At vælge en enkel repetitionsrutine | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今日のレッスンを復習したいです。

   Jeg vil gerne repetere dagens lektion.

   今日

   i dag

   レッスン

   lektion

   復習したい

   vil gerne repetere

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Som selvstændigt tidsudtryk kan det stå som 今日です (“Det er i dag”). I 今日のレッスン får 今日 med partiklen の rollen som bestemmelse: “dagens lektion”. の forbinder her bestemmelsen med navneordet efter den. レッスン er et lånt navneord, “lektion”. Japanske navneord ændrer normalt ikke form for ental og flertal, så formen kan betegne en lektion eller lektioner afhængigt af sammenhængen. Her angiver 今日の, at lektionen hører sammen med i dag. 復習したい betyder her “vil gerne repetere”. Grundformen er 復習する, “at repetere/gennemgå igen”. Når する får ønskemønstret したい, udtrykker hele formen talerens ønske om at udføre handlingen: 復習する → 復習したい. たい føjes altså til verbets ます-stamme; for dette verbum bliver den til し før たい. Eksempel: 勉強したいです。 — “Jeg vil gerne studere.” Til sidst gør です udsagnet høfligt. Det ændrer ikke 復習したい til et spørgsmål eller en ordre. Samlet er strukturen 今日のレッスンを復習したいです: 今日のレッスン (“dagens lektion”) er det, der gennemgås, を markerer dette som handlingens genstand, og 復習したいです siger høfligt, at taleren gerne vil gøre det. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne repetere dagens lektion.”

2. でも、どこから始めればよいか分かりません。

   Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

   でも

   men

   どこから

   fra hvor

   始めればよいか

   bør begynde / skal begynde

   分かりません

   jeg ved det ikke

   Uddybende forklaring

   でも står først som en kontrastmarkør: “men”. Det knytter denne sætning til noget tidligere uden selv at angive, hvad kontrasten præcist er. I begyndelsen af en sætning kan det derfor ofte oversættes med “men” eller “dog”. どこから betyder her “hvorfra” eller mere naturligt “hvor”. どこ spørger om et sted eller et punkt, og から angiver udgangspunktet. I mønstret どこから始める bliver betydningen “begynde hvorfra?” altså “hvor skal man begynde?”. 始めればよいか er en høflig-neutral måde at spørge, hvad der er passende at gøre. 始める er grundformen og betyder “begynde noget” eller “starte noget”. Formen 始めれば er dens -ば-form, som her indgår i mønstret ～ばよい: “det er godt/passende, hvis man …”. よい betyder “godt” eller “passende”, og か markerer, at den foregående del er et indlejret spørgsmål. Samlet betyder どこから始めればよいか “hvor man bør begynde” eller “hvor man skal begynde”. Sammenlign kort: 始める betyder “begynde noget”, mens 始まる betyder “begynde” om noget, der selv går i gang. Eksempel: どこから始めればよいですか。 — “Hvor skal jeg begynde?” Her er spørgsmålet formuleret direkte og høfligt. 分かりません betyder her “jeg ved det ikke” eller “jeg er ikke sikker”. Grundformen er 分かる, “forstå” eller “vide”; 分かりません er den høflige negative form. Det uudtalte subjekt forstås i den faste oversættelse som “jeg”, men japansk kan udelade subjektet, når det kan rekonstrueres ud fra situationen. 分かりません kan også bruges om ikke at forstå noget, men i denne sætning gælder det svaret på det indlejrede spørgsmål. Hele sætningen bygges sådan: でも (“men”) + どこから始めればよいか (“hvor man bør begynde”) + 分かりません (“jeg ved det ikke”). Den naturlige samlede betydning er: “Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.” Mønstret 疑問詞 + ～ばよいか + 分かりません kan genbruges til at sige, at man ikke ved, hvad der er bedst at gøre, for eksempel 何を選べばよいか分かりません。 — “Jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge.”

3. 実際の場面に直接つながるメモから始めましょう。

   Start med de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.

