Sikker planlægning af en vandretur | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 山道はきれいに見えますが、初心者には難しすぎるかもしれません。

   Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.

   山道

   bjergsti

   きれいに

   smukt

   見えます

   ser ud

   初心者には

   for begyndere

   難しすぎる

   for svær

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   山道 betyder her “bjergsti”, som den faste oversættelse angiver. Det er et navneord for en sti eller vej i et bjergområde; den præcise danske oversættelse kan afhænge af typen af vej. きれいに betyder her “smukt”. Det er adverbiumsformen af な-adjektivet きれいな og beskriver, hvordan noget fremtræder. きれいに kan også bruges om måden, noget gøres på, men her hører det sammen med 見えます. 見えます er den høflige ikke-fortidsform af 見える, “kunne ses” eller “se ud”. Her betyder den, at bjergstien fremtræder som smuk. Den adskiller sig fra 見ます, den høflige form af 見る, hvor nogen ser på noget med vilje. Et nyttigt mønster er Xが〜に見えます: “X ser ud til at være …”. 初心者には betyder “for begyndere”. 初心者 er navneordet “begynder”, に markerer den person eller gruppe, som vurderingen gælder for, og は fremhæver denne gruppe som tema eller kontrast. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange begyndere der er. 難しすぎる betyder “være for svær”. 難しい er grundformen af i-adjektivet “svær”. Når すぎる føjes til adjektivets stamme, udtrykker det, at graden overskrider det passende niveau: 難しい → 難しすぎる, “for svær”. Det er 難しい, ikke 山道, der bærer adjektivformen. Et nyt eksempel er 高すぎる, som kan betyde “for dyr” eller “for høj”, afhængigt af hvad der beskrives. かもしれません betyder “måske” eller “det kan være, at …”. Det er den høflige form af かもしれない og markerer mulighed, ikke sikkerhed. Her gør den vurderingen af, at stien er for svær for begyndere, usikker. Samlet består udtalelsen af 山道は (“hvad bjergstien angår”), きれいに見えます (“ser smuk ud”), が (“men”), 初心者には (“for begyndere”), 難しすぎる (“er for svær”) og かもしれません (“måske”). Den samlede betydning er: “Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.”

2. 距離、高低差、天気予報を確認してから決めましょう。

   Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.

   距離

   afstand

   高低差

   højdeforskel

   天気予報

   vejrudsigt

   確認してから

   efter at have tjekket

   決めましょう

   lad os beslutte

   Uddybende forklaring

   距離 betyder her “afstand”. Det er et substantiv og kan bruges om den målte eller oplevede strækning mellem steder eller punkter. Eksempel: 駅までの距離を測ります。 — “Jeg måler afstanden til stationen.” 高低差 betyder “højdeforskel”: forskellen i højde mellem to steder. Det er et sammensat substantiv, hvor betydningen handler om højdeforskellen, ikke blot om at noget er højt eller lavt. Eksempel: この道は高低差が大きいです。 — “Denne vej har stor højdeforskel.” 天気予報 betyder “vejrudsigt”. 天気 er “vejr”, og 予報 er en prognose eller forudsigelse; sammen betegner de vejrudsigten. Eksempel: 出発前に天気予報を見ます。 — “Jeg ser vejrudsigten, før jeg tager af sted.” 確認してから betyder “efter at have tjekket” eller “når man først har kontrolleret”. 確認する er grundformen “at kontrollere/tjekke”. Formen 確認して er forbindelsesformen af verbet, og から efter denne form markerer, at den første handling skal ske først: mønsteret Vてから betyder “efter at have gjort V”. Her gælder denne rækkefølge for de tre nævnte ting samlet: afstand, højdeforskel og vejrudsigt skal tjekkes, før den næste handling sker. Eksempel: 予定を確認してから連絡します。 — “Jeg kontakter dig, efter at jeg har tjekket planen.” 決めましょう betyder “lad os beslutte”. Grundformen er 決める, “at beslutte eller fastlægge”; 決めましょう er volitivformen, som her foreslår en fælles handling. Den udtrykker ikke selve beslutningens indhold, men opfordringen til at beslutte. Eksempel: 時間を決めましょう。 — “Lad os beslutte tidspunktet.” Samlet er opbygningen A、B、Cを確認してから決めましょう: “Lad os tjekke A, B og C først, og derefter beslutte os.” I denne sætning er A 距離, B 高低差 og C 天気予報; den fælles foreslåede handling er at beslutte sig efter kontrollen.

