At indhente det forsømte efter fravær | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 最近、何回か授業を休んでしまって、遅れている気がします。

   Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer for nylig, og jeg føler mig bagud.

   最近

   for nylig

   何回か

   flere gange

   授業

   undervisningstimer

   休んでしまって

   være kommet til at udeblive

   遅れている

   være bagud

   気がします

   føle at det forholder sig sådan

   Uddybende forklaring

   最近 betyder her “for nylig” og fungerer som et tidsadverbial. Det står først og sætter tidsrammen for resten af udsagnet. Eksempel: 最近、忙しいです。 = Jeg har travlt for tiden. 何回か består af 何回, “hvor mange gange”, og か, som gør mængden ubestemt. I denne kombination betyder det “flere gange” eller “et ubestemt antal gange”; det fastslår ikke et bestemt antal og betyder ikke nødvendigvis præcis to gange. Mønsteret 何回か + verballed kan bruges om en ubestemt gentagelse. 授業 betyder “undervisningstime” eller “klasse/undervisning” og er et substantiv. I 授業を休む er 授業 markeret med を som det, man er fraværende fra, mens 休む er det selvstændige verbum: “at være fraværende fra undervisningen”. Eksempel: 授業を休みました。 = Jeg var fraværende fra undervisningen. 休んでしまって bygger på 休む, “at være fraværende” eller “at holde fri”. 休んで er て-formen af 休む. Den følges her af しまう, hvis て-form 休んでしまう ofte giver betydningen “komme til at ende med at være fraværende” eller fremhæver, at noget uønsket er sket. Formen 休んでしまって er derefter en forbindende form, som leder videre til næste del af sætningen. Eksempel: 宿題を忘れてしまいました。 = Jeg kom til at glemme lektierne. 遅れている bygger på 遅れる, “at komme for sent” eller “at være bagud”. 遅れて er て-formen, og いる viser her en aktuel eller fortsat tilstand: “være bagud” snarere end blot én afsluttet forsinkelse. I denne sætning gælder det fremdriften i undervisningen, som den danske oversættelse angiver. Eksempel: 予定より遅れています。 = Jeg er bagud i forhold til planen. 気がします er et fast, nyttigt mønster med betydningen “føle, at det forholder sig sådan” eller “have en fornemmelse af”. Her står en hel beskrivelse foran 気がします: 普通形 + 気がする. します er den høflige nutidsform af する. Mønsteret gør vurderingen personlig og mindre kategorisk end en direkte konstatering. Eksempel: 今日は疲れている気がします。 = Jeg føler, at jeg er træt. Hele udsagnet samles sådan: 最近 sætter tidspunktet; 何回か授業を休んでしまって beskriver, at taleren for nylig er kommet til at være fraværende fra undervisning flere gange; og 遅れている気がします udtrykker talerens fornemmelse af at være bagud. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer for nylig, og jeg føler mig bagud.” Formen er høflig og formulerer den sidste del som talerens egen vurdering.

2. 遅れを取り戻せます。

   Du kan godt indhente det.

   遅れ

   bagudhed; forsinkelse

   取り戻せます

   kan indhente

   Uddybende forklaring

   遅れ betyder her at være bagud eller den forsinkelse, man skal indhente. Det er et navneord, dannet af verbet 遅れる (at komme for sent eller blive bagud). I denne sammenhæng handler det om at være bagud med undervisningen, ikke nødvendigvis om at være fysisk forsinket til et enkelt tidspunkt. Eksempel: 授業の遅れを取り戻す。 — »Indhente det, man er bagud med i undervisningen.« Her står 遅れ som det, der bliver indhentet. 取り戻せます betyder her »kan indhente«. Formen bygger på 取り戻す (at få tilbage eller indhente) og er den potentielle, høflige form: 取り戻せる = »kunne indhente«, 取り戻せます = »kan indhente« i høflig stil. Den udtrykker altså mulighed eller evne, ikke en befaling. Formen 取り戻せます har ikke i sig selv en bestemt kønsmarkering. Eksempel: 遅れを取り戻せます。 — »Du kan indhente det, du er bagud med.« I mønstret Xを取り戻せます er X det, man kan indhente eller få tilbage. を markerer dette objekt, og 遅れを betyder derfor »det, man er bagud med«. Samlet siger 遅れを取り戻せます。 »Du kan godt indhente det.« I den givne sammenhæng er det den bagudhed, der skyldes de mistede undervisningstimer.

