En kort præsentation om studievaner | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 来週、短い発表をしなければなりません。

   Jeg skal holde en kort præsentation i næste uge.

   来週

   i næste uge

   短い

   kort

   発表

   præsentation

   しなければなりません

   skal gøre

   Uddybende forklaring

   来週 angiver tidspunktet “i næste uge” og står først som tidsled. Det er et selvstændigt tidsord; det ændrer ikke form efter den handling, der følger. 短い betyder her “kort” og står foran 発表, så det beskriver præsentationens længde eller omfang. Det er grundformen af et japansk い-adjektiv. Foran et navneord bruges denne form direkte: 短い発表 = “en kort præsentation”. I andre sammenhænge kan endelsen ændres, for eksempel 短かった = “var kort”. 発表 er et navneord for en præsentation eller offentlig fremlæggelse. Det kan forbindes med する i mønstret 発表をする, “at holde en præsentation”. I den faste sætning er 発表 det, der udføres; を markerer dette som handlingens objekt. Som eksempel: 明日、発表をします。 — “I morgen holder jeg en præsentation.” しなければなりません er en høflig konstruktion, der udtrykker nødvendighed: “skal gøre” eller “er nødt til at gøre”. Den bygger på verbet する “at gøre”: する → しなければ i den betingede negative form, efterfulgt af なりません. Hele mønstret ～なければなりません betyder “skal ～”. Det er ikke kun し alene, der betyder “skal”; nødvendigheden kommer fra hele konstruktionen. Eksempel: 毎日勉強しなければなりません。 — “Jeg skal studere hver dag.” Samlet kombineres tidsleddet 来週 med 短い発表 og nødvendighedskonstruktionen しなければなりません: taleren siger, at vedkommende skal holde en kort præsentation i næste uge. Den høflige form passer til en neutral eller formel udtalelse.

2. 一文ずつ書き始める前に、明確なアウトラインを作りましょう。

   Begynd med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.

   一文ずつ

   én sætning ad gangen

   書き始める

   begynde at skrive

   前に

   før

   明確な

   klar

   アウトライン

   disposition

   作りましょう

   lad os lave

   Uddybende forklaring

   一文ずつ betyder her «én sætning ad gangen». 一文 betyder «én sætning», og ずつ fordeler noget i lige store enheder: 一文ずつ書く er derfor «skrive én sætning ad gangen». Det angiver en rækkefølge eller fordeling, ikke nødvendigvis at der kun findes én sætning. 書き始める betyder «begynde at skrive». Formen 書き er stammen, som her står foran 始める og danner en sammensætning: verbets stamme + 始める betyder «begynde at gøre noget». 書く er grundformen «skrive», mens 書き始める er «begynde at skrive». Eksempel: 雨が降り始める betyder «regnen begynder at falde». 前に betyder «før». Mønstret verbets grundform + 前に betyder «før man gør ...»: 書き始める前に betyder «før man begynder at skrive». Her er 前に ikke alene en tidsangivelse; hele forbindelsen med verbet foran angiver, hvilken handling der endnu ikke skal være begyndt. 明確な betyder «klar» eller «tydelig». 明確 fungerer her som et na-adjektiv, så な står foran substantivet アウトライン: 明確なアウトライン, «en klar disposition». Det er ikke アウトライン, der bøjes som adjektiv; な markerer forbindelsen mellem den beskrivende form og substantivet. アウトライン betyder «disposition» eller «outline» og er et lånt ord skrevet med katakana. I denne sætning er det den plan eller struktur, som skribenten skal lave før selve skrivningen. Eksempel: 発表のアウトラインを作る betyder «lave en disposition til præsentationen». 作りましょう betyder «lad os lave» eller i denne sammenhæng «lad os begynde med at lave». Grundformen er 作る, «lave/skabe». Endelsen 〜ましょう bruges til et forslag, hvor taleren inkluderer samtalepartneren: 作る → 作りましょう. Den udtrykker her et fælles forslag, ikke en påstand om, at arbejdet allerede er udført. Samlet bygges sætningen sådan op: 一文ずつ angiver den trinvis skrivemåde, 書き始める前に betyder «før man begynder at skrive», og 明確なアウトラインを作りましょう betyder «lad os lave en klar disposition». Hele ytringen betyder derfor: «Lad os begynde med en klar disposition, før vi skriver én sætning ad gangen.» I den faste danske oversættelse er dette naturligt gengivet som: «Begynd med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.»

