eller vurderes, og 思います er den høflige ikke-fortidsform af 思う, “synes/tænke”. Derfor fremstilles vurderingen som talerens opfattelse. Et eksempel er それがよいと思います — “Jeg synes, at det er godt.” Samlet bygges sætningen op som その機能を含む (“der indeholder den funktion”) + より簡単な (“enklere”) + バージョン (“version”), efterfulgt af が, som markerer denne version som sætningens emne eller subjekt. ちょうどよい妥協案 betyder “et passende kompromisforslag”, og だと思います gør hele vurderingen til “jeg synes, at den er …”. Den samlede betydning er: “Jeg synes, at en enklere version, der har den funktion med, er det rigtige kompromis.”

7. トレードオフを明確に説明できるなら、その案を受け入れられます。

   Jeg kan acceptere det, hvis vi forklarer afvejningen tydeligt.

   トレードオフ

   afvejning

   明確に

   tydeligt

   説明できる

   kan forklare

   なら

   hvis

   その

   den/det

   案

   forslag

   受け入れられます

   kan acceptere

   Uddybende forklaring

   トレードオフ betyder her en afvejning mellem hensyn eller muligheder. Det er et låneord, skrevet med katakana. Et nært eksempel er 費用と品質のトレードオフ — “afvejningen mellem pris og kvalitet”. 明確に betyder “tydeligt” og beskriver måden, forklaringen udføres på. Formen hænger sammen med 明確だ “at være tydelig/klar”; 明確に fungerer her som adverbium. Den skal ikke forveksles med 明らかに, som også kan betyde “klart”, men har en anden grundform og brug. 説明できる betyder her “kan forklare”. Grundverbet er 説明する “at forklare”, mens できる her viser mulighed eller evne: 説明する → 説明できる. I den faste danske oversættelse er subjektet “vi”: “vi kan forklare”. Eksempel: 理由を説明できます。 — “Jeg kan forklare grunden.” Det er 説明-handlingen, der kan udføres; できる er ikke et selvstændigt oversættelsesled som “lave” i denne konstruktion. なら gør den foregående betingelse til “hvis det er tilfældet, at …”. Her knytter den betingelsen トレードオフを明確に説明できる til det, der følger. Mønstret kan genbruges som Aなら、B — “hvis A, så B”. Det udtrykker ikke i sig selv en fortidig betingelse. その er et attributivt demonstrativ, der står foran et substantiv og betyder “det pågældende” eller “det”. I denne sætning beskriver det 案, så den samlede nominale gruppe er “det forslag”. Formen ændres ikke efter tal eller grammatisk køn; japansk har ikke sådanne bøjningskategorier i denne form. 案 betyder “forslag” eller “plan”, her det forslag der omtales som その案. Det er et substantiv og kan for eksempel indgå i 案を出す — “at fremsætte et forslag”. 受け入れられます betyder “kan acceptere”. Grundverbet er 受け入れる “at acceptere/tage imod”; 受け入れられる er dets potentialisform, og ます giver en høflig nutids-/ikke-fortidsform. Det er altså ikke 案, der bøjes, men verbet 受け入れる. Eksempel: この条件を受け入れられます。 — “Jeg kan acceptere disse betingelser.” Samlet er strukturen トレードオフを 明確に 説明できるなら、その案を 受け入れられます: “Hvis vi kan forklare afvejningen tydeligt, kan jeg acceptere det forslag.” を markerer både afvejningen som det, der forklares, og forslaget som det, der accepteres. Det japanske subjekt i betingelsen står ikke eksplicit, men den faste danske oversættelse fastslår her læsningen “vi”; hovedsætningen har i oversættelsen subjektet “jeg”.

8. 顧客の優先事項を軸にして説明できます。

   Vi kan formulere det ud fra kundens prioriteter.

   顧客

   kunde

   優先事項

   prioriteter

   軸にして

   med som udgangspunkt

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   顧客 betyder her “kunde”. Det er et selvstændigt navneord; flertallet fremgår ikke af formen alene. Et nyttigt eksempel er 顧客の要望 — “kundens ønsker”, hvor の forbinder ejeren eller tilknytningen med det følgende navneord. 優先事項 betyder “prioritet” eller “prioriterede punkter”. 顧客の優先事項 betyder derfor “kundens prioriteter”: の viser relationen mellem kunden og prioriteterne. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 軸にして er den sammenhængende konstruktion “med … som grundlag/akse”. Den kommer fra 軸にする, bogstaveligt “gøre til en akse”, og して er te-formen, som forbinder dette med den følgende handling. I denne sætning er 優先事項を det, der bruges som grundlag. Eksempel: 事実を軸にして考えます。 — “Jeg tænker med fakta som grundlag.” 説明できます betyder “kan forklare”. Det er den høflige ikke-fortidsform af potentialisk 説明できる, “kunne forklare”, fra 説明する, “forklare”. 説明できます udtrykker her mulighed eller evne; det er ikke en påstand om, at forklaringen allerede er blevet givet. Eksempel: 日本語で説明できます。 — “Jeg kan forklare det på japansk.” Samlet består sætningen af 顧客の優先事項 — “kundens prioriteter” — og を軸にして — “med dette som grundlag” — efterfulgt af 説明できます — “kan forklare”. Den samlede betydning er derfor: “Vi kan formulere det ud fra kundens prioriteter.” Den japanske sætning angiver ikke eksplicit et subjekt; oversættelsens “vi” følger den faste danske oversættelse.