3. でも、全部を一度に学ぼうとすると、かえって難しくなります。

   Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.

   でも

   men

   全部

   det hele

   一度に

   på én gang

   学ぼうとすると

   hvis du prøver at lære

   かえって

   tværtimod; snarere

   難しく

   vanskeligt

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   でも betyder her “men” og forbinder denne påstand med det foregående. Det markerer en kontrast: det, der følger, er anderledes end det, man kunne forvente ud fra det foregående. 全部 betyder “det hele” eller “alt”. I denne sætning er det det, du forsøger at lære. Ordet kan også stå foran et substantiv, for eksempel 全部の課題, “alle opgaverne”; her står det selvstændigt. 一度に betyder “på én gang” eller “alt på samme tid”. 一度 betyder “én gang”, og に gør udtrykket adverbielt. Her beskriver det, at du prøver at lære det hele på samme tid. 学ぼうとすると indeholder verbet 学ぶ, “at lære”, i formen 学ぼう. 学ぼう er volitivformen af 学ぶ og kan blandt andet udtrykke “lad os lære” eller indgå i et forsøg på at lære. Sammen med とする bliver betydningen “prøve at gøre” eller “forsøge at gøre”. Mønstret ～ようとする bruges om et forsøg på at udføre en handling: 読もうとする betyder “prøve at læse”. I 学ぼうとすると er とすると den betingende form af とする, så hele delen betyder “hvis/når du prøver at lære”. Den siger ikke i sig selv, at forsøget lykkes. かえって betyder “tværtimod” eller “snarere” og viser her, at resultatet bliver modsat det ønskede eller forventede. Forsøget på at lære alt på én gang fører altså til et vanskeligere resultat. 難しく er den adverbielle form af i-adjektivet 難しい, “vanskelig”: 難しい → 難しく. Formen står foran なる og beskriver den tilstand, som noget bliver til. Den danske oversættelse “sværere” følger af sammenhængen; 難しく har ikke selv en særlig komparativ endelse her. なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, “at blive” eller “at komme til at være”. 難しく + なります bliver til “bliver vanskelig”. Grundformen er なる. Samlet er strukturen: でも + [全部を一度に学ぼうとすると] + かえって + [難しくなります]. を markerer 全部 som det, du forsøger at lære. Hele ytringen betyder derfor: “Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det snarere sværere.”

4. どの課題を最初にやればいいか、教えてもらえますか。

   Kunne du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?

   どの

   hvilken

   課題

   opgave

   最初に

   først

   やればいい

   skal gøre

   教えてもらえますか

   kan du fortælle mig?

   Uddybende forklaring

   どの står foran et substantiv og spørger, hvilken/hvilket af flere muligheder der menes. Her danner det sammen med 課題 spørgsmålet om, hvilken opgave taleren skal vælge. Et nyttigt mønster er どの + substantiv: どの本を読みますか。 — “Hvilken bog læser du?” 課題 betyder her en opgave eller arbejdsopgave. Ordet kan også bruges om en opgave, man skal løse eller aflevere, så den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. I den givne oversættelse er det en opgave, taleren skal tage sig af. 最初に betyder “først” eller “som det første”. 最初 betyder “begyndelsen” eller “det første”, og に gør udtrykket til en tidsmæssig eller rækkefølgebestemmende adverbialangivelse. Eksempel: 最初に名前を書いてください。 — “Skriv dit navn først.” やればいい er en fast, genbrugelig måde at spørge, hvad der er passende eller bedst at gøre. やる er grundformen “gøre” og betyder her “tage sig af/arbejde med” en opgave. やれば er やる i en betingelsesform; sammen med いい (“godt”) giver mønstret 〜ばいい betydningen “det er godt, hvis man …” eller mere naturligt “hvad skal man …?” i et råd- eller valgspørgsmål. Her er det taleren, der skal gøre opgaven, ikke den person, der bliver spurgt. Eksempel: 何をやればいいですか。 — “Hvad skal jeg gøre?” 教えてもらえますか er en høflig anmodning om information. 教える betyder “fortælle” eller “lære nogen”; i den observerede form er det blevet 教えて, forbindelsesformen, efterfulgt af もらえますか. もらう udtrykker grundlæggende, at taleren modtager en handling fra en anden, og もらえますか spørger høfligt, om det er muligt at modtage den hjælp. Derfor bliver helheden naturligt “Kan du fortælle mig …?” eller “Kunne du fortælle mig …?” Eksempel: 駅への行き方を教えてもらえますか。 — “Kunne du fortælle mig, hvordan man kommer til stationen?” Hele den indlejrede del どの課題を最初にやればいいか betyder “hvilken opgave jeg skal tage mig af først”. どの課題 er det, der vælges, を markerer opgaven som objekt for やる, og 最初に angiver rækkefølgen. か til sidst markerer den indlejrede spørgsmålstype. Den efterfølgende høflige anmodning 教えてもらえますか beder modtageren om at give dette svar. Samlet betyder sætningen: “Kunne du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?”

