Ændring af rejseplaner | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 友達の一人が熱があって、明日はたぶん旅行に行けないと言っています。

   En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.

   友達

   ven

   一人

   én person

   熱

   feber

   明日

   i morgen

   たぶん

   sandsynligvis

   旅行

   rejse

   行けない

   kan ikke tage af sted

   言っています

   siger

   Uddybende forklaring

   友達 betyder her „ven“; den faste oversættelse identificerer denne ven som en kvinde. Ordet kan bruges om en ven eller veninde uden selv at markere køn. 一人 betyder „én person“. Sammen med 友達の danner det mønstret Xの一人 = „én af X“: 友達の一人 = „en af vennerne“. 一人 er den særlige tælleform for én person; den almindelige læsning er ikke nødvendigvis en påstand om et bestemt samlet antal venner. 熱 betyder „feber“ i denne ytring. I 熱がある bruges det sammen med ある for at sige, at en person har feber. Eksempel: 熱があります。 — „Jeg har feber.“ 明日 betyder „i morgen“. Med は som emnemarkør bliver 明日は = „hvad i morgen angår“ eller naturligt „i morgen“ i denne sætning. Eksempel: 明日は休みです。 — „I morgen har jeg fri.“ たぶん betyder „sandsynligvis“ og gør udsagnet mindre sikkert. Her gælder det muligheden for ikke at kunne tage af sted, ikke selve feberen. 旅行 betyder „rejse“ eller „tur“. I 旅行に行く står 旅行 sammen med に og 行く i et mønster for at tage på rejse: 旅行に行く = „tage på rejse“. Her er 旅行 et navneord, ikke den bøjede form af et verbum. 行けない betyder her „kan ikke tage af sted“. Det er den negative form af 行ける („kan tage af sted“), som er potentialisformen knyttet til 行く („tage af sted/gå“): 行く → 行ける → 行けない. Formen udtrykker i denne sammenhæng manglende mulighed for at rejse; den er ikke blot en almindelig nægtelse af, at en rejse finder sted. 言っています betyder „siger“ eller mere bogstaveligt „er i gang med at sige“. Det er 言う („sige“) i -ています-formen. Her bruges formen til at gengive, hvad veninden siger: …と言っています = „siger, at …“. Eksempel: 彼は来ないと言っています。 — „Han siger, at han ikke kommer.“ Hele strukturen er 友達の一人が („en af vennerne“) + 熱があって („har feber og …“) + 明日はたぶん旅行に行けないと („at hun i morgen sandsynligvis ikke kan tage på rejse“) + 言っています („siger“). あって forbinder tilstanden „har feber“ med det følgende udsagn, og と markerer indholdet af det, der bliver sagt. Samlet betyder sætningen: „En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.“

2. それなら、彼女に配慮して、旅行の日程を変更するか話し合いましょう。

   Så bør vi tage hensyn til hende og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.

