At lære af et skuffende prøveresultat | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. たくさん勉強したのに、テストの結果は残念でした。

   Mit testresultat var skuffende, selv om jeg havde studeret meget.

   たくさん

   meget

   勉強した

   studerede

   のに

   selv om

   テスト

   test

   結果

   resultat

   残念でした

   var skuffende

   Uddybende forklaring

   たくさん betyder her “meget” og angiver mængden eller graden af 勉強した. Det kan stå foran et verbum for at vise en stor mængde. Eksempel: たくさん食べました。 — “Jeg spiste meget.” 勉強した kommer fra 勉強する — “at studere”. した er den uformelle datidsform af する, så 勉強した betyder “studerede” eller, som her, “havde studeret” ud fra sammenhængen. Den høflige datidsform er 勉強しました. Det japanske subjekt står ikke udtrykt, men i denne faste betydning identificerer den danske oversættelse taleren som den, der havde studeret. のに forbinder den første del med et resultat, der står i kontrast til den forventning, den første del kunne skabe: “selv om” eller “til trods for at”. Mønstret er A のに、B — “selv om A, B”. Her betyder たくさん勉強したのに “selv om jeg havde studeret meget”. テスト er et låneord, der betyder “test” eller “prøve”. Det står her foran 結果 og afgrænser, hvilket resultat der menes. Et andet almindeligt japansk ord for en prøve er 試験, men det er ikke formen i den faste sætning. 結果 betyder “resultat”. Det er et substantiv, som kan kombineres med et andet substantiv for at præcisere resultatet. I テストの結果 betyder forbindelsen “testens resultat” eller mere naturligt på dansk “testresultatet”. Partiklen の viser forbindelsen mellem テスト og 結果. 残念でした bygger på 残念だ, et udtryk for, at noget er beklageligt, skuffende eller ærgerligt. 残念 er et na-adjektiv, og でした er den høflige datidsform af kopulaen です; derfor betyder udtrykket her “var skuffende”. Den høflige nutidsform er 残念です, og en mere uformel datidsform er 残念だった. Her beskriver udtrykket テストの結果, ikke selve studeringen. Samlet består sætningen af たくさん勉強した (“havde studeret meget”), のに (“selv om”) og テストの結果は残念でした (“testresultatet var skuffende”). は markerer テストの結果 som det, der kommenteres på. Hele sætningen betyder derfor: “Mit testresultat var skuffende, selv om jeg havde studeret meget.”

2. やる気をなくす前に、どの部分が問題を起こしたのか見てみましょう。

   Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der gav problemer.