5. スピーキングの要約課題は、もうすぐ提出期限です。ワークシートは後回しにできます。

   Den mundtlige opsummering skal afleveres snart, og arbejdsarket kan vente til senere.

   スピーキング

   mundtlig tale

   要約課題

   opsummeringsopgave

   もうすぐ

   snart

   提出期限

   afleveringsfrist

   ワークシート

   arbejdsark

   後回しにできます

   kan vente til senere

   Uddybende forklaring

   スピーキング betyder her mundtlig tale eller en mundtlig aktivitet. Det er et lånt navneord, som kan bruges foran et andet navneord: スピーキング課題 betyder en taleopgave. I denne sætning står det som første del af スピーキングの要約課題. 要約課題 er en sammensætning af 要約 (opsummering) og 課題 (opgave). の forbinder her den beskrivende del med navneordet: スピーキングの要約課題 er den mundtlige opsummeringsopgave. 課題 kan også bruges alene om en opgave eller en arbejdsopgave. は markerer emnet. Hele udtrykket før は er altså det, der omtales: den mundtlige opsummeringsopgave. Partiklen は skrives med tegnet は, men udtales i denne funktion wa. もうすぐ betyder, at noget sker snart. Det kan stå foran den begivenhed eller tidsfrist, som nærmer sig. Eksempel: もうすぐ始まります。 — »Det begynder snart.« 提出期限 er en sammensætning af 提出 (aflevering eller indlevering) og 期限 (frist). Det betyder en afleveringsfrist. 提出期限 er selve fristen, mens 提出する er verbet »at aflevere«. I den faste sætning er det fristen, der beskrives som nært forestående; den konkrete oversættelse udtrykker derfor, at opgaven skal afleveres snart. I スピーキングの要約課題は、もうすぐ提出期限です angiver は emnet, og もうすぐ提出期限です siger, at afleveringsfristen for dette emne snart er der. Japansk udelader her en særskilt præposition svarende til »for«; relationen fremgår af sammensætningen og konteksten. ワークシート betyder arbejdsark. Det er et lånt navneord og står i anden sætning som emnet foran は. Et eksempel med samme ord er ワークシートを使います。 — »Jeg bruger arbejdsarket.« 後回しにできます betyder »kan udskyde det« eller »kan tage det senere«. Grundformen for konstruktionen er 後回しにする, »at udskyde eller lade noget vente«, og 後回しにできる betyder »kunne udskyde«. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる; den udtrykker her mulighed eller tilladelse i situationen. に markerer den tilstand eller behandling, som noget bringes ind i: 後回しにする er bogstaveligt at gøre noget til noget, der kommer bagefter. Eksempel: この仕事は後回しにできます。 — »Dette arbejde kan vente til senere.« I ワークシートは後回しにできます er arbejdsarket emnet, og konstruktionen siger, at det kan udskydes. Den siger ikke, at arbejdsarket allerede er udskudt; できます beskriver muligheden for at gøre det. Samlet betyder utterancen: »Den mundtlige opsummeringsopgave skal afleveres snart, og arbejdsarket kan vente til senere.« Første sætning fremhæver den nært forestående afleveringsfrist, mens anden sætning angiver, at arbejdsarket kan prioriteres bagefter. Den høflige form です og できます passer til en neutral, høflig forklaring.

