Forklar en softwarefejl enkelt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ダッシュボードに不具合がありますが、技術的な細かい話をせずに説明できます。

   Der er en fejl i dashboardet, men jeg kan forklare den uden tekniske detaljer.

   ダッシュボード

   dashboard

   不具合

   fejl

   ありますが

   er til stede, men

   技術的な

   teknisk

   細かい

   detaljeret

   話

   snak eller forklaring

   せずに

   uden at gøre

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   ダッシュボード er et lånt substantiv for et dashboard. Japanske låneord skrives ofte med katakana. Eksempel: ダッシュボードを確認します。 — “Jeg tjekker dashboardet.” 不具合 betyder her en fejl eller funktionsfejl. Det er et substantiv, så 不具合があります betyder bogstaveligt, at der “findes en fejl”; i denne sætning er det den fejl, som den danske oversættelse omtaler som “den”. Eksempel: システムに不具合があります。 — “Der er en fejl i systemet.” ありますが består af あります, den høflige form af ある, og が, som her forbinder med en kontrast: “der er ..., men ...”. ある bruges typisk om ikke-levende ting og abstrakte forhold. に i ダッシュボードに markerer stedet eller området, hvor noget findes; det er ikke selve dashboardet, der er en fejl. 技術的な betyder “teknisk”. 技術的 er et na-adjektiv: foran et substantiv kommer な, som i 技術的な説明 — “en teknisk forklaring”. Det er 技術的, ikke 話, der beskriver den følgende type samtale eller forklaring. 細かい betyder her “detaljeret” eller “meget specifik”. Det er et i-adjektiv, og formen 細かい står foran substantivet 話. Eksempel: 細かい点を説明します。 — “Jeg forklarer de detaljerede punkter.” Formen kan også bruges om noget, der fysisk eller praktisk er fint opdelt, men her handler den om detaljeringsgrad. 話 er et substantiv, der kan betyde “snak”, “samtale”, “historie” eller “forklaring” afhængigt af sammenhængen. Her betegner 細かい話 en detaljeret teknisk forklaring eller gennemgang. Eksempel: その話は後でします。 — “Jeg taler om det senere.” せずに betyder “uden at gøre”. Det kommer fra する “at gøre”: den negative form せず kombineres med に for at udtrykke, at en handling ikke udføres før eller samtidig med den næste handling. I mere daglig stil bruges ofte ないで: 詳しく説明せずに進みます。 — “Jeg går videre uden at forklare det udførligt.” Her er せずに knyttet til 話 som objekt for den underforståede handling 話をする: “uden at tale om de tekniske detaljer”. 説明できます betyder “kan forklare”. 説明する er verbet “at forklare”, og dets potentialform er 説明できる, “kunne forklare”; 説明できます er den høflige form. Subjektet er ikke udtrykt i japansk, men den faste oversættelse angiver her taleren som den, der kan forklare. Eksempel: 簡単に説明できます。 — “Jeg kan forklare det enkelt.” Samlet bygges sætningen sådan op: ダッシュボードに不具合がありますが — “Der er en fejl i dashboardet, men” — efterfulgt af 技術的な細かい話をせずに — “uden at tale om en detaljeret teknisk forklaring” — og 説明できます — “kan jeg forklare den”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Der er en fejl i dashboardet, men jeg kan forklare den uden tekniske detaljer.”

2. そうしてください。営業チームは影響だけを知ればよいので。

   Gør endelig det, for salgsteamet behøver kun at vide, hvilken betydning det har.

   そうしてください

   Gør sådan.

