At aflyse sent og finde en ny dato | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 本当にごめんなさい。でも、今夜の予定をキャンセルしなければなりません。

   Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse planen for i aften.

   本当に

   virkelig

   ごめんなさい

   undskyld

   でも

   men

   今夜

   i aften

   予定

   plan

   キャンセル

   aflysning

   しなければなりません

   er nødt til at gøre

   Uddybende forklaring

   本当に betyder her “virkelig” og fungerer som et adverbium, der forstærker den følgende undskyldning. Det kan også bruges med andre beskrivelser, for eksempel: 本当に難しいです。 — “Det er virkelig svært.” ごめんなさい er en høflig måde at sige “undskyld” på. Den bruges som en selvstændig undskyldning. En kortere og mindre høflig form er ごめん, mens ごめんなさい passer til denne høflige formulering. でも betyder “men” og forbinder her undskyldningen med den efterfølgende nødvendighed. Det markerer en kontrast mellem at sige undskyld og at meddele, hvad der må gøres. 今夜 betyder i denne ytring “i aften”. Det er et tidsudtryk og står foran 予定 i 今夜の予定. 今 betyder “nu”, og 夜 betyder “aften/nat”, men 今夜 fungerer som den samlede tidsangivelse “i aften”. 予定 betyder her “plan”. Det kan også bruges om en planlagt tidsplan eller et program. I 今夜の予定 forbinder partiklen の 今夜 med 予定: “planen for i aften”. を efter 予定 markerer planen som det direkte objekt for den følgende handling. キャンセル er et lånord, der som selvstændig del betyder “aflysning”. Sammen med する dannes verbet キャンセルする — “at aflyse”. I den observerede form bliver する til し, så キャンセルし er verbets stamme i konstruktionen キャンセルしなければなりません. Eksempel: 予約をキャンセルします。 — “Jeg aflyser reservationen.” しなければなりません er en høflig nødvendighedskonstruktion. Den bygger på verbet する: し efterfølges af なければなりません, og helheden betyder “skal” eller “er nødt til at gøre”. Her kombineres den med キャンセル, så キャンセルしなければなりません betyder “er nødt til at aflyse”. Den mere uformelle parallel er しなければならない. Samlet bliver opbygningen: 本当にごめんなさい — “Jeg er virkelig ked af det/undskyld”; でも — “men”; 今夜の予定を — “planen for i aften” som handlingens objekt; og キャンセルしなければなりません — “er nødt til at aflyse”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse planen for i aften.”

2. それは残念です。何か緊急のことがありましたか。

   Det er ærgerligt. Er der sket noget akut?

   それは

   det er …

   残念です

   er ærgerligt

   何か

   noget

   緊急

   akut

   こと

   ting; forhold

   ありましたか

   var der?; skete der?

   Uddybende forklaring

   それは består af それ, som betyder “det/den sag” for noget, der allerede er relevant, og は, som markerer dette som samtalens emne. Her peger det på den situation, der omtales, uden at formen i sig selv angiver et bestemt køn eller antal. Eksempel: それは大切です。 — “Det er vigtigt.” 残念です beskriver situationen som beklagelig eller ærgerlig. 残念 er et såkaldt な-adjektiv; foran et navneord bruges den tilsvarende form 残念な, mens です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 残念な知らせです。 — “Det er en beklagelig meddelelse.” 何か betyder her “noget”. 何 betyder “hvad”, og か gør udtrykket ubestemt; i et spørgsmål kan den samlede betydning derfor være “noget” eller, i andre sammenhænge, “noget som helst”. Her passer “noget” til den faste oversættelse. Eksempel: 何か問題がありますか。 — “Er der et problem?” 緊急 betyder “akut” eller “hastende”. I 緊急のこと fungerer の som forbindelsen mellem beskrivelsen og こと: det er altså en sag eller hændelse, der er akut. 緊急 kan også bruges som navneord i betydningen “en nødsituation”, men her beskriver det こと. こと betyder i denne sammenhæng “sag”, “forhold” eller “hændelse”, ikke nødvendigvis en fysisk ting. Det gør et forhold eller en begivenhed til det, man taler om. Eksempel: 大切なことです。 — “Det er en vigtig sag.” ありましたか kommer af ある, “at være til” eller “at forekomme”, i høflig datid: ありました. か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Ved begivenheder kan ある derfor gengives som “ske”: 何かありましたか。 — “Skete der noget?” Formen ありました er ikke en form af こと; den er verbet, som spørger, om den omtalte hændelse fandt sted. Samlet er strukturen 何か + 緊急のこと + ありましたか: “er der sket noget akut?” Først siger taleren, at den relevante situation er ærgerlig, og derefter spørger taleren høfligt, om der er indtruffet en akut hændelse. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er ærgerligt. Er der sket noget akut?”