6. では、スピーキング課題から始めるべきですね。

   Så bør jeg begynde med taleopgaven.

   では

   så

   スピーキング

   tale-/mundtlig

   課題

   opgave

   から

   fra; med

   始める

   begynde

   べき

   bør

   ですね

   er det ikke?

   Uddybende forklaring

   では står først og fungerer her som en overgang: “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til den foregående situation uden selv at angive, hvem der handler. スピーキング er et låneord skrevet med katakana og betyder “tale” eller “mundtlig”. Det bruges som et navneord; i denne sammenhæng beskriver det typen af 課題. 課題 betyder her “opgave”. Det er et navneord, som kan bruges om en skole- eller arbejdsopgave. Sammen danner スピーキング課題 et navneordsled: “taleopgaven” eller “den mundtlige opgave”. から markerer udgangspunktet for handlingen. I mønstret Xから始める betyder det “begynde med X” — mere bogstaveligt “begynde fra X”. Det er ikke her tidsbetydningen “fra et tidspunkt”, men startpunktet for en rækkefølge. 始める er den ikke-fortidige ordbogsform af verbet “begynde” eller “starte”. Formen kan bruges i almindelige udsagn og efter べき; den angiver ikke i sig selv, at begyndelsen allerede er sket. Eksempel: 仕事を始める。 — “Jeg begynder arbejdet.” べき føjes til verbets ordbogsform i mønstret V-るべきだ og udtrykker, at det er rigtigt, tilrådeligt eller forventet at gøre noget: “bør”. Her er 始めるべき derfor “bør begynde”. Det er verbet 始める, ikke 課題, der står i denne form. べき kan også stå foran en høflig afslutning som です, som i べきです. ですね afslutter udsagnet med です og ね. です giver en høflig konstatering, mens ね inviterer til enighed eller bekræftelse, omtrent “ikke?” eller “vel?”. Det gør ikke nødvendigvis hele ytringen til et neutralt informationsspørgsmål. Samlet bliver strukturen では、XからV-るべきですね: “Så bør jeg begynde med X, ikke?”. Med スピーキング課題 som X og 始める som V betyder ytringen: “Så bør jeg begynde med taleopgaven.” Det japanske subjekt er udeladt, men den faste danske oversættelse angiver her, at den handlende er “jeg”.

7. そこから始めて、欠席した授業のノートを先生に頼んでください。

   Begynd med den, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.

   そこから

   derfra; med det som udgangspunkt

   始めて

   begynd

   欠席した

   var fraværende

   授業

   undervisningstime

   ノート

   noter

   先生

   lærer

   頼んでください

   bed venligst

   Uddybende forklaring

   そこから betyder her “derfra” eller “med det som udgangspunkt”. そこ er et sted-/pegeord for noget, der fremstilles som “der”; から markerer udgangspunktet eller kilden. I den faste betydning peger det på det allerede nævnte udgangspunkt, ikke på en ny, specifik deltager. 始めて er te-formen af 始める “begynde, starte”. Te-formen forbinder denne handling med den næste: “begynd med det, og …”. Her er subjektet udeladt, sådan som det ofte er på japansk; oversættelsen viser, at det er den tiltalte, der skal begynde. Sammen giver そこから始めて mønstret Xから始める = “begynde fra/med X”. Eksempel: ここから始めましょう。 — “Lad os begynde herfra.” 欠席した kommer af 欠席する “at være fraværende; udeblive”. Formen 欠席した er den almindelige fortidsform og står foran 授業 som en beskrivende ledsætning: “den undervisningstime, [man] var fraværende fra”. I den faste oversættelse er det timer, som den tiltalte gik glip af. 授業 betyder “undervisningstime” eller “klasseundervisning”. Kombinationen 欠席した授業 betyder derfor “den undervisningstime/de undervisningstimer, man var fraværende fra”. Japansk sætter den beskrivende del foran det navneord, den beskriver. ノート betyder her “noter”. Det kan i andre sammenhænge også betegne en notesbog, men i denne sætning er betydningen noter fra undervisningen. 授業のノート er mønstret “noter fra undervisningen”, hvor の forbinder undervisningen med noterne. 先生 betyder “lærer” eller “underviser”. I sætningen får det partikelkombinationen 先生に: に markerer den person, som man henvender sig til eller beder om noget. Eksempel: 先生に質問します。 — “Jeg stiller læreren et spørgsmål.” 頼んでください er en høflig anmodning. Grundformen er 頼む “bede om; anmode”, te-formen er 頼んで, og ください efter te-formen danner mønstret V-てください = “vær venlig at V” eller “V venligst”. Her betyder det “bed læreren om [noterne]”. Hele sætningen bygges således op: そこから始めて — “begynd med det”, 欠席した授業のノートを — “noterne fra de timer, du gik glip af”, og 先生に頼んでください — “bed læreren om dem”. Samlet: “Begynd med det, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.”