   営業チーム

   salgsteamet

   影響

   betydning; indvirkning

   だけ

   kun

   知ればよい

   behøver at vide

   ので

   fordi

   Uddybende forklaring

   そうしてください betyder her en høflig anmodning: “Gør det sådan” eller “Gør endelig det”. そう betyder “sådan/på den måde” og henviser til en allerede forstået handling eller fremgangsmåde; den præcise handling behøver ikke gentages. して er forbindelsesformen af する (“gøre”), og ください gør udtrykket til en høflig anmodning. Mønstret ～てください kan genbruges, for eksempel 見てください — “Se venligst.” 営業チーム er “salgsteamet”. 営業 betegner salgs- eller forretningsaktivitet, mens チーム er “team”. Japanske sammensætninger skrives ofte uden mellemrum, så hele udtrykket fungerer som én nominal enhed i sætningen. 影響 betyder her den effekt eller indvirkning, som noget har. Ordet kan bruges om både positiv og negativ påvirkning; den konkrete vurdering kommer fra sammenhængen. Et genbrugeligt eksempel er 健康への影響 — “påvirkningen på helbredet”. だけ betyder “kun” og begrænser det, der står lige foran, her 影響: salgsteamet behøver kun information om effekten. Mønstret 名詞 + だけ betyder “kun [substantivet]”. だけ er ikke i sig selv en nægtelse; betydningen “kun behøver at vide” opstår sammen med 知ればよい. 知ればよい udtrykker, at det er tilstrækkeligt at vide noget, og svarer derfor naturligt til “behøver at vide”. Den bygger på 知る (“vide/få kendskab til”): 知る → 知れば med betingelsesformen -ば → 知ればよい, bogstaveligt omtrent “hvis man ved det, er det godt/tilstrækkeligt”. I denne sætning er det ikke en almindelig åben betingelse, men en konstruktion for, hvad der er nok. Et eksempel er 名前だけ分かればよい — “Det er nok at kende navnet.” ので betyder “fordi” eller “da” og knytter den foregående påstand til dens begrundelse. Her kommer begrundelsen efter anmodningen: salgsteamet behøver kun at vide, hvilken effekt det har. Som mønster kan ～ので bruges til en forklaring, for eksempel 時間がないので、急ぎます — “Da jeg ikke har tid, skynder jeg mig.” Samlet bliver betydningen: “Gør endelig det, for salgsteamet behøver kun at vide, hvilken effekt det har.” Først gives den høflige anmodning そうしてください; derefter forklares den med 営業チームは (“hvad salgsteamet angår”), 影響だけを (“kun effekten”) og 知ればよいので (“fordi det er tilstrækkeligt at vide”).

3. ユーザーが日付フィルターを変更した後も、古い数字を表示し続けるグラフがあります。

   Nogle diagrammer bliver ved med at vise gamle tal, efter at brugerne ændrer datofilteret.

   ユーザーが

   brugerne

   日付フィルター

   datofilter

   変更した

   ændrede

   後も

   selv efter

   古い

   gamle

   数字

   tal

   表示し続ける

   blive ved med at vise

   グラフ

   diagrammer

   あります

   findes

   Uddybende forklaring

   ユーザーが angiver brugerne som subjekt for handlingen 変更した. が markerer typisk subjektet i denne type sætning; japansk markerer ikke flertal i selve ユーザー, men den faste oversættelse gør her aktørerne til brugere. Eksempel: 学生が来ます。 — Studerende kommer. 日付フィルター er et sammensat navneudtryk: 日付 betyder dato, og フィルター betyder filter. Sammen betyder det et datofilter. Japanske sammensatte navneord skrives ofte uden et særskilt forbindelsesord. 変更した kommer fra 変更する, “ændre”. した er fortidsformen af する; her står formen foran 後 og beskriver handlingen, der er sket før det følgende tidspunkt. Eksempel: 設定を変更した後で確認します。 — Jeg kontrollerer det, efter at jeg har ændret indstillingen. 後も betyder her “selv efter”. 後 angiver det efterfølgende tidspunkt, og も tilføjer betydningen “også/selv”. I mønstret V-た後も fortsætter eller gælder noget også efter, at handlingen i V-た er sket. Det er ikke kun 後 alene, der giver betydningen “selv”. 古い er formen af i-adjektivet 古い, “gammel”. Det står foran 数字 og beskriver tallene. Den nyttige modsætning er 新しい, “ny”. Eksempel: 古いデータを削除します。 — Jeg sletter de gamle data. 数字 betyder tal eller numeriske værdier. I denne sammenhæng er “gamle tal” den relevante betydning; ordet kan også bruges om taltegn eller et tal som matematisk størrelse, afhængigt af konteksten. 表示し続ける er mønstret V-ますstamme + 続ける, “blive ved med at V”. 表示する betyder “vise”, og 表示し er forbindelsesformen før 続ける; 続ける betyder “fortsætte”. Eksempel: 画面に同じ情報を表示し続けます。 — Bliver ved med at vise de samme oplysninger på skærmen. グラフ betyder et diagram eller en graf. Her er det navneordet, som den foregående beskrivende del knytter sig til: et diagram, der bliver ved med at vise gamle tal, selv efter at brugerne har ændret datofilteret. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. Her betyder det, at der findes diagrammer med den beskrevne egenskab. Eksempel: 問題があります。 — Der er et problem. Samlet bygges sætningen sådan op: ユーザーが日付フィルターを変更した後も betyder “selv efter at brugerne har ændret datofilteret”; 古い数字を表示し続ける betyder “bliver ved med at vise gamle tal”; og den samlede relative beskrivelse står før グラフがあります, “der findes diagrammer”. Hele betydningen er derfor: “Nogle diagrammer bliver ved med at vise gamle tal, efter at brugerne ændrer datofilteret.”

