Fokuseret sprogtræning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 毎日勉強していますが、上達にはまだむらがあるように感じます。

   Jeg studerer hver dag, men det føles stadig, som om mine fremskridt er ujævne.

   毎日

   hver dag

   勉強しています

   studerer

   上達

   fremskridt

   まだ

   stadig

   むら

   ujævnhed

   ある

   være til

   ように

   som om

   感じます

   føler

   Uddybende forklaring

   毎日 betyder her “hver dag” og fungerer som tidsangivelse for handlingen. Det kan stå foran et udsagn om en regelmæssig vane. Eksempel: 毎日歩きます。 — “Jeg går hver dag.” 勉強しています betyder her “studerer”. Det er den høflige form af 勉強する “at studere”: 勉強して + います. います viser her, at handlingen er i gang eller foregår som en aktuel, fortsat aktivitet; det behøver ikke betyde, at taleren studerer præcis i dette sekund. Eksempel: 日本語を勉強しています。 — “Jeg studerer japansk.” 上達 er et substantiv, der betyder “fremskridt” eller “forbedring af færdigheder”. Det bruges ofte i mønsteret 上達する “at blive bedre” eller 上達が早い “at gøre hurtige fremskridt”. I 上達には gør に sammen med は forbedringen til det område eller tema, som udsagnet handler om. Det grammatiske subjekt for むらがある er derimod むら, ikke 上達. まだ betyder her “stadig”. Det viser, at den beskrevne situation fortsat gælder på dette tidspunkt. Det står før むらがあるように感じます, så det er ujævnheden i fremskridtene, der stadig opleves. Eksempel: まだ練習しています。 — “Jeg øver mig stadig.” むら betyder “ujævnhed” eller “variation”. Om fremskridt beskriver det, at forbedringen ikke er ensartet: nogle dele eller perioder går bedre end andre. むらがある er et nyttigt mønster for “der er ujævnhed/variation”. Eksempel: 練習の結果にはむらがあります。 — “Resultaterne af øvelsen er ujævne.” ある betyder her “at være til” eller “at forekomme” om en ikke-levende ting eller en abstrakt egenskab. I むらがある siger det, at der findes en ujævnhed. Det er anderledes end いる, som bruges om levende væsener. Eksempel: 問題があります。 — “Der er et problem.” ように indgår her i mønsteret ように感じます, som betyder “føle, som om ...”. Det gør den foregående situation til det indhold, som talerens oplevelse sammenlignes med. Eksempel: 少し疲れたように感じます。 — “Jeg føler, som om jeg er lidt træt.” 感じます betyder her “føler” eller “oplever”. Det er den høflige form af 感じる; endelsen ます gør udsagnet høfligt, mens verbets betydning udtrykker talerens oplevelse eller vurdering. Eksempel: 難しいと感じます。 — “Jeg føler, at det er svært.” Første del, 毎日勉強していますが, betyder “jeg studerer hver dag, men ...”. 毎日 angiver hyppigheden, og 勉強しています beskriver den fortsatte studieaktivitet. が forbinder dette med en kontrast eller overgang til næste del. I anden del gør 上達には forbedringen til temaet, mens むらがある siger, at der findes ujævnhed i den. Hele denne situation efterfølges af ように感じます: taleren siger ikke blot, at fremskridtene objektivt er ujævne, men at det føles sådan for taleren. Samlet betyder sætningen derfor: “Jeg studerer hver dag, men det føles stadig, som om mine fremskridt er ujævne.”

2. 人と話すとき、どの部分がいちばんうまくいきませんか。

   Hvilken del går det oftest galt med, når du taler med folk?

   人

   mennesker

   話す

   tale

   とき

   når

   どの

   hvilken

   部分

   del

   いちばん

   mest

   うまくいきませんか

   går det ikke godt?