8. ほかの人たちは一緒に練習したので、少し自信がなくなりました。

   Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sig sammen.

   ほかの

   andre

   人たち

   mennesker; personer

   一緒に

   sammen

   練習した

   øvede sig; trænede

   ので

   fordi; eftersom

   少し

   lidt

   自信

   selvtillid

   なくなりました

   blev væk; forsvandt

   Uddybende forklaring

   ほかの står her foran 人たち og betyder “andre” i betydningen andre personer end en allerede relevant gruppe. ほか kan også bruges selvstændigt om “noget andet” eller “andre”, men i denne form beskriver det det efterfølgende substantiv. 人たち betyder “mennesker/personer”. 人 kan betyde én person, mens endelsen たち markerer en gruppe med denne person som medlem: 人たち betyder derfor personer eller mennesker, ikke nødvendigvis et bestemt antal. は efter gruppen gør den til sætningens tema: “hvad angår de andre personer …”. 一緒に betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres sammen med andre. Den samme form kan bruges i korte mønstre som 一緒に行く — “tage af sted sammen”. 練習した er fortidsformen af 練習する, “at øve/træne”. する-verber får her formen した i fortid; den høflige fortid er 練習しました. I denne sætning er det ほかの人たち, der øvede sammen, ikke den person, der senere beskriver sin egen selvtillid. ので forbinder den foregående situation med dens forklaring eller årsag. Mønstret Aので、B kan gengives som “fordi A, B” eller “da A, B”. Her kommer øvningen før ので, og resultatet kommer efter den: de andre øvede sammen, og det forklarer den efterfølgende ændring i selvtillid. 少し betyder “lidt” og begrænser graden af ændringen. Det står her foran udtrykket om selvtillid og viser, at ændringen ikke fremstilles som fuldstændig. 自信 betyder “selvtillid” eller “tillid til egne evner”. I kombinationen 自信がある betyder det, at man har selvtillid; 自信がなくなる betyder, at selvtilliden bliver mindre eller forsvinder. Partiklen が markerer her det, der gennemgår ændringen. なくなりました er den høflige fortidsform af なくなる, “blive væk” eller “blive mindre/ophøre med at være til stede”. I 自信がなくなりました får udtrykket den naturlige betydning “jeg blev mindre sikker” eller “jeg mistede noget af min selvtillid”. Formen なく er den form af ない, der står foran なる; なりました er høflig fortid af なる. Hele formen angiver altså en ændring, der allerede er sket, ikke blot en nuværende tilstand. Samlet bliver mønstret ほかの人たちは一緒に練習したので、少し自信がなくなりました: “Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sig sammen.” ほかの人たちは一緒に練習した er årsagen, ので forbinder årsag og resultat, og 少し自信がなくなりました beskriver den lille nedgang i talerens selvtillid.

9. 授業の後で、その課題を一緒に確認できます。

   Vi kan gennemgå opgaven efter undervisningen.

