At vælge en film, som begge har lyst til at se | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. あなたはスリラーを見たいですが、私はもっと軽い作品がいいと思っていました。

   Du vil gerne se en thriller, men jeg håbede på noget lettere.

   あなたは

   du (som emne)

   スリラー

   thriller

   見たい

   vil gerne se

   ですが

   men

   私は

   jeg (som emne)

   もっと

   mere

   軽い

   lettere

   作品

   værk

   いい

   godt; at foretrække

   思っていました

   havde syntes eller håbet

   Uddybende forklaring

   あなたは markerer den person, der er emne for den første del: “du”. は fremhæver emnet som samtalens referencepunkt. Her identificerer den faste oversættelse personen som “du”. スリラー er et låneord skrevet med katakana og betyder “thriller”. Det fungerer som et navneord, blandt andet som genstand for 見る (“se”). 見たい betyder her “vil gerne se” og henviser til den i oversættelsen nævnte persons ønske. Det kan analyseres som 見る (“se”) → 見たい, hvor たい udtrykker et ønske. Eksempel: 映画を見たい。 — “Jeg vil gerne se en film.” Formen 見たい er derfor ikke bare verbet “se”, men en ønskekonstruktion. ですが forbinder her de to dele med en kontrast, omtrent “men”. です bidrager til en høflig stil, og が fungerer her som forbindende kontrastmarkør. Kontrasten bliver tydelig, når den næste del angiver, hvad jeg foretrak. 私は markerer “jeg” som emne i den anden del. 私 er pronomenet “jeg”, og は fremhæver dette emne. Det er altså ikke は, der betyder “jeg”; pronomenet og emnemarkøren har hver sin funktion. もっと betyder “mere” eller “yderligere”. Her står det foran 軽い og gør sammenligningen tydelig: “lettere”. Eksempel: もっとゆっくり話してください。 — “Tal venligst langsommere.” 軽い er grundformen af i-adjektivet 軽い (“let”). Her beskriver det 作品, og den faste oversættelse viser den overførte betydning “lettere”, for eksempel mindre tungt eller alvorligt, ikke nødvendigvis fysisk mindre tungt. Sammen med もっと får det betydningen “lettere”: 軽い → もっと軽い. 作品 er et navneord for et værk eller en produktion. Her er det det værk, som taleren foretrækker at se. I forbindelsen もっと軽い作品 beskriver 軽い navneordet: “et lettere værk”. Eksempel: この作品は長いです。 — “Dette værk er langt.” いい betyder her “godt” i betydningen “at foretrække” eller “ville være bedre”. I mønstret 作品がいい vurderes værket som den foretrukne mulighed. いい har den høflige form いいです; i andre former ses ofte stammen よ-, som i よかった (“var godt”) og よくない (“er ikke godt”). 思っていました bygger på 思う (“synes; tænke”): 思う → 思っている → 思っていました. Formen med ていました viser en tanke eller vurdering, som taleren havde på det tidligere tidspunkt. Her gælder den den indlejrede vurdering もっと軽い作品がいい: “at et lettere værk var bedre”. Den faste oversættelse gengiver denne tidligere præference som “jeg håbede på noget lettere”. Det er ikke den samme ønskekonstruktion som 見たい. Samlet er opbygningen あなたは スリラーを 見たい ですが — “du vil gerne se en thriller, men” — efterfulgt af 私は [もっと軽い作品が いい] と思っていました — “jeg syntes eller håbede, at et lettere værk var bedre”. Hele ytringen betyder derfor: “Du vil gerne se en thriller, men jeg håbede på noget lettere.”

2. 二人とも見たいと思える映画が見つかるかもしれません。

   Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.