   Uddybende forklaring

   人 betyder her «mennesker» eller «folk». Sammen med と danner det 人と, «med folk»: と markerer den person eller gruppe, man taler sammen med. 人 er ikke i sig selv en markering af et bestemt antal. 話す er grundformen «at tale». I 人と話す står den i ikke-fortid og betyder «at tale med folk». Et nyttigt mønster er Aと話す, «at tale med A». Eksempel: 先生と話します。 — «Jeg taler med læreren.» とき betyder «tidspunkt» eller «når» og kommer her efter verballeddet 話す: 話すとき = «når man taler». Konstruktionen V-るとき bruges om noget, der sker på det tidspunkt, hvor handlingen i V foregår. Eksempel: 寝るとき、本を読みます。 — «Når jeg går i seng, læser jeg en bog.» どの betyder «hvilken» foran et navneord. Det kan ikke stå alene på samme måde som どれ; her kræver det navneordet 部分: どの部分 = «hvilken del». 部分 betyder «del» eller «afsnit». I spørgsmålet er det den del, der udgør det, der vurderes. どの部分 spørger derfor efter, hvilken del der er tale om, uden at kilden angiver et bestemt svar. いちばん betyder «mest» eller «aller-» og bruges til at markere den højeste grad blandt relevante muligheder. Sammen med den negative vurdering i うまくいきません peger det her på den del, hvor det fungerer dårligst. I den faste danske oversættelse gengives den samlede vurdering som «oftest går galt»; いちばん betyder ikke alene «oftest». うまくいきませんか bygger på うまくいく, «at gå godt» eller «at lykkes». いく er grundformen i dette faste udtryk; うまく beskriver, at noget foregår godt. いきません er den høflige ikke-fortidsform af いく i denne konstruktion, og か gør helheden til et spørgsmål. Derfor betyder うまくいきませんか her «går det ikke godt?». Formen handler om, hvordan noget lykkes, ikke om fysisk bevægelse. Sætningen samles sådan: 人と話すとき = «når man taler med folk», og どの部分が = «hvilken del» som det, der vurderes. いちばんうまくいきませんか spørger, hvilken del der fungerer dårligst; i den faste oversættelse er det den del, det oftest går galt med. Hele betydningen er derfor: «Hvilken del går det oftest galt med, når du taler med folk?» Det er et høfligt spørgsmål om det område eller trin, der er vanskeligst i denne aktivitet.

3. リスニングです。特に、人が自然な速さで話すときです。

   Det er lytningen, især når folk taler i et naturligt tempo.

   リスニング

   lytning

   です

   er

   特に

   især

   人

   mennesker; folk

   自然な

   naturlig

   速さ

   tempo; hastighed

   話す

   tale

   とき

   tidspunkt; når

   Uddybende forklaring

   リスニング betyder her “lytning” og er et japansk lånord for lytteforståelse eller det at lytte. Det er et substantiv, så det kan stå som emne med です. です gør udsagnet høfligt og svarer her til “er”. Det er den høflige ikke-fortidsform af kopulaen; den angiver ikke i sig selv, at noget sker lige nu. 特に betyder “især” og fremhæver den del, der kommer bagefter. Det ændrer ikke den grundlæggende betydning af den fremhævede del. 人 betyder “mennesker” eller “folk” i denne sammenhæng. Formen har ikke en særskilt flertalsendelse; sammenhængen og betydningen afgør, at der menes folk generelt snarere end én bestemt person. 自然な betyder “naturlig” foran et substantiv. 自然 er et na-adjektiv: i attributiv brug får det な, som i 自然な速さ (“naturlig hastighed”). Det er ikke 速さ, der er grundformen for dette adjektiv. 速さ betyder “hastighed” eller “tempo”. Det er et substantiv dannet af adjektivet 速い (“hurtig”) med -さ, som gør en egenskab til en beskrevet grad: 速い → 速さ. I denne sætning handler det om talehastighed. 話す betyder “at tale”. Formen er ordbogsformen og kan også fungere som ikke-fortidsform. Her står den foran とき i mønstret 話すとき, “når man eller folk taler”. とき betyder “tidspunkt” eller “når”. Efter en ledsætning markerer det den situation eller det tidspunkt, hvor noget gælder. I 人が自然な速さで話すとき er 人が den, der taler, 自然な速さで angiver tempoet, og とき samler det til “når folk taler i et naturligt tempo”. Samlet består udsagnet af リスニングです (“det er lytningen”) og præciseringen 特に、人が自然な速さで話すときです (“især når folk taler i et naturligt tempo”). Den samlede betydning er: “Det er lytningen, især når folk taler i et naturligt tempo.”