   それなら

   i så fald

   彼女

   hende

   配慮して

   tage hensyn til

   旅行

   rejse; tur

   日程

   tidsplan; program

   変更する

   ændre

   話し合いましょう

   lad os drøfte det

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “så”. Det peger på den netop nævnte situation og indleder en konsekvens eller et forslag. Mønsteret それなら、… kan genbruges som “Hvis det er sådan, så …”. 彼女 er et japansk personligt stedord med betydningen “hun/hende”. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. I denne sammenhæng identificerer den faste oversættelse hende som den kvindelige person, der omtales. Partiklen に efter ordet gør hende til den person, hensynet rettes mod: 彼女に = “med hensyn til hende”. 配慮して kommer af 配慮する, “at tage hensyn til” eller “at vise omtanke”. Formen 配慮して er te-formen og forbinder denne handling med det næste forslag: “idet vi tager hensyn til hende, …” Et genbrugeligt mønster er Xに配慮する, “tage hensyn til X”. 旅行 betyder “rejse” eller, som navneord i denne sammenhæng, “tur”. I 旅行の日程 forbindes det med det følgende navneord gennem の: turens rejseplan eller tidsplan. 日程 betyder en planlagt tidsplan eller et program for begivenheder; her er det turens datoer og plan. 変更する betyder “at ændre”. Det er ordbogsformen og står her foran か, fordi ændringen er det indhold, der skal drøftes. 旅行の日程を変更する betyder derfor “ændre turens tidsplan”. Partiklen を markerer det, der ændres. か efter 変更する gør dette til et indlejret spørgsmål eller alternativ: 変更するか話し合う betyder “drøfte, om man skal ændre det”. Det er ikke her et selvstændigt spørgsmål til modtageren, men en del af det, der skal diskuteres. 話し合いましょう kommer af 話し合う, “at drøfte” eller “at tale noget igennem”. ましょう er den høflige foreslagsform og svarer her til “lad os …”. Den fulde form 変更するか話し合いましょう betyder “lad os drøfte, om vi skal ændre det”. Samlet bliver それなら、彼女に配慮して、旅行の日程を変更するか話し合いましょう。 til: “Så bør vi tage hensyn til hende og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.” Mere bogstaveligt foreslås det, at vi med hensyn til hende drøfter, om turens tidsplan skal ændres. Den høflige ましょう gør formuleringen til et høfligt fælles forslag.

3. これ以上長く待つと、旅行の日程を変更するのは難しいかもしれません。

   Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.

   これ以上

   mere end dette

   長く

   længe

   待つ

   vente

   旅行

   rejse; tur

   日程

   rejseplan

   変更する

   ændre; flytte

   難しい

   svær

   かもしれません

   det kan være; måske

   Uddybende forklaring

   これ以上 betyder her “mere end dette” og bruges sammen med en sammenligning med det nuværende niveau: これ以上長く = “længere end nu/den allerede nævnte ventetid”. これ er et demonstrativt ord for noget, der er identificerbart i situationen; 以上 markerer en grænse eller “eller mere”. 長く er adverbiumsformen af adjektivet 長い (“lang”). Her beskriver den, hvor længe man venter, så 長く待つ betyder “vente længe”. Sammenlign: 長い時間 = “lang tid”, men 長く待つ = “vente længe”. 待つ er verbet “vente”. Formen er ordbogsformen og bruges her før と i en betingelseskonstruktion: 待つと betyder omtrent “hvis/når man venter”. I denne sætning giver これ以上長く待つと betingelsen “hvis vi venter meget længere”. 旅行 betyder “rejse” eller “tur”. Som selvstændigt navneord kan det for eksempel indgå i 旅行に行く (“tage på rejse”). Her står det før の og indgår i forbindelsen 旅行の日程: “rejsens rejseplan”. 日程 betyder en tidsplan eller rejseplan, altså planlægningen af datoer og tidspunkter. I 旅行の日程 forbinder の de to navneord: det første angiver, hvilken plan der menes. Her er betydningen derfor “rejseplanen”, ikke selve rejsen. 変更する betyder “ændre”. Det er en verbal forbindelse med する, hvor 変更 er indholdet (“ændring”), og する gør det til verbet “foretage en ændring”. Formen er ordbogsformen og står før のは: 旅行の日程を変更するのは betyder “det at ændre rejseplanen”. 難しい betyder “svær” eller “vanskelig”. Her beskriver det, hvor vanskeligt det kan blive at ændre rejseplanen. I 変更するのは難しい gør の handlingen 変更する til noget, der kan beskrives, og は markerer denne handling som sætningens emne. Et genanvendeligt mønster er V-るのは難しい = “det er svært at V”. かもしれません udtrykker usikker mulighed: “det kan være” eller “måske”. Det er den høflige form af かもしれない; ません skal her ikke forstås som en separat nægtelse af verbet 変更する. Konstruktionen gør hele vurderingen forsigtig: taleren siger ikke, at det med sikkerhed bliver svært, men at det er en mulig følge. Hele strukturen er これ以上長く待つと、旅行の日程を変更するのは難しいかもしれません: “Hvis vi venter meget længere, kan det blive svært at ændre rejseplanen.” Første del med と angiver betingelsen, og anden del siger, hvad der muligvis bliver svært. 旅行の日程を変更する er handlingen “ændre rejseplanen”, mens のは難しい vurderer handlingens vanskelighed, og かもしれません gør vurderingen usikker og høflig. I denne sammenhæng svarer den faste danske oversættelse naturligt til “Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.”