3. かなり長いルートです。

   Det er en ret lang rute.

   かなり

   ret, temmelig

   長い

   lang

   ルート

   rute

   です

   er

   Uddybende forklaring

   かなり betyder her “ret/temmelig” og lægger vægt på graden af det følgende udsagn. Det er et gradsadverbium og står før det ord, det modificerer. Et nyttigt mønster er かなり + beskrivende ord, for eksempel: かなり難しいです。 — “Det er ret svært.” 長い betyder her “lang” om ルート. Det er grundformen af i-adjektivet 長い; i denne form står adjektivet foran substantivet, når det beskriver det direkte: 長いルート — “en lang rute”. Den høflige prædikative form er 長いです — “er lang”. Den modsatte beskrivelse er 短い — “kort”. Eksempel: この道は長いです。 — “Denne vej er lang.” ルート er et substantiv, lånt fra et fremmedord, og betyder “rute”. Det kan stå efter et beskrivende ord, som i 長いルート. Eksempel: 別のルートを選びます。 — “Jeg vælger en anden rute.” です er den høflige afslutning, der her gør udsagnet til “er ...”. Den står efter hele beskrivelsen かなり長いルート og giver en neutral-høflig formulering. Med et substantiv kan samme mønster bruges som これはルートです。 — “Dette er en rute.” Samlet er strukturen かなり + 長い + ルート + です: かなり angiver en ret høj grad, 長い beskriver ruten, og です afslutter udsagnet høfligt. Hele sætningen betyder derfor: “Det er en ret lang rute.”

4. 天気予報では、午後に弱い雨が降るそうです。

   Vejrudsigten siger, at der kommer let regn om eftermiddagen.

   天気予報

   vejrudsigt

   午後

   om eftermiddagen

   弱い

   let; svag

   雨

   regn

   降る

   falde; regne

   そうです

   efter sigende

   Uddybende forklaring

   天気予報 betyder her “vejrudsigten”. Det er et sammensat navneord: 天気 betyder vejr, og 予報 betyder prognose eller vejrudsigt. I 天気予報では markerer では vejrudsigten som informationskilden eller emnet: “ifølge vejrudsigten”. で angiver her grundlaget eller kilden, mens は fremhæver dette som samtalens emne. 午後 betyder “om eftermiddagen”. Med tidsmarkøren に i 午後に angives det tidspunkt, hvor noget forventes at ske. 午前 er den tilsvarende betegnelse for formiddagen. 弱い betyder her “let” i forbindelsen 弱い雨, ikke nødvendigvis fysisk svag. Det er den i-adjektiviske form af 弱い “svag”. Foran et navneord står den samme form: 弱い雨 = “let regn”. Eksempel: 弱い風 betyder “let vind”. 雨 er navneordet “regn”. I denne sætning er det det, der falder. Eksempel: 雨が降ります。 — “Det regner.” Partiklen が markerer her regnen som det grammatiske subjekt for 降る. 降る betyder her “at regne” eller bogstaveligt “at falde”, når subjektet er regn. Det er verbets ordbogsform; i den faste sætning står den som 降る foran そうです. Ved andre tidspunkter kan den bøjes, for eksempel 降りました — “det regnede” eller “det faldt”. そうです efter verbets almindelige form betyder “efter sigende” eller “det siges, at”. Her bygger 降るそうです på 降る og formidler vejrudsigten som en oplysning, taleren har fået, snarere end som en direkte konstatering. Dette er forskelligt fra そうです efter en beskrivende form, hvor betydningen kan være “ser ud til at være”. Samlet bygges sætningen sådan op: 天気予報では — “ifølge vejrudsigten”; 午後に — “om eftermiddagen”; 弱い雨が降る — “der falder let regn” eller naturligt “det regner let”; そうです — “efter sigende”. Hele betydningen er derfor: “Vejrudsigten siger, at der kommer let regn om eftermiddagen.”