3. 私のテーマは、私が勉強の習慣をどう変えたかです。

   Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.

   私の

   min

   テーマ

   emne

   私が

   jeg (som den handlende)

   勉強

   studier

   習慣

   vane

   どう変えたか

   hvordan ændrede

   です

   er

   Uddybende forklaring

   「私の」は「jeg, som noget tilhører eller er knyttet til». 私 er et personligt pronomen for “jeg”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 私のテーマ betyder derfor “mit emne”. Eksempel: 私の本 betyder “min bog”. 「テーマ」は et låneord skrevet med katakana og betyder “emne” eller “tema”. I denne sætning er det det, der bliver identificeret som talerens emne. 「私が」は “jeg” som den, der udfører handlingen i den indlejrede del. が markerer subjektet i denne del, så 私が変えた betyder “som jeg ændrede”. Det er ikke den samme funktion som は i 私のテーマは: は markerer emnet for hele udsagnet, mens が markerer den handlende i den indlejrede sætning. 「勉強」は “studier” eller “det at studere”. Med の i 勉強の習慣 forbindes det med 習慣: 勉強の習慣 betyder “studievane(r)” eller mere bogstaveligt “vaner i forbindelse med studier”. Eksempel: 勉強の時間 betyder “studietid”. 「習慣」は “vane” eller “vanepræget praksis”. Det er hovedordet i 勉強の習慣; 勉強 beskriver, hvilket område vanen hører til. Eksempel: 新しい習慣 betyder “en ny vane”. 「どう変えたか」 er en indlejret spørgende konstruktion med betydningen “hvordan jeg ændrede”. どう spørger om måde eller fremgangsmåde, og 変えた er datidsformen af det transitive verbum 変える, “at ændre”. か gør hele den indlejrede spørgende del til et indhold, som kan fungere som et substantivisk led. Formen 変えた viser, at ændringen ligger i fortiden; den siger ikke i sig selv, hvornår den skete. Eksempel: 予定をどう変えたかを説明します。 betyder “Jeg forklarer, hvordan jeg ændrede planen.” 「です」 er den høflige kopula i nutidsform og svarer her til “er”. Den forbinder hele emnet 私のテーマ med indholdet 私が勉強の習慣をどう変えたか. Samlet bygges sætningen sådan op: 私のテーマは markerer “mit emne” som udsagnets emne; 私が勉強の習慣をどう変えたか er det indhold, emnet består i; og です afslutter den høflige identifikation. Hele betydningen er derfor: “Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.”

4. それは身近に感じられる内容なので、聞き手が何を学ぶかを考えてください。

   Det kan mange genkende, så tænk over, hvad publikum vil lære.