   実際の

   virkelige; faktiske

   場面

   situation; scene

   直接

   direkte

   つながる

   hænge sammen; være forbundet

   メモ

   note

   始めましょう

   lad os begynde

   Uddybende forklaring

   実際の betyder her “virkelige” eller “faktiske”. 実際 er et substantiv/udtryk for det faktiske eller virkeligheden, og の forbinder det med det følgende substantiv: 実際の場面 = “virkelige situationer”. Eksempel: 実際の例 betyder “et virkeligt eksempel”. 場面 betyder “situation” eller “scene”, altså den konkrete sammenhæng, hvor noget foregår. Det er ikke nødvendigvis et fysisk sted; 会話の場面 kan for eksempel betyde “en samtalesituation”. 直接 betyder “direkte”. Det kan stå foran en beskrivelse af, hvordan en handling eller forbindelse sker. Eksempel: 直接話します。 = “Jeg taler direkte.” つながる betyder her “at hænge sammen med” eller “at være forbundet med”. Det er den intransitive form: forbindelsen beskrives som noget, der eksisterer. Den beslægtede transitive form つなぐ betyder “at forbinde noget” eller “at koble noget sammen”. I 場面に直接つながる markerer に det, som forbindelsen går til, så betydningen er “som hænger direkte sammen med virkelige situationer”. メモ betyder “note” eller “notat”. Det er et låneord, som kan bruges om en kort nedskrivning. Eksempel: メモを書きます。 = “Jeg skriver en note.” 始めましょう betyder “lad os begynde”. Formen kommer af 始める, “at begynde/starte”, og 〜ましょう er den høflige volitivform, som foreslår en fælles handling: “lad os …”. I denne sætning står メモから foran den: Aから始めましょう betyder “lad os begynde med A” eller mere bogstaveligt “lad os begynde fra A”. から angiver her udgangspunktet, ikke et antal. Samlet er strukturen 実際の場面に直接つながるメモ + から始めましょう: “lad os begynde med noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.” Den attributive form つながる står foran メモ og beskriver, hvilke noter der menes.

4. いつも全部読み直しますが、時間がかかりすぎます。

   Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.

   いつも

   altid; plejer at

   全部

   det hele; alt

   読み直します

   læser igen

   が、

   men

   時間

   tid

   かかりすぎます

   tager for lang tid

   Uddybende forklaring

   いつも betyder her “altid” eller mere naturligt “plejer at”. Det er et tidsadverbium, som beskriver en tilbagevendende vane. Eksempel: いつも日本語を読みます。 — “Jeg læser altid japansk.” 全部 betyder “det hele” eller “alt”. Her står det foran 読み直します og angiver, at taleren læser det hele igen. Eksempel: 全部見ました。 — “Jeg så det hele.” 読み直します betyder “læser igen”. Grundformen er 読み直す; den høflige ikke-fortidsform er 読み直します. 読み直す er en sammensat form med 読む (“læse”) og 直す (“gøre om” eller “rette”), og bruges her specifikt om at læse noget igen. Eksempel: 手紙を読み直します。 — “Jeg læser brevet igen.” が、 forbinder de to dele med en kontrast, svarende til “men”. Det er partiklen が efterfulgt af japansk tegnsætning; her markerer den overgangen fra vanen til problemet med tidsforbruget. Eksempel: 行きたいですが、時間がありません。 — “Jeg vil gerne tage af sted, men jeg har ikke tid.” 時間 betyder “tid” og er det navneord, som かかります knytter tidsforbruget til. I japansk udtrykkes den tid, en aktivitet kræver, ofte med mønstret tid + が + かかる. Eksempel: 三時間かかります。 — “Det tager tre timer.” かかりすぎます betyder her “tager for lang tid”. Grundformen er かかりすぎる, og den høflige ikke-fortidsform er かかりすぎます. かかる betyder i denne brug “tage (tid)”, mens すぎる tilføjer betydningen “for meget” eller “for …”. Derfor betyder 時間がかかりすぎます ikke bare, at det tager tid, men at tidsforbruget er over det ønskede niveau. Eksempel: この作業は時間がかかりすぎます。 — “Dette arbejde tager for lang tid.” Samlet er strukturen いつも + 全部 + 読み直します — “jeg plejer at læse det hele igen”. Derefter kommer が、 — “men” — og 時間がかかりすぎます — “det tager for lang tid”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.”

