Planlægning af en fælles middag | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 土曜日に私たちのグループのためのレストランを選ぶ必要があります。

   Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.

   土曜日

   lørdag

   私たちの

   vores

   グループ

   gruppe

   のための

   til; for

   レストラン

   restaurant

   選ぶ

   vælge

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   土曜日 betyder her lørdag. Det er et tidsord; に i 土曜日に markerer tidspunktet for handlingen. Eksempel: 土曜日に働きます。 — Jeg arbejder lørdag. 私たちの betyder vores i denne sætning. 私たち betyder vi eller os, og の forbinder denne gruppe med det følgende navneord og viser tilknytning: 私たちのグループ — vores gruppe. Eksempel: 私たちの車 — vores bil. グループ er navneordet “gruppe”. Det er et låneord skrevet med katakana. Her er det kernen i 私たちのグループ, “vores gruppe”. のための betyder “til” eller “for” og står foran et navneord, når det angiver, hvem eller hvad noget er beregnet til. Her giver グループのためのレストラン betydningen “en restaurant til gruppen”. Eksempel: 子どものための本 — en bog til børn. レストラン betyder restaurant. Det er navneordet, som グループのための beskriver: en restaurant beregnet til gruppen. 選ぶ betyder “vælge” og er ordbogsformen af verbet. I レストランを選ぶ er レストラン det, der vælges, を markerer dette objekt, og 選ぶ står efter objektet. Eksempel: 本を選ぶ。 — Jeg vælger en bog. 必要があります betyder bogstaveligt, at der er nødvendighed eller behov. I mønsteret Vる必要があります betyder det “det er nødvendigt at V”. Her er 選ぶ allerede ordbogsformen, så 選ぶ必要があります betyder “det er nødvendigt at vælge”. 必要 er et navneord, og あります er den høflige form af ある, “findes” eller “er”. Eksempel: 明日行く必要があります。 — Jeg skal tage af sted i morgen. Samlet betyder 土曜日に “på lørdag”. Derefter kommer 私たちのグループのためのレストラン, “en restaurant til vores gruppe”. Til sidst angiver 選ぶ必要があります, at det er nødvendigt at vælge en restaurant. Hele ytringen betyder: “Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.”

2. では、予約する前にみんなの食べ物の好みを確認したほうがいいですね。

   Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi reserverer.

   では

   så; i så fald

   予約する

   reservere

   前に

   før

   みんなの

   alles

   食べ物

   mad

   好み

   præferencer

   確認したほうがいい

   bør tjekke

   ですね

   ikke?; vel

   Uddybende forklaring

   では står først som en overgang: “så” eller “i så fald”. Det knytter denne overvejelse til den tidligere situation uden selv at angive, hvem der handler. 予約する betyder her “reservere”. Grundformen ender på する; den kan bruges efter 前に i mønsteret V-る前に = “før man gør V”. Eksempel: 出かける前に確認します。 — “Jeg tjekker det, før jeg går ud.” 前に betyder “før”. Sammen med verbalformen 予約する danner det 予約する前に = “før vi reserverer”. Det angiver, at den anbefalede kontrol skal ske inden reservationen. みんなの betyder “alles” i denne sammenhæng. の forbinder den, der ejer eller er knyttet til noget, med det følgende substantiv: みんなの好み = “alles præferencer”. みんな kan også stå alene om “alle” eller “alle sammen”; her fungerer det som bestemmende led foran の. 食べ物 betyder “mad” eller “fødevarer”. Det er et substantiv og står her foran 好み som en specifikation: hvilken slags præferencer der menes. Eksempel: 食べ物を買います。 — “Jeg køber mad.” 好み betyder “præference” eller “smag”. Her handler det om, hvad folk foretrækker at spise. Det er et substantiv. Eksempel: 好みが違います。 — “Præferencerne er forskellige.” 確認したほうがいい er et råd: “det er bedre at tjekke” eller naturligt på dansk “bør tjekke”. Den nyttige form er V-たほうがいい, hvor 確認した er fortidsformen af 確認する (“tjekke”) efterfulgt af ほうがいい (“det er bedre”). Her betyder formen ikke nødvendigvis, at tjekket allerede er udført; den anbefaler, at man gør det. Eksempel: 先に確認したほうがいいです。 — “Det er bedre at tjekke først.” ですね afslutter udsagnet blødt og inviterer til bekræftelse, omtrent “ikke?” eller “vel?”. です giver en høflig afslutning, mens ね søger fælles tilslutning. Det ændrer ikke selve anbefalingen til et selvstændigt spørgsmål. Samlet følger meningen den faktiske rækkefølge: では (“så”) + 予約する前に (“før vi reserverer”) + みんなの食べ物の好み (“alles madpræferencer”) + 確認したほうがいい (“bør tjekke”) + ですね (“ikke?”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi reserverer.”

