Klare mål for faglig udvikling | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 現在の役割での成長について、もっと明確な目標を立てたいです。

   Jeg vil gerne sætte tydeligere mål for min faglige udvikling i min nuværende rolle.

   現在の

   nuværende

   役割

   rolle

   成長

   udvikling

   について

   om

   もっと

   mere

   明確な

   tydelig

   目標

   mål

   立てたい

   vil gerne sætte

   Uddybende forklaring

   現在の betyder her “nuværende”. 現在 er et substantiv med betydningen “nutid/nuværende tidspunkt”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 現在の役割 = “den nuværende rolle”. Et andet almindeligt mønster er 現在の状況 = “den nuværende situation”. 役割 betyder “rolle” eller “funktion”. Det er det substantiv, der beskriver den professionelle sammenhæng her. I kombinationen 役割での markerer で den sammenhæng eller position, som noget foregår i, mens の forbinder denne sammenhæng med 成長. 成長 betyder “vækst” eller “udvikling”. Her handler det om udvikling i rollen, ikke nødvendigvis fysisk vækst. 成長する er den tilsvarende verbale form: “at udvikle sig/vokse”. について betyder “om” eller “med hensyn til”. Mønstret Xについて bruges til at angive emnet: 仕事について話す = “at tale om arbejdet”. I sætningen gør det 現在の役割での成長について til emnet for det, taleren vil gøre. もっと betyder “mere” og øger graden af det følgende. Her gør det målene mere tydelige end et sammenligningsniveau, der fremgår af konteksten: もっと明確な目標 = “tydeligere mål”. 明確な betyder “klar”, “tydelig” eller “veldefineret”. 明確 er et na-adjektiv; な står foran substantivet 目標 og forbinder beskrivelsen med det. もっと gør ikke selve formen 明確な til en særlig bøjningsform; det tilføjer graden “mere”. Som eksempel betyder 明確な答え “et klart svar”. 目標 betyder “mål” eller “målsætning”. I 目標を立てる er det målet, man opstiller eller formulerer. を markerer her objektet for verbet, selv om を ikke er med i de valgte opslag. 立てたい bygger på verbet 立てる, “at opstille/formulere” blandt andet et mål, og endelsen たい, som udtrykker talerens ønske: “vil gerne opstille”. Det er altså 立てる, ikke 目標, der bærer verbalformen. です til sidst gør udsagnet høfligt; den er ikke en del af ønskets betydning. Sammenlagt er strukturen 現在の役割での成長について + もっと明確な目標を + 立てたいです: “Med hensyn til udvikling i min nuværende rolle vil jeg gerne opstille tydeligere mål.” Den danske oversættelse gengiver den naturlige betydning, hvor もっと sammen med 明確な giver “tydeligere”, og den underforståede taler svarer til “jeg”.

2. まず、自分の強みを一つと弱みを一つ見つけましょう。

   Start med at finde én styrke og én svaghed.

   まず

   først

   自分の

   ens egen

   強み

   styrke

   一つ

   én (ting)

   弱み

   svaghed

   見つけましょう

   lad os finde

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og markerer det første trin i en rækkefølge. Et nyttigt mønster er まず、… = “først …”; tegnet 、 markerer en pause. 自分の betyder “ens egen” i denne sætning. の forbinder ejeren eller tilhørsforholdet med det følgende substantiv: 自分の強み er “ens egen styrke”. 自分 kan i andre sammenhænge betyde “sig selv” eller “jeg selv”, men her fungerer det sammen med の som en markering af, hvem styrken og svagheden tilhører. 強み er “styrke”, altså en egenskab eller evne, man står stærkt på. Det står over for 弱み, “svaghed”. I den faste sætning er begge ord substantiver, og を efter hvert af dem markerer det, man skal finde. 一つ betyder her “én” i betydningen én ting eller ét punkt. つ er en almindelig japansk tælleform for ting, når man bruger den generelle tælling: 一つ, 二つ, 三つ = “én”, “to”, “tre”. Her gentages 一つ, så der skal findes én 強み og én 弱み; den anden forekomst står efter 弱み. 弱み betyder “svaghed”, altså et område eller en egenskab, hvor man står mindre stærkt. Sammenstillingen 強みと弱み forbinder de to substantiver med と, der her betyder “og”. 見つけましょう kommer fra verbet 見つける, “at finde”. Formen ましょう er den høflige volitive form og bruges her til en venlig opfordring: “lad os finde”. Den handler ikke kun om taleren alene; i denne instruktion inviterer den modtageren til at udføre handlingen. Et genbrugeligt mønster er V-ましょう, for eksempel 始めましょう = “lad os begynde”. Hele mønstret er まず、Aを一つとBを一つ見つけましょう: “Lad os først finde én A og én B.” Her er A 自分の強み og B 自分の弱み. Derfor bliver den samlede betydning: “Start med at finde én styrke og én svaghed.”