5. 短い会話で使える部分を選びましょう。

   Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

   短い

   kort

   会話

   samtale

   使える

   kan bruge

   部分

   del

   選びましょう

   lad os vælge

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran 会話 for at beskrive den. Det er den attributive form af adjektivet 短い “kort”; i en anden almindelig form kan man sige 短くない “ikke kort”. 会話 er et substantiv for en samtale eller dialog. Det kan bruges i mønsteret 短い会話 = “en kort samtale”. Eksempel: 会話を練習します。 — “Jeg øver samtale.” 使える betyder her “kan bruge” og beskriver 部分: de dele, som man kan bruge. Formen hører sammen med verbet 使う “bruge”. 使える er dets potentialisform i ikke-fortid, dannet sådan at 使う bliver til 使える; den udtrykker mulighed eller evne, ikke selve handlingen “bruge”. Eksempel: この表現は使えます。 — “Dette udtryk kan bruges.” 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Her er det noget, der kan udvælges, og 使える部分 betyder samlet “dele, der kan bruges”. 選びましょう betyder “lad os vælge” og er en høflig form, der foreslår handlingen. Den bygger på verbet 選ぶ “vælge” med ましょう, som markerer en høflig opfordring eller et forslag om at gøre noget. Eksempel: 例を選びましょう。 — “Lad os vælge et eksempel.” Samlet følger meningen rækkefølgen 短い + 会話 (“kort samtale”), 使える + 部分 (“dele, der kan bruges”) og 選びましょう (“lad os vælge”). Hele ytringen bliver derfor: “Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.” Japanese udelader her det personlige subjekt; den faste oversættelse angiver den tilsigtede opfordring til at vælge.

6. 話す練習をする前に、例文を書いてもよいと思います。

   Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

   話す

   tale

   練習

   øvelse

   をする

   udføre

   前に

   før

   例文

   eksempelsætning

   書いてもよい

   det er i orden at skrive

   と思います

   jeg synes

   Uddybende forklaring

   話す betyder her “at tale” og står i ordbogsformen. Før et substantiv kan denne form angive den handling, som substantivet vedrører: 話す練習 betyder “øvelse i at tale”. Et nyttigt eksempel er 日本語を話す — “at tale japansk”. 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. I 話す練習 betegner det øvelse i handlingen 話す. Mønstret 動詞 i ordbogsform + 練習 kan bruges om øvelse i en handling. 読む練習 betyder for eksempel “øvelse i at læse”. をする betyder her “at udføre” den øvelse, som 練習 betegner. を markerer 練習 som det, der udføres, og する er verbet “gøre”. Sammen bliver 話す練習をする til “at øve sig i at tale”. Konstruktionen gør et substantiv som 練習 til en verbal handling. 前に betyder “før”. 前 kan betyde “foran” eller “før”, og に markerer det tidspunkt eller den situation, der fungerer som reference. Efter en handling kan mønstret 動詞 i ordbogsform + 前に bruges: 寝る前に betyder “før man går i seng”. I kildesætningen står 話す練習をする før 前に, så denne del angiver det, som den følgende handling sker før. 例文 betyder “eksempelsætning”. 例 betyder “eksempel”, mens 文 kan betyde “sætning” eller “tekst”; i denne sammensætning er 例文 den relevante enhed. Et eksempel er 例文を読む — “at læse en eksempelsætning”. 書いてもよい udtrykker tilladelse eller accept: “det er i orden at skrive” eller “man må skrive”. 書いて er te-formen af 書く (“skrive”), og てもよい er mønstret for, at en handling er acceptabel eller tilladt. Sammen med 例文を betyder det her, at man må skrive eksempelsætninger. Et genbrugeligt eksempel er ここに名前を書いてもよいです — “Man må skrive sit navn her.” と思います betyder her “jeg synes” eller mere naturligt “jeg tror”. 思います er den høflige ikke-fortidsform af 思う (“synes/tænke”), og と markerer det indhold, som man tænker eller mener. Her gælder indholdet hele udsagnet før と: tilladelsen til at skrive eksempelsætninger præsenteres som talerens vurdering. Det japanske subjekt er udeladt; den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede vurdering med “vi kunne”. Samlet bygges sætningen sådan op: 話す練習をする (“øve sig i at tale”) + 前に (“før”) + 例文を書いてもよい (“det er i orden at skrive eksempelsætninger”) + と思います (“jeg synes/tror”). Hele betydningen er derfor: “Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.” と思います gør formuleringen høflig og præsenterer udsagnet som en vurdering snarere end en direkte kommando.