3. 寿司を食べたい人もいますが、温かい料理を好む人もいます。

   Nogle vil gerne have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.

   寿司

   sushi

   食べたい

   have lyst til at spise

   人

   person; mennesker

   もいます

   der er også

   温かい

   varm

   料理

   ret; mad

   好む

   foretrække

   Uddybende forklaring

   寿司 betyder her sushi. Det er et navneord og kan stå direkte foran を som det, man spiser: 寿司を食べる betyder “at spise sushi”. 料理 er et bredere ord for en tilberedt ret eller madret; det er ikke begrænset til én bestemt ingrediens. 食べたい betyder “vil gerne spise” eller “have lyst til at spise”. Formen bygger på verbet 食べる “spise” og endelsen たい, som udtrykker talerens eller en persons ønske: 食べる → 食べたい. I denne sætning beskriver den ønsket hos personen, der nævnes, ikke nødvendigvis talerens eget ønske. Eksempel: 水を飲みたいです。 — “Jeg vil gerne drikke vand.” 人 betyder “person” eller, i passende sammenhæng, “mennesker”. I 食べたい人 fungerer det som hovedordet i en beskrivende foranstillet konstruktion: “en person, der gerne vil spise”. Japansk sætter altså beskrivelsen før navneordet; 食べたい人 kan bruges uden særskilt relativt pronomen. もいます betyder her “der er også” eller “der findes også”. も føjer denne gruppe til en anden gruppe, mens います er høflig nutidsform af いる, som bruges om levende væsener. Mønstret …人もいます betyder derfor “der er også personer, som …”. 温かい betyder “varm” i betydningen med en behagelig eller forholdsvis høj temperatur. Det er et i-adjektiv; den viste form kan stå direkte foran et navneord: 温かい料理 — “en varm ret”. Det adskiller sig fra 熱い, som ofte betegner noget meget varmt eller hedt at røre ved eller spise. 好む betyder “foretrække” eller “holde af”. Det er et verbum i grundform og har her personen “personer, som foretrækker …” som underforstået subjekt gennem den foranstillede beskrivelse 温かい料理を好む人. I mere daglig japansk bruges ofte 好きだ for “at kunne lide”, mens 好む lyder mere skriftligt eller neutralt sammenlignende. Eksempel: 彼は静かな場所を好む。 — “Han foretrækker rolige steder.” Hele sætningen er bygget parallelt: 寿司を食べたい人もいます betyder “der er også personer, som gerne vil spise sushi”, og 温かい料理を好む人もいます betyder “der er også personer, som foretrækker en varm ret”. が forbinder de to udsagn med en kontrast, så den samlede betydning bliver: “Nogle vil gerne have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.”

4. メニューがいろいろある店のほうが、柔軟に選べます。

   Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.

   メニュー

   menu

   いろいろ

   varieret; forskellige slags

   ある

   have; findes

   店

   sted; butik

   ほうが

   den af mulighederne, der er ...