5. では、早く出発して、予備の計画を立てる必要があります。

   Så skal vi af sted tidligt og have en reserveplan.

   では

   så / i så fald

   早く

   tidligt

   出発して

   tage af sted

   予備の

   reserve- / ekstra-

   計画

   plan

   立てる

   lægge / udarbejde

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   では markerer her en overgang til en følge eller beslutning: “så” eller “i så fald”. Det er ikke selve indholdet “tidligt”; det indhold kommer i de næste ord. Som genanvendeligt mønster kan では、… indlede en konklusion eller det næste forslag. 早く er adverbialformen af 早い og beskriver her, at afrejsen skal ske tidligt. Formen 早く kan også betyde “hurtigt” i andre sammenhænge, så den konkrete betydning afhænger af handlingen og konteksten. Grundformen er 早い “tidlig”; adverbialformen 早く står foran det, den beskriver. 出発して er te-formen af verbet 出発する, “tage af sted / afrejse”. Te-formen forbinder denne handling med det, der kommer bagefter: “tage af sted … og …”. Den ændrer ikke her handlingen til en fortid; tidsforholdet må forstås ud fra hele udsagnet. Et genanvendeligt mønster er Aして、B = “gøre A og derefter eller i forbindelse med det gøre B”. 予備の betyder “reserve-” eller “ekstra-” og står foran et substantiv for at knytte betydningen til det. 予備 er substantivet “reserve” eller “forberedelse til brug, hvis det bliver nødvendigt”, og の forbinder det med det følgende substantiv. Her beskriver det altså en plan, der skal kunne bruges som reserve. Eksempel: 予備の電池 betyder “ekstra batterier”. 計画 er substantivet “plan”. Kombinationen 予備の計画 betyder “en reserveplan”. 計画 kan bruges både om en konkret plan og om planlægning som idé; her er det den konkrete plan, der skal udarbejdes. 立てる er et transitivt verbum, der grundlæggende kan betyde “stille op” eller “rejse”, men sammen med 計画 betyder det “lægge eller udarbejde en plan”. Det er derfor 計画, der er det, man udarbejder; 立てる er verbets grundform i denne sætning. Et nyttigt mønster er 計画を立てる = “lægge en plan”. 必要があります udtrykker nødvendighed: “det er nødvendigt” eller “man skal”. 必要 betyder “nødvendighed / nødvendigt”, og あります er den høflige form af ある, “findes / er til stede”, så konstruktionen fremstiller nødvendigheden som noget, der er til stede. Det er hele konstruktionen, der giver betydningen “det er nødvendigt at …”, ikke あります alene. Formen kan genbruges som V-辞書形 + 必要があります, for eksempel 確認する必要があります = “det er nødvendigt at kontrollere det”. Samlet består udsagnet af overgangsmarkøren では, handlingen 早く出発して (“tage af sted tidligt og …”), objektet 予備の計画 (“en reserveplan”) og 立てる必要があります (“det er nødvendigt at lægge”). Derfor bliver meningen: “Så skal vi af sted tidligt og have en reserveplan.”

6. 同じ駅に戻る短いルートがあります。

   Der er en kortere rute, som fører tilbage til den samme station.