7. 例文を声に出して言うと、そのフレーズを会話で使えるかどうかが分かります。

   At sige eksempelsætningerne højt viser, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

   例文

   eksempelsætning

   声に出して

   højt, med stemmen

   言う

   sige

   その

   det/de pågældende

   フレーズ

   udtryk

   会話

   samtale

   使える

   kan bruge

   かどうか

   om … eller ej

   分かります

   bliver klart

   Uddybende forklaring

   例文 betyder her “eksempelsætning”. Det er et navneord, dannet af 例 “eksempel” og 文 “sætning”. Japanske navneord har normalt ikke en særskilt flertalsendelse; her gengiver oversættelsen det som “eksempelsætningerne”. I sætningen er det objekt for を. 声に出して betyder at sige noget højt. Udtrykket bygger på 声に出す, “sige med stemmen” eller “sige højt”. Formen 出して er て-formen af 出す; て-formen forbinder denne handling med det følgende 言う. Et nyttigt mønster er [noget]を声に出して言う — “sige [noget] højt”. 言う betyder “sige”. Her står den i ordbogsformen foran と i mønstret V-と, som her betyder “når man siger V, …” og forbinder handlingen med det efterfølgende resultat. Det er ikke と言う som en samlet konstruktion med betydningen “sige, at …”. Formen ændres for eksempel til 言います i høflig ikke-fortid, men den observerede form er 言う. その er et attributivt henvisende ord foran et navneord. Det betyder her “det/de pågældende” og bestemmer フレーズ. Japansk markerer ikke grammatisk køn eller tal i denne form; den faste oversættelse vælger flertallet “udtrykkene”. フレーズ er et låneord, “udtryk”. Det er et navneord og står som objekt for を i そのフレーズを. Her gengiver oversættelsen det som de udtryk, der skal bruges i en samtale. 会話 betyder “samtale”. Med partiklen で i 会話で angiver det den situation eller sammenhæng, hvor brugen foregår: “i en samtale”. Eksempel: 会話で使います。 — “Jeg bruger det i en samtale.” 使える betyder “kan bruge”. Det er potentialisformen af 使う “bruge”: 使う → 使える. Den ikke-høflige form 使える udtrykker her mulighed eller evne, mens den høflige form er 使えます. I そのフレーズを会話で使える er subjektet ikke udtrykt på japansk; den faste oversættelse angiver det som “du”. かどうか gør en hel ja/nej-proposition til “om … eller ej”. Her er propositionen そのフレーズを会話で使える, så betydningen er “om du kan bruge udtrykkene i en samtale eller ej”. Det er ikke selve 使える, der betyder “om”; det er かどうか, der har denne funktion. 分かります betyder her “bliver klart”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, som blandt andet kan betyde “forstå” eller “blive klar”. Her er det spørgsmålet そのフレーズを会話で使えるかどうか, der bliver klart. Eksempel: 意味が分かります。 — “Jeg forstår betydningen.” Hele strukturen er 例文を声に出して言うと、そのフレーズを会話で使えるかどうかが分かります: “At sige eksempelsætningerne højt viser, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.” V-と forbinder her den første handling med det resultat, der beskrives bagefter, og が markerer det indhold, som bliver klart. Sætningen er en neutral, høflig forklaring af en læringsmetode.

