At invitere en ven til et designevent og lægge planer | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今週、デザインのイベントがあります。

   Der er et designevent i denne uge.

   今週

   denne uge

   デザイン

   design

   イベント

   event

   あります

   er; findes

   Uddybende forklaring

   今週 betyder «denne uge». Det er en tidsangivelse, som her står først og sætter tidspunktet for resten af sætningen. Et nyttigt tilsvarende ord er 来週 («næste uge»). デザイン betyder «design» og er et låneord skrevet med katakana. I デザインのイベント beskriver det, hvilken slags event der er tale om. Mønstret AのB forbinder her A med B som en beskrivelse eller tilknytning: «et B om/med A». イベント betyder «event» eller «arrangement». Det er hovedordet i デザインのイベント, så hele gruppen betyder «et designevent». あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, «at være til / at findes» for ikke-levende ting og forekomster. Formen ある er grundformen, mens あります bruges i høflig tale; fortidsformen er ありました. Ved levende væsener bruges normalt いる i stedet. Her bruges あります, fordi et arrangement præsenteres som noget, der findes eller finder sted. Samlet består sætningen af tidsangivelsen 今週, gruppen デザインのイベント og あります: «Der er et designevent i denne uge.» Den japanske sætning siger dermed, at et sådant event findes eller finder sted i denne uge.

2. 行きたいかもしれないと思いました。

   Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.

   行きたい

   have lyst til at tage af sted

   かもしれない

   måske; det er muligt

   思いました

   tænkte

   Uddybende forklaring

   行きたい kommer fra verbet 行く (at tage/gå af sted). Før たい bruges verbets stamme 行き-, så 行きたい betyder “have lyst til at tage af sted”. たい udtrykker den ønskede persons lyst; i den faste oversættelse er denne person “du”. Eksempel: 映画を見たいです。 — “Jeg vil gerne se en film.” かもしれない sættes efter en almindelig form og betyder, at noget er muligt eller usikkert: “måske” eller “det kan være, at …”. Her gælder usikkerheden hele 行きたい: “måske have lyst til at tage af sted”. Den almindelige høflige variant er かもしれません; formen i den faste sætning er den almindelige, ikke-høflige form inde i den efterfølgende indholdssætning. 思いました er den høflige datidsform af 思う (at tænke/synes): 思う → 思いました, “tænkte”. Det, man tænkte, står før と思いました; と markerer her indholdet af tanken. I denne sætning er det altså ikke selve “måske”-delen, der betyder “tænkte”, men 思いました. Hele mønsteret er: [indhold] と思いました = “Jeg tænkte, at [indhold].” Her er indholdet 行きたいかもしれない, så betydningen bliver: “Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.” Japansk udelader ofte et subjekt, når det kan forstås af sammenhængen; den faste danske oversættelse angiver her “du” som den person, der måske har lyst. 行く betyder grundlæggende “tage/gå af sted”; oversættelsens “tage med” er den tilsigtede betydning i denne sammenhæng.

3. 行くかもしれません。どんなイベントですか。

   Måske. Hvad er det for en slags arrangement?

   行く

   tage af sted

   かもしれません

   måske

   どんな

   hvilken slags

   イベント

   arrangement

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   行く betyder her “tage af sted” eller “gå”. Det er grundformen af verbet 行く og står før かもしれません. Grundformen kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel i en neutral ordbogsform: 行く = “at tage af sted”. Det udeladte subjekt identificeres ikke af sætningen, så formen siger ikke i sig selv, hvem der tager af sted. かもしれません føjes til en almindelig verbalform for at udtrykke mulighed: 行くかもしれません = “måske tager [nogen] af sted”. かもしれません er den høflige form; den mere uformelle variant er かもしれない, som også ses i den foregående sætning. Konstruktionen angiver usikker mulighed, ikke en sikker plan. どんな spørger til slags eller type og står foran det substantiv, som typen beskriver. Sammenlign kort med どの + substantiv, som typisk spørger “hvilken” blandt identificerbare muligheder: どんなイベントですか = “Hvad er det for en slags arrangement?” イベント er et låneord skrevet med katakana og betyder her “arrangement” eller “event”. Det fungerer som substantiv. Et genbrugeligt mønster er どんな + substantiv + ですか, for eksempel どんな本ですか = “Hvad er det for en slags bog?” Dette eksempel er nyt og er ikke en oplysning om arrangementet i den faste tekst. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopula, omtrent “er”, og か markerer spørgsmålet. Her knytter den sig til substantivfrasen どんなイベント: spørgsmålet handler om, hvilken slags arrangement det er. Samlet betyder første del 行くかもしれません: “Måske tager [personen] af sted.” Derefter spørger どんなイベントですか: “Hvad er det for en slags arrangement?” Hele ytringen bliver derfor: “Måske. Hvad er det for en slags arrangement?” Den korte danske oversættelse “Måske” gengiver mulighedsdelen; det japanske 行く udtrykker samtidig handlingen “tage af sted”.