   それは

   det; hvad det angår

   身近に

   nært og genkendeligt

   感じられる

   kan opleves

   内容

   indhold

   なので

   fordi; så

   聞き手

   lytter; publikum

   何を

   hvad

   学ぶ

   lære

   考えてください

   tænk over

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og emnepartiklen は. それ betyder her “det”, mens は markerer det som emnet. Den præcise reference til “det” er ikke yderligere specificeret i denne sætning. 身近に感じられる beskriver noget, der kan opleves som nært, velkendt eller genkendeligt. 身近に er adverbialformen af 身近な, og 感じられる er en form af verbet 感じる (“føle, opleve”). Den samlede konstruktion kan genbruges i mønsteret Xを身近に感じる, “at opleve X som nært eller velkendt”; 感じられる udtrykker her, at noget kan opleves sådan. 内容 betyder “indhold”. Sammen med den foranstående beskrivelse betyder 身近に感じられる内容 “indhold, der kan opleves som nært eller genkendeligt”. なので giver grunden for det følgende og kan her gengives som “fordi ...” eller “så”. Efter 内容 forbinder det grunden “det er indhold, der kan opleves som genkendeligt” med opfordringen bagefter. 聞き手 betyder en person eller gruppe, der lytter til en tale eller præsentation: “lytter” eller “publikum”. Ordet fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. 何を består af 何 (“hvad”) og objektpartiklen を. Det angiver, hvad der læres. I den fulde del 聞き手が何を学ぶか er 聞き手が den, der lærer, og 何を学ぶ det, der læres. 学ぶ er verbets grundform og betyder “at lære” eller “tilegne sig viden”. I 聞き手が何を学ぶか står det i den ikke-fortidige form i et indlejret spørgsmål. Partiklen か efter verbalklausulen markerer dette spørgsmål: “hvad lytterne lærer” eller, i den givne danske oversættelse, “hvad publikum vil lære”. Et genbrugeligt mønster er Aが何を学ぶか, “hvad A lærer”. 考えてください er en høflig anmodning. 考えて er te-formen af 考える (“tænke over, overveje”), og ください gør den til en anmodning. Derfor betyder det “tænk over” eller “overvej venligst”. Eksempel: 答えを考えてください。 — “Tænk venligst over svaret.” Samlet siger それは身近に感じられる内容なので, at det omtalte er indhold, som kan opleves som nært eller genkendeligt. Derefter beder 聞き手が何を学ぶかを考えてください modtageren overveje, hvad lytterne eller publikum vil lære. Den samlede betydning svarer til: “Det kan mange genkende, så tænk over, hvad publikum vil lære.”

5. 問題と変化と結果を説明したいです。

   Jeg vil forklare problemet, ændringen og resultatet.

   問題

   problem

   変化

   ændring

   結果

   resultat

   説明したいです

   vil gerne forklare

   Uddybende forklaring

   問題 betyder her “problem”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges om et problem eller en sag, der skal behandles. Eksempel: 問題を説明します。 — “Jeg forklarer problemet.” 変化 betyder “ændring”. Det er et navneord for en forandring eller udvikling; det er ikke selve udsagnsordet “at ændre”. Det beslægtede udsagnsord er 変わる (“ændre sig/blive anderledes”). Eksempel: 大きな変化があります。 — “Der er en stor ændring.” 結果 betyder “resultat” eller “udfald”. Det betegner det, der kommer frem efter en proces eller handling. Eksempel: 結果を確認します。 — “Jeg kontrollerer resultatet.” I 説明したいです er grundformen 説明する, “at forklare”. Formen 説明したい udtrykker, at taleren ønsker eller har til hensigt at forklare noget: 説明する → 説明したい. Endelsen です gør udsagnet høfligt; den gør ikke formen til en særskilt fremtidstid. Eksempel: 理由を説明したいです。 — “Jeg vil gerne forklare grunden.” 問題と変化と結果 forbinder de tre navneord med と, “og”. Gentagelsen af と giver her en opremsning. を efter den samlede opremsning markerer det, der forklares. Derefter kommer 説明したいです: taleren vil gerne forklare denne samlede række af emner. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil forklare problemet, ændringen og resultatet.”

6. その構成で大丈夫です。その部分の間に簡単なつなぎの言葉を加えましょう。

   Den struktur fungerer. Tilføj enkle overgange mellem de dele.