   柔軟に

   fleksibelt

   選べます

   kan vælge

   Uddybende forklaring

   メニュー betyder her “menu”. Det er et navneord; i sammensætninger kan det stå foran andre navneord, for eksempel メニュー表 (“menukort”). いろいろ betyder “forskellige slags” eller “varieret”. Det beskriver her menuens variation. Et nyttigt mønster er いろいろな + navneord, for eksempel いろいろな料理 (“forskellige slags retter”). I denne sætning står いろいろ foran ある og indgår derfor i beskrivelsen af det, som stedet har. ある er den ikke-fortidige form af ある, “findes” eller “er til rådighed”, brugt om ting og andre ikke-levende forhold. I メニューがいろいろある er メニューが det, der findes eller er til rådighed. Den samme form kan også bruges om noget, man har: 時間がある betyder “at have tid”. 店 betyder “sted” eller mere konkret “butik/forretning”. Her er det et sted, der har flere forskellige menuer. I メニューがいろいろある店 står hele delen メニューがいろいろある foran navneordet og beskriver, hvilket sted der menes: “et sted, hvor der er forskellige menuer”. ほうが bruges i en sammenligning eller et valg mellem muligheder og markerer den mulighed, der foretrækkes. 店のほうが betyder derfor omtrent “stedet er den bedre eller mere egnede mulighed”. の forbinder 店 med ほう; ほう er grundformen for “side/alternativ”. Konstruktionen AのほうがB kan genbruges som “A er mere B” eller “A er den foretrukne af mulighederne”, når sammenligningen er forstået ud fra sammenhængen. 柔軟に betyder “fleksibelt”. Det er adverbialformen af 柔軟な, “fleksibel”, og beskriver her, hvordan man kan vælge. 柔軟な対応 betyder for eksempel “en fleksibel håndtering”; 柔軟に対応する betyder “at håndtere noget fleksibelt”. Det er 柔軟 selv, der er grundlaget for formen 柔軟に, ikke navneordet 店. 選べます betyder “kan vælge”. Formen kommer fra verbet 選ぶ, “vælge”: 選ぶ → den mulige form 選べる → høflig form 選べます. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt, mens -える-delen her udtrykker mulighed eller evne. Et eksempel er ここで選べます — “Man kan vælge her.” Det er ikke selve 店, der betyder “kan”; muligheden ligger i verbformen 選べます. Samlet er opbygningen: [メニューがいろいろある店]のほうが、[柔軟に選べます]. Først beskrives et sted som et sted, hvor der findes forskellige menuer. のほうが markerer dette sted som den foretrukne eller mere egnede mulighed, og 柔軟に選べます siger, at man dér kan vælge mere fleksibelt. Derfor bliver den samlede betydning: “Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.”

5. ベジタリアン向けの料理と大きなテーブルがある、カジュアルなレストランを見つけました。

   Jeg har fundet en afslappet restaurant med vegetariske muligheder og store borde.