8. そのほうがページ全体をもう一度写すより役に立ちそうです。

   Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

   そのほうが

   den måde eller mulighed

   ページ

   side

   全体

   helheden

   もう一度

   igen

   写す

   kopiere

   より

   end

   役に立ちそうです

   ser ud til at være nyttig

   Uddybende forklaring

   そのほうが betyder her “den måde” eller “den mulighed” og gør den pågældende måde til det, der sammenlignes. ほう betyder grundlæggende “side” eller “retning” og bruges ofte i mønsteret AのほうがBより… for “A er … end B”. その peger på noget, der allerede er kendt i situationen; den præcise referent behøver ikke at være et bestemt navneord i selve sætningen. ページ er “side”. Det er et låneord skrevet med katakana. 全体 betyder “helheden” eller “det hele” og står efter ページ i ページ全体: “hele siden”. Som navneord kan 全体 også kombineres med andre ord, for eksempel 町全体 “hele byen”. もう一度 betyder “igen” eller mere bogstaveligt “én gang mere”. 一度 betyder “én gang”, mens もう her tilføjer, at handlingen gentages. Eksempel: もう一度言ってください。 — “Sig det én gang til, tak.” 写す er verbet “at kopiere” eller “at afskrive”. Formen er ordbogsformen og bruges her som den almindelige neutrale verbform foran より; dette er ikke i sig selv en særlig høflig sammenligningsform. Den konkrete handling er at kopiere hele siden igen; 写す kan i andre sammenhænge også betyde at afskrive eller gengive noget, afhængigt af genstanden og situationen. Eksempel: 文をノートに写します。 — “Jeg skriver sætningen af i notesbogen.” より markerer sammenligningsgrundlaget: Xより betyder “end X” i en sammenligning. Her er den fulde sammenligningsdel ページ全体をもう一度写すより, altså “end at kopiere hele siden igen”. より kan også bruges i betydningen “fra” i andre konstruktioner, men den betydning er ikke relevant her. 役に立ちそうです betyder “ser ud til at være nyttig”. Grundudtrykket er 役に立つ, “at være nyttig” eller “at være til hjælp”. I den observerede form er 立ち verbstammen fra 立つ, som forbindes med そうです; そうです efter en verbstamme viser, at noget ser ud til eller virker sandsynligt ud fra det, man kan vurdere. です gør formuleringen høflig. Det er altså ikke en sikker påstand om et allerede konstateret resultat, men en vurdering af, at det sandsynligvis vil være nyttigt. Eksempel: この説明は役に立ちそうです。 — “Denne forklaring ser ud til at være nyttig.” Samlet er strukturen そのほうが A より 役に立ちそうです: “Det ser ud til, at den måde er mere nyttig end A.” Her er A den almindelige sammenligningsdel ページ全体をもう一度写す, “at kopiere hele siden igen”. Japansk behøver ikke en særskilt nominaliseringsmarkør her; den almindelige verbale del kan stå foran より og fungerer som sammenligningsgrundlag. Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.”