4. ユーザーはまだ正しいレポートをダウンロードできますか。

   Kan brugerne stadig downloade den korrekte rapport?

   ユーザー

   bruger(e)

   まだ

   stadig

   正しい

   korrekt

   レポート

   rapport

   ダウンロード

   downloade

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   ユーザー betyder her “brugere”. Det er et låneord skrevet i katakana og fungerer som et substantiv. Japanske substantiver markerer normalt ikke ental eller flertal, så flertallet kommer her fra den faste danske oversættelse og sammenhængen, ikke fra en særlig flertalsendelse i ユーザー. まだ betyder “stadig” i denne sætning og viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det står før det, som fortsat er muligt. Det kan også bruges i betydningen “endnu ikke” i en nægtet sætning, men den betydning skal ikke lægges ind her. 正しい betyder “korrekt” og beskriver レポート. Det er et japansk i-adjektiv. Formen 正しい er den ikke-fortidsform, som bruges attributivt foran et substantiv: 正しいレポート = “en korrekt rapport”. En nyttig modsætning er 間違っている = “være forkert”. Eksempel: この答えは正しいです。 — “Dette svar er korrekt.” レポート betyder “rapport”. Det er et substantiv i katakana og har ingen synlig entals- eller flertalsbøjning. I 正しいレポート står det efter adjektivet, fordi japanske beskrivende ord placeres foran det substantiv, de beskriver. ダウンロード betyder “downloade” her. Det er et katakana-låneord, som kan bruges som grundlag for en japansk verbal konstruktion. I denne sætning er det ikke selve ダウンロード, der udtrykker tid eller høflighed; det sker i konstruktionen med できますか. できますか spørger, om noget er muligt eller kan lade sig gøre. できる er grundformen med betydningen “kunne” eller “være i stand til”; できます er den høflige ikke-fortidsform, og か markerer spørgsmålet. Sammen med et katakana-handlingsord kan mønsteret Xができますか bruges om muligheden for at udføre X, så ダウンロードできますか betyder “kan man downloade?”. Eksempel: ここで印刷できますか。 — “Kan man printe her?” Samlet er strukturen ユーザーは + まだ + 正しいレポートを + ダウンロードできますか. は gør ユーザー til samtalens tema, を markerer 正しいレポート som det, der downloades, og まだ placerer muligheden i fortsættelse af en tidligere situation. Hele ytringen betyder derfor: “Kan brugerne stadig downloade den korrekte rapport?” Spørgsmålet er høfligt på grund af できますか.

5. エクスポートしたレポートは正しいので、よい一時的な回避策になります。

   De eksporterede rapporter er korrekte, så de er en god midlertidig løsning.