   ベジタリアン向けの

   til vegetarer

   料理

   retter; mad

   大きな

   stor

   テーブル

   bord

   ある

   findes; er der

   カジュアルな

   afslappet; uformel

   レストラン

   restaurant

   見つけました

   fandt

   Uddybende forklaring

   ベジタリアン向けの betyder her «til vegetarer». 向け bruges om noget, der er rettet mod eller egnet til en bestemt målgruppe; mønsteret X向けのY betyder «Y til X». の forbinder denne beskrivelse med det følgende navneord. 料理 betyder her madretter eller mad, ikke nødvendigvis selve madlavningen. Ordet kan også bruges om «madlavning» afhængigt af sammenhængen. Sammen med ベジタリアン向けの bliver betydningen «vegetarisk mad» eller «retter til vegetarer». 大きな betyder «stor» foran et navneord. Det er den attributive form, der står i 大きなテーブル; den almindelige i-adjektivform er 大きい, som også kan stå foran et navneord: 大きいテーブル betyder ligeledes «et stort bord». 大きな skal ikke analyseres som en form af navneordet テーブル. テーブル er «bord». Her beskriver 大きなテーブル et stort bord. Eksempel: 小さなテーブル betyder «et lille bord»; 小さな er en anden almindelig attributiv form. ある betyder «findes» eller «er der» for en ikke-levende ting. Her står det efter 料理と大きなテーブル og danner en relativ ledsætning, som beskriver restauranten: en restaurant, hvor der er vegetarisk mad og store borde. For levende væsener bruges normalt いる i stedet for ある. カジュアルな betyder «afslappet» eller «uformel» foran et navneord. な viser her, hvordan dette な-adjektiv forbindes med レストラン; mønsteret er カジュアルなN. Eksempel: カジュアルな服 betyder «afslappet tøj». レストラン betyder «restaurant». Hele beskrivelsen før を er ベジタリアン向けの料理と大きなテーブルがある、カジュアルなレストラン: den afslappede restaurant, som har vegetarisk mad og store borde. Kommaet markerer en pause i den lange beskrivelse, men ændrer ikke grundbetydningen. 見つけました betyder «fandt». Formen bygger på verbet 見つける «at finde»: 見つけました er høflig datid. ました angiver, at handlingen fremstilles høfligt og som afsluttet. I hele sætningen er restauranten det, der blev fundet, markeret med を; oversættelsens «jeg» svarer til den underforståede aktør. Sætningen bygges sådan op: 料理と大きなテーブル forbinder vegetarisk mad og store borde med と («og»). ある gør denne beskrivelse til «som har/har der ...», og hele denne ledsætning står før カジュアルなレストラン. を markerer restauranten som objekt for 見つけました. Derfor betyder hele utterancen: «Jeg har fundet en afslappet restaurant med vegetariske muligheder og store borde.»

6. それなら、好みが違うグループには無難な選択ですね。

   Det lyder som et mere sikkert valg til en gruppe med forskellige ønsker.

   それなら

   i så fald

   好み

   præferencer

   違う

   være forskellige

   グループ

   gruppe

   無難な

   sikkert og ukontroversielt

   選択

   valg

   ですね

   er ..., ikke?

   Uddybende forklaring

   それなら betyder “så, hvis det er sådan” eller “i så fald”. それ peger her tilbage på den netop nævnte situation eller oplysning, og なら gør den til betingelsen for det følgende udsagn. Mønstret Xなら、Y kan genbruges som “hvis det er X, så Y”. Eksempel: 雨なら、行きません。 — “Hvis det regner, tager jeg ikke af sted.” 好み betyder “præferencer” eller “smag”, altså hvad folk foretrækker. Det er et substantiv. I 好みが違う er 好み markeret med が som det, der er forskelligt, og 違う beskriver forskellen. 違う betyder her “at være forskellig” eller “at variere”. Formen er også den attributive form foran et substantiv: 違う意見 betyder “en anden/forskellig mening”. Den må ikke forveksles med 間違う, som betyder “at tage fejl” eller “at være forkert”. Eksempel: 二人の好みが違います。 — “De to personers præferencer er forskellige.” グループ er et substantiv, “gruppe”. I 好みが違うグループ står hele beskrivelsen 好みが違う foran substantivet og betyder “en gruppe, hvis præferencer er forskellige”. Japansk bruger ikke her en særskilt relativpronomenform som “som”. 無難な betyder “sikkert og ukontroversielt” i betydningen et valg, der sandsynligvis passer uden at skabe problemer. 無難 er et na-adjektiv; な står foran substantivet 選択. Det er ikke nødvendigvis det mest spændende valg, men et forsigtigt valg med lav risiko for uenighed. Eksempel: これは無難な答えです。 — “Dette er et sikkert, ukontroversielt svar.” 選択 er et substantiv, “valg”. Sammen med 無難な bliver 無難な選択 til “et sikkert valg”. I denne sætning står 選択 altså ikke som et selvstændigt udsagnsord; det navngiver den mulighed, der vurderes. ですね afslutter en vurdering og søger typisk bekræftelse eller viser, at taleren præsenterer vurderingen som noget, samtalepartneren kan være enig i. です giver en høflig formulering, mens ね tilføjer denne fælles eller bekræftende tone. Her er betydningen derfor omtrent “det er jo ...” eller “det er ... , ikke?”. Sammensætningen er それなら — “i så fald” — efterfulgt af 好みが違うグループには, “for en gruppe med forskellige præferencer”, og 無難な選択ですね, “er det et sikkert valg, ikke?”. に markerer den gruppe, som valget vurderes i forhold til, og は fremhæver dette forhold som sætningens tema. Hele udsagnet betyder: “Så er det et sikkert valg til en gruppe med forskellige ønsker.”