   同じ

   samme

   駅

   station

   戻る

   vende tilbage

   短い

   kort

   ルート

   rute

   あります

   der er

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her “samme” og står foran 駅 for at beskrive stationen: 同じ駅 = “den samme station”. I japansk står dette tillægsord direkte foran navneordet; der bruges ikke の i denne forbindelse. Formen 同じ ændrer sig ikke efter tal eller køn. 駅 betyder “station”. Det er et navneord og kan bruges med destinations-/lokationspartiklen に, som i 駅に = “til stationen” eller “på stationen”, afhængigt af verbet. Her bestemmer 戻る, at betydningen er “til stationen”. 戻る betyder “vende tilbage” eller “gå tilbage”. Det er grundformen, og i 同じ駅に戻る står den i den ikke-fortidige form foran et navneord. Hele denne del fungerer som en relativsætning, der beskriver ルート: “en rute, som fører tilbage til den samme station”. Den ikke-fortidige form kan i denne konstruktion beskrive en egenskab eller funktion, ikke kun noget, der sker lige nu. 短い betyder “kort”. Det er et i-adjektiv; grundformen er også 短い, mens en almindelig høflig prædikativ form er 短いです. Den japanske form udtrykker ikke i sig selv en grammatisk komparativ som “kortere”; sammenligning må komme fra konteksten. Her beskriver den ruten som kort, mens den faste danske oversættelse formulerer dette som “kortere”. ルート er et låneord, der betyder “rute”. Det er et navneord. I 短いルート står adjektivet direkte foran navneordet: “en kort rute”. あります betyder her “der er” og er den høflige, ikke-fortidige form af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting, her en rute. Det er ikke selve あります, der betyder “rute”; det udsagn kommer fra ルート. Et enkelt eksempel er 道があります。 — “Der er en vej.” Sammensætningen er: 同じ駅に戻る (“fører tilbage til den samme station”) + 短いルート (“en kort rute”) + があります (“der er”). Hele ytringen betyder derfor: “Der er en kortere rute, som fører tilbage til den samme station.”

7. 登山道の状態が滑りやすくなったら、そのほうが安全そうです。

   Det lyder mere sikkert, hvis stiforholdene bliver glatte.

   登山道

   bjergsti

   状態

   tilstand; forhold

   滑りやすく

   let at glide på

   なったら

   hvis det bliver

   そのほうが

   den mulighed; den måde

   安全そうです

   ser sikker ud

   Uddybende forklaring

   登山道 betyder her “bjergsti” eller “vandresti i bjergene”. Det er et selvstændigt substantiv: 登山 handler om bjergbestigning, og 道 betyder vej eller sti. I 登山道の状態 forbinder の stien med dens 状態, altså “stiforholdenes tilstand”. 状態 betyder “tilstand” eller “forhold”. Her beskriver det, hvordan stien er at færdes på, ikke en handling. Mønstret Xの状態 kan bruges om tilstanden af X, for eksempel 水の状態 = “vandets tilstand”. 滑りやすく kommer fra adjektivet 滑りやすい, “let at glide på”. やすい føjes til en verbstamme for at danne “let at …”; her er 滑る (“at glide”) den relevante verbale del. 滑りやすく er く-formen, som forbinder adjektivet med det følgende なったら. なったら er たら-formen af なる, “blive” eller “komme til at være”. Formen kan ses som なる → なった → なったら: た-formen plus ら giver her “hvis/når det bliver”. Derfor betyder 滑りやすくなったら “hvis det bliver let at glide på” eller mere naturligt på dansk “hvis forholdene bliver glatte”. Eksempel: 暗くなったら帰ります。 = “Når det bliver mørkt, går jeg hjem.” そのほうが betyder “den mulighed” eller “den måde” og peger på en allerede relevant mulighed. ほう betyder bogstaveligt “retning” eller “side”, men bruges ofte i sammenligninger om, hvilken mulighed der har en bestemt egenskab. が markerer her det, der beskrives af 安全そうです. 安全そうです betyder her “ser sikker ud”. 安全 betyder “sikker” og fungerer her som et na-adjektiv eller nominalt beskrivende ord. そう efter den beskrivende form udtrykker et indtryk: 安全そう = “ser sikker ud”. Det er denne betydning, ikke den separate brug af そうだ som “jeg har hørt, at …”, der passer her. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: この道は安全そうです。 = “Denne vej ser sikker ud.” Den sammenlignende betydning “mere sikkert” kommer fra そのほうが i kombination med 安全そうです, ikke fra 安全そうです alene. Samlet er opbygningen 登山道の状態が滑りやすくなったら (“hvis stiforholdene bliver glatte”) + そのほうが安全そうです (“så ser den mulighed mere sikker ud”). Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder mere sikkert, hvis stiforholdene bliver glatte.”