   エクスポートした

   eksporteret

   レポート

   rapport

   正しい

   korrekt

   ので

   fordi

   よい

   god

   一時的な

   midlertidig

   回避策

   omgåelsesløsning

   になります

   bliver

   Uddybende forklaring

   エクスポートした beskriver レポート: det betyder her “eksporteret”. Formen kommer fra エクスポートする “at eksportere”; した er fortidsformen af する, og i denne placering fungerer hele formen som en bestemmende ledsætning før navneordet. Mønsteret [udsagn i fortid] + navneord kan bruges om noget, der er blevet gjort. Eksempel: 昨日買った本 — “bogen, jeg købte i går”. レポート betyder “rapport”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i denne form, så den danske oversættelses flertal kan være en naturlig gengivelse uden at fastslå et bestemt antal i den japanske sætning. 正しい betyder her “korrekt”. Det er et i-adjektiv; den viste form er den almindelige form, som kan stå før ので for at give en begrundelse. Dets nyttige modsætning er 間違っている — “at være forkert”. Eksempel: この情報は正しいです。 — “Disse oplysninger er korrekte.” ので forbinder en grund med en følge og kan her forstås som “så” eller “fordi”. Her kommer grundleddet エクスポートしたレポートは正しい før ので, og følgen kommer bagefter. Mønsteret [grund] + ので + [følge] er en måde at forklare en følge på. Eksempel: 雨なので、出かけません。 — “Det regner, så jeg går ikke ud.” よい betyder “god”. Det er en variant af いい; よい bruges blandt andet i mere formelt eller skriftligt sprog, mens いい er meget almindeligt i daglig tale. Her står よい foran 一時的な og beskriver den løsning, der følger efter. 一時的な betyder “midlertidig”. Det er 一時的 med den bestemmende endelse な, fordi det står foran navneordet 回避策. Eksempel: 一時的な変更 — “en midlertidig ændring”. 回避策 betyder her “omgåelsesløsning”: en måde at komme uden om et aktuelt problem på. 回避 betyder “undgåelse eller omgåelse”, og 策 betyder “tiltag eller løsning”; tilsammen er det et navneord for et sådant tiltag. Den danske oversættelse “midlertidig løsning” gengiver betydningen sammen med 一時的な, ikke hele betydningen af 回避策 alene. になります betyder her “bliver” eller “vil fungere som”. Det er den høflige form af になる, “at blive”, efter 回避策: 回避策になります — “bliver en omgåelsesløsning”. Mønsteret navneord + に + なる bruges, når noget bliver eller kommer til at fungere som noget. Eksempel: これは参考になります。 — “Dette bliver nyttigt som reference.” Samlet er strukturen エクスポートしたレポートは正しいので、よい一時的な回避策になります。: “De eksporterede rapporter er korrekte, så de er en god midlertidig løsning.” Først beskrives rapporterne som eksporterede, derefter angives deres korrekthed som grunden, og til sidst siges det, at de bliver eller fungerer som en god midlertidig omgåelsesløsning. ます gør den afsluttende verbform høflig.

6. ダッシュボードの修正にはどのくらい時間がかかりますか。

   Hvor lang tid vil det tage at rette dashboardet?

   ダッシュボード

   dashboard

   修正

   rettelse

   どのくらい

   hvor lang tid

   時間

   tid

   かかりますか。

   tager det?