4. 短いトークがいくつかと、小さな展示があります。

   Der er et par korte oplæg og en lille udstilling.

   短い

   kort

   トーク

   oplæg

   いくつか

   nogle

   小さな

   lille

   展示

   udstilling

   があります

   der er

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran navneordet トーク. Det er et i-adjektiv; formen er også grundformen, og den ændres ikke efter køn eller tal. Eksempel: 短いメール betyder “en kort e-mail”. トーク er et katakana-låneord og betyder her et oplæg eller en talk, ikke nødvendigvis en privat samtale. Det er et navneord. Eksempel: トークを聞きます。 betyder “Jeg hører et oplæg.” いくつか angiver flere eller nogle få uden at fastslå et præcist antal. Den faste oversættelse gengiver det her som “et par”, men いくつか betyder ikke i sig selv nødvendigvis præcis to. Eksempel: いくつか質問があります。 betyder “Der er nogle spørgsmål.” 小さな betyder “lille” og står foran 展示. Det er en særskilt form, der bruges attributivt foran et navneord; den skal ikke behandles som en bøjet form af navneordet 展示. 小さい er også en almindelig form med betydningen “lille”, blandt andet i andre grammatiske positioner. Eksempel: 小さな部屋 betyder “et lille værelse”. 展示 betyder “udstilling” og er et navneord. Her beskrives det af 小さな, så kombinationen betyder “en lille udstilling”. Eksempel: 展示を見ます。 betyder “Jeg ser en udstilling.” と forbinder her den første opremsede del med 小さな展示. Den første del er 短いトークがいくつか; と står altså efter angivelsen af, at der er nogle korte oplæg. があります bruges her til at sige, at noget er til stede eller findes, og kan oversættes “der er”. ある er grundformen, mens あります er den høflige ikke-fortidsform. I denne sætning står あります efter den forbundne opremsning. Eksempel: ここに展示があります。 betyder “Der er en udstilling her.” Samlet er strukturen 短いトークがいくつかと、小さな展示があります: først nævnes nogle korte oplæg, derefter en lille udstilling, og あります gælder for den samlede opremsning. Hele ytringen betyder derfor: “Der er et par korte oplæg og en lille udstilling.”

5. だから、気軽に立ち寄れそうです。

   Så det burde være nemt lige at kigge forbi.

   だから

   derfor

   気軽に

   nemt og ubesværet

   立ち寄れそうです

   ser ud til at kunne kigge forbi

   Uddybende forklaring

   だから betyder her «derfor» eller «så» og markerer en konklusion på baggrund af noget, der allerede er sagt. Det er ikke selve årsagen, men forbindelsen til resultatet. Eksempel: 便利だから、使います。– «Jeg bruger det, fordi det er praktisk.» 気軽に betyder her, at handlingen kan udføres nemt og uden tøven. Formen 気軽に er adverbialformen af 気軽な og beskriver verbet 立ち寄れそうです; foran et navneord bruges for eksempel 気軽な場所 – «et sted, hvor man nemt kan komme forbi». Den udtrykker ikke i sig selv sikkerhed eller mulighed; det kommer fra den følgende del. 立ち寄れそうです bygger på verbet 立ち寄る, «at kigge forbi» eller «at lægge vejen forbi». 立ち寄れる er dets mulighedsform: 立ち寄る → 立ち寄れる, «kunne kigge forbi». I 立ち寄れそう viser そう derefter, at det ser ud til at være muligt; det er altså en vurdering, ikke en sikker konstatering. です gør udsagnet høfligt. Et eksempel er 今日は立ち寄れそうです。 – «I dag ser det ud til, at jeg kan kigge forbi.» Sammenlagt betyder だから «så/derfor», 気軽に «nemt og ubesværet», og 立ち寄れそうです «det ser ud til, at man kan kigge forbi». Hele ytringen bliver derfor: «Så det burde være nemt lige at kigge forbi.»

