Nye ord gennem praktiske eksempelsætninger | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 勉強中は新しい単語を覚えています。

   Jeg kan huske nye ord, mens jeg studerer.

   勉強中

   mens jeg studerer

   新しい

   ny

   単語

   ord

   覚えています

   kan huske

   Uddybende forklaring

   勉強中 betyder her “mens jeg studerer”. 中 efter et substantiv angiver, at noget foregår under den pågældende aktivitet eller periode: 仕事中 betyder for eksempel “mens man arbejder”. I den faste sætning er は et temamærke, så studiesituationen bliver den ramme, som resten af udsagnet gælder inden for. Sætningen angiver ikke gennem 勉強中 alene, hvem der studerer; her støttes perspektivet af den faste danske oversættelse. 新しい betyder “ny” og står foran 単語, som det beskriver. Det er et i-adjektiv. Grundformen er 新しい; foran et substantiv bruges denne form, mens den adverbielle form er 新しく, som i 新しく始める — “begynde på ny”. Eksempel: 新しい本を買いました。 — “Jeg købte en ny bog.” 単語 betyder “ord” i betydningen et enkelt ord eller et ordforrådselement. Det kan stå efter andre beskrivelser, som i 日本語の単語 — “et japansk ord”. I denne sætning er 新しい単語を objektet for handlingen, og を markerer det direkte objekt. 覚えています kommer fra verbet 覚える, “at lære udenad, huske eller memorere”. Formen analyseres som 覚え + ている + høflighed: 覚えて er te-formen af 覚える, ている udtrykker her en bestående tilstand, og います er den høflige form af いる. I denne sætning passer “kan huske” bedst. 覚えます er den høflige ikke-fortidsform af 覚える og kan beskrive selve handlingen, mens 覚えています fremhæver den aktuelle eller bestående tilstand. Eksempel: その名前を覚えています。 — “Jeg kan huske det navn.” Samlet er strukturen 勉強中は + 新しい単語を + 覚えています: “Mens jeg studerer, kan jeg huske nye ord.” は gør studiesituationen til rammen, 新しい単語を angiver det, der huskes, og den høflige verbform afslutter udsagnet.

2. でも、話そうとすると忘れてしまいます。

   Men jeg glemmer dem, når jeg prøver at tale.

   でも

   men

   話そうとすると

   når jeg prøver at tale

   忘れて

   glemme

   しまいます

   ende med at

   Uddybende forklaring

   でも står først og markerer en kontrast, her “men”. Det forbinder sætningen med det foregående indhold uden selv at angive kontrastens præcise indhold. I 話そうとすると er 話そう volitivformen af 話す, “at tale”: 話す → 話そう. Volitivformen kan bruges sammen med とする i mønstret V-ようとする, “forsøge at V”. Den fungerer her ikke som en opfordring til en anden person. Den sidste del とすると skal analyseres som forsøgsmarkøren と efter 話そう, efterfulgt af する og den betingende partikel と: 話そう + とする + と. Derfor betyder hele 話そうとすると “når jeg prøver at tale”. すると er ikke den forbindende form af する i dette mønster; her er det する efterfulgt af と med betydningen “når/hvis man gør”. 忘れて er て-formen af 忘れる, “at glemme”: 忘れる → 忘れて. て-formen forbinder her verbet med hjælpeverbet しまう. しまいます er den høflige ikke-fortidsform af しまう. Efter en anden verbs て-form danner det mønstret V-てしまう, som kan fremstille handlingen som et afsluttet, uønsket eller beklageligt resultat. Her giver 忘れてしまいます betydningen “ender med at glemme” eller “kommer til at glemme”. Den høflige ikke-fortidsform kan også beskrive en gentagen situation, som her. Samlet bliver でも + 話そうとすると + 忘れてしまいます: “Men når jeg prøver at tale, ender jeg med at glemme dem.” Det japanske subjekt er udeladt; den faste oversættelse identificerer taleren som den, der prøver og glemmer. Det, der glemmes, er også udeladt på japansk, men den faste oversættelse og den afgrænsede kontekst identificerer det som ordene.

3. その単語が、あなたが実際に使う場面と結びついていないのかもしれません。

   Ordene er måske ikke forbundet med situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.