   二人とも

   begge to

   見たい

   have lyst til at se

   と思える

   kan synes

   映画

   film

   見つかる

   blive fundet

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   二人とも betyder “begge to” og angiver, at udsagnet gælder for de to personer samlet. とも føjes her til 二人 (“to personer”) og understreger, at begge er inkluderet. Eksempel: 二人とも来ました。 — “Begge to kom.” 見たい kommer fra verbet 見る (“se”) med ønskelsesformen -たい: 見る → 見たい, “have lyst til at se”. Denne form beskriver den talendes eller den omtalte persons ønske; den er ikke en almindelig nutidsform af 見る. Eksempel: その映画を見たいです。 — “Jeg vil gerne se den film.” と思える er formen 思える, “kunne tænke/synes eller føle”, efter と, som markerer indholdet af tanken. Sammen med 見たい dannes 見たいと思える: “kunne føle, at man har lyst til at se”. 思える hænger sammen med 思う (“tænke, synes”), men 思える fremhæver, at sådan en tanke eller følelse er mulig at have. Her er hele 二人とも見たいと思える en beskrivende del foran 映画: en film, som begge kan have lyst til at se. 映画 betyder “film”. Det er hovedordet i den beskrivende konstruktion: 二人とも見たいと思える映画 betyder “en film, som begge kan have lyst til at se”. Eksempel: 新しい映画を探しています。 — “Jeg leder efter en ny film.” 見つかる betyder “blive fundet” eller “dukke op”, når noget findes. Det er et intransitivt verb: 見つかる beskriver selve det, at noget bliver fundet, mens 見つける betyder “finde” med en person som den, der finder noget. Eksempel: いい店が見つかりました。 — “Jeg fandt en god restaurant.” かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “det er muligt, at”. Den høflige form bygger på かもしれない; ません gør ikke hele udsagnet negativt her. Efter den almindelige form 見つかる bliver 見つかるかもしれません til “måske bliver den fundet” eller mere naturligt “måske kan vi finde den”. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det regner måske i morgen.” Samlet er 二人とも見たいと思える映画 “en film, som begge har lyst til at se”, og 見つかるかもしれません siger, at det er muligt at finde sådan en film. Derfor betyder hele ytringen: “Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.” Konstruktionen er høflig og formulerer resultatet som en mulighed, ikke som noget der allerede er fundet.

3. このミステリーコメディーはどうですか。レビューでは、あまり緊張感が強くないそうです。

   Hvad med denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.

   この

   denne

   ミステリーコメディー

   mysteriekomedie

   どうですか

   Hvad med den?

   レビュー

   anmeldelser

   あまり

   ikke særlig

   緊張感

   intensitet

   強くない

   ikke intens

   そうです

   det siges at

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” i betydningen “denne her …”. Det er den attributive form af demonstrativet og kan ikke stå alene som et selvstændigt pronomen i denne brug. I sætningen peger det sammen med ミステリーコメディー på den omtalte mysteriekomedie. ミステリーコメディー er et lånt sammensat substantiv: “mysteriekomedie”. ミステリー betegner mysteriedelen, og コメディー betegner komediedelen. Japansk skriver her låneordene med katakana; sammensætningen fungerer samlet som et substantiv. どうですか spørger generelt, hvordan noget er, eller hvad man synes om det. どう betyder “hvordan/hvad synes du om det?”, です er den høflige kopula, og か markerer spørgsmålet. Mønstret Xはどうですか kan genbruges, når man beder om en vurdering af X. Her er X このミステリーコメディー. レビュー er et substantiv for en anmeldelse eller anmeldelsestekst. Det er et lånt ord skrevet med katakana. I レビューでは markerer で det sted eller den kilde, som udsagnet gælder inden for: “i anmeldelserne”. Endelsen は fremhæver dette som sætningens emne eller ramme. あまり bruges sammen med en negativ form og betyder her “ikke særlig” eller “ikke alt for”. Mønstret あまり + negativ form er nyttigt ved en afdæmpet negativ vurdering. Det er ikke i sig selv en positiv gradangivelse; den negative form bagefter er vigtig. 緊張感 er et substantiv for spænding, intensitet eller en følelse af spænding. Det er dannet af 緊張 “spænding” og 感 “følelse/fornemmelse”, men den samlede betydning her er den spænding, som værket skaber. Eksempel: この映画は緊張感がある。 — “Denne film har spænding.” 強くない betyder her “ikke stærk” og bruges om 緊張感: spændingen er ikke stærk, altså ikke særlig intens. Den positive grundform er 強い “stærk”; den negative form er 強くない. Det er adjektivet 強い, ikke substantivet 緊張感, der bøjes: 強い → 強くない. Eksempel: 風が強くない。 — “Vinden er ikke stærk.” そうです betyder her “det siges at” eller “ifølge oplysningerne”. Efter en hel almindelig udsagnsform kan そうです markere overleveret information: 緊張感が強くないそうです betyder “det siges, at spændingen ikke er stærk”. Dette er forskelligt fra udtrykket for et umiddelbart indtryk: med et i-adjektiv som 強い bliver det 強そうです (“det ser ud til at være stærkt”), og når denne form står foran et substantiv, bruges 強そうな + substantiv (“et substantiv, der ser stærkt ud”). Sætningen samles sådan: このミステリーコメディーはどうですか spørger “Hvad med denne mysteriekomedie?”. Derefter angiver レビューでは anmeldelserne som kilde, mens あまり緊張感が強くない siger, at spændingen ikke er særlig stærk. そうです gør hele dette udsagn til noget, man har fået oplyst: “Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.”