6. 来場者は事前に申し込む必要がありますか。

   Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?

   来場者

   besøgende

   事前に

   på forhånd

   申し込む

   tilmelde sig

   必要がありますか

   er det nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   来場者 betyder her “besøgende”, altså personer, der kommer til stedet eller arrangementet. Det er et navneord; 者 betyder en person, der forbindes med det, der står foran. Et andet eksempel er 参加者 “deltager”. 事前に betyder “på forhånd”. 事前 er et tidsudtryk for noget, der sker før det relevante tidspunkt, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvornår handlingen foregår. Eksempel: 事前に確認してください。 — “Kontrollér det på forhånd.” 申し込む betyder her “tilmelde sig” eller “ansøge om deltagelse”. Det er verbets grundform og kan bruges i en almindelig ikke-fortidig udsagnssætning, men her står det efter 事前に som den handling, de besøgende eventuelt skal udføre. Et nyttigt mønster er Xに申し込む, “tilmelde sig X”; i denne sætning er det, man tilmelder sig, forstået ud fra sammenhængen, men ikke udtrykt direkte. 必要がありますか spørger, om noget er nødvendigt. 必要 er et navneord med betydningen “nødvendighed/behov”, が markerer det som subjekt i mønstret 必要がある, og あります er den høflige ikke-fortid af ある, “findes/er”. か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Mønstret V必要がありますか bruges i betydningen “er det nødvendigt at V?”; her er V 申し込む. Det er ikke selve 申し込む, der bøjes i dette mønster. Samlet bliver 来場者は “hvad angår de besøgende”, 事前に申し込む “tilmelde sig på forhånd”, og 必要がありますか “er det nødvendigt?”. は markerer 来場者 som emnet. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?”

7. イベントのページを確認して、あなたに詳細を送ります。

   Jeg tjekker eventsiden og sender dig oplysningerne.

   イベント

   event

   ページ

   side

   確認して

   tjekke

   あなたに

   til dig

   詳細

   detaljer

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   イベント betyder her “event” og bruges som første del af イベントのページ, altså “eventsiden”. Japansk bruger ofte et låneord som dette direkte som substantiv. Et nyt eksempel: イベントがあります。 — “Der er et event.” ページ betyder “side” og er her hovedsubstantivet i イベントのページ. Partiklen の forbinder de to substantiver og viser, at siden er knyttet til eventet: “eventets side” eller naturligt på dansk “eventsiden”. Et nyt eksempel: 学校のページを見ます。 — “Jeg ser på skolens side.” 確認して betyder her “tjekker” og står i て-formen af 確認する. Denne form forbinder handlingen med den næste handling: “tjekke ..., og så ...”. Den høflige nutids-/fremtidsform er 確認します; 確認して er ikke den høflige afslutning, men forbindelsesformen. Et nyt eksempel: 予定を確認して、返事します。 — “Jeg tjekker planen og svarer.” あなたに betyder “til dig”. あなた er pronomenet “du”, og に markerer modtageren for handlingen 送ります. Her identificerer den faste oversættelse modtageren som “dig”. Et nyt eksempel: 友だちに写真を送ります。 — “Jeg sender et foto til en ven.” 詳細 betyder “detaljer” eller “nærmere oplysninger”. Det er et substantiv og står her som det, der bliver sendt; を markerer dette som handlingens direkte objekt. I faste sammenhænge kan 詳細 også indgå i betydningen “detaljerede oplysninger”, men her er den relevante betydning oplysningerne om sagen. 送ります betyder “sender”. Grundformen er 送る (“sende”), og 送ります er den høflige form, der kan bruges om nutid eller en planlagt/fremtidig handling. Formen viser ikke alene, om handlingen foregår lige nu eller senere; det afgøres af sammenhængen. Et nyt eksempel: 明日、資料を送ります。 — “Jeg sender materialet i morgen.” Samlet består ytringen af イベントのページを確認して (“tjekke eventsiden og derefter ...”) og あなたに詳細を送ります (“sende dig oplysningerne”). を markerer eventsiden som det, der tjekkes, mens に markerer modtageren, og を efter 詳細 markerer oplysningerne som det, der sendes. Den samlede betydning er: “Jeg tjekker eventsiden og sender dig oplysningerne.”