4. それなら、新しい文法練習を加える前に、リスニングにもっと時間をかけてください。

   Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.

   それなら

   så; i så fald

   新しい

   ny

   文法

   grammatik

   練習

   øvelse

   加える

   tilføje

   前に

   før

   リスニング

   lytning

   もっと

   mere

   時間

   tid

   かけてください

   brug venligst (tid)

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter rådet til det, der netop er blevet sagt. Det er en diskursmarkør: それ henviser til den relevante foregående situation, uden at selve sætningen specificerer en ny person eller genstand. 新しい betyder “ny” og står foran det, som beskrives. Formen er ikke bøjet efter køn eller tal på samme måde som danske adjektiver; i denne sætning beskriver den 文法練習. 文法 betyder “grammatik”. Sammen med 練習 danner det her 文法練習, “grammatikøvelser” eller “grammatiktræning”. 文法 er altså ikke den ting, der tilføjes alene; det præciserer typen af 練習. 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. I 文法練習 er det hovedordet for øvelserne. Et genanvendeligt mønster er Xの練習, “øvelse i X”, når man vil udtrykke træning i et område. 加える betyder “at tilføje” eller “at lægge til”. Det er grundformen. Her står den før 前に, så 加える前に betyder “før man tilføjer”. Eksempel: 出かける前に、電話してください。 — “Ring venligst, før du går ud.” 前に betyder “før” i denne tidslige konstruktion. Når et verbum står i grundform foran 前に, angiver hele mønstret Vる前に, at den handling, som kommer efter i tid, sker før verbet: 食べる前に betyder “før man spiser”. Her er handlingen, der kommer senere, at tilføje nye grammatikøvelser. リスニング er et låneord, der her betyder “lytning” eller “lytteøvelse”. Det er det område, som rådet handler om, og det står efter に som mål eller fokus for den tid, man bruger. もっと betyder “mere” og ændrer her mængden af tid: mere tid end hidtil eller end den nuværende mængde. Det betyder ikke i sig selv “meget”; もっと er en sammenligning med et tidligere eller underforstået niveau. 時間 betyder “tid”. I mønstret 時間をかける betyder det ikke blot “at have tid”, men “at bruge tid på noget”. Partiklen を markerer den tid, der bruges. かけてください kommer af verbet かける i te-formen かけて plus ください. I denne brug betyder かける “at bruge eller afsætte” tid, og Vてください er en høflig anmodning: “vær venlig at gøre V”. Eksempel: この問題に時間をかけてください。 — “Brug venligst tid på dette problem.” Sætningen bygges således op: それなら markerer konklusionen “så”, リスニングにもっと時間をかけてください giver rådet “brug mere tid på at lytte”, og 新しい文法練習を加える前に angiver tidspunktet “før du tilføjer nye grammatikøvelser”. Samlet bliver betydningen: “Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.”

5. いつもテストを受けなくても、上達しているかどうかをどうすれば確認できますか。

   Hvordan kan jeg vide, om jeg gør fremskridt, uden at tage prøver hele tiden?

   いつも

   altid; hele tiden

   テスト

   prøve; test

   受けなくても

   selv uden at tage

   上達している

   gøre fremskridt

   かどうか

   om hvorvidt

   どうすれば

   hvordan man kan

   確認できますか

   kan jeg bekræfte det?