4. それならよさそうです。字幕はありますか。

   Det kunne fungere. Har den undertekster?

   それなら

   så; i så fald

   よさそうです

   det ser godt ud

   字幕

   undertekster

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ er et demonstrativt pronomen, og なら markerer den forudsætning eller situation, man tager udgangspunkt i. Mønstret Xなら kan genbruges om “hvis det er X” eller “hvad X angår”. Her knytter det sig til oplysningerne om filmen fra den foregående replik. よさそうです betyder, at noget ser ud til at være godt eller passende. Grundformen er いい (også よい i mere formelt sprog), men foran そう bliver formen よさそう, ikke いそう: いい → よさそう. そう viser en vurdering ud fra det, man kan se eller forvente, og です gør udsagnet høfligt. Eksempel: この店はよさそうです。 — “Denne butik ser god ud.” 字幕 betyder “undertekster”. Det er et substantiv, som kan bruges alene eller i sammensætninger, for eksempel 日本語字幕 — “japanske undertekster”. I denne sætning er det filmens undertekster, der spørges til; selve formen 字幕 angiver ikke et bestemt antal. ありますか er en høflig måde at spørge, om noget findes eller er til rådighed: ある → あります i høflig nutidsform, og か markerer spørgsmålet. ある bruges typisk om ting og andre ikke-levende forhold; den høflige form ændrer ikke efter køn. Eksempel: 時間がありますか。 — “Har du tid?” Her er ありますか ikke i sig selv et spørgsmål om ejerskab, men om hvorvidt noget er til stede eller tilgængeligt. Sammen med det temamarkerende は bliver 字幕はありますか omtrent “er der undertekster?” eller “har den undertekster?”. Hele ytringen samler først en positiv vurdering: それならよさそうです — “Så kunne det fungere” — og spørger derefter om undertekster: 字幕はありますか。 Den høflige stil passer til en neutral samtale om valg af film.

5. 字幕がありますし、長すぎません。

   Det har den, og den er ikke for lang.

   字幕

   undertekster

   ありますし

   og der er

   長すぎません

   er ikke for lang

   Uddybende forklaring

   字幕 betyder “undertekster” her. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 字幕がある — “der er undertekster / den har undertekster”, hvor が markerer det, der findes. Eksempel: 字幕が必要です。 — “Der er brug for undertekster.” ありますし bygger på ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. あります er den høflige form af ある. Endelsen し forbinder dette med en anden oplysning og kan ofte gengives som “og” eller “desuden”. I denne sætning giver det først oplysningen, at der er undertekster, før den næste oplysning kommer. Eksempel: 時間がありますし、行きましょう。 — “Vi har også tid, så lad os gå.” 長すぎません betyder her “er ikke for lang”. Den bygger på adjektivet 長い — “lang” — og すぎる — “være for … / overskride en passende grad”. 長すぎる betyder derfor “være for lang”; ません gør udsagnet høfligt negativt: 長すぎません — “er ikke for lang”. Det er 長い, ikke et efterfølgende navneord, der beskriver længden. Eksempel: この映画は長すぎません。 — “Denne film er ikke for lang.” Hele sætningen kan forstås som 字幕がありますし、長すぎません: “Der er undertekster, og den er ikke for lang.” Det underforståede emne er det, der diskuteres; den danske oversættelse identificerer det som “den”. Første del fremhæver tilstedeværelsen af undertekster, og anden del afviser, at det omtalte er for langt. Den høflige stil passer til en almindelig, neutral samtale.