   その

   det/de nævnte

   単語

   ord

   あなた

   du

   実際に

   faktisk

   使う

   bruge

   場面

   situation

   結びついて

   forbundet

   いない

   ikke være

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på noget allerede nævnt eller identificerbart: her その単語, altså “de nævnte ord” i den faste oversættelse. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 単語 betyder “ord” som en enkelt ordforrådsenhed. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal med denne form, så den danske oversættelse bruger her “ordene”. あなた betyder “du”. I あなたが markerer が, at du er subjektet for den relative del 実際に使う: den, der faktisk ville bruge ordene. En japansk relativ ledsætning står foran det substantiv, den beskriver. 実際に betyder “faktisk” eller “i praksis”. Her fremhæver det situationer, hvor brugen virkelig foregår. 使う er grundformen og betyder “bruge”. Den ikke-fortidige form står her i den relative ledsætning あなたが実際に使う og kan i denne sammenhæng gengives som “ville bruge”. Eksempel: 毎日使う言葉 betyder “ord, man bruger hver dag”. 場面 betyder “situation” eller “sammenhæng”. Sammen med den foregående ledsætning betyder あなたが実際に使う場面 “situationer, hvor du faktisk ville bruge [ordene]”. Objektet for 使う er udeladt på japansk, men identificeres af den faste oversættelse som ordene. 結びついて er te-formen af 結びつく, “være forbundet” eller “blive knyttet”. Sammen med と dannes mønstret Aと結びつく, “være forbundet med A”. Eksempel: この音は記憶と結びついている。 — “Denne lyd er forbundet med et minde.” いない benægter tilstandsformen 結びついている: forbindelsen er ikke til stede. Her fungerer いる efter te-formen som en hjælpeform for en vedvarende tilstand, og いない er dens negative form. Derfor betyder 結びついていない “ikke være forbundet”. かもしれません udtrykker mulighed i høflig stil: “måske” eller “det kan være, at”. I den faktiske ramme står den efter の: 普通形 + のかもしれません kan præsentere en hel påstand som en forsigtig mulighed. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “I morgen regner det måske.” Samlet er strukturen その単語が [あなたが実際に使う場面と] 結びついていないのかもしれません: “Ordene er måske ikke forbundet med situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.” が markerer det, der vurderes, と markerer det, som ordene forbindes med, og かもしれません gør vurderingen tentativ.

4. 私はいつも訳を書いて、あとで同じリストを復習します。

   Jeg skriver normalt oversættelsen og gennemgår den samme liste senere.

   私は

   jeg (som emne)

   いつも

   normalt

   訳

   oversættelse

   書いて

   skriver og …

   あとで

   senere

   同じ

   samme

   リスト

   liste

   復習します

   gennemgår

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. 私 er et førstepersonspronomen, og は markerer emnet; は er ikke en del af selve pronomenet. I denne sætning er emnet den person, der både skriver og gennemgår listen. いつも angiver en tilbagevendende vane: “normalt” eller “altid” i den relevante rutine. Det står her før handlingerne og gælder derfor den beskrevne rækkefølge som helhed. 訳 betyder her “oversættelse”. Det er et navneord, ikke verbet “at oversætte”. I japansk kan det indgå i sammensætninger og kan også bestemmes nærmere af andre ord; i denne sætning er det det, der bliver skrevet. 書いて er te-formen af verbet 書く “at skrive”. Te-formen forbinder her skrivehandlingen med den næste handling: “skriver oversættelsen og gennemgår …”. Den angiver ikke alene tid; den samlede tids- og høflighedsform kommer især fra det sidste verballed 復習します. あとで betyder “senere” eller “bagefter”. Det placerer den efterfølgende gennemgang efter skrivehandlingen. Mønstret V-て、あとで … kan bruges til at beskrive en handling, der sker først, og en anden, der sker senere. 同じ betyder “samme” og står direkte foran navneordet リスト, som det beskriver. Formen ændres ikke efter køn eller tal på det navneord, den beskriver. Her betyder kombinationen 同じリスト “den samme liste”. リスト er et låneord og betyder “liste”. Det er navneordet i 同じリスト, og det er dette, der bliver gennemgået senere. 復習します betyder “gennemgår” eller “repeterer”. Grundformen er 復習する; します er den høflige ikke-fortidsform af する, så hele formen kan bruges om en nuværende eller fremtidig vane. Et kort eksempel er 単語を復習します。 — “Jeg repeterer ordforråd.” Samlet beskriver sætningen en fast rækkefølge: 私は gør taleren til emnet, いつも markerer vanen, 訳を書いて betyder “skriver oversættelsen og”, og あとで同じリストを復習します betyder “gennemgår den samme liste senere”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg skriver normalt oversættelsen og gennemgår den samme liste senere.”