   その

   den

   構成

   struktur

   大丈夫です

   det fungerer

   部分

   del

   間

   mellemrum; interval

   簡単な

   enkel

   つなぎ

   overgang

   言葉

   ord

   加えましょう

   lad os tilføje

   Uddybende forklaring

   その står foran 構成 og fungerer som et attributivt demonstrativ: her betyder det “den” i betydningen den struktur, der omtales. Demonstrativer som この (denne, nær taleren), その (den dér/den omtalte) og あの (den dér, længere væk fra begge) kan stå foran et substantiv. I denne sætning er その構成 samlet “den struktur”. 構成 betyder her en struktur eller opbygning, især den måde noget er sammensat på. Det er et substantiv; et nært beslægtet ord er 構造, som oftere betegner en struktur eller opbygning som system, mens 構成 også fremhæver sammensætningen af dele. Eksempel: 発表の構成を考えます。 — “Jeg overvejer præsentationens opbygning.” 大丈夫です er en høflig formulering, der her vurderer noget som i orden eller fungerende. です giver en høflig afslutning til udsagnet; den bærer ikke i sig selv betydningen “fungere”. I andre sammenhænge kan 大丈夫 også betyde, at noget er okay eller ikke er et problem, så den konkrete oversættelse afhænger af situationen. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det er et substantiv, som kan bruges om en afgrænset del af en helhed. Eksempel: この部分を読んでください。 — “Læs denne del.” 間 betyder her et mellemrum eller interval. I kombinationen その部分の間に viser の relationen “mellemrum/interval for de dele”, og に markerer det sted eller tidsrum, hvor noget placeres. Hele kombinationen betyder derfor “mellem de dele”. 間 kan også betegne et tidsinterval, fx 二つの授業の間 — “mellem de to lektioner”. 簡単な betyder “enkel” her og står foran substantivet つなぎ. 簡単 er et な-adjektiv: foran et substantiv får det formen 簡単な, mens det fx kan stå som 簡単です i en høflig prædikativ sætning. Det beskriver her, at overgangene ikke er komplicerede. つなぎ betegner her en overgang eller forbindende del. Formen er et substantiv, der bruges om noget, som forbinder dele; i denne sammenhæng er det ikke selve verbet “at forbinde”, men en overgang i teksten eller præsentationen. Eksempel: 短いつなぎを入れます。 — “Jeg indsætter en kort overgang.” 言葉 betyder “ord” eller “formulering”. I つなぎの言葉 er det de ord eller formuleringer, der fungerer som overgang. の forbinder substantiverne, så udtrykket bogstaveligt organiserer sig som “overgangsord”. Eksempel: わかりやすい言葉を使います。 — “Jeg bruger letforståelige ord.” 加えましょう betyder “lad os tilføje”. Det er den høflige volitivform af verbet 加える “at tilføje”: 加える → 加えましょう. Volitivformen foreslår en handling, som taleren og samtalepartneren kan udføre sammen eller beslutte at gøre. Den er ikke det samme som en direkte imperativ. Eksempel: 例を一つ加えましょう。 — “Lad os tilføje ét eksempel.” Samlet er その構成で大丈夫です en vurdering af, at den omtalte opbygning er i orden. Derefter angiver その部分の間に placeringen, 簡単なつなぎの言葉 det, der skal indsættes, og 加えましょう formulerer forslaget: “Den struktur fungerer. Lad os tilføje enkle overgangsord mellem de dele.”

7. 発表全体を暗記したほうがいいですか。

   Skal jeg lære hele præsentationen udenad?

   発表

   præsentation

   全体

   helheden eller det samlede hele

   暗記した

   lære udenad

   ほうがいいですか

   er det bedst eller tilrådeligt at ...?

   Uddybende forklaring

   発表 betyder her en præsentation eller et oplæg. Det kan bruges om selve præsentationen som indhold eller begivenhed. Eksempel: 発表を準備します。 — Jeg forbereder præsentationen. 全体 betyder helheden eller det samlede hele. Sammen med 発表 danner det 発表全体, altså hele præsentationen og ikke kun en bestemt del. 全体 kan også stå efter andre navneord, for eksempel 計画全体 — hele planen. 暗記した kommer fra 暗記する, “at lære udenad” eller “at memorere”. した er た-formen af する; formen kan være datidsform i andre sammenhænge, men i mønsteret V-たほうがいい betyder den ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er udført. Her er den handlingen, som taleren spørger, om det er tilrådeligt at udføre. Eksempel: 単語を暗記しました。 — Jeg lærte ordene udenad. Her viser しました faktisk en afsluttet tidligere handling. ほうがいいですか bruges efter en handling til at spørge, om den er bedst eller anbefalet. Sammen med 暗記した bliver mønsteret V-たほうがいいですか, “er det bedst eller tilrådeligt at gøre V?”; i denne sætning gengives det naturligt som “skal jeg lære V udenad?”. ほう skrives her med kanji i andre tekster også som 方, men det er hele konstruktionen, der udtrykker anbefalingen. Eksempel: 早く行ったほうがいいですか。 — Skal jeg tage af sted tidligt? を markerer 発表全体 som det, der påvirkes af handlingen. Derfor kombineres 発表全体 “hele præsentationen” med 暗記したほうがいいですか “er det bedst eller tilrådeligt at lære udenad?”. Hele sætningen betyder: “Skal jeg lære hele præsentationen udenad?”