8. 私たちがどこで会えばいいかも調べてもらえますか。

   Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?

   私たち

   vi

   どこで

   hvor

   会えば

   mødes

   いい

   godt; passende

   も

   også

   調べて

   undersøge; finde ud af

   もらえますか

   kan du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi” og er den gruppe, der skal mødes. Endelsen たち kan føjes til et personudtryk for at markere personen sammen med andre, som i 私たち “vi”. Formen siger ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. どこで betyder “hvor” som sted for handlingen. どこ er spørgsmålsordet “hvor”, og で markerer stedet, hvor handlingen foregår. Sammenlign med どこに行きますか。 — “Hvor går du hen?” Her bruges に med bevægelsens mål, mens で i den faste sætning markerer stedet for mødet. 会えば kommer fra verbet 会う “at mødes” og er dets -ば-betingelsesform: 会う → 会えば. I mønstret 会えばいい indgår den i spørgsmålet om, hvad der er passende eller bedst at gøre: “hvor skal vi mødes?” Et eksempel er 明日会えばいいですか。 — “Er det bedst, at vi mødes i morgen?” いい betyder “godt”, “passende” eller “i orden”. Sammen med 会えば danner det mønstret V-ばいい, som bruges til at spørge eller sige, hvad der er en god løsning: 何をすればいいですか。 — “Hvad skal jeg gøre?” Her beskriver いい ikke et bestemt sted; stedet kommer fra どこで. か står lige efter den indlejrede del どこで会えばいい og gør den til et indlejret spørgsmål: “hvor vi skal mødes”. Den indlejrede spørgeenhed fungerer her som det, der skal undersøges. も betyder “også” og føjer denne anmodning til noget andet, der allerede er relevant. Det markerer, at man også beder om at få dette undersøgt. 調べて er て-formen af 調べる, “at undersøge” eller “at finde ud af”. 調べる → 調べて. て-formen forbinder her verbet med もらえますか, så どこで会えばいいかも調べて betyder “også undersøge, hvor vi skal mødes”. もらえますか bygger på もらう “at modtage” i en høflig potentiel spørgeform. I konstruktionen V-てもらえますか bruges den til høfligt at bede om, at samtalepartneren gør noget for taleren: “kan du gøre det for mig?” Formen 調べてもらえますか er derfor en anmodning, ikke en konstatering af, at undersøgelsen allerede er udført. Et eksempel er 確認してもらえますか。 — “Kan du tjekke det for mig?” Hele opbygningen er 私たちが [どこで会えばいいか] も 調べて もらえますか。 Først angives, hvem der skal mødes, og det indlejrede spørgsmål angiver, hvad der skal findes ud af: hvilket sted der er passende for mødet. Derefter føjes も til for at betyde “også”, og 調べてもらえますか gør det til den høflige anmodning: “Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?”

9. 申し込みが簡単なら、最初のトークの前に入口で会いましょう。

   Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.