5. 役に立つ単語ごとに、簡単な例文を一つ加えてみてください。

   Prøv at tilføje én enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.

   役に立つ

   nyttig

   単語

   ord

   ごとに

   for hvert

   簡単な

   enkel

   例文

   eksempelsætning

   一つ

   én

   加えてみてください

   prøv at tilføje

   Uddybende forklaring

   役に立つ betyder her «nyttig» eller «som er til hjælp». Det er et udsagnsord i grundformen 役に立つ, men foran 単語 fungerer hele udtrykket som en beskrivelse: «nyttige ord». Et nyttigt eksempel er この本は役に立ちます。 — «Denne bog er nyttig.» 単語 betyder «ord», især et enkelt ord eller et ordforrådselement. I 単語ごとに er 単語 det, som enheden ごとに anvendes på. ごとに betyder «for hvert» eller «for hver». Mønstret Aごとに angiver, at noget gentages separat for hver A: 一人ごとに質問します。 — «Jeg stiller spørgsmål til hver person.» Her betyder 単語ごとに derfor «for hvert ord», ikke blot «med ord». 簡単な betyder «enkel» eller «simpel». 簡単 er et な-adjektiv; foran et substantiv forbindes det med な, som i 簡単な例文. Det er 簡単, ikke 例文, der beskriver, at eksempelsætningen er enkel. Som selvstændig beskrivelse kan man sige 説明は簡単です。 — «Forklaringen er enkel.» 例文 betyder «eksempelsætning». Det er et substantiv, der bruges om en sætning, som illustrerer brugen af et ord eller et mønster. 例 betyder «eksempel», mens 文 betyder «sætning», men 例文 fungerer her som ét fast substantiv. 一つ betyder «én» i betydningen én ting eller ét eksemplar. つ er den generelle japanske tælleform for ting; 一つ er dens form for tallet én. I denne sætning angiver 一つ altså, at der skal tilføjes ét eksempel, mens ごとに angiver, at det gælder separat for hvert ord. 加えてみてください er en høflig opfordring med betydningen «prøv at tilføje». 加える er grundformen «tilføje»; 加えて er て-formen. 〜てみる betyder «prøve at gøre noget», så 加えてみる betyder «prøve at tilføje». ください efter て-formen gør opfordringen høflig: 読んでみてください。 — «Prøv at læse det.» Formen indeholder derfor både forsøgsnuancen fra みる og den høflige anmodning fra ください. Samlet bygges sætningen sådan op: 役に立つ単語ごとに — «for hvert nyttigt ord»; 簡単な例文を一つ — «én enkel eksempelsætning»; 加えてみてください — «prøv at tilføje». Hele betydningen er: «Prøv at tilføje én enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.»

6. 仕事や買い物、友達へのメッセージについて、文を書くことができます。

   Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til venner.