3. 私の強みはタスクを整理することですが、アイデアを発表するのは避けがちです。

   Min styrke er at organisere opgaver, men jeg har en tendens til at undgå at præsentere idéer.

   私の

   min

   強み

   styrke

   タスク

   opgaver

   整理する

   organisere

   こと

   det at gøre noget

   ですが

   men

   アイデア

   idéer

   発表する

   præsentere

   避けがち

   have tendens til at undgå

   Uddybende forklaring

   私の betyder «min» her. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og の forbinder det med det følgende navneord: 私の強み = «min styrke». の kan også vise andre slags tilhørsforhold eller forbindelse, ikke kun ejerskab. 強み betyder «styrke» i betydningen en fordel eller evne, man har. Det står i modsætning til 弱み «svaghed», som bruges i den foregående sætning. 強み er et navneord; det er ikke den beskrivende form 強い «stærk» i denne sætning. タスク er et låneord, der her betyder «opgaver». を efter dette ord markerer det direkte objekt for den følgende handling. I en anden sammenhæng kan japansk også bruge et mere almindeligt japansk ord som 仕事 «arbejde/opgave», men den faste sætning bruger タスク. 整理する betyder «at organisere» eller «at strukturere». する-formen er opslagsformen og kan bruges efter et navneord i mange sammensatte verber. Her er タスクを整理する «at organisere opgaver». こと gør den foregående handling til et navneordsagtigt udtryk: 整理すること = «det at organisere». Mønstret verbets opslagsform + こと bruges ofte til at tale om en handling som en aktivitet eller evne. Derfor kan hele delen タスクを整理すること fungere som det, styrken består i. ですが betyder her «men». Det forbinder den første beskrivelse med en kontrasterende beskrivelse. Formen hænger sammen med den høflige kopula です og forbindelsesdelen が; i denne faste vending skal ですが forstås som forbindelsen «men», ikke som en separat betydning af det foregående navneord. アイデア betyder «idéer» i denne sammenhæng. Det er et låneord og står som objekt for 発表する, markeret med を: アイデアを発表する betyder «at præsentere idéer». 発表する betyder «at præsentere» eller «at fremlægge» noget offentligt eller for andre. Det er opslagsformen af verbet; i アイデアを発表する er idéerne det, der bliver præsenteret. Mønstret navneord + を + 発表する kan genbruges, for eksempel: 結果を発表する。 — «De offentliggør resultaterne.» 避けがち betyder «have tendens til at undgå». Det består her af 避ける «undgå» og がち, som føjes til en verbstamme for at udtrykke en tilbøjelighed til noget, ofte noget man gør mere end ønsket. Det beskriver altså en tendens, ikke en absolut påstand om, at handlingen aldrig sker. I anden del er 発表するのは en nominaliseret handling med の, efterfulgt af は, som gør handlingen til kontrastens tema: «hvad angår det at præsentere idéer». Sammen med 避けがちです bliver betydningen «jeg har en tendens til at undgå at præsentere idéer». です til sidst giver den samlede udsagnsdel en høflig stil. Samlet er strukturen 私の強みは [handling] ことですが、[handling] のは 避けがちです: «Min styrke er at organisere opgaver, men jeg har en tendens til at undgå at præsentere idéer.» Den første nominaliserede handling præsenteres som styrken, mens den anden nominaliserede handling står som det, taleren typisk undgår. Udsagnet beskriver en styrke og en tendens, ikke et absolut forbud eller en sikker forudsigelse.

4. それなら、プレゼンテーションのスキルを伸ばすのがよいでしょう。

   Så ville det være nyttigt at udvikle dine præsentationsevner.