8. みんなに、適切な靴と水を持ってくるように伝えましょうか。

   Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?

   みんなに

   til alle

   適切な

   passende

   靴

   sko

   水

   vand

   持ってくる

   tage med

   ように伝えましょうか

   skal vi sige, at …?

   Uddybende forklaring

   みんなに betyder her »til alle«. みんな er et almindeligt ord for »alle« eller »alle sammen«, og に markerer den person eller gruppe, som noget siges til. Eksempel: 先生に聞きます。 — »Jeg spørger læreren.« 適切な beskriver 靴 og betyder her »passende« eller »ordentlige« i betydningen egnet til situationen. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv står formen 適切な (ikke en bøjet form af 靴). Efter et substantiv kan samme ord bruges som 適切だ, for eksempel この方法は適切だ。 — »Denne metode er passende.« 靴 betyder »sko«. Ordet står uden en særlig flertalsmarkør her; japansk lader ofte konteksten afgøre, om der menes én eller flere sko. I denne sætning passer flertalslæsningen »sko« med den faste oversættelse. 水 betyder »vand«. Det er et substantiv, der normalt behandles som et stof eller en mængde, så der står ingen obligatorisk flertalsform. Her er det noget, som de pågældende personer skal tage med. 持ってくる betyder »at tage med hertil« eller »at bringe«. Det er en sammensat verbform: 持つ betyder »holde« eller »have med«, og くる betyder »komme«; sammen angiver de, at noget bringes mod det relevante sted eller talerens referencepunkt. Formen 持って er te-formen af 持つ, som forbindes med くる. Sammenlign 持っていく — »tage med derhen« — hvor bevægelsen går væk fra referencepunktet. Eksempel: 本を持ってきてください。 — »Tag bogen med hertil, tak.« ように伝えましょうか er konstruktionen »skal vi sige til nogen, at …?«. Her står ように efter den formulerede handling, som skal viderebringes, og 伝える betyder »give videre« eller »fortælle«. Den observerede form 伝えましょうか bygger på 伝える og bruger ましょうか til at spørge om et forslag eller en fælles handling: »skal vi …?« Det er ikke selve 伝える, der betyder »skal«; det er den samlede form med ましょうか. Eksempel: 明日来るように伝えましょうか。 — »Skal vi sige, at [personen] skal komme i morgen?« Samlet er opbygningen: みんなに (til alle) + 適切な靴と水 (passende sko og vand) + 持ってくるように (at tage med hertil) + 伝えましょうか (skal vi sige?). と forbinder de to ting, 靴 og 水, og hele ytringen spørger derfor, om man skal fortælle alle, at de skal tage passende sko og vand med. Den faste oversættelse gengiver dette som »Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?«

9. みんな両方を持ってくるべきです。

   De bør tage begge dele med.

   みんな

   alle

   両方

   begge dele

   持ってくる

   tage med

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her "alle" eller "alle sammen". Det er et almindeligt ord for hele den relevante gruppe. I denne sammenhæng er det gruppen, som der blev talt til i den foregående sætning. 両方 betyder "begge dele" og bruges, når der er præcis to relevante ting eller sider. Her henviser det til de to ting, der allerede er nævnt i konteksten. 両 betyder "begge", mens 方 i dette faste ord bidrager til betydningen "side/del". Et nyttigt mønster er AとBの両方 — "både A og B". 持ってくる betyder "tage med" eller mere bogstaveligt "bringe ved at have noget med sig". Det er en sammensætning af 持つ ("have/holde/bære") i formen 持って og くる ("komme"). Formen 持って er て-formen af 持つ; her forbinder den verbet med くる. Sammen viser de, at noget bringes hen til det relevante sted eller den relevante person. Eksempel: 水を持ってくる。 — "Jeg tager vand med." べきです udtrykker, at nogen bør eller burde gøre noget. べき sættes efter verbets ordbogsform: 持ってくるべきです — "bør tage med". です gør udsagnet høfligt; selve anbefalingen ligger i べき. Mønstret kan genbruges som V-ordbogsform + べきです, for eksempel 早く寝るべきです。 — "Du bør gå tidligt i seng." Samlet er strukturen みんな + 両方を + 持ってくる + べきです: "Alle bør tage begge dele med." を markerer 両方 som det, der bringes, mens みんな er den gruppe, anbefalingen gælder for.