   授業

   undervisning

   の後で

   efter

   その

   den/det omtalte

   課題

   opgave

   一緒に

   sammen

   確認できます

   kan gennemgå

   Uddybende forklaring

   授業 betyder her undervisning eller en undervisningstime. Det er et substantiv; i sammensætninger kan det også indgå i ord om undervisning, men her står det som tidsreference. の後で betyder efter. の forbinder 授業 med tidsudtrykket, og 後 betyder “efter” eller “bagefter”; で markerer tidspunktet, hvor den følgende handling finder sted. Mønstret X の後で、Y kan genbruges som “efter X gør/gør man Y”. Eksempel: 仕事の後で、休みます。 — “Efter arbejde holder jeg fri.” その er et demonstrativt bestemmelsesord foran et substantiv og betyder her “den omtalte”. Sammen med 課題 peger det på den opgave, som oversættelsen identificerer som opgaven. Formen står før substantivet og bøjes ikke efter køn eller tal på dansk måde. Det er ikke selve その, der betyder “opgave”; det er 課題, der bærer den betydning. 課題 betyder her opgave, altså noget der skal arbejdes med eller gennemgås. Det er et substantiv. Et nyttigt eksempel er 課題を提出します。 — “Jeg afleverer opgaven.” 一緒に betyder sammen. 一緒 udtrykker, at noget sker i fællesskab, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver måden, handlingen udføres på. Eksempel: 一緒に勉強します。 — “Vi studerer sammen.” 確認できます betyder her “kan gennemgå” eller “kan kontrollere”. Den høflige form できます er non-past-formen af できる (“kunne” eller “være i stand til”); efter et verbalnavn som 確認 danner den mønstret 確認できる = “kunne bekræfte/kontrollere”. 確認する betyder “at kontrollere eller bekræfte”, mens 確認できる tilføjer muligheden eller evnen til at gøre det. ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: 内容を確認できます。 — “Vi kan gennemgå indholdet.” Japansk udelader ofte subjektet; her fastlægger den danske oversættelse, at det er “vi”, der kan gennemgå opgaven. Samlet følger sætningen mønstret 授業の後で (“efter undervisningen”) + その課題を (“den omtalte opgave” som handlingens genstand) + 一緒に (“sammen”) + 確認できます (“kan gennemgå”). Derfor betyder hele utterancen: “Vi kan gennemgå opgaven efter undervisningen.”

10. そうすれば、何が起こるか分かります。

    Så ved du, hvad du kan forvente.

    そうすれば

    sådan; hvis du gør det

    何が起こるか

    hvad der vil ske

    分かります

    ved; forstår

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det gøres sådan” eller “så, hvis du gør det”. Det er en betingende forbindelse: そう henviser til den allerede nævnte måde eller handling, mens すれば er betingelsesformen af する (“gøre”). Konstruktionen angiver en betingelse og siger ikke i sig selv præcist, hvem der udfører handlingen. 何が起こるか er et indlejret spørgsmål: 何 betyder “hvad”, が markerer det, der sker, og 起こる er grundformen “ske”. か markerer hele spørgsmålet som noget, man ved eller ikke ved. Mønstret 何が起こるか分かる kan derfor genbruges som “vide, hvad der sker/ske vil”. Den ikke-fortidige form 起こる kan i denne sammenhæng handle om det, der vil ske eller kan forventes, ikke kun om noget, der sker lige nu. Eksempel: 何が起こるか分かりません。 — “Jeg ved ikke, hvad der vil ske.” 分かります betyder her “ved” eller “forstår”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 分かる; den samme form kan derfor bruges om en aktuel viden eller forståelse. I mønstret ～か分かります står et indlejret spørgsmål foran 分かります: “vide, hvad/hvem/hvor …”. Eksempel: どこにあるか分かります。 — “Jeg ved, hvor det er.” Samlet består sætningen af betingelsen そうすれば og det indlejrede spørgsmål 何が起こるか, som er genstand for 分かります: “Hvis det gøres sådan, ved du, hvad der vil ske.” Den faste danske oversættelse “Så ved du, hvad du kan forvente” gengiver den samme forventningsorienterede betydning i denne sammenhæng.

11. そうすれば、次のステップがもっと取り組みやすく感じられます。

    Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.