   やる気

   motivation

   を

   objektmarkør

   なくす

   miste

   前に

   før

   どの

   hvilken

   部分

   del

   問題

   problem

   起こした

   forårsagede

   見てみましょう

   lad os se

   Uddybende forklaring

   やる気 betyder her motivation eller lyst til at gøre noget. Det er et substantiv, som ofte bruges i mønsteret やる気がある (have motivation) eller やる気をなくす (miste motivationen). I denne sætning er det objektet for なくす. を markerer det direkte objekt for det følgende verbum. Her viser det, hvad der mistes: やる気をなくす. Markøren siger ikke i sig selv noget om antal. なくす er grundformen og betyder at miste eller få noget til at forsvinde. Formen i den faste sætning står efter を og udtrykker den handling, der skal ske før et andet tidspunkt. Den må ikke forveksles med なくなる, som betyder at forsvinde eller blive væk uden at fremstille nogen som den handlende. Eksempel: 鍵をなくす betyder “miste en nøgle”. 前に betyder “før”. 前 betyder bogstaveligt “foran” eller “før”, og に markerer her det tidspunkt eller den situation, der fungerer som grænse. Mønsteret verbum i grundform + 前に betyder “før man gør …”: 寝る前に、本を読みます。 — “Før jeg går i seng, læser jeg en bog.” Her er やる気をなくす前に samlet “før du mister motivationen”. どの er et spørgende bestemmelsesord med betydningen “hvilken” eller “hvilke” blandt identificerbare muligheder. Det står foran et substantiv og tager ikke selv den endelige bøjningsmarkering. Eksempel: どの本ですか。 — “Hvilken bog er det?” 部分 betyder “del” eller “afsnit”. どの部分 betyder derfor “hvilken del” eller, i den danske flertalsformulering her, “hvilke dele”. 部分 er selve substantivet; どの beskriver, hvilken del der spørges til. Eksempel: この部分を読んでください。 — “Læs denne del, tak.” 問題 betyder “problem”. Som substantiv kan det betegne et problem, en opgave eller et spørgsmål afhængigt af sammenhængen. Her indgår det i 問題を起こす, hvor betydningen er “skabe eller forårsage problemer”. 起こした er datidsformen af 起こす, “forårsage”, “fremkalde” eller “sætte i gang”. Det er 起こす, ikke 問題, der bærer den grammatiske datidsmarkering -た; derfor betyder 問題を起こした “forårsagede problemer”. Det adskiller sig fra 起きた, datid af 起きる, som typisk betyder “skete” eller “stod op” uden samme kausative betydning. Eksempel: 彼は事故を起こした。 — “Han forårsagede en ulykke.” 見てみましょう kombinerer 見る, “se på/undersøge”, med みる i hjælpefunktion og den høflige forslagsslutning ましょう. 見てみる betyder “prøve at se på” eller “tage et kig på”, mens 見てみましょう betyder “lad os se på” eller “lad os undersøge”. Her handler det om at undersøge, hvilken del der forårsagede problemerne. Eksempel: 一緒に見てみましょう。 — “Lad os se på det sammen.” Samlet er strukturen やる気をなくす前に + どの部分が問題を起こしたのか + 見てみましょう. Første del angiver tidspunktet: før motivationen mistes. I den midterste del spørger どの部分 hvilken del, mens が — som ikke havde en særskilt phrase-entry — markerer denne del som det, der udfører eller er knyttet til handlingen 問題を起こした. のか gør den indlejrede spørgende del til det, man vil finde ud af. Hele ytringen betyder derfor: “Før du mister motivationen, lad os se på, hvilke dele der gav problemer.”

3. 私の間違いのほとんどは、聞き取りと単語の形にありました。

   De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.

   私の

   min / mit

   間違い

   fejl

   のほとんどは

   de fleste ...

   聞き取り

   lytteforståelse

   単語

   ord

   形

   form

   にありました

   var i / lå i

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “mine” eller mere bogstaveligt “af mig”. 私 er et pronomen for “jeg/mig”, og の forbinder det med det følgende navneord som et tilhørsforhold: 私の間違い = “mine fejl”. 私 kan også bruges i andre høflige sammenhænge, men formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. 間違い betyder “fejl” eller “fejltagelse”. Det er et navneord; den viste form er ikke en bøjet flertalsform. Japansk markerer ofte ikke antal på navneord, så oversættelsen “fejl” kan dække én eller flere fejl afhængigt af sammenhængen. Her gør ほとんど det klart, at der tales om de fleste af dem. のほとんどは betyder “de fleste af ...”. I mønstret Xのほとんど betyder ほとんど “det meste” eller “de fleste”, mens の knytter X til denne mængde. は markerer hele udtrykket som sætningens emne. Her er X 私の間違い, altså “mine fejl”, så 私の間違いのほとんどは betyder “de fleste af mine fejl”. 聞き取り betyder her “lytteforståelse”, altså evnen til at opfatte og forstå det, man hører. Det er et navneord, som bruges om dette område, ikke en markering af en bestemt person eller tid. Som beslægtet form kan verbet 聞き取る betyde “at opfatte ved at lytte” eller “at kunne høre og forstå”. Eksempel: 日本語を聞き取る betyder “at forstå talt japansk ved at lytte”. 単語 betyder “ord” eller “ordforrådsord”. Det henviser typisk til et enkelt ord som en leksikalsk enhed. I denne sætning står det sammen med 形, så fokus er ikke bare på hvilke ord der er kendt, men på deres former. 形 betyder grundlæggende “form”. Her betyder det “ordform”: den form et ord har, for eksempel en bøjet eller på anden måde ændret form. 単語の形 betyder derfor “ordformer”. Det er 形, ikke 単語, der bærer betydningen “form”. にありました betyder her “var i” eller “lå i”. に angiver det område eller den placering, som noget befinder sig i, og ありました er den høflige datidsform af ある, “at være/eksistere” for ikke-levende ting og abstrakte forhold. I kombinationen AはBにある kan betydningen være “A er i B” eller “problemet ligger i B”; i datid og høflig stil bliver det AはBにありました. Formen ありました viser høflig fortid, ikke et bestemt antal. Hele strukturen er 私の間違いのほとんどは、聞き取りと単語の形にありました: “De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.” 聞き取りと単語の形 forbinder de to områder med と, “og”. Emnet de fleste af mine fejl placeres derefter i disse områder med にありました, så udsagnet beskriver, hvor fejlene lå.