9. どの点がはっきりしていて、どの点にもっと練習が必要かも分かります。

   Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

   どの

   hvilken/hvilke

   点

   punkt

   はっきりしていて

   er klare

   もっと

   mere

   練習

   øvelse

   必要

   nødvendig

   分かります

   kan se / forstår

   Uddybende forklaring

   どの bruges foran et navneord, når man spørger "hvilken/hvilke" inden for en relevant gruppe. Her står det foran 点, så どの点 betyder "hvilke punkter" i den danske oversættelses betydning. Et eksempel er どの本ですか。 — "Hvilken bog er det?" 点 betyder her et punkt eller aspekt i noget, der vurderes. Det kan også bruges om et konkret punkt eller en detalje, men i denne sætning handler det om vurderingspunkter. はっきりしていて betyder her "er klare". はっきり beskriver klarhed, og していて er den forbindende form af はっきりしている; den forbinder denne del med den næste del. Mønstret Aはっきりしていて、B kan derfor bruges til "A er klar, og B ...". Eksempel: 説明がはっきりしていて、分かりやすいです。 — "Forklaringen er klar og let at forstå." もっと betyder "mere" og øger graden af det, der kommer efter. Her betyder det, at der er behov for mere øvelse, ikke blot øvelse i almindelighed. 練習 er "øvelse" eller træning. Som navneord kan det sættes sammen med する: 練習する betyder "at øve sig". Eksempel: 毎日日本語を練習します。 — "Jeg øver japansk hver dag." 必要 betyder "nødvendig" eller "behov". I 練習が必要 er 必要 et prædikativt ord, og が markerer det, der er nødvendigt: "øvelse er nødvendig". 必要な練習 betyder derimod "nødvendig øvelse", hvor な forbinder ordet med navneordet. 分かります er den høflige form af 分かる, som her betyder "kan se" eller "forstår". Formen ender på ます og bruges i høflig nutid; 分かる selv kan også betyde, at noget bliver klart eller kan konstateres. Eksempel: 意味が分かります。 — "Jeg forstår betydningen." I første del gør どの点がはっきりしていて de klare punkter til indholdet af den første vurdering: "hvilke punkter der er klare". I anden del gør どの点にもっと練習が必要か spørgsmålet til indholdet af den anden vurdering: に angiver de punkter, som behovet for øvelse vedrører, og か markerer det indlejrede spørgsmål "hvilke punkter ...?". も betyder "også" og føjer denne samlede oplysning til det, der allerede er sagt. Til sidst viser 分かります, at denne oplysning kan ses eller forstås. Hele ytringen betyder derfor: "Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse."

10. それぞれ役に立つフレーズをいくつか選び、授業の後で試してみましょう。

    Lad os hver vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.

    それぞれ

    hver især

    役に立つ

    være nyttig

    フレーズ

    udtryk

    いくつか

    nogle få

    選び

    vælge

    授業

    time eller undervisning

    後で

    bagefter

    試してみましょう

    lad os prøve

    Uddybende forklaring

    それぞれ betyder her “hver især” og fordeler handlingen på de relevante deltagere. Det kan stå foran et substantiv, som i それぞれの考え (“hver sin idé”), eller bruges selvstændigt. I denne sætning gælder fordelingen både det at vælge og det at afprøve. 役に立つ betyder “at være nyttig” eller “at komme til nytte”. Det er den faste verbale formulering 役に立つ; den attributive form foran フレーズ ser også sådan ud: 役に立つフレーズ (“nyttige udtryk”). Den høflige nutidsform er 役に立ちます. フレーズ er et lånord for et udtryk eller en frase. Som et japansk substantiv får det ikke en bøjningsendelse for flertal. Antallet kommer her fra いくつか, ikke fra selve ordet. いくつか betyder “nogle” eller “flere” og angiver et ubestemt antal. Det kan bruges foran et substantiv, som i いくつかの例 (“nogle eksempler”). Det fastslår ikke et præcist antal. 選び er forbindelsesformen af verbet 選ぶ (“at vælge”). Den korte formkæde er 選ぶ → 選び → 選びます; 選び forbinder her vælgehandlingen med den følgende opfordring. Et genbrugeligt mønster er Aを選び、B — “vælg A, og B”. 授業 betyder “time”, “undervisning” eller “klasse” som undervisningsbegivenhed. Det er et substantiv; 授業の後 betyder bogstaveligt “efter undervisningen”, hvor の forbinder substantivet med tidsudtrykket. Et eksempel er 授業が始まります。 — “Timen begynder.” 後で betyder “bagefter” eller “senere”. 後 betyder her “eftertid/den efterfølgende tid”, og で markerer tidspunktet for handlingen. I 授業の後で bliver betydningen derfor “efter timen”. Et tilsvarende mønster er 食事の後で — “efter måltidet”. 試してみましょう består af 試す (“at afprøve/prøve”) i forbindelsesformen 試して, hjælpeverbet みる og den foreslåede form ましょう. 試してみる betyder at prøve at gøre noget for at se, hvordan det fungerer, ikke blot at udføre handlingen neutralt. ましょう gør hele udtrykket til et forslag: “lad os prøve”. Et eksempel er この方法を試してみましょう。 — “Lad os prøve denne metode.” Samlet er strukturen それぞれ + 役に立つフレーズをいくつか + 選び + 授業の後で + 試してみましょう: “Lad os hver især vælge nogle nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.” を markerer de udtryk, der vælges og afprøves, mens ましょう gør udsagnet til en fælles opfordring.