   Uddybende forklaring

   いつも betyder her “hele tiden” eller “altid” og fungerer som en tidsangivelse. Det kan også beskrive en fast vane: いつも朝に勉強します。 — “Jeg studerer altid om morgenen.” テスト er et låneord for en prøve eller test. Her er det genstanden for 受ける, som i denne sammenhæng betyder at tage en prøve: テストを受ける — “at tage en test”. 受けなくても bygger på 受ける i betydningen “tage en prøve”. Dets nægtelse er 受けない; før も bliver den til 受けなくて, så hele formen er 受けなくても. Mønstret verbets ない-form + なくても betyder “selv om man ikke …” og kan i denne sammenhæng oversættes med “uden at …”. テストを受けなくても betyder derfor “selv uden at tage en test”. 上達している kommer fra 上達する, “blive bedre” eller “gøre fremskridt”. ている fremstiller her den aktuelle tilstand eller udvikling: “være i fremgang” eller “være blevet bedre”. Et eksempel er 日本語が上達しています。 — “Mit japansk bliver bedre.” かどうか føjes til en sætning for at gøre den til et indirekte spørgsmål om, hvorvidt noget er tilfældet. 上達しているかどうか betyder her “om jeg gør fremskridt”. どうすれば betyder “hvad skal man gøre for at …?” eller “hvordan kan man …?”. Det består af どう “hvordan” og すれば, den betingede form af する “gøre”. Mønstret どうすれば + resultat spørger efter den handling eller metode, der fører til resultatet. 確認できますか betyder “kan jeg kontrollere det?” eller “kan jeg bekræfte det?”. 確認する betyder “kontrollere” eller “bekræfte”, og 確認できる er mulighedsformen: “kunne kontrollere”. か gør den høflige ytring til et spørgsmål. Subjektet er ikke udtrykt på japansk; i den faste danske oversættelse forstås det som “jeg”. Samlet er opbygningen: いつも テストを受けなくても — “selv uden hele tiden at tage prøver” + 上達しているかどうか — “om jeg gør fremskridt” + どうすれば確認できますか — “hvordan kan jeg kontrollere det?”. Hele ytringen betyder: “Hvordan kan jeg vide, om jeg gør fremskridt, uden at tage prøver hele tiden?”

6. 同じ短い録音を二回聞いて、理解できた内容を比べてください。

   Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.

   同じ

   samme

   短い

   kort

   録音

   optagelse

   二回

   to gange

   聞いて

   lytte til; høre

   理解できた

   kunne forstå

   内容

   indhold

   比べてください

   sammenlign venligst

   Uddybende forklaring

   同じ betyder “den samme” og står foran det navneord, det beskriver. Det er den attributive form, som bruges direkte foran et navneord; her knytter det sig til 録音. Eksempel: 同じ本を読みます。 — “Jeg læser den samme bog.” 短い betyder her “kort” om optagelsens længde. Adjektivets grundform er 短い; det er et japansk i-adjektiv, og formen foran et navneord er også 短い: 短い録音 — “en kort optagelse”. Den modsatte beskrivelse er 長い — “lang”. 録音 betyder “optagelse”, her en lydoptagelse. Ordet kan også bruges om selve handlingen at optage, men i denne sætning er det det materiale, som man lytter til. Eksempel: 録音を聞きます。 — “Jeg lytter til en optagelse.” 二回 betyder “to gange”. 回 er tælleordet for gentagelser eller antal gange, så 二回 angiver, at handlingen foregår ved to lejligheder. Det er ikke det samme som en varighed på to enheder. Eksempel: この文を二回読んでください。 — “Læs denne sætning to gange.” 聞いて kommer fra verbet 聞く, “at lytte til” eller “at høre”. 聞いて er te-formen. Her forbinder den det at lytte til optagelsen med den efterfølgende opgave: lyt til den, og sammenlign derefter. Te-formen kan også indgå i en anmodning sammen med ください, men her står ください ikke direkte efter 聞いて, så den fungerer som forbindelse til næste del. 理解できた betyder her “kunne forstå” eller “forstod”. Det er datidsformen af 理解できる, som udtrykker mulighed eller evne til at forstå; できた viser, at forståelsen lykkedes i den relevante situation. 理解する betyder “at forstå”, mens 理解できる betyder “at kunne forstå”. Eksempel: 説明が理解できました。 — “Jeg kunne forstå forklaringen.” 内容 betyder “indhold”. I denne sætning er det indholdet, som blev forstået, ikke selve optagelsen som fysisk genstand. Konstruktionen 理解できた内容 bruger en foranstillet beskrivende verballedsform: “det indhold, som man kunne forstå”. Japansk placerer sådan en beskrivelse foran navneordet. 比べてください betyder “sammenlign venligst”. 比べて er te-formen af 比べる, “at sammenligne”, og ください gør formen til en høflig anmodning. Den brugbare skabelon er V-てください: “vær venlig at gøre V”. Eksempel: 二つの答えを比べてください。 — “Sammenlign de to svar.” Samlet består sætningen af 同じ短い録音 — “den samme korte optagelse” — og 二回聞いて — “lyt til den to gange”. Derefter følger 理解できた内容 — “det indhold, du kunne forstå” — som er det, der skal sammenlignes, og 比べてください giver den høflige anmodning: “Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.”