4. 完全にキャンセルする代わりに、予約を変更できますか。

   Kan vi flytte bookingen i stedet for at aflyse den helt?

   完全に

   helt, fuldstændigt

   キャンセルする

   aflyse

   代わりに

   i stedet for

   予約

   reservation, booking

   変更できますか

   kan ændre?

   Uddybende forklaring

   完全に betyder her “helt” eller “fuldstændigt” og lægger sig til handlingen キャンセルする: aflysningen skal være fuldstændig. Det er et adverbium; adjektivet 完全な bruges foran et substantiv, fx 完全な変更 = “en fuldstændig ændring”. キャンセルする betyder “at aflyse”. キャンセル er et låneord, og する gør det til en handling. Grundformen er キャンセルする; en høflig nutidsform er キャンセルします, mens fortid er キャンセルしました. I denne sætning står formen foran 代わりに, fordi hele handlingen “at aflyse helt” fungerer som det, man vælger i stedet for. 代わりに betyder “i stedet for” i denne konstruktion. Mønstret er A 代わりに B = “i stedet for A, B”. Her er A 完全にキャンセルする, og B er muligheden for at ændre reservationen. 代わりに kan også betyde “på vegne af” i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. 予約 betyder “reservation” eller “booking”. Det er et substantiv. Med partiklen を i 予約を markeres reservationen som genstand for handlingen; 予約を変更する betyder “at ændre reservationen”. 変更できますか spørger høfligt, om noget er muligt: “kan vi ændre det?” 変更する betyder “at ændre”, mens 変更できる betyder “at kunne ændre”; den høflige form er 変更できます, og か gør udsagnet til et spørgsmål. Det japanske subjekt er udeladt, men den faste danske oversættelse angiver her “vi”. Hele sætningen bygges således op: 完全にキャンセルする = “aflyse helt”, 代わりに = “i stedet for”, og 予約を変更できますか = “kan vi ændre reservationen?” Samlet spørger taleren derfor: “Kan vi flytte bookingen i stedet for at aflyse den helt?”

5. 私が電話して、どんな選択肢があるか聞いてみます。

   Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.

   私が

   jeg

   電話して

   ringe og

   どんな

   hvilke slags

   選択肢

   muligheder

   あるか

   er / findes

   聞いてみます

   prøve at spørge

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen. が markerer subjektet i denne sætning; 私 er selve pronomenet “jeg”. Japansk markerer ikke altid subjektet, hvis det allerede er klart, men her er taleren udtrykkeligt angivet. 電話して kommer fra verbet 電話する “at ringe”. Endelsen -て er te-formen og forbinder denne handling med den næste: 電話して、聞く svarer her til “ringe og spørge”. Te-formen viser altså rækkefølgen eller forbindelsen mellem handlingerne; den gør ikke verbet til en selvstændig datidsform. どんな spørger hvilken slags eller hvilke typer noget er. Det står foran et substantiv, som i どんな選択肢 “hvilke slags muligheder”. Det er anderledes end どれ, som bruges alene om “hvilken/hvilket” blandt kendte alternativer. Eksempel: どんな映画が好きですか。 — “Hvilken slags film kan du lide?” 選択肢 betyder “mulighed” eller “alternativ” — en valgmulighed. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i dette substantiv, så formen kan i passende sammenhæng betyde både én mulighed og flere muligheder. Her er den naturlige betydning i den faste oversættelse “muligheder”. あるか består af ある, “at være/forefindes” for ikke-levende ting, og か, som gør spørgsmålet til et indlejret spørgsmål. Sammen med どんな選択肢 betyder det “hvilke muligheder der er”. Det er ikke et direkte spørgsmål som どんな選択肢がありますか。; hele spørgsmålet fungerer i stedet som det, der bliver spurgt om i 聞いてみます. 聞いてみます bygger på 聞く “at spørge” eller “at høre” og konstruktionen -てみる, “at prøve at gøre noget”. Her er 聞く “spørge”, fordi indholdet er, hvilke muligheder der findes. みます er den høflige ikke-datidsform af みる i denne hjælpeverbumskonstruktion; den angiver intentionen om at prøve. Formen kan derfor oversættes “jeg vil prøve at spørge” eller naturligt “lad mig spørge”. Eksempel: 調べてみます。 — “Jeg vil prøve at undersøge det.” Samlet er strukturen 私が [電話して]、[どんな選択肢があるか] [聞いてみます]: “Jeg ringer og prøver at spørge, hvilke muligheder der er.” Sætningen udtrykker, at taleren selv vil udføre de to forbundne handlinger, først at ringe og derefter at spørge om de tilgængelige valgmuligheder.