   申し込み

   tilmelding

   簡単

   enkel

   なら

   hvis … er

   最初

   første

   トーク

   oplæg

   前

   før

   入口

   indgang

   会いましょう

   lad os mødes

   Uddybende forklaring

   申し込み betyder her “tilmelding” eller “registrering”. Det er et navneord; partiklen が markerer det som det, der beskrives som enkelt. Et nyttigt eksempel er 申し込みをする — “at tilmelde sig” — hvor を markerer handlingens genstand. 簡単 betyder “enkel” i denne sammenhæng. Det er et な-adjektiv: foran et navneord bruges for eksempel 簡単な申し込み — “en enkel tilmelding”. Her står det i betingelsesformen 簡単なら, som betyder “hvis den er enkel”. なら knytter betingelsen til det, der følger; den siger ikke i sig selv, at tilmeldingen faktisk er enkel. 最初 betyder “første” eller “begyndelse”. I 最初のトーク beskriver 最初の navneordet トーク, så betydningen er “det første oplæg”. 最初 står ikke selv som en bøjet dansk-lignende komparativ form; 初めて er derimod et andet japansk ord, som betyder “for første gang”. トーク er et låneord, der her betyder “oplæg” eller “talk”. Konstruktionen 最初のトーク bruger の til at forbinde “første” med det efterfølgende navneord. 前 betyder “før” i 前に. Når 前 bruges med に efter et navneord eller en begivenhed, angiver det tidspunktet før denne begivenhed: 授業の前に betyder “før undervisningen”. Derfor angiver 最初のトークの前に tidspunktet før det første oplæg. 入口 betyder “indgang”. Partiklen で markerer her stedet, hvor handlingen foregår. 入口で会う betyder “mødes ved indgangen”; で betyder altså ikke selve bevægelsen hen til indgangen. 会いましょう er den høflige volitionsform af verbet 会う, “at mødes”. Den foreslår “lad os mødes”. Sammenlign 会います, “mødes” eller “vil mødes” i høflig nutids-/fremtidsform, med 会いましょう, som inviterer til en fælles handling. Eksempel: 駅で会いましょう。 — “Lad os mødes ved stationen.” Samlet bygges betydningen sådan op: først kommer betingelsen, at tilmeldingen er enkel. Derefter foreslås et møde ved indgangen, og tidspunktet placeres før det første oplæg. 最初のトークの前に hører sammen som tidsangivelsen, mens 入口で angiver mødestedet.

10. それで大丈夫です。予定が決まったら、その予定を送ってください。

    Det passer mig. Send mig planen, når du har den.

    それで

    så er det

    大丈夫です

    det er i orden

    予定

    plan; aftale

    決まったら

    når det er besluttet

    その

    den pågældende

    送ってください

    send venligst

    Uddybende forklaring

    それで betyder her “så” eller “i så fald”. それ er et henvisende ord, og で forbinder situationen med den følgende vurdering. Som genanvendeligt mønster kan それで大丈夫です bruges om, at noget er acceptabelt eller fungerer: “Så er det i orden.” Det er ikke nødvendigvis en vurdering af fysisk sikkerhed; betydningen afhænger af sammenhængen. 大丈夫です betyder her, at det er i orden eller passer. 大丈夫 fungerer som et beskrivende ord, og です gør udsagnet høfligt. Et kort eksempel er これで大丈夫です。 — “Sådan er det i orden.” 予定 betyder en plan, aftale eller planlagt tidsramme. Ordet kan derfor bruges bredere end kun en enkelt kalenderaftale. I denne sætning svarer det med den faste oversættelse til “planen”. Et eksempel er 予定を確認します。 — “Jeg tjekker planen.” 決まったら bygger på 決まる, “at blive besluttet eller fastlagt”. Formen 決まった er fortidsformen af dette verbum, og たら gør den til en betingelse eller tidsbetingelse: “når det er blevet fastlagt”. 決まる beskriver, at noget bliver fastlagt; det er ikke den handlende form “at fastlægge noget”, som udtrykkes med et andet verbum. Et eksempel er 時間が決まったら、知らせてください。 — “Når tidspunktet er fastlagt, så giv mig besked.” その betyder “den pågældende” eller “den nævnte” og står foran et substantiv. Her peger det på den plan, der netop er nævnt i 予定; det er den grammatiske henvisning, ikke en selvstændig beskrivelse af en ny plan. Et eksempel er その本を読んでください。 — “Læs den bog, tak.” 送ってください er en høflig anmodning om at sende noget. 送る er grundformen “sende”; 送って er dens forbindelsesform, og ください efter denne form danner mønsteret “vær venlig at …”. Et eksempel er 住所を送ってください。 — “Send adressen, tak.” Samlet består udsagnet af en accept (それで大丈夫です) efterfulgt af en tidsbetingelse (予定が決まったら) og en høflig anmodning (その予定を送ってください). が markerer 予定 som det, der bliver fastlagt, mens を markerer den plan, der skal sendes. Hele betydningen er: “Det passer mig. Send mig planen, når den er fastlagt.”

11. 今晩、申し込みのルールを確認して、会う時間を提案します。

    I aften vil jeg bekræfte reglerne for tilmelding og foreslå et tidspunkt at mødes.