   それなら

   så; i så fald

   プレゼンテーション

   præsentation

   スキル

   færdighed

   伸ばす

   udvikle; forbedre

   のがよいでしょう

   det ville være bedst at …

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter anbefalingen til den foregående situation. それ er et demonstrativt element, og なら markerer betingelsen eller udgangspunktet “hvis det er sådan”. Et genbrugeligt mønster er Aなら、B = “hvis det er A / når situationen er sådan, så B”. Eksempel: それなら、明日にしましょう。 = “Så lad os gøre det i morgen.” プレゼンテーション er et lånord, der her betyder “præsentation”. Det fungerer som et substantiv og står foran の for at beskrive, hvilken slags færdighed der menes. スキル betyder “færdighed” eller “kompetence”. Sammen danner プレゼンテーションのスキル udtrykket “præsentationsfærdigheder”: の forbinder det første substantiv med det andet og svarer her omtrent til “i forbindelse med” eller “til”. Eksempel: 仕事のスキルを伸ばします。 = “Jeg udvikler mine færdigheder til arbejdet.” 伸ばす betyder her “at udvikle” eller “at forbedre” en færdighed. Det er den transitive form, så færdigheden markeres med を: スキルを伸ばす = “at udvikle færdigheder”. Grundformen er 伸ばす; en høflig nutidsform er 伸ばします. Ordet kan også bruges konkret om at strække eller forlænge noget, men i denne sætning er betydningen overført til en evne. Eksempel: 毎日、会話の力を伸ばします。 = “Jeg udvikler mine samtalefærdigheder hver dag.” のがよいでしょう gør handlingen til noget, der anbefales, med en forsigtig og høflig formulering. の nominaliserer handlingen 伸ばす, så スキルを伸ばすの betyder “det at udvikle færdigheder”. がよい betyder bogstaveligt, at dette er godt eller hensigtsmæssigt, og でしょう gør vurderingen mindre kategorisk: “det ville være bedst/nyttigt at …”. Mønstret V-るのがよいでしょう kan genbruges som en høflig anbefaling: 休むのがよいでしょう。 = “Det ville være bedst at hvile.” Hele sætningen bygges således op: それなら angiver “i så fald”; プレゼンテーションのスキル er “præsentationsfærdigheder”; を伸ばす er “at udvikle dem”; og のがよいでしょう gør det til en forsigtig anbefaling. Samlet betyder den: “Så ville det være nyttigt at udvikle dine præsentationsevner.”

5. メンターをお願いするべきですか、それともチーム会議で練習すべきですか。

   Skal jeg bede om en mentor eller øve mig under teammøder?

   メンターをお願いするべきですか

   skal jeg bede om en mentor?

   それともチーム会議で練習すべきですか。

   eller skal jeg øve mig under teammøder?

   Uddybende forklaring

   メンター betyder “mentor”, og お願いする betyder her “at bede om” eller “at anmode om”. Partiklen を markerer det, man beder om: メンターをお願いする = “bede om en mentor”. べきですか spørger, om noget bør eller skal gøres. Mønstret V-るべきですか betyder “bør man V?” eller “skal jeg V?”. Her spørger taleren, om vedkommende bør bede om en mentor. それとも betyder “eller” og bruges til at præsentere det andet alternativ i et spørgsmål. チーム会議で betyder “under et teammøde”: で markerer stedet eller situationen, hvor handlingen foregår. 練習する betyder “at øve sig”, og 練習すべきですか betyder “skal jeg øve mig?”. Hele sætningen spørger derfor: “Skal jeg bede om en mentor eller øve mig under teammøder?”

6. どちらも役立つかもしれませんが、まず測定できる目標を一つ選びましょう。

   Begge dele kan hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles.