8. ノートを使って練習すると、もっと自然に話せます。

   Øv dig med noter, så du lyder mere naturlig.

   ノート

   noter

   使って

   ved at bruge

   練習すると

   når man øver sig

   もっと自然に

   mere naturligt

   話せます

   kan tale

   Uddybende forklaring

   ノート betyder her noter, altså skriftligt materiale, man bruger som støtte. Det er et låneord skrevet med katakana; formen ændres ikke for ental og flertal. Eksempel: ノートを見ます。 — Jeg ser på mine noter. 使って er te-formen af verbet 使う (at bruge). Te-formen forbinder her handlingen med den følgende handling eller situation og viser, hvilket middel man bruger: ノートを使って = ved at bruge noter. Eksempel: 辞書を使って読みます。 — Jeg læser ved hjælp af en ordbog. 練習すると består af 練習する (at øve sig) og と. すると markerer en betingelse eller en forventet følge: når man øver sig, følger resultatet naturligt. 練習する er den almindelige ordbogsform; 練習すると kan derfor genbruges i mønsteret Xすると、Y — når/hvis man gør X, sker Y. Eksempel: 毎日練習すると、上手になります。 — Hvis man øver sig hver dag, bliver man dygtigere. もっと自然に består af もっと (mere) og 自然に, adverbiumsformen af na-adjektivet 自然だ (naturlig). 自然に beskriver her, hvordan man taler, og もっと sammenligner med et tidligere eller underforstået niveau: mere naturligt. Det er 自然だ, ikke 話す, der er grundlaget for 自然に. Eksempel: もっと自然に話したいです。 — Jeg vil gerne tale mere naturligt. 話せます er den høflige form af potentialisformen 話せる, som kommer fra 話す (at tale). Den betyder her “kan tale”, ikke blot “taler”: 話す → 話せる → 話せます. ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: 日本語が話せます。 — Jeg kan tale japansk. Samlet betyder ノートを使って “ved at bruge noter”, og 練習すると gør dette til betingelsen “når man øver sig på den måde”. Resultatet もっと自然に話せます siger, at man så kan tale mere naturligt. Hele udsagnet er derfor: “Øv dig med noter, så kan du tale mere naturligt.”

9. 2回練習して、自分の声を録音します。

   Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv.

   2回

   to gange

   練習して

   øver

   自分

   sig selv

   声

   stemme

   録音します

   optager

   Uddybende forklaring

   2回 betyder her “to gange”. 回 er tælleordet for gentagne hændelser eller antal gange; mønsteret tal + 回 bruges fx i 3回読む (“læse tre gange”). Det angiver antal gentagelser, ikke hvor længe øvningen varer. 練習して er te-formen af 練習する (“at øve”). Te-formen forbinder denne handling med den næste, så 2回練習して、… betyder “øve to gange og derefter …” i denne sætning. Te-formen kan også forbinde handlinger i andre rækkefølger eller bruges i andre grammatiske mønstre; her fungerer den som forbindelse mellem to handlinger. 自分 betyder “sig selv” eller “ens egen” og henviser her, i overensstemmelse med oversættelsen, til den person der øver og optager. I 自分の声 forbindes 自分 og 声 med の: 自分の betyder “ens egen”, mens 声 er det ord, der betyder “stemme”. Et genanvendeligt mønster er XのY = “X’s Y” eller “Y, som hører til X”. 声 betyder “stemme”, især en menneskelig stemme. Det er ikke det samme som 音, der mere generelt betyder en lyd eller en tone. I denne sætning er 声 det, der bliver optaget. 録音します er den høflige form af 録音する, “at optage”. します er den høflige ikke-fortidsform; i denne sammenhæng udtrykker den en plan eller handling, der skal udføres, hvilket passer med “jeg vil optage”. Mønstret substantiv + する danner ofte et verbum: 録音する = “at lave en optagelse / optage”. Samlet bygges sætningen sådan op: 2回 angiver antallet af gange, 練習して forbinder øvningen med den næste handling, og 自分の声を録音します betyder “optage sin egen stemme”, hvor を markerer stemmen som det, der optages. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv” — mere bogstaveligt i den japanske struktur: “Jeg øver to gange og optager min egen stemme.”