   仕事

   arbejde

   や

   og lignende

   買い物

   indkøb

   友達

   venner

   への

   til

   メッセージ

   besked

   について

   om; med hensyn til

   文

   sætning

   書く

   skrive

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   仕事 betyder her “arbejde”. Det er et substantiv; japansk markerer ikke automatisk ental og flertal, så den danske oversættelses flertal skal ikke læses som en særlig flertalsform i 仕事. や forbinder eksempler i en åben opremsning: 仕事や買い物 betyder “arbejde, indkøb og lignende”. Det adskiller sig fra と, som normalt angiver en mere lukket opremsning af alle de nævnte ting. Eksempel: 本や新聞を読みます。 — “Jeg læser bøger, aviser og lignende.” 買い物 betyder “indkøb” eller “at shoppe” afhængigt af sammenhængen. Her står det som endnu et emne i opremsningen. 買い物をします er et almindeligt mønster for “at handle/gøre indkøb”. 友達 betyder “ven” eller “venner”; formen angiver ikke i sig selv tal. I denne sætning forstås det gennem 友達へのメッセージ som beskeder til venner, i overensstemmelse med oversættelsen. への består af へ, som viser retning eller mål, og の, som kobler dette til det følgende substantiv. 友達へのメッセージ er derfor “beskeder til venner”: beskeder, der er rettet til venner. へ kan også bruges alene, for eksempel 学校へ行きます。 — “Jeg tager i skole.” メッセージ betyder “besked”. Sammen med 友達への danner det substantivgruppen 友達へのメッセージ, “beskeder til venner”. について betyder “om” eller “med hensyn til”. Det følger det, som emnet handler om: 仕事や買い物、友達へのメッセージについて betyder “om arbejde, indkøb og beskeder til venner”. Et eksempel er 映画について話します。 — “Jeg taler om filmen.” 文 betyder “sætning”. I den faste sætning er det det, der kan skrives om de nævnte emner. Substantivet har ingen særskilt flertalsform, selv om den danske oversættelse siger “sætninger”. 書く betyder “skrive”. Det er ordbogsformen og står før こと i mønstret 書くことができます. Eksempel: 名前を書く。 — “Jeg skriver mit navn.” Formen 書きます er den høflige nutidsform, men den observerede form her er 書く. ことができます udtrykker, at noget er muligt eller kan lade sig gøre for subjektet. Efter et verbum bruges mønstret verbets ordbogsform + ことができる: 書くことができる betyder “kunne skrive”. できます er den høflige form af できる, og こと gør handlingen 書く til det, der vurderes som muligt. Eksempel: 日本語を読むことができます。 — “Jeg kan læse japansk.” Samlet bygges sætningen sådan op: 仕事や買い物、友達へのメッセージについて angiver emnet — arbejde, indkøb og beskeder til venner — mens 文を書くことができます siger, at taleren kan skrive sætninger om dette. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til venner.” Den høflige form passer til en neutral, høflig formulering.

7. そうした場面が、会話中に意味を思い出しやすくしてくれます。

   De situationer vil gøre det lettere at huske betydningen under en samtale.

   そうした

   sådanne

   場面

   situationer

   会話中

   under en samtale

   意味

   betydningen

   思い出しやすく

   let at huske

   してくれます

   gør det for én

   Uddybende forklaring

   そうした betyder her “sådanne” og står foran 場面 som bestemmelse. Det er en attributiv form, der peger på situationer, som allerede er relevante i sammenhængen; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign fx こうした方法 (“denne type metode”) og そうした方法 (“den type metode”). Eksempel: そうした問題はよくあります。 — “Sådanne problemer er almindelige.” 場面 betyder “situation” eller “scene”. Formen har ingen synlig markering af ental eller flertal, så den danske flertalsform i oversættelsen kommer fra sammenhængen, ikke fra en særlig japansk flertalsendelse. Eksempel: 大事な場面です。 — “Det er en vigtig situation.” 会話中 består af 会話 (“samtale”) og 中, som her betyder “undervejs/i løbet af”. Det betegner altså den periode, hvor en samtale foregår. Den følgende に markerer dette tidsrum: 会話中に = “under en samtale”. Eksempel: 授業中に質問しました。 — “Jeg stillede et spørgsmål i timen.” 意味 betyder “betydning” og er det, man husker i denne sætning. 思い出す er grundformen for “huske” eller mere konkret “komme i tanke om igen”. I den observerede form er verbet bøjet til stammen 思い出し, som kan forbindes med やすい. 思い出しやすく udtrykker “på en måde, der gør det let at huske”. Mønstret verbets stamme + やすい betyder “let at ...”; 思い出しやすい er derfor “let at huske”. Endelsen く er den form, der forbinder dette beskrivende udtryk med する: 思い出しやすくする = “gøre det let at huske”. Eksempel: この本は読みやすいです。 — “Denne bog er let at læse.” してくれます afslutter mønstret 〜やすくしてくれる, “gøre det lettere for den relevante person”. する er grundformen “gøre”, og 〜てくれる viser, at handlingen opfattes som en fordel for taleren eller en anden relevant person; ます gør udsagnet høfligt. Her er det ikke 思い出す, men する, der bøjes i denne del af konstruktionen. Samlet er opbygningen: そうした場面が — “sådanne situationer” som grundled; 会話中に — “under en samtale”; 意味を — “betydningen” som det, der huskes; og 思い出しやすくしてくれます — “gør det lettere at huske”. Hele udsagnet betyder derfor: “De situationer vil gøre det lettere at huske betydningen under en samtale.”