   Uddybende forklaring

   ダッシュボード betyder her “dashboard”. Det er et lånt substantiv og står ikke i en særlig japansk bøjningsform. Et substantiv kan også stå foran の for at angive tilhørsforhold eller relation, som i ダッシュボードの修正: “rettelsen af dashboardet”. 修正 betyder “rettelse” eller “korrektion”. Som substantiv betegner det selve ændringen; sammen med の bliver det her den rettelse, der vedrører dashboardet. Det kan også bruges som verballed med する: 修正する betyder “at rette” eller “at korrigere”. Eksempel: 誤りを修正します。 — “Jeg retter fejlen.” どのくらい spørger om omfang eller grad: “hvor meget” eller, når det gælder tid, “hvor lang tid”. Det er ikke i sig selv en tidsenhed. Andre måder at spørge om varighed på er for eksempel どのくらい時間がかかりますか。 — “Hvor lang tid tager det?” 時間 betyder “tid” og fungerer her som den varighed, der kræves. I mønstret 時間がかかる er tiden grammatisk knyttet til が, mens かかる udtrykker, at noget kræver eller tager tid. Eksempel: 準備に二時間かかります。 — “Forberedelsen tager to timer.” かかりますか。 er den høflige spørgeform af かかる. Formen かかります er ikke-fortid/nonpast og kan i denne sammenhæng gengives med “tager” eller “vil tage”; かかりますか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. かかる er et selvstændigt verb og betyder her “at tage (tid)” eller “at kræve (tid)”, ikke “at rette”. Eksempel: どのくらいかかりますか。 — “Hvor lang tid tager det?” Samlet er strukturen ダッシュボードの修正には + どのくらい時間が + かかりますか. の forbinder dashboardet med rettelsen. には består af に og は: に markerer det område eller den opgave, som tidsforbruget vedrører, mens は gør dette til samtalens emne. どのくらい spørger om varigheden, 時間 angiver tidsforbruget, og かかりますか spørger høfligt, hvor meget tid der kræves. Hele sætningen betyder derfor: “Hvor lang tid vil det tage at rette dashboardet?”

7. 問題を再現できますし、アップデートは明日には準備できるはずです。

   Vi kan genskabe problemet, og en opdatering burde være klar i morgen.

   問題

   problem

   再現できます

   kan genskabe

   し

   og

   アップデート

   opdatering

   明日

   i morgen

   には

   med frist til

   準備できる

   kan være klar

   はずです

   burde være

   Uddybende forklaring

   問題 betyder her “problem”. Det er et substantiv; det kan bruges om et problem, en vanskelighed eller en sag, der skal løses. Eksempel: 問題を解決します。 — “Jeg løser problemet.” 再現できます betyder her “kan genskabe”. Grundformen 再現する betyder “at genskabe” eller “at reproducere”. Mønstret 再現できる udtrykker mulighed eller evne til at genskabe noget, og できます er den høflige form af できる i denne konstruktion. Eksempel: このエラーを再現できます。 — “Vi kan genskabe denne fejl.” し føjer denne oplysning til den næste og kan her naturligt gengives med “og”. Efter en høflig form som できます fungerer し som en forbindende partikel; den behøver ikke alene at markere en fuldstændig årsagsforklaring. Mønstret Aし、B kan bruges til at samle to relevante oplysninger: この店は安いし、便利です。 — “Denne butik er billig og praktisk.” アップデート er et låneord og betyder “opdatering”. Det er her den ting, der omtales som værende klar. Eksempel: アップデートを確認します。 — “Jeg kontrollerer opdateringen.” 明日 betyder “i morgen”. には består her af tidsmarkøren に og kontrast- eller fokuseringspartiklen は. Sammen fremhæver de tidspunktet eller fristen: “i morgen” eller “senest i morgen” i en passende sammenhæng. Eksempel: 明日には終わるでしょう。 — “Det er nok færdigt i morgen.” 準備できる betyder her “kan være klar”. 準備 betyder “forberedelse”, og できる udtrykker her, at noget kan gøres klar eller blive muligt. Med opdateringen som emne beskriver udtrykket dens forventede beredskab, ikke en persons evne til at forberede noget. Eksempel: 資料は午後に準備できます。 — “Materialet kan være klar om eftermiddagen.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion, som taleren anser for velbegrundet: “burde” eller “forventes at”. はず er et substantiv, der i dette mønster markerer, hvad man forventer, og です giver høflig stil. Det er ikke en sikker konstatering. Eksempel: 彼はもう着くはずです。 — “Han burde ankomme nu.” Sætningen samles sådan: 問題を再現できますし siger, at problemet kan genskabes, og tilføjer denne oplysning til den næste. アップデートは gør opdateringen til emnet; 明日には angiver det fremhævede tidspunkt eller den fremhævede frist, og 準備できるはずです siger, at opdateringen efter talerens forventning burde være klar dér. Den samlede betydning er derfor: “Vi kan genskabe problemet, og en opdatering burde være klar i morgen.”