6. 私たちが彼女なしで行っても、彼女が大丈夫かどうかも聞いてください。

   Spørg også, om hun ville synes, det var i orden, at vi tager af sted uden hende.

   私たちが

   vi

   彼女なしで

   uden hende

   行っても

   selv hvis man tager af sted

   彼女が

   hun

   大丈夫かどうか

   om det er i orden for hende

   聞いてください

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   私たちが betyder her “vi” som subjekt i den underordnede del. 私たち er “vi/os”, og が markerer subjektet i 行っても. が betyder ikke i sig selv “vi”; pronomenet bærer person- og talbetydningen. 彼女なしで betyder “uden hende”. 彼女 er “hun/hende”, mens なし udtrykker fravær eller mangel og her indgår i mønstret 名詞なしで = “uden [substantivet]”. で markerer den omstændighed, handlingen foregår under. Eksempel: お金なしで旅行する = “rejse uden penge.” Det er et nyt eksempel. 行っても bygger på verbet 行く = “tage af sted/gå”. 行って er verbets te-form, og も giver her betydningen “selv hvis” eller “selv om”: 行っても = “selv hvis man tager af sted”. I denne sætning hentes det udeladte subjekt fra 私たちが, så betydningen bliver “selv hvis vi tager af sted”. Japansk gentager ikke nødvendigvis subjektet. 彼女が markerer grammatisk subjektet i 彼女が大丈夫かどうか. I den betydning, som den faste oversættelse angiver, er hun den person, hvis accept eller vurdering det indlejrede indhold angår. Man bør derfor her forstå konstruktionen som et spørgsmål om, hvorvidt det er i orden for hende, ikke som et spørgsmål om hendes fysiske velbefindende. 大丈夫かどうか betyder i denne sætning “om det er i orden for hende”. 大丈夫 betyder her “okay” eller “i orden”. Det kan også bruges om en persons tilstand i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver her betydningen “synes, det er acceptabelt”. Mønstret ...かどうか indleder et ja/nej-indhold: “om ...”. Eksempel: 明日大丈夫かどうか教えてください。 = “Fortæl venligst, om i morgen passer.” Det er et nyt eksempel. 聞いてください er en høflig anmodning: “spørg venligst”. Grundverbet er 聞く, som kan betyde “lytte” eller “spørge”; her er betydningen “spørge”, fordi det tager det indlejrede spørgsmål 彼女が大丈夫かどうか. 聞いて er verbets te-form, og ください efter denne form danner anmodningen ...てください = “vær venlig at ...”. Eksempel: 先生に聞いてください。 = “Spørg læreren.” Det er et nyt eksempel. Sætningen samles sådan: 私たちが彼女なしで行っても = “selv hvis vi tager af sted uden hende”, 彼女が大丈夫かどうか = “om det er i orden for hende”, og も i かどうかも tilføjer betydningen “også”. 聞いてください beder modtageren om at spørge. Hele betydningen er derfor: “Spørg også, om hun ville synes, det var i orden, at vi tager af sted uden hende.”

7. 私は、グループ旅行として計画したので、延期したいです。

   Jeg vil helst udskyde turen, fordi den var planlagt som en grupperejse.