   どちらも

   begge dele

   役立つ

   hjælpe; være nyttig

   かもしれません

   kan måske

   まず

   først

   測定できる

   kunne måles

   目標

   mål

   一つ

   ét

   選びましょう

   lad os vælge

   Uddybende forklaring

   どちらも betyder her “begge dele” og henviser til de to valgmuligheder, der netop er nævnt. どちら bruges om én af to muligheder; も føjer betydningen “også” til og giver her samlet “begge”. 役立つ er grundformen og betyder “at være nyttig” eller “at hjælpe”. I sætningen står den før かもしれません, så det er ikke et fast udsagn om, at begge muligheder faktisk hjælper. Eksempel: この情報は役立ちます。 — “Denne information er nyttig.” かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed: “kan måske”. Den høflige form svarer til den mere grundlæggende かもしれない. Sammen med 役立つ bliver betydningen “kan måske være nyttige”. まず betyder “først” i betydningen at gøre noget som det første trin. Det står her før opfordringen om at vælge og markerer rækkefølgen. 測定できる betyder her “kan måles”. 測定する er grundformen “at måle”, mens できる gør udtrykket muligt: 測定する → 測定できる, “kan måle” eller, når det beskriver et mål, “kan måles”. Eksempel: 結果を測定できます。 — “Man kan måle resultatet.” 目標 betyder “mål” i betydningen et mål, man vil nå. I 測定できる目標 beskriver den foregående del, hvilken slags mål der menes: et mål, hvis fremgang eller resultat kan måles. 一つ betyder “ét” og tæller her ét mål. 一つ er den generelle japanske tælleform for én ting; den angiver i denne sætning, at der skal vælges et enkelt mål. 選びましょう kommer af grundformen 選ぶ, “at vælge”. Endelsen -ましょう er en høflig volitionsform, som her fungerer som en venlig fælles opfordring: “lad os vælge”. Den adskiller sig fra et direkte imperativ ved at inddrage taleren i opfordringen. Samlet er strukturen: どちらも役立つかもしれませんが — “Begge dele kan måske hjælpe, men” — efterfulgt af まず測定できる目標を一つ選びましょう — “lad os først vælge ét mål, der kan måles”. が forbinder de to dele med kontrasten “men”. Hele ytringen betyder derfor: “Begge dele kan hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles.”

7. 最初の目標は、近いうちにチーム会議で短い進捗報告をすることです。

   Mit første mål bliver snart at give en kort statusopdatering på et teammøde.

   最初の

   første

   目標

   mål

   近いうちに

   snart; inden længe

   チーム会議

   teammøde

   短い

   kort

   進捗報告

   statusopdatering

   することです

   det er at gøre

   Uddybende forklaring

   最初の betyder her “første” og står foran substantivet, som det beskriver. 最初 betyder “begyndelse/først”, og 最初の目標 er derfor “det første mål”. の forbinder beskrivelsen med substantivet; mønsteret AのB kan ofte gengives som “B, der hører til eller forbindes med A” eller “A's B”. 目標 er “mål” i betydningen et mål, man vil nå. Det er ikke det samme som 目的, som oftere betegner formålet eller hensigten. I den forrige sætning bruges 目標 også om det mål, der skal kunne måles. Eksempel: 目標を一つ選びます。 — “Jeg vælger ét mål.” 近いうちに betyder “snart” eller “inden længe”. 近い betyder grundlæggende “nær”; i dette udtryk beskriver det en nær fremtid, og うち gør udtrykket tidsligt. Det angiver omtrent tidspunktet, ikke en præcis dato. Eksempel: 近いうちに話しましょう。 — “Lad os tale sammen snart.” チーム会議 er “teammøde”: チーム er “team”, og 会議 er “møde/konference”. Som sammensat substantiv angiver det et møde for eller i et team. I hele sætningen forbindes det med den efterfølgende partikel で, som viser stedet eller situationen, hvor handlingen foregår. 短い betyder her “kort” om rapportens længde eller omfang. Det er den almindelige i-form af adjektivet 短い; den modsatte beskrivelse er 長い (“lang”). Når et i-adjektiv står direkte foran et substantiv, bevarer det denne form: 短い報告 betyder “en kort rapport”. Eksempel: 短いメールを書きます。 — “Jeg skriver en kort e-mail.” 進捗報告 betyder “statusrapport” eller “statusopdatering”. 進捗 betegner fremgang eller udvikling i et arbejde, mens 報告 er en rapportering eller meddelelse. Sammen er det en rapport om, hvor langt arbejdet er kommet; det er ikke bare en hvilken som helst rapport. Eksempel: 進捗報告を準備します。 — “Jeg forbereder en statusrapport.” することです består af verbet する (“gøre”) og こと, som gør handlingen til noget, man kan tale om som en ting eller aktivitet, efterfulgt af です. Her er det ikke bedst at oversætte こと isoleret; hele mønsteret V-ることです betyder “det er at gøre V” og bruges til at formulere, hvad noget består i eller er defineret som. する står i den såkaldte grundform foran こと; det betyder ikke i sig selv, at handlingen allerede er udført. I denne sætning er handlingen 進捗報告をする, “at lave/give en statusrapport”. Eksempel: 目標は毎日読むことです。 — “Målet er at læse hver dag.” Sætningen bygges således op: 最初の目標は sætter “det første mål” som emne. 近いうちに angiver, at handlingen ligger snart, og チーム会議で angiver situationen eller stedet, hvor den foregår. 短い進捗報告をする betyder “at give/lave en kort statusrapport”, hvor を markerer det, der udføres handling på. Til sidst gør ことです hele handlingen til indholdet af målet. Samlet betyder det: “Mit første mål er snart at give en kort statusopdatering på et teammøde.”