6. 私たちが遅い時間に始めるときは、短い映画のほうがいいです。

   Kortere film er bedre, når vi starter sent.

   私たち

   vi

   遅い

   sen

   時間

   tidspunkt

   始める

   begynde

   とき

   når

   短い

   kort

   映画

   film

   のほうがいい

   er bedre

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi”. Det er et pronomen i 1. person flertal; たち markerer en gruppe omkring personen, så formen kan genbruges i fx 私たちは映画を見ます。 — “Vi ser en film.” 遅い betyder her “sen”, fordi det beskriver 時間 (“tidspunkt/tid”). Det samme adjektiv kan i andre sammenhænge betyde “langsom”, så betydningen afhænger af det ord, det beskriver. Den samlede gruppe 遅い時間 betyder “et sent tidspunkt”, og に markerer tidspunktet. 始める er verbet “begynde” eller “starte”. Formen er den ikke-fortidige form; i denne sætning er det vi, der starter, mens det, der startes, ikke er gentaget. Sammen med とき bliver 始めるとき “når vi starter” eller mere bogstaveligt “på det tidspunkt, hvor vi starter”. とき gør en tidsangivelse til et mønster for “når …”. Eksempel: 食べるとき、手を洗います。 — “Når jeg spiser, vasker jeg mine hænder.” は efter 始めるとき gør tidsleddet til sætningens tema: “når det gælder det tidspunkt, hvor vi starter …”. Det giver her en betinget sammenligning, ikke en ny handling. 私たちが bruger が til at markere den, der starter, inde i denne tidsdel. 短い beskriver her længden af 映画 og betyder “kort”. Det er adjektivet 短い, ikke en form af substantivet 映画. Dets modsætning er 長い (“lang”), fx 短い映画 — “en kort film” og 長い映画 — “en lang film”. 映画 betyder “film”. I 短い映画 står det efter det beskrivende adjektiv, sådan at hele gruppen betyder “en kort film” eller generelt “korte film”; japansk markerer ikke her dansk bestemthed eller flertal på samme måde. のほうがいい bruges til at sige, at én mulighed er bedre eller at foretrække end en anden. の gør den foregående mulighed til noget, der kan sammenlignes, ほう betyder bogstaveligt “side/alternativ”, og いい betyder “god” i den faste sammenlignende vending. Mønstret Aのほうがいい kan derfor genbruges som “A er bedre” eller “det er bedre at vælge A”. Eksempel: 電車のほうがいいです。 — “Toget er bedre.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私たちが遅い時間に始めるときは betyder “når vi starter sent”, og 短い映画のほうがいいです betyder “er en kortere film bedre” eller naturligt “er korte film bedre”. Hele ytringen betyder derfor: “Kortere film er bedre, når vi starter sent.” です gør udsagnet høfligt; det ændrer ikke selve sammenligningen i のほうがいい.

7. 予告編には少し緊張感がありますが、それでも面白そうです。

   Traileren har noget spænding, men den ser stadig sjov ud.