7. 毎日教材を変えるよりも、こちらのほうが自分の上達をはっきり測れます。

   Det giver mig en tydeligere måde at måle min fremgang på end at skifte materiale hver dag.

   毎日

   hver dag

   教材

   undervisningsmateriale

   変える

   skifte; ændre

   よりも

   end; snarere end

   こちらのほうが

   denne mulighed er mere …

   自分の

   min egen

   上達

   fremgang

   はっきり

   tydeligt

   測れます

   kan måle

   Uddybende forklaring

   毎日 betyder her “hver dag”. Det er en tidsangivelse, som kan stå foran en handling: 毎日勉強します。 — “Jeg studerer hver dag.” 教材 betyder undervisnings- eller læringsmateriale. Det er det materiale, der bruges til at studere; ordet kan for eksempel indgå i 教材を使う — “bruge undervisningsmateriale”. 変える betyder her “ændre eller skifte” noget. Det er den transitive form, så 教材を変える betyder “skifte undervisningsmaterialet”. Grundformen er 変える; den høflige nutidsform er 変えます. Den må ikke forveksles med 変わる, som betyder, at noget selv ændrer sig: 教材が変わる — “undervisningsmaterialet ændrer sig.” よりも markerer det, som noget sammenlignes med: “end” eller “snarere end”. Her er 毎日教材を変える sammenligningsgrundlaget: “at skifte undervisningsmateriale hver dag”. も giver en let forstærkning af sammenligningen, men ændrer ikke grundbetydningen “end”. こちらのほうが betyder her “denne mulighed er mere …”. こちら peger på den mulighed eller metode, der allerede er relevant i situationen, uden at den præcise fysiske referent behøver at være angivet. ほうが markerer den side, der vurderes som mere passende eller bedre i sammenligningen. Mønstret kan genbruges som AよりもBのほうが… — “B er mere … end A”. 自分の betyder her “min egen”. 自分 er et refleksivt ord, der knytter personen til den relevante deltager; i denne oversættelse er det talerens egen fremgang. の forbinder 自分 med det følgende substantiv: 自分の上達 — “min egen fremgang”. 上達 betyder “fremgang” eller “forbedring”, især i en færdighed. Det er et substantiv her. Det kan også bruges med する: 日本語が上達する — “ens japansk bliver bedre.” はっきり betyder “tydeligt” og beskriver her, hvordan fremgangen kan måles. Som adverbium står det foran verbet: はっきり見える — “være tydeligt synlig”. 測れます betyder “kan måle”. Formen bygger på grundformen 測る, “måle”, og er dens potentialis i høflig form: 測れる → 測れます. Den udtrykker her, at taleren kan måle sin egen fremgang tydeligt; den siger ikke, at målingen allerede er udført. Samlet er strukturen: 毎日教材を変えるよりも — “end at skifte undervisningsmateriale hver dag” + こちらのほうが — “denne mulighed er mere …” + 自分の上達をはっきり測れます — “jeg kan tydeligt måle min egen fremgang”. Hele udsagnet betyder derfor: “Denne mulighed gør det lettere for mig at måle min fremgang tydeligt end at skifte materiale hver dag.”

8. それは、勉強した時間の長さだけでなく、あなたの勉強法がうまくいっているかどうかも示します。

   Det viser også, om din strategi virker, ikke kun hvor længe du har studeret.