8. それなら、後で評価できるくらい具体的です。

   Det er konkret nok til at blive evalueret senere.

   それなら

   så / i så fald

   後で

   senere

   評価できる

   kan evalueres

   くらい

   i en sådan grad at; nok til at

   具体的

   konkret

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så / hvis det er tilfældet” og tager udgangspunkt i det, der allerede er sagt. それ er et demonstrativt element, men den præcise grammatiske reference behøver ikke at blive navngivet for at bruge mønsteret. Et nyttigt mønster er それなら、…です = “Hvis det er sådan, så er …”. 後で betyder “senere” eller “på et senere tidspunkt”. 後 betyder “efter/tid senere”, og で markerer her det tidspunkt, hvor noget sker. Eksempel: 後で確認します。 — “Jeg tjekker det senere.” 評価できる er den potentielle form af verbet 評価する (“at evaluere/vurdere”). できる udtrykker mulighed eller gennemførlighed: noget kan evalueres eller er muligt at vurdere. Formen er ikke i sig selv en passiv form; i denne sætning passer den danske oversættelse “blive evalueret”, fordi fokus er på, at en evaluering senere er mulig. Eksempel: この結果は評価できる。 — “Dette resultat kan vurderes.” くらい efter 評価できる angiver en grad: “i en sådan grad at” eller “nok til at”. Mønstret verb i almindelig form + くらい + adjektiv kan derfor beskrive, hvor stærk en egenskab er. Her er det ikke くらい alene, der betyder “nok”; betydningen opstår i kombinationen 評価できるくらい具体的 — “så konkret, at det kan evalueres”. 具体的 betyder “konkret” og beskriver noget med tilstrækkeligt tydeligt eller specifikt indhold, i modsætning til 抽象的 (“abstrakt”). 具体的です er den høflige form af 具体的だ; です gør udsagnet høfligt og ændrer ikke betydningen “konkret”. Eksempel: 説明が具体的です。 — “Forklaringen er konkret.” Samlet består udsagnet af それなら (“så, hvis det er tilfældet”), 後で (“senere”), 評価できるくらい (“i en grad, så det kan evalueres”) og 具体的です (“er konkret”). Den samlede betydning er derfor: “Så er det konkret nok til at blive evalueret senere.”

9. 自信だけでなく、分かりやすさについてもフィードバックがほしいです。

   Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydeligt jeg taler, ikke kun på min selvtillid.