7. 予約する前にグループに聞くべきですか。それとも、今その店に決めますか。

   Skal jeg spørge gruppen, før jeg bestiller bord, eller skal jeg vælge restauranten nu?

   予約する

   reservere

   前に

   før

   グループ

   gruppe

   聞く

   spørge

   べきですか

   bør …?

   それとも

   eller

   今

   nu

   その

   den/det omtalte

   店

   restaurant

   決めます

   vælger eller beslutter

   Uddybende forklaring

   予約する betyder her “at reservere/bestille”. Det er ordbogsformen af verbet 予約する; formen er allerede i en form, der kan stå foran 前に. I mønstret Vる前に betyder det “før man gør V”. Eksempel: 出かける前に、電話します。 — “Jeg ringer, før jeg går hjemmefra.” 前に angiver her tidspunktet “før”. Sammen med en verbal ordbogsform bliver Vる前に en genanvendelig tidsramme. Det er altså reservationen, der skal ske efter gruppen er blevet spurgt, hvis man følger den samlede formulering. グループ er substantivet “gruppe”. Partiklen に i グループに markerer den part, som man spørger; den har ikke betydningen “i” i denne konstruktion. Eksempel: 先生に聞きます。 — “Jeg spørger læreren.” 聞く betyder her “at spørge”, ikke den anden almindelige betydning “at høre/lytte”. I mønstret person に 聞く spørger man en person eller gruppe om noget. Formen 聞く er ordbogsformen og står her før べきですか. べきですか gør hele anbefalingen til et høfligt spørgsmål om, hvad man bør gøre. Efter et verbum bruges mønstret Vるべきですか; derfor bliver 聞くべきですか “bør jeg spørge?”. べきだ udtrykker, at en handling anses for tilrådelig eller forventet, mens です gør formuleringen høflig. Det er ikke selve べき, der viser, hvem der udfører handlingen; her forstås “jeg” gennem den danske oversættelse og situationen. それとも betyder “eller” i et alternativt spørgsmål. Det forbinder her spørgsmålet om at spørge gruppen med den anden mulighed, som kommer bagefter. I et mønster som A。それとも B。 præsenteres A eller B som valgmuligheder. 今 betyder “nu” og placerer den anden handling på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke betydningen af 決めます til fortid; det præciserer tidspunktet for beslutningen. その er et demonstrativt bestemmelsesord foran et substantiv. I その店 beskriver det 店 som den omtalte eller relevante restaurant; den konkrete restaurant er identificeret af den faste oversættelse. その ændrer ikke efter antal eller køn, og det står direkte foran det ord, det bestemmer. 店 betyder her “restaurant” i den givne sammenhæng, selv om ordet også kan betyde “butik” i andre sammenhænge. Konstruktionen その店に bruger に til det sted eller valg, man slår sig fast på i udtrykket Nに決める — “beslutte sig for N”. 決めます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 決める, “at beslutte” eller “at vælge”. Her betyder det “vælger/slår sig fast på”. I 店に決めます fungerer 店 med に som det valg, man beslutter sig for: “jeg vælger den restaurant”. Formen er ikke en særlig “restaurant-form”; det er verbet 決める, der er bøjet til den høflige form 決めます. Eksempel: これに決めます。 — “Jeg vælger denne.” Samlet består første del af 予約する前に (“før jeg reserverer”) og グループに聞くべきですか (“bør jeg spørge gruppen?”). それとも indleder alternativet: 今その店に決めますか (“skal jeg vælge den restaurant nu?”). Hele ytringen spørger derfor, om taleren bør spørge gruppen, før reservationen foretages, eller om taleren i stedet skal beslutte sig for restauranten nu.