   予告編

   trailer

   少し

   lidt

   緊張感

   spænding

   あります

   er til stede; findes

   それでも

   alligevel

   面白そうです

   ser interessant ud

   Uddybende forklaring

   予告編 betyder her “trailer”. Det er et sammensat navneord: 予告 er en forhåndsmeddelelse eller forsmag, og 編 bruges her i betydningen en samlet filmisk del eller version. Et nyttigt eksempel er 映画の予告編 — “traileren til filmen”. 少し betyder “lidt” og står her som et adverbium, der dæmper mængden eller graden af det følgende 緊張感: “lidt spænding”. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. 緊張感 betyder en følelse eller stemning af spænding. 緊張 kan betyde spænding eller anspændthed, mens 感 tilføjer betydningen “følelse/fornemmelse”. Her beskriver ordet den spænding, traileren indeholder eller skaber, ikke nødvendigvis en persons konkrete fysiske tilstand. Et eksempel er この映画には緊張感があります。 — “Denne film har en spændingsfyldt stemning.” あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting og abstrakte fænomener. I denne sætning betyder det, at der er eller findes 緊張感 i traileren. Formen あります angiver ikke i sig selv, at noget er “godt” eller “interessant”; den fastslår kun tilstedeværelsen. Et eksempel er 時間があります。 — “Der er tid.” Efter udsagnet står が, som her forbinder to udsagn med en kontrast, omtrent “men”. Første del siger, at traileren har lidt spænding; den næste del giver den kontrasterende vurdering. I den faste tekst er が altså ikke den subjektmarkør, man også kan møde i japansk. それでも betyder “alligevel” eller “på trods af det”. Det peger tilbage på den netop nævnte spænding og markerer, at den følgende vurdering stadig gælder. Det er en selvstændig forbindende form og skal ikke læses som en del af 面白そうです. 面白そうです betyder her “ser interessant ud” eller “ser sjov ud”. 面白い er grundformen for “interessant/sjov”; før そうです bliver den beskrivende form 面白そうです, som udtrykker, at noget fremstår sådan ud fra det, man kan se eller vurdere. Her er det traileren, der vurderes, så oversættelsen “den ser stadig sjov ud” følger den faste betydning. そうです i denne brug er ikke en gengivelse af andres udsagn, men en vurdering af fremtræden. Et eksempel er この本は面白そうです。 — “Denne bog ser interessant ud.” Samlet er opbygningen 予告編には + 少し緊張感があります + が + それでも + 面白そうです. には gør traileren til det område eller den sammenhæng, hvor spændingen findes, 少し緊張感があります siger, at der er lidt spænding, og が、それでも skaber kontrasten “men alligevel”. Hele ytringen betyder derfor: “Traileren har noget spænding, men den ser stadig sjov ud.”

8. それなら、普通のスリラーより私たちに合っています。

   Så passer den bedre til os end en ren thriller.

   それなら

   så / i så fald

   普通の

   almindelig / standard-

   スリラー

   thriller

   より

   end

   私たち

   vi / os

   に

   til / for

   合っています

   passer

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ peger på det, der netop er blevet sagt eller fastslået; なら gør dette til betingelsen: “hvis det er sådan”. Et genbrugeligt mønster er Aなら、B = “hvis det er A / i så fald er B”. 普通の betyder her “almindelig” eller “standard-” og står foran substantivet, som det beskriver. Grundformen 普通 betyder “det almindelige” eller “standardmæssigt”; の forbinder det med スリラー. Det betyder altså ikke nødvendigvis “dårlig” eller “kedelig”. Eksempel: 普通の映画を見ます。 — “Jeg ser en almindelig film.” スリラー er et lånord, “thriller”. Det er et substantiv og fungerer her som sammenligningsgrundlaget for より: 普通のスリラー = “en almindelig thriller”. より markerer det, der sammenlignes med. Konstruktionen XよりY kan derfor gengives som “Y sammenlignet med X” eller “Y mere end X”. Her er 普通のスリラーより sammenligningsgrundlaget: “end en almindelig thriller”. Det er ikke selve ordet より, der alene betyder “mere”; graden kommer fra sammenhængen og fra, at det underforståede emne siges at passe bedre. 私たち betyder “vi” eller, som i denne sætning sammen med に, “os”. Det er et personligt pronomen for taleren sammen med andre, men japansk markerer ikke her, om gruppen er mandlig, kvindelig eller blandet. I den faste oversættelse er gruppen den, som det underforståede emne passer til. に markerer her den part, som noget passer til eller er egnet for. Sammen med 私たち bliver 私たちに derfor “til os” eller “for os”. Det er en anden brug end for eksempel に som tids- eller stedmarkør; den konkrete funktion bestemmes af verbet 合う. 合っています kommer fra 合う, “at passe, matche eller være egnet”. 合っています er den høflige form med ている: 合う → 合っている → 合っています. I denne sætning beskriver den en passende relation, altså “passer”. ます gør udsagnet høfligt; ている skal her ikke oversættes mekanisk som en igangværende handling. Eksempel: この靴は私に合っています。 — “Disse sko passer mig.” Samlet er strukturen それなら、Xより私たちに合っています: “I så fald passer [det] bedre til os end X.” Her er X 普通のスリラー, mens subjektet er underforstået; den faste oversættelse gengiver det som “den”. Hele ytringen betyder derfor: “Så passer den bedre til os end en ren thriller.”