10. そうすれば、発表の時間配分を改善して、もっと自信を持って話せるようになります。

    Det vil hjælpe dig med at forbedre din tidsfornemmelse og lyde mere selvsikker.

    そうすれば

    hvis du gør det, så

    発表

    præsentation

    時間配分

    tidsfordeling

    改善して

    forbedre og

    もっと

    mere

    自信

    selvtillid

    持って

    have; med

    話せる

    kunne tale

    ようになります

    komme til at kunne

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis du gør det, så” og knytter sætningen til den foregående handling: at øve sig to gange og optage sin egen stemme. そう henviser derfor til det, der netop er nævnt, mens すれば er betingelsesformen af する (“gøre”). Mønstret そうすれば、... kan genbruges som “hvis man gør det, så ...”. 発表 betyder “præsentation” eller “fremlæggelse”. Det er et navneord, som også kan bruges i sammensætninger, for eksempel 発表する = “fremlægge/præsentere”. 時間配分 betyder “tidsfordeling”: hvordan den tilgængelige tid fordeles, for eksempel mellem forskellige dele af en præsentation. 時間 betyder “tid”, og 配分 betyder “fordeling”; her fungerer de sammen som ét sammensat navneord i 発表の時間配分, “tidsfordelingen i præsentationen”. Partiklen の forbinder 発表 med det, der hører til præsentationen. 改善して betyder her “forbedre og”. Grundformen er 改善する (“forbedre”), og 改善して er te-formen. Te-formen forbinder denne handling med det følgende resultat eller næste led. Mønstret Aを改善して、B kan bruges om at forbedre A og derefter opnå eller gøre B muligt. もっと betyder “mere” i betydningen “i højere grad”. Det forstærker her 自信を持って, så graden af selvsikkerhed bliver større. 自信 betyder “selvtillid” eller “selvsikkerhed”. I 自信を持つ er den bogstavelige struktur “have selvtillid”, og 自信を持って er te-formen af 持つ i denne forbindelse. 持つ betyder grundlæggende “have” eller “holde”; her handler det om at have en bestemt indstilling eller egenskab. 自信を持って話す betyder “tale selvsikkert”. 話せる betyder “kunne tale”. Grundformen er 話す (“tale”), og 話せる er dens potentialisform: evnen eller muligheden for at tale. Det er altså 話す, ikke 自信, der får denne form. Eksempel: 日本語が話せます。 betyder “Jeg kan tale japansk.” ようになります betyder her “komme til at kunne” eller “blive i stand til”. ようになる beskriver en ændring til en ny tilstand, og なります er den høflige nutidsform af なる (“blive”). Efter potentialisformen 話せる viser 話せるようになる, at evnen udvikles eller bliver mulig: “komme til at kunne tale”. Eksempel: 読めるようになりました。 betyder “Jeg er kommet til at kunne læse det.” Samlet bliver strukturen: そうすれば (“hvis du gør det”) + 発表の時間配分を改善して (“forbedrer tidsfordelingen i præsentationen”) + もっと自信を持って (“med større selvtillid”) + 話せるようになります (“kommer til at kunne tale”). Den faste betydning er derfor: “Det vil hjælpe dig med at forbedre tidsfordelingen i præsentationen, så du kan tale mere selvsikkert.”