8. 二つの選択肢を伝えて、早く返事をしてもらいましょう。

   Giv dem to muligheder, og bed dem om et hurtigt svar.

   二つ

   to

   選択肢

   muligheder

   伝えて

   fortæl; giv videre

   早く

   hurtigt

   返事

   svar

   してもらいましょう

   lad os få nogen til at gøre det

   Uddybende forklaring

   二つ betyder her “to” og bruges som en almindelig japansk tælleform for to ting. Tallet står foran navneordet: 二つの選択肢 = “to muligheder”. 二つ er ikke selve navneordet for muligheder; det angiver antallet. 選択肢 betyder “valgmulighed” eller “mulighed at vælge imellem”. Det er et navneord. I 二つの選択肢 forbinder の talangivelsen med navneordet og svarer her til “to muligheder”. Eksempel: 選択肢を選ぶ。 — “at vælge en mulighed.” 伝えて er te-formen af verbet 伝える (“at formidle”, “at give videre”, “at fortælle”). Te-formen kan forbinde denne handling med den næste: Aて、B betyder ofte “gør A, og gør derefter eller samtidig B”. I denne sætning er meningen at give de to muligheder videre til de relevante personer; modtageren er ikke udtrykt med et selvstændigt japansk pronomen i den citerede sætning. 早く er adverbiumformen af adjektivet 早い (“tidlig” eller “hurtig”). Her beskriver det, hvordan svaret skal komme: hurtigt. Formen 早い beskriver typisk et navneord, mens 早く bruges til at beskrive en handling. Eksempel: 早く来てください。 — “Kom hurtigt, tak.” 返事 betyder “svar” eller “tilbagemelding”. Det er et navneord, og 返事をする er den almindelige konstruktion “at svare” eller mere bogstaveligt “at give et svar”. Partiklen を markerer her det, som gøres med verbet する. してもらいましょう består af して (te-formen af する), もらう og ましょう. Vて-もらう betyder, at taleren får den fordel eller hjælp, at en anden udfører handlingen V; i denne sammenhæng bliver det naturligt “lad os få dem til at svare” eller “lad os bede dem om at svare”. ましょう er volitionsformen af ます og foreslår “lad os ...”. Her gælder konstruktionen altså 返事をしてもらいましょう: “lad os få dem til at give et svar”. Samlet bliver strukturen 二つの選択肢を伝えて (“giv to muligheder videre”) + 早く返事をしてもらいましょう (“lad os få dem til at svare hurtigt”). Den fulde betydning er: “Giv dem to muligheder, og bed dem om et hurtigt svar.” Japansk udelader her både taleren og modtageren, når de kan forstås af situationen; den danske oversættelses “dem” gengiver den tilsigtede modtagergruppe.

9. 今夜決められるように、簡単な投票を送ります。

   Jeg sender en kort afstemning, så vi kan beslutte os i aften.