9. 決定に合わせて、タスクの説明を更新します。

   Jeg opdaterer opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen.

   決定

   beslutning

   に合わせて

   i overensstemmelse med

   タスク

   opgave

   説明

   beskrivelse

   更新します

   opdaterer

   Uddybende forklaring

   決定 betyder her “beslutning”. Det er et navneord; i sammensætninger kan det stå foran andre ord, men her fungerer det som det, som tilpasningen retter sig efter. に合わせて betyder “i overensstemmelse med” eller “så det passer til”. Mønstret Xに合わせてY bruges, når Y tilpasses X. Her viser に sammen med 合わせて, at beslutningen er grundlaget for opdateringen. Eksempel: 状況に合わせて計画を変えます。 — “Jeg ændrer planen, så den passer til situationen.” タスク er et lånord for “opgave”. Med の i タスクの説明 forbindes det med det følgende navneord: “beskrivelsen af opgaven”. タスク er ikke selv den beskrivelse, men angiver hvilken beskrivelse der menes. 説明 betyder “beskrivelse” eller “forklaring”. I denne sætning er det et navneord, der indgår i タスクの説明, “opgavebeskrivelsen”. Eksempel: 説明を読みます。 — “Jeg læser beskrivelsen/forklaringen.” 更新します betyder “opdaterer” her. Grundformen er 更新する, “at opdatere”; 更新します er den høflige form, og ます-formen kan i kontekst udtrykke en nutidig handling eller en planlagt/forpligtende handling. Det er 更新する, ikke 説明, der bærer betydningen “opdatere”. Eksempel: 情報を更新します。 — “Jeg opdaterer oplysningerne.” Samlet består ytringen af 決定に合わせて (“så det passer til beslutningen”), タスクの説明 (“opgavebeskrivelsen”) og 更新します (“opdaterer”). Den fulde betydning er derfor: “Jeg opdaterer opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen.”

10. そうすれば、意見の違いでプロジェクトが遅れることはないはずです。

    Så bør uenigheden ikke forsinke projektet.

    そうすれば

    hvis det gøres sådan, så

    意見

    mening

    違い

    forskel

    プロジェクト

    projekt

    遅れる

    blive forsinket

    ことはない

    ikke komme til at …

    はずです

    bør; forventes at

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det gøres sådan” eller “så”. Med støtte i den foregående sætning peger det på at opdatere opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen. Mønstret そうすれば、... bruges til at føre en foreslået handling eller betingelse over i dens forventede følge. 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. Ordet kan bruges om en persons eller en gruppes vurdering. Et nyttigt mønster er 意見が違う — “meningerne er forskellige”. 違い betyder “forskel”. Her indgår det i sammensætningen 意見の違い, altså “uenighed” eller “meningsforskel”. の forbinder det, der beskrives, med den relevante forskel: Aの違い betyder “forskel på A”. プロジェクト er låneordet “projekt”. I den fulde konstruktion markerer partiklen が, som står lige efter ordet i kildesætningen, projektet som det, der beskrives som forsinket. 遅れる betyder “blive forsinket” eller “komme for sent”. Det er et intransitivt verbum: projektet bliver forsinket, uden at sætningen her angiver en person, der forsinker det. Dets grundform er 遅れる; i denne sætning står det i grundform foran こと. Eksempel: 電車が遅れる。 — “Toget bliver forsinket.” ことはない gør handlingen eller hændelsen i den foregående verbalkonstruktion til noget, der ikke vil ske. I プロジェクトが遅れることはない er betydningen derfor “projektet vil ikke blive forsinket”. こと nominaliserer her verbalsætningen プロジェクトが遅れる, og はない benægter, at denne hændelse forekommer. Dette er noget andet end blot at sige, at en person ikke udfører en handling. はずです udtrykker en begrundet forventning: “bør” eller “forventes at”. はず er den del, der angiver forventningen, og です gør formuleringen høflig. Sammen med den foregående benægtelse bliver 遅れることはないはずです “det bør ikke blive forsinket” — ikke en absolut garanti, men en forventning baseret på den foreslåede forudsætning. Hele sætningen samles sådan: そうすれば (“hvis det gøres sådan”), 意見の違いで (“på grund af meningsforskelle”), プロジェクトが遅れることはない (“projektet vil ikke blive forsinket”) og はずです (“det bør være sådan”). Den naturlige samlede betydning er: “Så bør uenigheden ikke forsinke projektet.”