4. その傾向は、どこに集中すればよいかを示してくれるので役に立ちます。

   Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor du skal fokusere.

   その

   det

   傾向

   tendens; mønster

   どこに

   hvor

   集中すればよいか

   bør fokusere

   示してくれる

   viser dig

   役に立ちます

   er nyttigt

   Uddybende forklaring

   その står foran 傾向 og betyder her «det» i betydningen en allerede identificeret tendens. Det er et attributivt demonstrativ; den konkrete reference følger af den faste oversættelse og sammenhængen, ikke af formen alene. 傾向 betyder «tendens» eller «mønster». Det er et substantiv, som kan bruges om en tilbagevendende retning i fejl eller adfærd. Her er det markeret som emne med は: «hvad angår dette mønster …». どこに betyder her «hvor». どこ spørger om sted, og に markerer det punkt, som fokuseringen rettes mod. Sammen med det følgende verbum bliver det til «hvor man skal fokusere». 集中すればよいか udtrykker her «bør fokusere». 集中する er grundformen «at fokusere» eller «at koncentrere sig». I すれば står verbet i ば-formen; よい betyder «godt» og bruges her til at angive, hvad der er passende at gøre. Den afsluttende か gør sekvensen til et indlejret spørgsmål. Sammen med どこに får man どこに集中すればよいか = «hvor man bør fokusere». Eksempel: どこに集中すればよいですか。 — «Hvor bør jeg fokusere?» Her markerer か et direkte spørgsmål, mens か i den faste sætning markerer et indlejret spørgsmål. 示してくれる betyder her «viser dig» eller naturligt «viser, hvor du skal fokusere». 示す er grundformen «at vise» eller «at angive», og 示して er dens て-form. くれる tilføjer, at handlingen fremstilles som en fordel for taleren eller den relevante modtager; den faste oversættelse angiver her «dig» som modtager. Den observerede form 示してくれる er ikke-fortidig og ikke i sig selv høflighedsmarkeret. En høflig variant er 示してくれます, men den står ikke i den faste japanske sætning; den samlede høflige afslutning kommer fra 役に立ちます. ので forbinder årsag og resultat og kan her oversættes med «fordi». Årsagsdelen その傾向は、どこに集中すればよいかを示してくれるので står før resultatet 役に立ちます. Partiklen を markerer det indlejrede spørgsmål som det, der bliver vist. 役に立ちます betyder «er nyttigt» eller «kommer til nytte». Udtrykket bygger på grundformen 役に立つ, «at være nyttig». I den observerede form står 立ち foran høflighedsendelsen ます; det er hele udtrykket 役に立ちます, ikke kun 立ち, der betyder «er nyttigt». Samlet bliver strukturen: その傾向は «dette mønster», どこに集中すればよいかを «hvor man bør fokusere», 示してくれるので «fordi det viser dig det», og 役に立ちます «er nyttigt». Hele udsagnet betyder derfor: «Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor du skal fokusere.»

5. もっと長く勉強すれば十分だと思っていました。

   Jeg troede, at det ville være nok at studere længere.