   今夜

   i aften

   決められる

   kan beslutte

   ように

   for at / sådan at

   簡単な

   enkel

   投票

   afstemning

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   今夜 betyder her “i aften”. 今 betyder “nu”, og 夜 betyder “aften/nat”; sammen danner de en tidsangivelse for, hvornår beslutningen kan træffes. Eksempel: 今夜話します。 — “Jeg taler i aften.” 決められる betyder her “kan beslutte”. Grundformen er 決める — “beslutte”; 決められる er den potentielle form, altså “kunne beslutte”. Her udtrykker den mulighed eller evne, ikke at nogen bliver besluttet. Eksempel: 明日決められます。 — “Vi kan beslutte det i morgen.” ように forbinder et ønsket resultat med det, der gøres for at nå det: 決められるように betyder “så vi kan beslutte”. Mønstret ...ように、... bruges blandt andet om et formål eller ønsket resultat, især når den første del udtrykker mulighed eller evne. Det udeladte subjekt i denne læsning er “vi”, som den faste oversættelse angiver. 簡単な betyder her “enkel” eller “ukompliceret”. Grundformen er 簡単だ; foran et navneord får dette na-adjektiv formen 簡単な, som i 簡単な投票 — “en enkel afstemning”. 簡単 siger ikke i sig selv, hvor kort afstemningen er, eller hvor mange spørgsmål eller svarmuligheder den har. 投票 betyder her “afstemning” eller “poll”, altså en afstemning, som kan sendes for at indsamle et valg. Det kan også bruges om selve det at stemme, men i 簡単な投票 er det et navneord for afstemningen. Eksempel: 投票を作ります。 — “Jeg laver en afstemning.” 送ります betyder “sender”. Grundformen er 送る — “sende”; 送ります er den høflige ikke-fortidsform og kan derfor betyde “sender” eller “vil sende” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 友達に写真を送ります。 — “Jeg sender et foto til en ven.” Samlet er strukturen 今夜 + 決められるように + 簡単な投票を + 送ります: “Jeg sender en enkel afstemning, så vi kan beslutte os i aften.” Partiklen を markerer 投票 som det, der sendes, mens 送ります udtrykker den høflige sendehandling.

10. それなら、多くの人に意見を聞かなくても、計画を進められるはずです。

    Det burde hjælpe os med at komme videre med planen uden at spørge for mange om deres mening.

    それなら

    så i så fald

    多くの

    mange

    人

    mennesker

    意見

    mening

    聞かなくても

    selv uden at spørge

    計画

    plan

    進められる

    kan føre videre

    はずです

    burde; forventes at

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “så i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ henviser til en allerede nævnt situation, og なら opstiller den som betingelse eller udgangspunkt. Et genbrugeligt mønster er Aなら、B = “hvis det er A/med den situation, så B”. 多くの betyder “mange” og står foran et navneord. 多く er formen af 多い (“mange; talrige”), som her bruges i forbindelsen 多くの + navneord. I 多くの人 beskriver det altså antallet af mennesker, ikke planen eller meningen. 人 betyder “menneske” eller “person”. Flertal forstås her gennem 多くの; selve 人 får ikke en særskilt flertalsendelse. 多くの人 betyder derfor “mange mennesker”. 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. I denne sætning er det det, man spørger efter. 意見を聞く er et nyttigt mønster: を markerer det, der bliver spurgt om eller hørt, så det betyder “spørge efter en mening” eller “høre en mening”. 聞かなくても betyder “selv uden at spørge”. Det bygger på verbet 聞く, som i denne sammenhæng betyder “spørge” eller “høre efter”, ikke på et separat verbum for “uden”. 聞かなくて er den negative form i en 〜なくても-konstruktion: 聞かなくても = “selv hvis man ikke spørger”. Eksempel: 急がなくても大丈夫です。 — “Det er i orden, selv om du ikke skynder dig.” 計画 betyder “plan”. Det er det direkte objekt for 進める i den næste del, hvilket vises med を: 計画を進める = “føre planen videre” eller “gøre fremskridt med planen”. 進められる betyder her “kan føre videre” eller “kan komme videre med”. Grundverbet er det transitive 進める (“føre frem; bringe videre”), og 進められる er dets potentialform, altså “kan føre frem”. I den faste oversættelse er den underforståede aktør “os”. Det er ikke den intransitive form 進む, som betyder “gå fremad” eller “skride frem”. Eksempel: 仕事を進められます。 — “Jeg/vi kan føre arbejdet videre.” はずです udtrykker en forventning eller en konklusion: “burde” eller “forventes at”. Det beskriver her, hvad man med rimelighed forventer vil være muligt; det er ikke en ordre. Mønstret V-るはずです kan bruges om noget, der forventes at ske, mens V-られるはずです her betyder, at nogen forventes at kunne gøre noget. Samlet er strukturen: それなら (“så i så fald”) + 多くの人に意見を聞かなくても (“selv uden at spørge mange mennesker om deres mening”) + 計画を進められる (“kunne føre planen videre”) + はずです (“burde/forventes”). Hele ytringen betyder derfor: “Så burde vi kunne komme videre med planen uden at spørge for mange mennesker om deres mening.”