10. 私たちは、必要なら引き返すことをはっきり伝えるべきです。

    Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.

    私たちは

    vi

    必要なら

    hvis det er nødvendigt

    引き返す

    vende om

    はっきり

    klart

    伝える

    formidle

    べきです

    bør

    Uddybende forklaring

    私たちは betyder her “vi”. 私たち er pronomenet for “vi/os”, og は markerer det som samtalens tema. Det er ikke nødvendigvis en angivelse af et bestemt antal personer. 必要なら betyder “hvis det er nødvendigt”. 必要 bruges om nødvendighed eller behov, og なら laver her en betingelse. Mønstret Xなら kan genbruges som “hvis/når det drejer sig om X”; for eksempel 雨なら行きません — “Hvis det regner, tager jeg ikke af sted.” 引き返す betyder her “vende om” eller “gå tilbage”. Det er verbets grundform og står som den form, der beskriver handlingen i 引き返すことを: こと gør handlingen til noget, der kan fungere som objekt for 伝える. For eksempel 戻ることを決めました betyder “Jeg besluttede at vende tilbage.” はっきり betyder “klart” eller “tydeligt”. Det er et adverbium, som beskriver måden at kommunikere på. Det kan også bruges i はっきり話す — “tale tydeligt”. 伝える betyder “at formidle” eller “at fortælle videre”. Her er det grundformen, fordi verbet indgår i mønstret 伝えるべきです. Med ことを er det, der formidles, hele handlingen eller indholdet 引き返すこと: at vende om, hvis det er nødvendigt. べきです betyder “bør”. べき sættes efter et verbs grundform og udtrykker, at handlingen anbefales eller anses for rigtig; です giver en høflig afslutning. Her gælder anbefalingen 伝えるべきです — “vi bør formidle det”. Det er ikke selve 引き返す, der får denne anbefalingsform; anbefalingen gælder 伝える. Samlet er strukturen 私たちは [betingelse] 引き返すことを はっきり 伝えるべきです: “Vi bør tydeligt gøre det klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.” 必要なら angiver betingelsen, 引き返すこと er det indhold, der skal formidles, og はっきり beskriver, hvordan det bør formidles.

11. 今夜、ルートマップと集合時間を共有します。

    Jeg deler rutekortet og mødetidspunktet i aften.