   私は

   jeg (som emne)

   グループ旅行

   grupperejse

   として

   som

   計画した

   planlagde

   ので

   fordi

   延期したい

   vil udskyde

   Uddybende forklaring

   私は gør taleren til emnet for udsagnet. 私 betyder “jeg”, mens は markerer emnet og sætter det op som det, resten af sætningen handler om. は er ikke i sig selv et almindeligt objekt- eller subjekttegn; det fremhæver emnet i den aktuelle sammenhæng. グループ旅行 er et navneord for en grupperejse. 旅行 betyder rejse, og グループ præciserer, hvilken slags rejse der er tale om. Et eksempel er 家族旅行 — “en familierejse”. として betyder her “som” eller “i egenskab af”. Mønstret Xとして bruges, når noget betragtes eller planlægges i rollen som X: 代表として話す betyder “at tale som repræsentant”. Her beskriver グループ旅行として rejsens planlagte karakter. 計画した er fortidsformen af verbet 計画する, “at planlægge”. Den almindelige kæde er 計画する (planlægge) → 計画した (planlagde/har planlagt). Formen した viser afsluttet fortid i den ledsætning, der står foran ので; den siger altså, at planlægningen allerede var foretaget. Eksempel: 旅行を計画した。 — “Jeg planlagde en rejse.” ので forbinder en grund med det, der følger, og betyder her “fordi” eller “da”. Mønstret ...ので、... har grunden først og resultatet eller ønsket bagefter. I denne sætning er det, at turen blev planlagt som en grupperejse, grunden til ønsket om at udskyde den. ので kan også bruges i mere neutrale eller høflige forklaringer end en meget direkte årsagsforbindelse. 延期したい betyder “vil gerne udskyde” eller “ønsker at udskyde”. Det bygger på verbet 延期する, “at udskyde”, og たい, som sættes efter verbets masu-stamme for at udtrykke talerens ønske: 延期する → 延期し + たい → 延期したい. たい bøjes som et i-adjektiv; for eksempel er 延期したくない “vil ikke udskyde”. Her er det talerens eget ønske, ikke en påstand om, at udskydelsen allerede er besluttet. Hele strukturen er: 私は + グループ旅行として計画したので + 延期したいです. Taleren gør sig selv til emne, forklarer at turen var planlagt som en grupperejse, og angiver derefter ønsket om at udskyde turen. です til sidst giver den samlede udsagnsform en høflig afslutning. Den naturlige betydning er: “Jeg vil helst udskyde turen, fordi den var planlagt som en grupperejse.”

8. それなら納得です。特に、彼女が回復するのに数日しかかからないなら、なおさらです。

   Det giver især mening, hvis hun kun skal bruge et par dage på at komme sig.

   それなら

   hvis det er sådan

   納得です

   det giver mening

   特に

   især

   彼女

   hun

   回復する

   komme sig

   のに

   for at

   数日

   et par dage

   しか

   kun

   かからない

   tage (om tid)