8. それなら、アップデートが準備できるまで、チームにはエクスポートしたレポートを使うように伝えられます。

   Så kan jeg sige til teamet, at de skal bruge de eksporterede rapporter, indtil opdateringen er klar.

   それなら

   så; hvis det er sådan

   アップデート

   opdatering

   準備できる

   blive klar

   まで

   indtil

   チーム

   team

   エクスポートした

   eksporteret

   レポート

   rapport

   使う

   bruge

   ように

   sådan at

   伝えられます

   kan sige

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “hvis det er sådan”. なら bruges til at tage en forudsætning op og drage en følge af den. Et genbrugeligt mønster er それなら、… = “så … / i så fald …”. アップデート er et låneord for en opdatering. Det står som subjekt med が i アップデートが準備できる: opdateringen er den ting, der bliver klar. 準備できる betyder her “være/blive klar”. できる kan i andre sammenhænge betyde “kunne” eller “være mulig”, så betydningen må læses ud fra konstruktionen og konteksten. まで sættes efter en tid eller en hel hændelse og betyder “indtil”. I アップデートが準備できるまで er meningen “indtil opdateringen er klar”. Det, der står før まで, angiver grænsen for perioden. チーム betyder “team”. I hele forbindelsen チームには markerer に modtageren, altså teamet som den, der får beskeden, mens は gør denne modtager til sætningens fokus. エクスポートした kommer fra エクスポートする, “eksportere”. した er fortidsformen af する; foran et substantiv fungerer den samlede form som en beskrivelse: エクスポートしたレポート = “rapporten/rapporterne, der blev eksporteret”. レポート betyder “rapport”. Japanske substantiver markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal i denne form, så tallet bestemmes af sammenhængen; den faste danske oversættelse angiver her “rapporter”. 使う er grundformen af verbet “bruge”. Her står den foran ように i mønsteret 使うように伝える, som betyder “sige til nogen, at de skal bruge noget”. Det er ikke en almindelig årsagsbetydning af ように, men en konstruktion til indirekte instruktioner eller anmodninger. ように forbinder således den ønskede handling med verbet 伝える. Sammenlign mønsteret 忘れないように言う = “sige, at man ikke skal glemme det”. 伝えられます er her den høflige form af potentialisformen 伝えられる fra 伝える, “fortælle/sige videre”: “kan fortælle”. Den faste oversættelse identificerer det udeladte subjekt som “jeg”. Formen kan i andre sammenhænge også være passiv, men her er den potentielle betydning den relevante: taleren kan give beskeden til teamet. Samlet bygges sætningen op som それなら + アップデートが準備できるまで + チームには + エクスポートしたレポートを使うように + 伝えられます: “Så kan jeg sige til teamet, at de skal bruge de eksporterede rapporter, indtil opdateringen er klar.”

9. スクリーンショット付きの短いメモが役立つはずです。

   En kort besked med skærmbilleder burde hjælpe.