    今晩

    i aften

    申し込み

    tilmelding

    ルール

    regel

    確認して

    bekræfte / tjekke

    会う

    mødes

    時間

    tidspunkt

    提案します

    foreslår

    Uddybende forklaring

    今晩 betyder “i aften”. Det er et tidsudtryk, som normalt placeres tidligt i sætningen og angiver, hvornår handlingen foregår. 今 betyder “nu” eller “denne”, mens 晩 betyder “aften”; sammen danner de et fast tidsudtryk. 申し込み betyder her “tilmelding”. Det er et navneord, der bruges om en ansøgning, tilmelding eller registrering. I 申し込みのルール forbinder partiklen の navneordene: 申し込み beskriver, hvilken slags regler der menes, altså “reglerne for tilmelding”. ルール er et lånord, der betyder “regel”. I japansk skrives mange lånord med katakana. Her står ルール sammen med 申し込みの som navneordsleddet “tilmeldingsregler”. 確認して kommer fra verbet 確認する, “at bekræfte” eller “at kontrollere”. Formen 確認して er te-formen. Her forbinder den denne handling med den følgende handling: først bekræfter taleren reglerne, og derefter foreslår taleren et tidspunkt. Te-formen kan også bruges i andre forbindelser, for eksempel 読んで、書きます — “jeg læser og skriver”. 会う betyder “at mødes”. Det er verbets ordbogsform. I 会う時間 står verbet foran navneordet og beskriver det: 会う時間 betyder “tidspunktet, hvor man mødes” eller mere naturligt “et tidspunkt at mødes”. Det er ikke selve 会う, der viser tid; den efterfølgende sammenhæng bestemmer, hvordan mødet forstås. 時間 betyder “tid” eller, som her, “tidspunkt”. I udtrykket 会う時間 er det det centrale navneord, mens 会う beskriver formålet eller begivenheden. Eksempel: 出発する時間 betyder “tidspunktet for afrejse”. 提案します kommer fra 提案する, “at foreslå”. します er den høflige ikke-fortidsform af する, så 提案します kan gengives som “foreslår” eller “vil foreslå”, afhængigt af dansk sammenhæng. Den høflige form bruges ofte i neutral eller formel samtale. Eksempel: 時間を提案します — “Jeg foreslår et tidspunkt.” Hele strukturen er: 今晩、申し込みのルールを確認して、会う時間を提案します。 今晩 angiver tidspunktet. 申し込みのルール er objektet for 確認します, markeret med を. 確認して forbinder den første handling med den næste, og 会う時間 er objektet for 提案します, også markeret med を. Den naturlige samlede betydning er: “I aften vil jeg bekræfte reglerne for tilmelding og foreslå et tidspunkt at mødes.” Subjektet er ikke udtrykt på japansk; i den faste oversættelse forstås det som “jeg”.

12. そうすれば、その晩は空けておけます。

    Så kan jeg holde den aften fri.

    そうすれば

    så kan / hvis det sker

    その

    den

    晩

    aften

    空けておけます

    kan holde fri

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her "så kan ..." eller "hvis det bliver gjort sådan". Det er en betingelsesforbindelse: そう betyder "på den måde", og すれば er betingelsesformen af する ("gøre"). Den udtrykker en handling eller situation, som fører til resultatet bagefter. I sammenhængen kobler den resultatet til den plan, der blev nævnt lige før. その betyder "den" eller "den pågældende" og står foran et navneord. Det er et demonstrativt bestemmelsesord; det angiver ikke i sig selv, hvem eller hvad der er tale om, men peger på en allerede relevant aften. 晩 betyder "aften" eller "aften/nat" og bruges om den pågældende aften. Sammen med その bliver その晩 "den aften". Eksempel: その晩、家にいました。 — "Den aften var jeg hjemme." 空けておけます betyder her "kan holde fri". Grundformen for det leksikalske verbum er 空ける, som i denne brug betyder at gøre noget ledigt eller friholde det; det betyder ikke her blot "åbne". 空けて er te-formen af 空ける, og おく i mønstret Vておく viser, at man gør noget på forhånd med et senere formål: man sørger for, at noget forbliver tilgængeligt eller klar. Her er おけます den høflige potentialform af おく, så hele mønstret Vておけます betyder "kan sørge for at holde ...". Eksempel: 金曜日を空けておけます。 — "Jeg kan holde fredag fri." Hele sætningen samler sig sådan: そうすれば angiver betingelsen, その晩 angiver tidspunktet, og 空けておけます siger, at taleren kan sørge for at holde dette tidspunkt frit. Derfor bliver betydningen: "Så kan jeg holde den aften fri."