8. たぶん、勉強する単語を減らして、もっと頻繁に使ったほうがよさそうです。

   Jeg bør nok studere færre ord og bruge dem oftere.

   たぶん

   nok; sandsynligvis

   勉強する

   studere

   単語

   ord

   減らして

   reducere; skære ned på

   もっと頻繁に

   oftere

   使った

   bruge

   ほうがよさそうです

   det ser bedre ud at

   Uddybende forklaring

   たぶん udtrykker usikkerhed og betyder her “nok” eller “sandsynligvis”. Det gør vurderingen mindre kategorisk. Et eksempel er: たぶん明日来ます。 — “Jeg kommer nok i morgen.” 勉強する står i ordbogsformen og fungerer her som bestemmelse til 単語: 勉強する単語 betyder “ord, man skal studere” eller “ordene, der skal læres”. 勉強する kan også bruges som selvstændigt udsagnsord: 日本語を勉強します。 — “Jeg studerer japansk.” 単語 betyder et enkelt ord eller et ordforrådselement. I den faste sætning er det ordene, der skal studeres, som skal reduceres i antal. Det er ikke selve studiet, der beskrives som mindre hyppigt. 減らして er te-formen af 減らす, “at reducere” eller “at skære ned på”. Te-formen forbinder her denne handling med den næste handling; sammenhængen præsenterer reduktionen af ordene som noget, der hænger sammen med den efterfølgende hyppigere brug. 単語を減らす betyder bogstaveligt “reducere ordene”, altså vælge færre ord at studere. もっと頻繁に betyder “oftere” eller “mere hyppigt”. もっと betyder “mere” og ændrer graden, mens 頻繁に er adverbialformen af 頻繁だ og beskriver, hvor hyppigt en handling foregår. Her gælder det den efterfølgende brug af ordene. 使った er fortidsformen af 使う, “at bruge”. I mønstret Vたほうがいい bruges fortidsformen ikke primært til at placere handlingen i fortiden; hele mønstret betyder, at det er bedre eller tilrådeligt at gøre handlingen. Her er 使ったほうが derfor ikke “den del, der brugte”, men “det er bedre at bruge”. ほうがよさそうです afslutter vurderingen. ほうがいい bruges til at sige, at én mulighed er bedre, mens よさそうです gør vurderingen forsigtig: “det ser ud til at være bedre”. I kombination med たぶん bliver anbefalingen endnu mere afdæmpet, men den bevarer retningen: taleren mener, at hyppigere brug er den bedre fremgangsmåde. Hele sætningen bygges sådan op: 勉強する単語を減らして — “reducere de ord, der skal studeres” — efterfulgt af もっと頻繁に使ったほうがよさそうです — “det ser ud til at være bedre at bruge dem oftere”. Det udeladte objekt for 使った forstås som de nævnte ord, og den faste oversættelse angiver taleren som den, der bør gøre det. Samlet betyder sætningen: “Jeg bør nok studere færre ord og bruge dem oftere.”

9. 繰り返し使うと、その単語は自分で使える語彙の一部になっていきます。

   Gentagen brug vil hjælpe ordene med at blive en del af dit aktive ordforråd.