3. 家族のことで問題が起きて、家を出られません。

   Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke tage hjemmefra.

   家族

   familie

   のことで

   i forbindelse med

   問題

   problem

   起きて

   er opstået, og …

   家

   hjem

   出られません

   kan ikke tage af sted

   Uddybende forklaring

   家族 betyder her “familie”. Det er et substantiv; 家 alene betyder typisk “hus” eller “hjem”, så de to ord skal ikke forveksles. Eksempel: 家族と話します。 — “Jeg taler med min familie.” のことで gør 家族 til emnet eller anledningen: “i forbindelse med familien” eller “på grund af noget vedrørende familien”. Mønstret Nのことで kan bruges om et problem, spørgsmål eller en samtale, der vedrører N. Eksempel: 仕事のことで相談があります。 — “Jeg vil gerne rådføre mig om noget arbejdsrelateret.” 問題 er substantivet “problem”. I denne sætning er det det, der opstår. Eksempel: 問題があります。 — “Der er et problem.” 起きて er te-formen af 起きる, “at opstå” eller “at ske”. Her forbindes den opståede situation med det, der siges bagefter; den skal derfor ikke læses som “står op”. 起きる kan også bruges om noget, der sker, men betydningen i denne sammenhæng er, at et problem er opstået. Eksempel: 事故が起きました。 — “Der skete en ulykke.” 家 betyder her “hjem” eller “hus”. I forbindelsen 家を出る er 家 stedet, man forlader, og を markerer det, man bevæger sig ud fra. Eksempel: 朝、家を出ます。 — “Om morgenen tager jeg hjemmefra.” 出られません betyder her “kan ikke tage hjemmefra”. Formen bygger på 出る, “at gå ud” eller “at forlade”, med potentialformen 出られる, “at kunne gå ud/forlade”, plus den høflige negative endelse ません: 出られません = “kan ikke gå ud/forlade”. Det er altså 出る, ikke 家, der har den relevante verbale form. Eksempel: 今日は家を出られません。 — “I dag kan jeg ikke tage hjemmefra.” Samlet betyder 家族のことで問題が起きて “fordi der er opstået et problem i forbindelse med familien” eller mere direkte “der er opstået et problem vedrørende familien, og …”. Derefter angiver 家を出られません, at taleren ikke kan forlade hjemmet. Hele ytringen betyder derfor: “Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke tage hjemmefra.”

4. わかりました。でも、もっと早く知りたかったです。

   Det forstår jeg, men jeg ville ønske, at jeg havde fået det at vide tidligere.

   わかりました

   Det forstår jeg

   でも

   men

   もっと

   mere

   早く

   tidligere

   知りたかったです

   ville gerne have vidst det

   Uddybende forklaring

   わかりました Her betyder formen “det forstår jeg” i overensstemmelse med den faste oversættelse. Den bygger på わかる, “forstå” eller “blive klar over”. わかりました er den høflige datidsform og kan bruges, når taleren markerer, at noget nu er forstået eller accepteret. Den høflige nutidsform er わかります. でも でも betyder “men” og indleder kontrasten til det foregående. Det er en almindelig konjunktion, som kan stå først i en sætning. もっと もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Her forstærker det 早く: “endnu tidligere” eller “på et tidligere tidspunkt”. Et genanvendeligt mønster er もっと + beskrivende ord, for eksempel もっと大きく (“større” eller “i større grad”). 早く 早く er adverbialformen af 早い, “tidlig” eller “hurtig”. I denne sætning betyder den “tidligere” i tidsmæssig forstand, ikke nødvendigvis “hurtigere” som bevægelseshastighed. 早い → 早く er en almindelig måde at bruge et い-adjektiv som adverbium på. Eksempel: 早く来てください。 betyder “Kom venligst tidligt.” 知りたかったです 知りたかったです betyder her “ville gerne have vidst det” eller “ville ønske at have fået det at vide”. Den indeholder 知る, “vide” eller “finde ud af”, og 知りたい, “ville gerne vide”. Formen 知りたかった er datidsformen af ønskemønstret 知りたい: たい bliver til たかった. です gør udtrykket høfligt. Japansk angiver ikke et eksplicit subjekt eller en passiv form her; ud fra den faste oversættelse og sammenhængen er meningen, at taleren ønskede at kende oplysningerne tidligere. Eksempel: もっと知りたかったです。 betyder “Jeg ville gerne have vidst mere.” Samlet betyder わかりました。でも、もっと早く知りたかったです.: “Det forstår jeg, men jeg ville ønske, at jeg havde fået det at vide tidligere.” Først markerer taleren forståelse, derefter kommer kontrasten med でも. もっと早く angiver et tidligere tidspunkt, og 知りたかったです udtrykker det tidligere ønske om at vide eller få kendskab til noget. Den udeladte person og de udeladte oplysninger må forstås ud fra samtalen; de er ikke udtrykt direkte i denne sætning.