    今夜

    i aften

    ルートマップ

    rutekort

    集合時間

    mødetidspunkt

    共有します

    deler

    Uddybende forklaring

    今夜 betyder “i aften” og fungerer som tidsangivelse. Det er et tidsord, ikke en del af verbets bøjning. Et nyttigt mønster er 今夜、… = “i aften …”. Eksempel: 今夜、勉強します。 = “Jeg læser/studerer i aften.” ルートマップ er et lånord skrevet med katakana og betyder et kort over en rute. Sammensætningen kan bruges som et almindeligt navneord; katakanaformen angiver ikke i sig selv en bestemt grammatisk funktion. 集合時間 betyder tidspunktet, hvor man skal samles. Det er en sammensætning af 集合 “samling/samles” og 時間 “tid/tidsrum”, men i denne sætning fungerer hele formen som ét navneord. Det bør ikke forveksles med et generelt tidspunkt for hvad som helst: betydningen her er knyttet til samling. と står mellem ルートマップ og 集合時間 og forbinder de to navneord som “og”. Det er ikke selve objektmarkøren. Mønstret AとBを… betyder “at … A og B”, når den samlede navneordsgruppe er objekt for verbet. を markerer det direkte objekt for det efterfølgende verb. Her markerer det altså både rutekortet og mødetidspunktet som det, der deles. を udtales normalt “o” i denne funktion. 共有します betyder her “deler”. Grundformen er 共有する, “at dele”. します er den høflige ikke-fortidsform af する i denne sammensætning; den kan beskrive en planlagt eller forventet handling i fremtiden, så den passer med “deler i aften”. Formen er høflig, men siger ikke alene, om handlingen allerede er sket. Eksempel: 情報を共有します。 = “Jeg deler oplysningerne.” Samlet er strukturen 今夜、[ルートマップと集合時間]を共有します。: “I aften deler jeg rutekortet og mødetidspunktet.” Tidsangivelsen står først, de to navneord forbindes med と, を markerer dem som objekt, og den høflige verbform afslutter udsagnet.

12. それで、みんなが準備をして参加できるか決めやすくなるはずです。

    Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.

    それで

    derfor; så

    みんな

    alle

    準備をして

    forberede sig

    参加できる

    kunne deltage

    決めやすくなる

    blive lettere at beslutte

    はずです

    burde; forventes at

    Uddybende forklaring

    それで forbinder denne sætning med det foregående og betyder her omtrent “så” eller “derved”. I konteksten er tanken, at delingen af rutekort og mødetidspunkt gør den næste handling mulig. Eksempel: 情報を共有します。それで、みんなが準備できます。 — “Jeg deler oplysningerne. Så kan alle forberede sig.” みんな betyder “alle” og fungerer her som den gruppe, der forbereder sig og træffer beslutningen. Partiklen が markerer denne gruppes rolle som subjekt i den følgende beskrivelse. みんな er et selvstændigt ord; det er ikke en bøjning af et personligt pronomen. 準備をして bygger på verbet 準備する, “at forberede sig/forberede noget”. Formen して er て-formen af する og forbinder denne handling med den næste. Her læses den som, at alle forbereder sig og derefter eller i forbindelse med det vurderer deres deltagelse. Eksempel: 旅行の準備をして、出発します。 — “Jeg forbereder mig til rejsen og tager af sted.” 参加できる betyder her “kan deltage” eller “kan tage med”. Grundverbet er 参加する, “at deltage”; できる er den form, der udtrykker mulighed eller evne i forbindelsen 参加できる. Det er ikke det samme som den rene handling 参加する, “deltage”. Eksempel: 明日は参加できます。 — “Jeg kan deltage i morgen.” か gør 参加できるか til et indlejret ja/nej-spørgsmål: om man kan deltage. Det står ikke som et direkte spørgsmål til lytteren, men som det spørgsmål, der skal afgøres. I den faste oversættelse er det alle, der skal beslutte, om de kan tage med. 決めやすくなる betyder “blive lettere at beslutte”. Verbets grundform er 決める, “at beslutte”. Mønstret -やすい efter verbets stamme betyder, at noget er let at gøre: 決める → 決めやすい. なる tilføjer ændringen til denne tilstand, så 決めやすくなる betyder “blive lettere at beslutte”. Eksempel: この表があると、日程を決めやすくなります。 — “Når dette skema er der, bliver det lettere at beslutte tidsplanen.” はずです udtrykker en forventning eller velbegrundet antagelse: “burde” eller “forventes at”. はず er selve forventningen, og です giver en høflig afslutning. Det udtrykker her ikke en ordre om, at alle skal beslutte noget, men en forventning om den virkning, som den foregående handling får. Samlet betyder sætningen: “Så burde det hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.” それで knytter virkningen til det foregående, みんなが angiver gruppen, 準備をして forbinder forberedelsen med næste handling, og 参加できるか決めやすくなる beskriver, at det bliver lettere for dem at afgøre, om de kan deltage. はずです markerer hele dette som en forventet virkning.