   繰り返し

   gentagne gange

   使うと

   når man bruger

   その

   det pågældende

   単語

   ord

   自分で

   selv

   使える

   kan bruge

   語彙

   ordforråd

   一部

   del

   なっていきます

   bliver gradvist

   Uddybende forklaring

   繰り返し betyder her, at handlingen udføres igen og igen. Det hænger sammen med verbet 繰り返す “at gentage”; formen 繰り返し bruges blandt andet adverbialt foran en anden handling. Eksempel: 繰り返し練習します。 — “Jeg øver mig gentagne gange.” 使うと bygger på 使う “at bruge”. Endelsen -と angiver her en betingelse eller et tidspunkt med en forventet følge: “når/hvis man bruger ...”. I denne sætning knytter den gentagen brug til den efterfølgende udvikling. 使う er ikke i fortid; と gør ikke handlingen til en afsluttet begivenhed. その er et bestemmende ord med betydningen “det pågældende” eller “det allerede omtalte”. Det står foran 単語 og præciserer, hvilket ord der menes, uden selv at bære tal eller køn på den måde, som nogle andre sprog gør. 単語 betyder “ord”, her et ord man studerer og bruger. Det er et navneord; i その単語 fungerer det som hovedordet i den nominale gruppe. Eksempel: 新しい単語を覚えます。 — “Jeg lærer et nyt ord.” 自分で betyder “selv” eller “på egen hånd”. 自分 er et refleksivt ord for personen selv, og partiklen で viser her den måde eller det middel, som handlingen udføres på. I den faste oversættelse er pointen, at ordet bliver noget, man selv kan bruge; den præcise person bestemmes af sammenhængen og oversættelsen, ikke af 自分 alene. 使える er potentialisformen af 使う: 使う “bruge” → 使える “kunne bruge / være i stand til at bruge”. Formen beskriver altså mulighed eller kunnen, ikke blot selve handlingen at bruge. Eksempel: この表現はすぐ使えます。 — “Denne formulering kan jeg bruge med det samme.” 語彙 betyder “ordforråd”. Det er et navneord og betegner her den samlede beholdning af ord, man kan bruge. Det er ikke det samme som det enkelte 単語; 単語 er ét ord, mens 語彙 er ordforrådet som helhed. 一部 betyder “en del” eller “en bestanddel”. I 語彙の一部 forbinder partiklen の de to navneord: “en del af ordforrådet”. 一部 angiver en del af en helhed, ikke nødvendigvis et bestemt antal. なっていきます kommer fra なる “blive” og udtrykker her en gradvis udvikling fremad: “bliver efterhånden”. なって er forbindelsesformen af なる, og いきます tilføjer, at forandringen fortsætter i den følgende udvikling. Den høflige form er なっていきます; den beskriver ikke bare en statisk identitet, men en proces, hvor noget gradvist kommer til at være noget andet. Samlet betyder 繰り返し使うと “når man bruger det gentagne gange”. その単語は gør det pågældende ord til sætningens tema, og 自分で使える語彙の一部に angiver resultatet: det bliver en del af det ordforråd, man selv kan bruge. Med なっていきます fremstilles dette som en gradvis udvikling. Hele udsagnet betyder derfor: “Ved gentagen brug bliver det pågældende ord efterhånden en del af ens aktive ordforråd.”

10. 授業の後で、少しだけ単語を選んで、自分の例文を書きます。

    Jeg vælger et lille udvalg og skriver personlige eksempler efter undervisningen.