   それは

   det

   勉強した

   studerede

   時間

   tid

   長さ

   længde

   だけでなく

   ikke kun

   あなたの

   din

   勉強法

   studiemetode

   うまくいっている

   virker

   かどうか

   om

   も

   også

   示します

   viser

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” og fungerer som emne/tema for resten af sætningen. それ er et demonstrativt pronomen; den præcise reference kommer fra sammenhængen, mens は markerer det, man taler om. 勉強した er attributiv fortid af 勉強する (“at studere”). Her står den foran 時間 og beskriver den tid, hvor man har studeret: 勉強した時間 = “den tid, man har studeret”. I japansk kan en hel form som 勉強した stå direkte foran et substantiv og fungere beskrivende. 時間 betyder “tid”. I 勉強した時間 er det den tidsperiode, der bruges til at studere, ikke selve studieaktiviteten. 長さ betyder “længde” eller “varighed”. Det er et substantiv dannet af 長い (“lang”) og betegner her, hvor lang en tidsperiode er. 時間の長さ betyder derfor “tidens varighed” eller mere naturligt “hvor længe”. だけでなく er det genbrugelige mønster “ikke kun …, men også …”. Det første led er 勉強した時間の長さ; det betyder, at dette ikke er den eneste ting, der vises. Mønstret kan fx bruges sådan: 値段だけでなく、品質も大切です。 = “Ikke kun prisen, men også kvaliteten er vigtig.” あなたの betyder “din”. あなた er “du”, og の forbinder ejeren med det følgende substantiv. Her knytter det sig til 勉強法, så udtrykket betyder “din studiemetode”. 勉強法 betyder “studiemetode” eller “måde at studere på”. 法 angiver en metode eller fremgangsmåde; det er hele ordet 勉強法, der har denne betydning. うまくいっている betyder her “virker” eller “går godt”. Grundformen er うまくいく, et fast udtryk for at lykkes eller fungere godt. いっている er formen med ている; i denne sammenhæng beskriver den en igangværende eller nuværende tilstand: om metoden fungerer på det aktuelle tidspunkt. Det er ikke den bogstavelige betydning “går” alene. かどうか gør den foregående ja/nej-sætning til et indlejret spørgsmål: うまくいっているかどうか = “om den virker”. Det står efter hele den del, der skal vurderes. Et eksempel er 来るかどうか分かりません。 = “Jeg ved ikke, om han/hun kommer.” も betyder “også” og føjer det indlejrede spørgsmål til det, der allerede er nævnt. Sammen med だけでなく fremhæver det kontrasten mellem “ikke kun varigheden” og “også om metoden virker”. 示します betyder “viser” eller “angiver”. Grundformen er 示す; 示します er den høflige ikke-fortidsform. Formen kan derfor bruges om noget, der viser eller angiver noget i den aktuelle sammenhæng, uden at japansk-formen i sig selv angiver dansk nutid på helt samme måde. Samlet bygges sætningen sådan: それは (“det”) + 勉強した時間の長さだけでなく (“ikke kun hvor længe man har studeret”) + あなたの勉強法がうまくいっているかどうかも (“også om din studiemetode virker”) + 示します (“viser”). Den samlede betydning er: “Det viser også, om din strategi virker, ikke kun hvor længe du har studeret.”

9. 週に一度ノートを確認して、そこから調整すればよさそうです。

   Jeg kunne gennemgå mine noter en gang om ugen og justere ud fra det.