   なら

   hvis

   なおさら

   så meget desto mere

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “hvis det er sådan” eller “i så fald”. それ peger på en allerede nævnt situation, og なら gør den til betingelsen: “hvis det forholder sig sådan”. Mønstret kan genbruges som それなら、… (“i så fald …”). 納得です udtrykker, at taleren er overbevist eller synes, at noget hænger sammen. 納得 er et navneord, mens です giver en høflig, nutidspræget formulering. Det er ikke selve ordet です, der betyder “give mening”; betydningen kommer fra kombinationen 納得です. 特に betyder “især” og fremhæver det følgende punkt. Det ændrer ikke i sig selv betingelsen, men markerer den som særlig relevant. 彼女 betyder “hun” eller “hende” afhængigt af dens rolle i sætningen. Her identificerer den den kvindelige person, som skal komme sig. Pronomenet ændrer ikke form efter grammatisk køn på samme måde som nogle andre sprogs pronominer kan gøre. 回復する er den grundform, der betyder “at komme sig” eller “at komme sig efter sygdom/skade”. する gør udtrykket til et verbum; formen 回復する kan blandt andet bruges om nutid/fremtid i en almindelig ikke-høflig ledsætning. I denne sætning står det i konstruktionen 回復するのに数日かかる: “det tager flere dage at komme sig”. のに består her af nominaliserende の og partiklen に. Sammen gør de handlingen 回復する til det, som tidsforbruget måles for: “for at komme sig” eller mere naturligt på dansk “at komme sig”. Denne brug må ikke forveksles med のに i betydningen “selv om”; betydningen afgøres af konstruktionen omkring den. 数日 betyder “flere dage” eller “et par dage” i den faste oversættelses betydning. 数 angiver et ubestemt, lille antal, ikke et bestemt tal. I 数日かかる er det antal dage, der kræves til handlingen. しか markerer en begrænsning: “kun”. Den forbindes normalt med en nægtende form, så 数日しかかからない betyder bogstaveligt, at det ikke tager mere end flere dage. しか står efter det begrænsede led; det er derfor ikke かからない alene, der betyder “kun”. かからない er den nægtende form af かかる, som her betyder “tage” om tid. かかる → かからない er en nutids-/ikke-fremtidsnægtelse. Sammen med しか får formen betydningen “kun tage”. Et eksempel er 三日かからない。 — “Det tager ikke tre dage”; med en passende しか-konstruktion kan man sige, at det kun tager tre dage. なら efter hele betingelsesleddet betyder her “hvis”. Den knytter antagelsen 彼女が回復するのに数日しかかからない til vurderingen bagefter. なら er altså ikke en del af verbet かからない; det markerer betingelsen for resten af udsagnet. なおさら betyder “så meget desto mere” eller “i endnu højere grad”. Det viser, at den foregående betingelse styrker vurderingen 納得です: hvis hendes bedring kun kræver nogle få dage, gælder vurderingen endnu stærkere. Hele sætningen samles sådan: それなら納得です siger “så giver det mening”, og 特に、彼女が回復するのに数日しかかからないなら tilføjer “især hvis det kun tager hende et par dage at komme sig”. なおさらです gentager den høflige vurdering i betydningen “så meget desto mere”. Den naturlige samlede mening er derfor: “Det giver især mening, hvis hun kun skal bruge et par dage på at komme sig.”

9. 選択肢と現在の状況を、みんなに分かりやすくメッセージで伝えます。

   Jeg sender en besked til alle med mulighederne og en klar opdatering.

   選択肢

   muligheder

   現在

   nuværende

   状況

   situation

   みんなに

   til alle

   分かりやすく

   på en letforståelig måde

   メッセージで

   via en besked

   伝えます

   formidler

   Uddybende forklaring

   選択肢 betyder her “muligheder” eller “valgmuligheder”. Det er et substantiv, der betyder en mulighed, man kan vælge. Et nyttigt eksempel er 選択肢が二つあります。 — “Der er to muligheder.” 現在 betyder her “nuværende” og beskriver 状況 i 現在の状況: “den nuværende situation”. Det kan også bruges som tidsudtryk, for eksempel 現在、準備中です。 — “I øjeblikket er [det] under forberedelse.” 状況 betyder “situation” eller “omstændigheder”. Her er det den situation, som sammen med mulighederne skal formidles; teksten identificerer ikke yderligere, hvad situationen består i. Et almindeligt mønster er 状況を説明する — “forklare situationen”. みんなに består af みんな (“alle” eller “alle sammen”) og partiklen に. Her markerer に modtageren for 伝えます: budskabet formidles til alle. みんな er en almindelig, uformel betegnelse; en mere formel mulighed i andre sammenhænge er 皆さん, men den står ikke i kildesætningen. 分かりやすく er adverbiumsformen af adjektivet 分かりやすい, “let at forstå”. Endelsen -く gør et い-adjektiv egnet til at beskrive, hvordan en handling udføres. Derfor betyder 分かりやすく伝えます “formidler det på en letforståelig måde”. Til sammenligning betyder 分かりにくい “svær at forstå”. Eksempel: 分かりやすく説明してください。 — “Forklar det på en letforståelig måde.” メッセージで består af låneordet メッセージ (“besked”) og partiklen で. Her angiver で det middel eller den kanal, der bruges: “via en besked” eller “i en besked”. Det betyder ikke i sig selv, at beskeden er den information, der formidles; den angiver måden eller kanalen for formidlingen. 伝えます er den høflige ikke-fortidsform af 伝える, “at formidle”, “at give videre” eller “at fortælle”. Formen kan udtrykke en fremadrettet handling eller en høfligt formuleret generel erklæring; med den faste oversættelse er meningen “jeg sender/formidler”. Mønstret AにBを伝える betyder “formidle B til A”. Her er みんなに modtageren, mens 選択肢と現在の状況を er det, der formidles. と forbinder de to dele som “og”. Samlet er strukturen 選択肢と現在の状況を (“mulighederne og den nuværende situation” som indhold) + みんなに (“til alle”) + 分かりやすく (“på en letforståelig måde”) + メッセージで (“via en besked”) + 伝えます (“jeg formidler/sender”). Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg sender en besked til alle med mulighederne og en klar opdatering.”