    授業の後で

    efter undervisningen

    少しだけ

    kun lidt

    単語

    ord

    選んで

    vælger og …

    自分の

    ens egen

    例文

    eksempelsætning

    書きます

    skriver

    Uddybende forklaring

    授業の後で betyder her “efter undervisningen”. 授業 er et substantiv for undervisning eller en undervisningstime, og 後 betyder “efter” eller “bagefter”. Mønstret A の後で bruges om en handling, der sker efter A. で markerer her tidspunktet for handlingen. Eksempel: 仕事の後で、買い物をします。 — “Efter arbejde handler jeg ind.” 少しだけ betyder “kun lidt”. 少し betyder “lidt”, mens だけ begrænser mængden til dette lille omfang. Det er altså ikke i sig selv en bestemt optælling, men en begrænset mængde. Eksempel: 少しだけ休みます。 — “Jeg hviler kun lidt.” 単語 betyder “ord” eller “ordforrådselement”; her er det de ord, der udvælges til øvelsen. Det kan bruges om et enkelt ord som sprogligt element, i modsætning til 文 “sætning”. Eksempel: 新しい単語を覚えます。 — “Jeg lærer nye ord.” 選んで er te-formen af verbet 選ぶ, “at vælge”. Te-formen forbinder her den forudgående handling med den næste: 単語を選んで、例文を書きます betyder “jeg vælger ord og skriver eksempelsætninger”. Den viser ikke alene tid; den første handling forstås som forbundet med eller forudgående for den næste i denne sekvens. Eksempel: 本を選んで、読みます。 — “Jeg vælger en bog og læser den.” 自分の betyder her “ens egne” eller “personlige”. 自分 betyder “selv” og står med の for at knytte denne betydning til det følgende substantiv. I den faste sætning beskriver det 例文, så eksempelsætningerne fremstilles som skribentens egne, ikke som allerede givne sætninger. Det udeladte subjekt identificeres ikke grammatisk ved selve 自分の; betydningen følger her af den faste oversættelse og sammenhængen. 例文 betyder “eksempelsætning”. 例 er “eksempel”, og 文 er “sætning” eller “tekstlig sætning”; sammen betegner ordet en sætning, der bruges som eksempel. Eksempel: 例文を三つ書きます。 — “Jeg skriver tre eksempelsætninger.” 書きます er den høflige form af 書く, “at skrive”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt og kan i denne type sætning beskrive en planlagt eller forventet handling såvel som en nutidig vane; her passer den til “skriver” i den faste oversættelse. Eksempel: 毎日日記を書きます。 — “Jeg skriver dagbog hver dag.” Samlet er strukturen 授業の後で、少しだけ単語を選んで、自分の例文を書きます: først angives tidspunktet “efter undervisningen”, derefter den begrænsede mængde “kun lidt” og objektet 単語, som udvælges. 選んで forbinder denne udvælgelse med den afsluttende handling, og 自分の例文 er de personlige eksempelsætninger, som skribenten skriver. Hele betydningen er: “Jeg vælger et lille udvalg og skriver personlige eksempler efter undervisningen.”

11. その習慣で、語彙の練習がもっと実用的になるはずです。

    Den rutine bør gøre din træning af ordforråd mere praktisk.

    その習慣で

    med den rutine

    語彙

    ordforråd

    練習

    træning

    もっと

    mere

    実用的

    praktisk

    なる

    blive

    はずです

    bør

    Uddybende forklaring

    その習慣で betyder her «med den rutine». その er et demonstrativ, som peger på noget, der allerede er identificeret i sammenhængen; her er det rutinen. 習慣 betyder «vane» eller «rutine». Endelsen で markerer her det middel eller den måde, som gør resultatet muligt: «med/gennem den rutine». Den betyder ikke nødvendigvis et fysisk sted i denne brug. 語彙 betyder «ordforråd». Det er et substantiv og bruges ofte i forbindelser som 語彙を増やす («udvide ordforrådet») og 語彙の練習 («ordforrådstræning»). の forbinder her 語彙 med 練習: træningen handler om ordforråd. 練習 betyder «øvelse» eller «træning». I denne sætning er det træningen i ordforråd, ikke selve ordforrådet. Et genbrugeligt mønster er Xの練習 = «træning i X». もっと betyder «mere» eller «i højere grad». Det øger graden af det følgende udsagn. For eksempel betyder もっと簡単 «lettere» eller «mere enkelt». 実用的 betyder «praktisk» i betydningen nyttig i virkelige anvendelser. Det er et な-adjektiv; foran et substantiv bruges formen 実用的な, mens den prædikative form her står som 実用的に før なる. Den adverbielle form 実用的に beskriver altså, hvad noget bliver: «blive praktisk». なる betyder «blive» eller «komme til at være». Formen i teksten er なる, den ikke-fortidige form, efter 実用的に: 実用的になる = «blive praktisk». Et andet eksempel er 静かになる = «blive stille». はずです udtrykker en forventning eller en begrundet antagelse: «bør» eller «forventes at». はず er selve forventningsudtrykket, og です giver en høflig afslutning. Det betyder her ikke en direkte ordre. Sammen med なる bliver なるはずです «bør blive». Hele strukturen er その習慣で、語彙の練習がもっと実用的になるはずです: «Med den rutine bør træningen i ordforråd blive mere praktisk.» その習慣で angiver, hvad resultatet opnås gennem; 語彙の練習 er det, der ændrer sig; もっと実用的に angiver den højere grad af praktisk anvendelighed; og なるはずです angiver den forventede ændring. I den faste danske oversættelse gengives 語彙の練習 som «din træning af ordforråd».