   週

   uge

   一度

   én gang

   ノート

   noter

   確認して

   gennemgå

   そこから

   ud fra det

   調整すれば

   hvis man justerer

   よさそうです

   ser ud til at være godt

   Uddybende forklaring

   週 betyder her “uge”. Sammen med partiklen に i 週に angiver det et tidsinterval: “om ugen” eller “hver uge”. 週 er et substantiv; et nært modstykke er 月 (“måned”), som i 月に一度 betyder “én gang om måneden”. 一度 betyder “én gang” i denne sætning. 一 angiver tallet én, og 度 tæller gentagelser eller tilfælde. Mønstret 週に一度 betyder derfor “én gang om ugen”. Et andet eksempel er 月に二度 — “to gange om måneden”. ノート betyder her “noter”. Det kan også betegne en notesbog eller et hæfte, afhængigt af sammenhængen; i den faste oversættelse er den relevante betydning “mine noter”. Det er et lånord skrevet med katakana. 確認して kommer fra verbet 確認する, “at kontrollere” eller “at gennemgå”. Formen 確認して er て-formen og forbinder denne handling med det næste led: “gennemgå … og …”. Den viser ikke i sig selv datid. Eksempel: 内容を確認して返信します。 — “Jeg gennemgår indholdet og svarer.” そこから betyder her “ud fra det” eller “derfra”. そこ er et demonstrativt ord, der kan pege på et sted eller på noget, der allerede er etableret i sammenhængen, mens から markerer udgangspunktet “fra”. Her støtter oversættelsen læsningen “ud fra det”; den fastslår ikke et bestemt fysisk sted. I mønstret Xから調整する betyder から “med X som udgangspunkt”. 調整すれば kommer fra 調整する, “at justere” eller “at tilpasse”. すれば er betingelsesformen af する: する → すれば, altså “hvis man gør” eller, i denne konstruktion, “ved at gøre”. Her er 調整すれば ikke en selvstændig påstand om, at justeringen faktisk allerede er udført; den indgår i vurderingen af, hvad der vil være en god fremgangsmåde. Eksempel: 量を調整すれば大丈夫です。 — “Hvis du justerer mængden, er det i orden.” よさそうです betyder “det ser ud til at være godt” eller mere naturligt her “det virker som en god idé”. よい/いい betyder “god”; よさそう dannes med stammen よさ- og そう, som her viser et indtryk eller en vurdering ud fra situationen. です gør udsagnet høfligt. Konstruktionen V-ばよさそうです kan bruges om en handling, der ser ud til at være en god løsning: 休めばよさそうです。 — “Det ser ud til, at det vil være godt at hvile.” Hele strukturen er 週に一度 (“én gang om ugen”) + ノートを確認して (“gennemgå noterne og”) + そこから調整すれば (“justere ud fra det”) + よさそうです (“det virker som en god idé”). Den samlede betydning er: “Det virker som en god idé, at jeg gennemgår mine noter én gang om ugen og justerer ud fra det.” Den underforståede aktør er ikke udtrykt med et japansk pronomen; den danske oversættelse angiver talerens perspektiv med “jeg”.

10. そうした短い振り返りで、練習に集中し続けられます。

    En lille gennemgang som den kan holde din træning fokuseret.

    そうした

    sådan en

    短い

    kort

    振り返り

    gennemgang

    練習

    træning

    集中し

    koncentrere sig

    続けられます

    kan fortsætte

    Uddybende forklaring

    そうした betyder her «sådan en» eller «af den slags». Det står foran 振り返り og beskriver en gennemgang af den slags, der er relevant i sammenhængen. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 短い betyder «kort» og beskriver 振り返り. Det er et i-adjektiv; grundformen er 短い. Foran en verbalkonstruktion bliver det fx 短く, som i 短く話す, «tale kort». Her står det i sin attributive form foran substantivet. 振り返り betyder «gennemgang» eller «refleksion». Det er et substantiv, som hænger sammen med verbet 振り返る, «se tilbage på» eller «gennemgå». Et eksempel er 練習を振り返る, «at gennemgå sin træning». I den faste sætning er det den korte gennemgang, der bruges som middel. 練習 betyder «træning» eller «øvelse». Konstruktionen 練習に集中する betyder «at koncentrere sig om træningen»; に markerer her det, som koncentrationen rettes mod. Et eksempel er 勉強に集中する, «at koncentrere sig om studierne». Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste samtale. 集中し er forbindelsesformen af 集中する, «at koncentrere sig». Den forbinder dette verb med 続けられます, så betydningen bliver «fortsætte med at koncentrere sig». 続けられます kommer fra 続ける, «fortsætte». 続けられる er potentialformen, «kunne fortsætte», og ます gør formen høflig: 続けられます, «kan fortsætte». Den japanske form angiver ikke selv, om personen er ental eller flertal; den faste oversættelse giver her en du-læsning. Et eksempel er 毎日読み続けられます, «Jeg/du kan fortsætte med at læse hver dag», hvor personen må afgøres af sammenhængen. Samlet er strukturen そうした短い振り返りで «med en sådan kort gennemgang» + 練習に «om træningen» + 集中し続けられます «kan fortsætte med at koncentrere sig». I overensstemmelse med den faste oversættelse bliver meningen: «En lille gennemgang af den slags kan holde din træning fokuseret.»