9. 中央の列の席を予約します。

   Jeg bestiller pladser på den midterste række.

   中央

   midten

   列

   række

   席

   pladser eller sæder

   予約します

   bestiller eller reserverer

   Uddybende forklaring

   中央 betyder her “midten” og bruges til at beskrive noget, der ligger centralt. I 中央の列 fungerer 中央 som bestemmende led, mens の forbinder dette led med 列: “den midterste række”. Mønstret AのB kan ofte læses som “B, der hører til eller er knyttet til A” eller “B af typen A”. 列 betyder her en række, altså en ordnet linje af pladser. Det er et selvstændigt navneord; 中央の列 er samlet “den midterste række”, ikke “midten af en række”. 席 betyder her pladser eller sæder. I 列の席 angiver の, hvilke pladser der forbindes med rækken, så 中央の列の席 bliver “pladserne på den midterste række”. Japansk bruger ikke en særskilt bestemt artikel svarende til dansk “den”; den bestemte læsning kommer her af sammenhængen og den konkrete reservation. 予約します betyder “bestiller” eller “reserverer” i denne sætning. Den nyttige grundform er 予約する “at reservere”; 予約します er den høflige ikke-fortidsform med ます. Den kan derfor bruges om en nuværende eller fremtidig handling afhængigt af situationen, men her angiver den selve bestillingen. Eksempel: ホテルを予約します。 — “Jeg reserverer et hotel.” Her viser を, at hotellet er det, der reserveres. Hele sætningen bygges sådan op: 中央の列 identificerer den midterste række, 中央の列の席 identificerer pladserne på denne række, og 席を予約します siger, at disse pladser reserveres. Den samlede betydning er derfor: “Jeg bestiller pladser på den midterste række.”

10. 私たちは二人ともその映画を楽しめると思います。

    Jeg tror, at vi begge vil synes om den.

    私たちは

    vi (som emne)

    二人とも

    begge to

    その

    den

    映画

    film

    楽しめる

    kan nyde

    と思います

    jeg tror

    Uddybende forklaring

    私たちは betyder her “vi” som sætningens emne. 私たち er et pronomen for “vi/os”, mens は markerer emnet; は er ikke en del af selve pronomenets betydning. Japansk kan ofte udelade emnet, men her er det udtrykt tydeligt. 二人とも betyder “begge” med henvisning til to personer. 二人 angiver to personer, og とも giver betydningen “begge/all[e] to”. Sammen med 私たちは bliver det “vi begge” — de to personer, som “vi” henviser til. Eksempel: 二人とも来ます。 — “Begge kommer.” その svarer her til “den” og står foran navneordet, det bestemmer. Det er en demonstrativ bestemmelse, som identificerer en bestemt film i den aktuelle sammenhæng. その bøjes ikke efter antal eller grammatisk køn. 映画 betyder “film”. Det er et navneord og kan bruges i sammensætninger, for eksempel 映画館 — “biograf” eller bogstaveligt “filmbygning”. I denne sætning er 映画 det, som personerne kan nyde. 楽しめる betyder her “kan nyde” eller “kan få glæde af”. Grundformen er 楽しむ, “at nyde”, og 楽しめる er dens potentialisform, som udtrykker mulighed eller evne: “kan nyde”. Eksempel: この音楽を楽しめます。 — “Jeg kan nyde denne musik.” Formen 楽しめる skal ikke forveksles med den almindelige form 楽しむ; det er netop potentialisformen, der tilføjer betydningen “kan”. と思います betyder “jeg tror”. 思います er den høflige ikke-fortidsform af 思う, “at tænke” eller “at mene”, og と markerer det indhold, som man tænker eller mener. Her står hele udsagnet 私たちは二人ともその映画を楽しめる før と思います, så taleren fremsætter det som sin vurdering: “jeg tror, at …”. Samlet er strukturen: 私たちは (vi som emne) + 二人とも (begge) + その映画を (den film som genstand) + 楽しめる (kan nyde) + と思います (jeg tror). Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg tror, at vi begge vil synes om den” — med その映画 som den film, der omtales.