    そうすれば

    hvis det sker sådan

    次の

    næste

    ステップ

    skridt

    もっと

    mere

    取り組みやすく

    lettere at gå i gang med

    感じられます

    føles

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det sker sådan, så …” eller “hvis du gør det på den måde, så …”. Det er en betinget forbindelse: そう peger på den foregående måde eller handling, og すれば er en ば-betingelsesform af する (“gøre”). I den faste oversættelse bliver resultatet gengivet som noget, der ville ske. 次の betyder “næste” og står foran det ord, som det beskriver. 次 er grundformen med betydningen “næste” eller “det næste”, mens 次の bruges attributivt, altså direkte foran et navneord. Eksempel: 次の駅 betyder “den næste station”. ステップ er et låneord skrevet med katakana og betyder “skridt” eller “trin” i en fremgangsmåde. Her er det et navneord i udtrykket 次のステップ, “det næste skridt”. もっと betyder “mere” og øger graden af det, der følger. Her gør det 取り組みやすく mere udpræget: det næste skridt føles mere overskueligt eller lettere at gå i gang med. Det er ikke selv en del af ordet 取り組みやすく. 取り組みやすく bygger på 取り組む, “arbejde med, tage fat på eller engagere sig i”. Formen 取り組みやすい kombinerer verbets stamme 取り組み- med -やすい, “let at gøre”. Derfor betyder 取り組みやすい “let at arbejde med” eller “let at gå i gang med”. Endelsen -く er den adverbielle form af -やすい og gør det muligt at bruge udtrykket sammen med 感じられます. Eksempel: この課題は取り組みやすいです。 — “Denne opgave er let at gå i gang med.” 感じられます kommer fra 感じる, “føle” eller “opleve”. Her er 感じられる den form, der udtrykker, at noget kan opleves eller føles på en bestemt måde; 感じられます er den høflige nutidsform. Det er altså ikke blot en direkte påstand om at udføre arbejdet, men om hvordan det opleves: noget “føles” lettere at gå i gang med. Eksempel: 変化が感じられます。 — “Man kan mærke en forandring.” Samlet betyder そうすれば、次のステップがもっと取り組みやすく感じられます。: “Hvis det sker sådan, føles det næste skridt lettere at gå i gang med.” 次のステップ er det, der opleves, もっと取り組みやすく beskriver den øgede oplevede lethed, og そうすれば indleder betingelsen for dette resultat.

12. 一回集中して練習するほうが、課題を避けるよりいいです。

    Én fokuseret træningssession er bedre end at undgå arbejdet.

    一回

    én gang; én session

    集中して

    med fokus

    練習する

    træne; øve

    ほうが … よりいいです

    er bedre end …

    課題

    opgave; arbejde

    避ける

    undgå

    Uddybende forklaring

    一回 betyder her én gang og er i den faste oversættelse forstået som én fokuseret træningssession. Som tælleudtryk angiver 回 antal gange eller lejligheder; 一回 kan derfor også betyde “én gang” i andre sammenhænge. Eksempel: 一回試します。 — “Jeg prøver én gang.” 集中して kommer fra verbet 集中する, “at koncentrere sig / fokusere”. Formen 集中して er て-formen og forbinder denne handling med det følgende 練習する: træningen udføres med fokus. Eksempel: 集中して勉強します。 — “Jeg studerer koncentreret.” 練習する betyder “at øve” eller “at træne”. する gør 練習 til et verbum; den høflige nutidsform er 練習します, mens den almindelige form i den faste sætning er 練習する. Eksempel: 毎日練習します。 — “Jeg øver mig hver dag.” ほうが markerer den mulighed, der foretrækkes i en sammenligning. Her gør 一回集中して練習する den ene mulighed: “at træne fokuseret én gang”. Konstruktionen AほうがBよりいいです betyder “A er bedre end B”. より markerer sammenligningsgrundlaget, ikke en ekstra handling. 課題 betyder her “opgaven” eller mere generelt “arbejdet”, som den faste oversættelse angiver. Ordet kan også bruges om en opgave eller udfordring, der skal arbejdes med. Eksempel: 課題をします。 — “Jeg arbejder med opgaven.” 避ける er verbet “at undgå”. Det er i ordbogsformen, som står efter より: 課題を避ける betyder “at undgå opgaven”. Eksempel: 問題を避けません。 — “Jeg undgår ikke problemet.” Samlet bygges sætningen sådan op: 一回集中して練習する er den foretrukne mulighed, mens 課題を避ける er det, den sammenlignes med. Derfor betyder hele ytringen: “Én fokuseret træningssession er bedre end at undgå arbejdet.” Den høflige afslutning です giver udsagnet en høflig form.