   スクリーンショット

   skærmbillede

   付きの

   med; forsynet med

   短い

   kort

   メモ

   besked; note

   役立つ

   hjælpe; være nyttig

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   スクリーンショット betyder her “skærmbilleder”. Det er et låneord skrevet med katakana. I スクリーンショット付きの angiver det, hvad noget er forsynet med. 付きの betyder “med” eller “forsynet med”. 付き bruges efter et substantiv i mønsteret [substantiv]付きの + substantiv: 写真付きの申請書 betyder for eksempel “en ansøgning med et foto”. Her beskriver スクリーンショット付きの det følgende メモ. 短い betyder “kort” her, om længde eller omfang. Grundformen er 短い; som et i-adjektiv kan det stå direkte foran et substantiv: 短いメモ. I høflig prædikativ brug kan man sige メモは短いです (“Beskeden er kort”). メモ betyder “besked” eller “note” her. Det er et substantiv og modificeres både af 短い og スクリーンショット付きの, så hele nominalgruppen betyder “en kort besked med skærmbilleder”. 役立つ betyder “at hjælpe” eller “at være nyttig”. Det er et utransitivt godan-verbum: noget med が, som i この情報が役立つ, er nyttigt eller hjælper, uden at verbet tager et direkte objekt markeret med を. Formen 役立つ er ikke-fortidig og kan udtrykke nutid eller en forventet fremtid afhængigt af sammenhængen. Eksemplet betyder “Denne information er nyttig”. はずです udtrykker en forventning eller konklusion: “burde” eller “forventes at”. はず er et substantiv. I denne sætning står den almindelige konstruktion [ikke-fortidig, almindelig form] + はずです: 役立つはずです betyder “burde hjælpe”. Andre almindelige former kan også stå foran はず, for eksempel 来たはずです (“burde være kommet”); formen foran はず skal derfor vælges efter den betydning og tid, man vil udtrykke. です giver udsagnet en høflig form. Det er ikke en kommando eller en pligt, sådan som 〜なければなりません ville være. Samlet er strukturen スクリーンショット付きの短いメモが役立つはずです: スクリーンショット付きの beskriver 短いメモ, が markerer denne besked som det, der forventes at være nyttigt, og 役立つはずです siger, at den efter talerens vurdering burde hjælpe. Den faste danske betydning er derfor: “En kort besked med skærmbilleder burde hjælpe.”

10. そうすれば、そのメッセージを落ち着いて伝えやすくなります。

    Det vil gøre det lettere at give beskeden videre på en rolig måde.

    そうすれば

    hvis du gør det, så

    その

    denne/det pågældende

    メッセージ

    besked

    落ち着いて

    roligt

    伝えやすくなります

    bliver lettere at give videre

    Uddybende forklaring

    「そうすれば」 betyder her omtrent “hvis man gør det, så” eller “så vil …”. 「そう」 peger på den handling eller betingelse, der er relevant fra den foregående sammenhæng, uden at selve handlingen navngives i denne sætning. Mønstret そうすれば、… bruges til at knytte et forventet resultat til en sådan betingelse. 「その」 står foran 「メッセージ」 og betyder “den pågældende”. その + substantiv bruges om noget, der allerede er identificeret i sammenhængen; her fastlægger den danske oversættelse, at det er beskeden. 「その」 er et bestemmende ord og bøjes ikke efter tal eller køn. 「メッセージ」 er et substantiv for en besked eller meddelelse. Et genanvendeligt mønster er そのメッセージを — “den besked” som det, der påvirkes af verbet, markeret med 「を」. 「落ち着いて」 er adverbialformen af verbet 「落ち着く」, “at falde til ro” eller “at være rolig”. Her beskriver den måden, man videregiver beskeden på: roligt. Te-formen 「落ち着いて」 kan blandt andet forbinde en handling med den måde eller tilstand, den udføres i. Eksempel: 「落ち着いて話してください。」 — “Tal venligst roligt.” 「伝えやすくなります」 indeholder 「伝える」, “at give videre, formidle eller fortælle”, samt mønstret verbets masu-stamme + やすい, “let at gøre”, og 「なる」, “blive”. I den observerede form er 「伝え」 stammen fra 「伝える」, 「やすい」 gør betydningen “let at formidle”, og 「なります」 er den høflige nutidsform af 「なる」: “bliver”. Hele konstruktionen betyder derfor “bliver lettere at formidle”. Mønstret kan genbruges sådan: 読みやすくなる — “blive lettere at læse”. Her er 「読み」 stammen fra 「読む」, så det er verbet 「読む」, ikke et nærliggende substantiv, der får denne form. Samlet bygges sætningen sådan: そうすれば angiver betingelsen eller den efterfølgende konsekvens, そのメッセージを angiver beskeden som det, der formidles, 落ち着いて angiver en rolig måde, og 伝えやすくなります siger, at det bliver lettere at give beskeden videre. Den samlede betydning er: “Det vil gøre det lettere at give beskeden videre på en rolig måde.”