   自信

   selvtillid

   だけでなく

   ikke kun …, men også …

   分かりやすさ

   tydelighed

   についても

   også om …

   フィードバック

   feedback

   ほしいです

   vil gerne have …

   Uddybende forklaring

   自信 betyder her “selvtillid” eller “selvtillid på et bestemt område”. Det er et navneord. I denne sætning er det det første emne for den ønskede feedback. Eksempel: 自信があります。 — “Jeg har selvtillid.” だけでなく betyder “ikke kun …”. Mønstret Xだけでなく、Yも … betyder “ikke kun X, men også Y …”. だけでなく står her efter 自信 og åbner kontrasten til det næste punkt. 分かりやすさ betyder “tydelighed” eller “hvor let noget er at forstå”. Det er navneordet, der er dannet af 分かりやすい, “let at forstå/tydelig”, med さ, som gør en egenskab til et navneord. Eksempel: 分かりやすい説明です。 — “Det er en letforståelig forklaring.” Her handler 分かりやすさ ifølge den faste oversættelse om, hvor tydeligt taleren formidler noget. についても betyder “også om …”. について markerer emnet “om/med hensyn til”, mens も føjer betydningen “også” til. Eksempel: 仕事についても話しました。 — “Jeg talte også om arbejdet.” I den faste sætning markerer udtrykket, at feedbacken også ønskes om tydeligheden, ud over det der nævnes med 自信だけでなく. フィードバック er et låneord og betyder “feedback” eller “tilbagemelding”. Det fungerer som det, taleren ønsker at modtage. Eksempel: フィードバックが必要です。 — “Jeg har brug for feedback.” ほしいです er den høflige form af ほしい, “ønsker/gerne vil have”. ほしい beskriver talerens ønske om at få noget; det er ikke det samme som たい, som sættes efter en verbalform for “gerne vil gøre noget”. Eksempel: もう少し時間がほしいです。 — “Jeg vil gerne have lidt mere tid.” I denne sætning står フィードバック som det ønskede, og ほしいです gør ønsket høfligt. Samlet er strukturen 自信だけでなく、分かりやすさについても、フィードバックがほしいです: “Jeg vil også gerne have feedback på tydeligheden, ikke kun på min selvtillid.” Først begrænses det ene ønskede feedbackområde med “ikke kun”, derefter tilføjes tydelighed som et andet område, og til sidst udtrykkes ønsket høfligt.

10. 明確な基準があると、仕事での成長目標がより具体的で実践的になります。

    Klare kriterier gør målene for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.

    明確な

    tydelig

    基準

    kriterium

    あると

    når der er

    仕事での

    i forbindelse med arbejdet

    成長目標

    mål for udvikling

    より具体的

    mere konkret

    実践的

    praktisk

    なります

    bliver

    Uddybende forklaring

    明確な betyder her, at kriterierne er klart definerede eller lette at forstå. Det er attributivformen af na-adjektivet 明確だ: foran et navneord bruges 明確な, mens 明確で kan forbinde beskrivelsen med en anden beskrivelse. 基準 betyder et kriterium eller en målestok, som noget kan vurderes efter. I 明確な基準 beskriver 明確な dette navneord. Eksempel: 評価基準 betyder »vurderingskriterier«. あると består her af ある »findes/er til stede« og betingelsesmarkøren と. Mønstret Aがあると、B kan gengives som »når/hvis A er til stede, sker B«, ofte med en naturlig eller forventelig følge. ある bruges ved eksistens af ikke-levende ting; det er ikke en form af いる, som bruges om levende væsener i tilsvarende eksistensudtryk. 仕事での knytter det følgende navneord til arbejde. で angiver her det område eller den sammenhæng, hvor noget gælder, og の gør forbindelsen attributiv: 仕事でのN svarer omtrent til »N i arbejdssammenhæng« eller »arbejdsrelateret N«. Det betyder ikke i sig selv, at arbejdet er et bestemt sted. 成長目標 er et sammensat navneord: 成長 er udvikling eller vækst, og 目標 er et mål. Her er betydningen mål for faglig udvikling. I japansk kan sådanne navneord forbindes direkte uden en særskilt præposition; rækkefølgen går fra det, der specificerer, til hovednavnet. より具体的 udtrykker »mere konkret«. より markerer sammenligning, mens 具体的 er na-adjektivet »konkret«. Den almindelige kæde er 具体的だ »er konkret«, より具体的だ »er mere konkret« og 最も具体的だ »er mest konkret«. Her sammenlignes målene med en mindre konkret tilstand; der nævnes ikke et bestemt sammenligningspunkt. 実践的 betyder praktisk på den måde, at noget kan anvendes i praksis. Det er også et na-adjektiv. I den fulde form ville man kunne sige 実践的だ; foran なります forbindes det med 実践的で, så de to beskrivelser bliver parallelle: 具体的で実践的 »konkrete og praktiske«. なります er den høflige nutidsform af なる, »blive«. Mønstret Xになります betyder, at noget kommer til at være eller bliver X. Formen なります viser høflighed, men ikke selv køn; subjektet her er de allerede nævnte mål. Efter en na-adjektivisk beskrivelse bruges 具体的になります, mens en nominal beskrivelse typisk har Nになります. Samlet er strukturen: 明確な基準があると »når der er klare kriterier«, 仕事での成長目標が »bliver målene for faglig udvikling«, より具体的で実践的に »mere konkrete og praktiske«, og なります »bliver«. Hele sætningen betyder derfor: »Når der er klare kriterier, bliver målene for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.«