   もっと

   mere

   長く

   længe

   勉強すれば

   hvis man studerer

   十分だ

   være nok

   思っていました

   troede

   Uddybende forklaring

   もっと betyder her “mere” og får sammen med 長く betydningen “i længere tid”. Det er en nyttig måde at øge grad eller omfang på. 長く er adverbialformen af adjektivet 長い “lang”. Her beskriver den varigheden af 勉強する “studere”: 長く勉強する betyder “studere i lang tid”. Sammen med もっと bliver det もっと長く勉強する = “studere længere”. 長い har formen 長く, fordi adjektivet beskriver handlingen. 勉強すれば bygger på verbet 勉強する “studere”. Formen -ば danner en betingelse, ofte “hvis” eller “når”. Her er hele betingelsesleddet もっと長く勉強すれば: “hvis man studerer længere”. Eksempel: 毎日勉強すれば、上達します。 = “Hvis man studerer hver dag, bliver man bedre.” 十分だ betyder “være nok” eller “være tilstrækkeligt”. 十分 fungerer her som et na-adjektiv, og だ er den almindelige uformelle kopula i ikke-fortidsform; den gør udtrykket til en påstand: “er nok”. Eksempel: これで十分です。 = “Dette er nok.” 思っていました kommer fra 思う “synes, tro eller tænke”. Formen -ていました er fortidsformen af -ています og viser her en tidligere opfattelse eller tanke, naturligt “troede”. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der tænkte; i den faste oversættelse er personen “jeg”. Eksempel: そう思っていました。 = “Det troede jeg.” Samlet er opbygningen もっと長く勉強すれば + 十分だ + と思っていました: “Jeg troede, at det ville være nok at studere længere.” と markerer indholdet af tanken, og 思っていました placerer denne opfattelse i fortiden.

6. 時には、勉強の方法が勉強時間の長さよりも大切です。

   Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer.

   時には

   nogle gange

   勉強

   studier

   方法

   metode

   勉強時間

   studietid

   長さ

   længde

   よりも

   end; sammenlignet med

   大切

   vigtig

   Uddybende forklaring

   時には betyder her »nogle gange«. 時 betyder »tid« eller »tidspunkt«, og に markerer tidspunktet; は gør tidsudtrykket til emne eller fremhæver det som en ramme. Et nyttigt mønster er 時には、… = »nogle gange …«. Eksempel: 時には休むことも大切です。 — »Nogle gange er det også vigtigt at hvile.« 勉強 betyder her »studier« eller »det at studere«. Det kan bruges som navneord, som i denne sætning, og i 勉強する som del af udtrykket »studere«. Eksempel: 毎日勉強します。 — »Jeg studerer hver dag.« 方法 betyder »metode« eller »måde«. Sammen med 勉強 i 勉強の方法 betyder det »metoden til at studere« eller mere naturligt »studiemetoden«. の forbinder her det, der beskriver metoden, med navneordet 方法: AのB kan ofte gengives som »B for A« eller »A's B«. 勉強時間 betyder »studietid«, altså den tid, der bruges på at studere. Det er et sammensat navneord: 勉強 præciserer, hvilken slags 時間 der menes. Det er ikke i sig selv et bestemt antal timer. 長さ betyder »længde«. Formen er navneordet dannet af adjektivet 長い (»lang«), ikke en form af 時間. Derfor betyder 勉強時間の長さ bogstaveligt »studietidens længde« — hvor lang studietiden er. Eksempel: この道の長さを測ります。 — »Jeg måler denne vejs længde.« よりも markerer sammenligning og kan gengives som »end« eller »sammenlignet med«. I mønstret AよりもBが大切です er B vigtigere end A. も giver ofte sammenligningen en tydelig fremhævelse; より alene kan også markere sammenligningsgrundlaget. Her er sammenligningsgrundlaget 勉強時間の長さ, mens det, der vurderes som vigtigere, er 勉強の方法. 大切 betyder »vigtig« eller »værdifuld«. Det er et na-adjektiv; før et navneord hedder det for eksempel 大切な方法 (»en vigtig metode«), mens den høflige prædikative form her er 大切です (»er vigtig«). I denne sætning beskriver 大切 ikke bare en generel egenskab, men indgår i sammenligningen, hvor studiemetoden vurderes som vigtigere. Samlet er strukturen AよりもBが大切です: »B er vigtigere end A«. Her er A 勉強時間の長さ (studietidens længde), og B 勉強の方法 (studiemetoden). Med tidsrammen 時には bliver hele betydningen: »Nogle gange er studiemetoden vigtigere end studietidens længde.« Den danske oversættelse formulerer dette som »Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer.«