11. 短いルーティンのほうが、長い復習計画より繰り返しやすいです。

    En kort rutine vil være lettere at gentage end en lang plan for repetition.

    短い

    kort

    ルーティン

    rutine

    のほうが

    den ... er mere … i sammenligning

    長い

    lang

    復習計画

    plan for repetition

    より

    end; sammenlignet med

    繰り返しやすいです

    er let at gentage

    Uddybende forklaring

    短い betyder her “kort” og beskriver ルーティン. Det er et い-adjektiv; grundformen er 短い, og den høflige negative form er for eksempel 短くない (“er ikke kort”). Et genanvendeligt eksempel er 短い休憩 — “en kort pause”. ルーティン er et navneord, “rutine”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som navneord kan det stå efter et beskrivende ord, som i 短いルーティン (“en kort rutine”). のほうが markerer den side eller mulighed, der sammenlignes og vurderes som mere passende eller bedre i den relevante egenskab. Her er det den korte rutine, der er lettere at gentage. Mønstret er AのほうがBよりAdjektiv — “A er mere Adjektiv end B”. ほう skrives her med hiragana og betyder ikke alene “mere”; betydningen kommer fra hele sammenligningskonstruktionen. 長い betyder her “lang” og beskriver 復習計画. Det er også et い-adjektiv: 長い er grundformen, mens 長くない betyder “ikke lang”. Et genanvendeligt eksempel er 長い会議 — “et langt møde”. 復習計画 er et navneord, “plan for repetition”. Det består af 復習 (“repetition; gennemgang af tidligere stof”) og 計画 (“plan”). I den faste sætning er det hele 復習計画, der sammenlignes med ルーティン; 長い beskriver hele dette navneord. より markerer sammenligningsgrundlaget: det, som A vurderes i forhold til. Her betyder 長い復習計画より “end den lange plan for repetition”. I mønstret AのほうがBより... står より efter B, mens den egenskab, der sammenlignes, kommer bagefter. より kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er det sammenligningsmarkøren. 繰り返しやすいです betyder “er let at gentage”. Den indeholder 繰り返す, “at gentage”, i stammen 繰り返し-, efterfulgt af やすい, som føjes til en verbumsstamme for at udtrykke, at handlingen er let at udføre. 繰り返しやすい betyder derfor bogstaveligt “let at gentage”, og です giver en høflig afslutning. Et genanvendeligt eksempel er この言葉は覚えやすいです。 — “Dette ord er let at huske.” Her er 覚える (“at huske”) blevet til 覚えやすい (“let at huske”). Samlet følger sætningen mønstret AのほうがBよりVやすいです: 短いルーティンのほうが (“den korte rutine”) sammenlignes med 長い復習計画より (“den lange plan for repetition”), og 繰り返しやすいです siger, at den er lettere at gentage. Hele betydningen er: “En kort rutine er lettere at gentage end en lang plan for repetition.”