10. みんなが理由とタイミングを知っていれば、その変更にもうまく対応できます。

    Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.

    みんな

    alle

    理由

    grund

    タイミング

    tidspunkt

    知っていれば

    hvis man kender

    その変更

    ændringen

    うまく

    godt

    対応できます

    kan håndtere

    Uddybende forklaring

    みんな betyder her “alle” eller “alle sammen” og er den gruppe, der ved noget og kan håndtere ændringen. みんなが markerer gruppen som sætningens subjekt. Eksempel: みんなが来ます。 — “Alle kommer.” 理由 betyder “grund” eller “årsag”. Det er et substantiv og står sammen med と i opremsningen 理由とタイミング: “grunden og tidspunktet”. Eksempel: 理由を説明します。 — “Jeg forklarer grunden.” タイミング er et katakana-låneord, der her betyder “tidspunkt” eller “timing”, altså hvornår noget sker. と forbinder dette substantiv med 理由 og svarer her til “og”. 知っていれば betyder her “hvis de kender” eller “hvis de ved”. Formen bygger på 知る, “at vide” eller “få kendskab til”. 知っている beskriver den tilstand, at man ved noget, og 知っていれば gør denne tilstand til en betingelse med ば. I den faste sætning er みんな den gruppe, der kender grunden og tidspunktet. Eksempel: 答えを知っていれば、教えてください。 — “Hvis du kender svaret, så fortæl mig det.” その変更 betyder “den ændring” eller “den pågældende ændring”. その står foran substantivet 変更 og knytter det til en bestemt ændring, mens 変更 betyder “ændring”. I その変更にも er に den partikel, der markerer det, man reagerer på eller håndterer. も føjes til に og kan give betydningen “også” eller “selv”; den gør ændringen til et tilføjet eller fremhævet mål for håndteringen. Den naturlige faste oversættelse gengiver dette som “ændringen”. うまく betyder “godt” eller “på en vellykket måde” og beskriver her, hvordan gruppen håndterer ændringen. Det er en adverbiel form, der knytter sig til handlingen, ikke selve verbet “håndtere”. Eksempel: うまく話せました。 — “Jeg kunne tale godt.” 対応できます betyder “kan håndtere” eller “kan reagere passende på”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 対応できる, som udtrykker mulighed eller evne; den hænger sammen med 対応する, “at håndtere” eller “at reagere på”. 対応する bruger ofte に for det, man reagerer på: 問題に対応する — “håndtere et problem”. Samlet består betingelsen みんなが理由とタイミングを知っていれば af subjektet “alle”, opremsningen “grunden og tidspunktet” og betingelsesformen “hvis de kender”. Hoveddelen その変更にも うまく 対応できます betyder, at de kan håndtere ændringen godt eller passende. Hele utterancen betyder derfor: “Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.” Den høflige form gør formuleringen passende som en høflig, generel beskrivelse af denne mulighed.