7. では、次は時間制限の中で聞き取りを練習するべきですね。

   Så bør jeg næste gang øve lytteforståelse under tidspres.

   では

   så; altså

   次は

   næste gang

   時間制限

   tidsbegrænsning

   の中で

   inden for; under

   聞き取り

   lytteforståelse

   練習する

   øve

   べきですね

   bør ... vel

   Uddybende forklaring

   では markerer her et skift til en konklusion eller næste handling og kan ofte gengives med »så« eller »altså«. Som overgangsord står det først i ytringen; det er ikke en del af betydningen »øve«. 次は betyder »næste gang« i denne ytring. 次 betyder »den næste«, og は gør dette tidsled til emnet. Mønstret 次は、… kan genbruges, når man vil sige, hvad der skal ske næste gang. Eksempel: 次は休みます。 — »Næste gang holder jeg fri.« 時間制限 er et substantiv sammensat af 時間 (tid) og 制限 (begrænsning): »tidsbegrænsning«. Det henviser her til en fastsat begrænsning på den tid, der er til rådighed, ikke til et bestemt antal minutter. の中で består af forbindelsen の og 中で, »inden for« eller »under«. Her afgrænser det situationen for øvelsen: 時間制限の中で er »inden for en tidsbegrænsning« eller mere naturligt »under tidspres«. 中で kan også bruges om noget, der foregår inden for en anden ramme, men den præcise betydning kommer fra det foregående substantiv. 聞き取り betyder her »lytteforståelse«. Det er et substantiv for at forstå talt sprog ved at lytte. Det står som genstand for 練習する; japansk kan dermed sætte et handlingssubstantiv direkte foran する for at danne et verbum. Eksempel: 聞き取りを練習します。 — »Jeg øver lytteforståelse.« 練習する er grundformen »at øve« eller »at træne«. する er den verbale del, og 練習 er substantivet »øvelse/træning«; sammen bliver 練習する et verbum. I denne ytring står det i formen 練習する, som også fungerer som den neutrale ikke-fortidsform før べき. Eksempel: 毎日練習する。 — »Jeg øver hver dag.« べきですね udtrykker her »bør …, ikke?« eller »så bør …«. べき sættes efter verbets grundform for at fremstille handlingen som det rigtige eller tilrådelige valg; ですね tilføjer en søgende bekræftelse eller fælles enighed. Det er ikke blot en fremtidsmarkør. Mønstret er Verbets grundform + べきです: 休むべきです。 — »Man bør hvile.« Samlet bygges ytringen sådan op: では »så«, 次は »næste gang«, 時間制限の中で »under en tidsbegrænsning«, 聞き取りを »lytteforståelse« som genstand og 練習するべきですね »bør øve, ikke?«. Hele betydningen er derfor: »Så bør jeg næste gang øve lytteforståelse under tidspres.«

8. それを試して、単語を一つずつではなく、語族を復習してみましょう。

   Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.

   それを

   det

   試して

   prøv

   単語

   ord

   一つずつ

   ét ad gangen

   ではなく

   i stedet for

   語族

   ordfamilie

   復習してみましょう

   lad os prøve at repetere

   Uddybende forklaring

   それを består af それ, som her betyder “det”, og を, der markerer det direkte objekt for handlingen. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der kan identificeres ud fra sammenhængen; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. を viser, at dette er det, der skal prøves. 試して er te-formen af verbet 試す “at prøve”. Te-formen forbinder her den første opfordring med det, der kommer bagefter: “prøv det, og …”. Den er ikke i sig selv en høflig imperativ; den konkrete opfordring fremgår af sammenhængen. 単語 betyder “ord”. Det er et navneord, som kan bruges om et enkelt ord som læringsenhed. 一つずつ betyder “ét ad gangen” eller “hver for sig”: 一つ er tælleformen “én”, og ずつ fordeler noget ligeligt eller enkeltvis. Sammen beskriver 単語を一つずつ en gennemgang af ordene enkeltvis. ではなく bruges efter et første alternativ i mønsteret Aではなく、B og betyder “ikke A, men B” eller “i stedet for A, B”. Her afviser det ikke nødvendigvis ordene som sådan; det sætter gennemgang af 単語を一つずつ op imod gennemgang af 語族. でなく er en forbindende form, og は fremhæver kontrasten. 語族 betyder “ordfamilie”: ord, der er beslægtede med hinanden. Det er det andet valg i kontrasten. I japansk kan et navneord stå direkte med を som objekt, som i 語族を. 復習してみましょう indeholder flere nyttige dele. 復習する betyder “at repetere” eller “at gennemgå igen”; 復習して er te-formen af 復習する. みる betyder normalt “at se”, men efter en anden verbs te-form i Vてみる betyder det “at prøve at gøre V”. ましょう er den høflige volitivform og foreslår “lad os …” eller “lad os prøve …”. Derfor betyder 復習してみましょう her “lad os prøve at repetere”. Hele opbygningen er: それを試して = “prøv det”, efterfulgt af 単語を一つずつではなく = “ikke ord ét ad gangen / i stedet for enkeltstående ord”, og 語族を復習してみましょう = “lad os prøve at repetere ord-familier”. Samlet bliver meningen: “Prøv det, og gennemgå ord-familier i stedet for enkeltstående ord.”

9. この結果はまだつらく感じます。

   Jeg har det stadig dårligt med dette resultat.

   この

   dette

   結果

   resultat

   まだ

   stadig

   つらく

   svært

   感じます

   føler

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “dette” i den identificerende, foranstillede form: この + substantiv. Her knytter det sig til 結果, så udtrykket peger på dette resultat. Formen これ bruges derimod selvstændigt, når demonstrativet ikke står foran et substantiv. 結果 betyder “resultat”. Det er et substantiv og kan bruges i mønstre som 結果が分かる (“forstå resultatet”) og 結果を確認する (“kontrollere resultatet”). I denne sætning er det resultatet, som この identificerer. まだ betyder her “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det står før beskrivelsen つらく感じます; sammen med en fortsat tilstand giver det betydningen “stadig føle det som svært/smertefuldt”. つらく er forbindelsesformen af adjektivet つらい, “svær, smertefuld eller følelsesmæssigt hård”. Formen つらい bruges som prædikativ form, mens つらく blandt andet står foran et verbum som 感じます og beskriver, hvordan noget opleves. Her handler det ikke om fysisk størrelse, men om at resultatet opleves følelsesmæssigt hårdt. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 感じる, “at føle” eller “at opleve”. Mønstret Xをつらく感じる betyder at opleve X som hårdt eller smertefuldt. I den faste oversættelse er den underforståede oplever taleren: “jeg har det stadig dårligt med dette resultat”. Samlet er この結果 “dette resultat”, まだ angiver, at følelsen fortsætter, og つらく感じます siger, at taleren oplever resultatet som følelsesmæssigt hårdt. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har det stadig dårligt med dette resultat.”

10. でも、少なくとも何を直せばよいかが分かります。

    Men i det mindste viser resultatet mig, hvad jeg skal rette op på.

    でも

    men

    少なくとも

    i det mindste

    何を

    hvad

    直せばよいか

    hvad taleren bør rette

    分かります

    forstår

    Uddybende forklaring

    でも markerer en kontrast til det foregående: "men" eller "dog". Det ændrer ikke selve indholdet bagefter, men viser, at dette udsagn stilles op imod den tidligere negative vurdering. 少なくとも betyder "i det mindste" og begrænser udsagnet til et minimum: Der siges, at man i hvert fald kan få denne ene oplysning. Det er en fast adverbiel konstruktion, som normalt står foran det, den afgrænser. 何を består af spørgeordet 何 ("hvad") og objektmarkøren を. I denne sætning er spørgsmålet indlejret i resten af udtrykket, så 何を betyder "hvad" som det, der skal rettes. 何 kan også bruges i direkte spørgsmål, for eksempel 何を読みますか。 — "Hvad læser du?" 直せばよいか udtrykker her "hvad taleren bør rette" eller "hvad taleren skal rette op på". Grundformen er verbet 直す, "at rette, reparere eller korrigere". Formen 直せば er en betingelsesform af dette verbum, og よい betyder her "godt/den rigtige løsning"; sammen giver 〜ばよい mønstret "det er godt, hvis man ..." eller mere naturligt "man bør/skal ...". Det afsluttende か gør hele den foregående del til et indlejret spørgsmål. Det er altså ikke 何 alene, der betyder "hvad man skal"; betydningen kommer fra kombinationen 何を直せばよいか. 分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, "at forstå" eller "at blive klar over". I denne sammenhæng betyder den, at det bliver klart, hvad taleren skal rette. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her gengiver den faste oversættelse det som, at resultatet viser taleren dette. Samlet består sætningen af kontrastmarkøren でも, minimumsudtrykket 少なくとも, det indlejrede spørgsmål 何を直せばよいか og 分かります — "Men i det mindste viser resultatet mig, hvad jeg skal rette op på."

11. 今は、次の受験に向けた具体的な計画があります。

    Nu har du en konkret plan til næste forsøg.

    今は

    nu

    次の

    næste

    受験

    eksamen eller eksamensforsøg

    に向けた

    rettet mod

    具体的な

    konkret

    計画

    plan

    あります

    have; findes

    Uddybende forklaring

    今は betyder her “nu”. 今 er substantivet “nu/tidspunktet”, og は markerer det som samtalens tema: “hvad angår nu”. Den samme struktur kan bruges i 今日は (“i dag ...”) eller 今は忙しいです (“jeg har travlt nu”). 次の betyder “den næste”. 次 er “det næste/næstfølgende”, og の forbinder det med substantivet bagefter: 次の試験 betyder “den næste eksamen”. Her står 次の foran 受験, så betydningen er den næste eksamensprøve eller det næste eksamensforsøg. 受験 betyder her “at tage en eksamen” eller, som substantiv, “et eksamensforsøg”. Det er et substantiv, ikke en bøjet verbform. I denne sætning præciserer 次の, at der er tale om det næste forsøg; den danske oversættelse gør denne læsning eksplicit. に向けた betyder “rettet mod” eller “forberedt til”. Det kommer af verbet 向ける (“rette mod; vende mod”) i formen 向けた. Konstruktionen Xに向けたY betyder “Y, der er rettet mod X” eller “Y til X”. Eksempel: 試験に向けた勉強 = “studier frem mod eksamen”. 具体的な betyder “konkret”. Adjektivet er 具体的だ i grundformen; foran et substantiv bruges formen 具体的な, som i 具体的な計画 (“en konkret plan”). Det beskriver her planen, ikke selve eksamensforsøget. 計画 betyder “plan”. Det er substantivet, som beskrives af både 具体的な og den længere bestemmelse 次の受験に向けた: altså en konkret plan rettet mod det næste eksamensforsøg. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “at være til stede; findes”. For ikke-levende ting bruges ある, og det kan også udtrykke at have noget: 計画があります betyder “der er en plan” eller “jeg/du har en plan”. Her angiver den danske oversættelse, at personen har planen. Formen siger ikke i sig selv, hvem der har den; subjektet er udeladt på japansk. Hele strukturen er 今は [次の受験に向けた具体的な計画] があります: “Nu har du en konkret plan til næste forsøg.” 今は sætter tidspunktet som tema, den lange nominalgruppe angiver, hvilken plan der findes, og あります afslutter med den høflige konstatering af, at planen er til stede/foreligger.