5. そのとおりです。知ったらすぐに、あなたに伝えるべきでした。

   Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.

   そのとおりです

   Det er rigtigt.

   知ったら

   når jeg ved det

   すぐに

   straks

   あなたに

   til dig

   伝えるべきでした

   burde have fortalt

   Uddybende forklaring

   そのとおりです betyder her "det er rigtigt" eller "du har ret". そのとおり er et fast udtryk for, at noget stemmer med det, der netop er sagt eller forstået. です gør udsagnet høfligt; det er ikke selve udtrykket, der betyder "rigtigt". 知ったら bygger på verbet 知る, "at vide" eller "at få at vide/opdage". Formen 知った er fortid af 知る, og -たら kan markere det tidspunkt eller den betingelse, hvor noget sker: 知ったら = "når jeg ved det" eller "når jeg har fået det at vide". I denne sætning præciserer すぐに, at handlingen skal ske straks derefter. Eksempel: 答えを知ったら、教えてください。 — "Når du kender svaret, så fortæl mig det." すぐに betyder "straks" eller "med det samme". に er her en del af den adverbielle form, som angiver, hvordan eller hvornår handlingen udføres. Det ændrer ikke selv, hvem der handler eller hvad der bliver fortalt. あなたに består af あなた, "du", og partiklen に. Her markerer に modtageren for verbet 伝える: informationen skal gives videre til dig. あなた er et almindeligt ord for "du", men i japansk udelades et pronomen ofte, når personen allerede er tydelig fra sammenhængen. 伝えるべきでした bygger på 伝える, "at fortælle", "at give videre" eller "at meddele". べき udtrykker, at noget var det rigtige eller forventede at gøre; mønstret verbets grundform + べきだ betyder omtrent "bør gøre". Her står det høfligt og i fortid som べきでした, så vurderingen bliver "burde have gjort". Det er 伝える, ikke あなた, der er verbet i denne form. Eksempel: もっと早く伝えるべきでした。 — "Jeg burde have sagt det tidligere." Samlet danner 知ったらすぐに tidsforløbet "så snart jeg vidste det/havde fået det at vide". Derefter angiver あなたに modtageren, og 伝えるべきでした udtrykker en efterfølgende vurdering af, at jeg burde have fortalt det. Hele udsagnet betyder derfor: "Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det."

6. そう言ってくれてありがとうございます。私はもう準備を始めていました。

   Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.

   そう言ってくれて

   fordi du siger det

   ありがとうございます

   mange tak

   私は

   jeg

   もう

   allerede

   準備

   forberedelse

   始めていました

   var begyndt

   Uddybende forklaring

   そう言ってくれて betyder her “fordi du siger det” eller mere naturligt “tak, fordi du siger det”. そう henviser til det indhold eller den måde at sige noget på, som allerede er aktuel i samtalen. 言って er te-formen af 言う (“sige”) og forbindes med くれて. くれて er te-formen af くれる (“gøre noget til fordel for taleren”); her viser den, at den anden persons handling opleves som noget positivt for taleren. Et genbrugeligt mønster er Vてくれてありがとう: “tak, fordi du V’er”. ありがとうございます er en høflig måde at sige “mange tak” på. Den bruges til at udtrykke taknemmelighed for noget, der er blevet sagt eller gjort, eller som værdsættes nu. Sammen med そう言ってくれて bliver betydningen “tak, fordi du siger det”. 私は betyder “jeg” som samtaleemne. 私 er pronomenet “jeg”, mens は markerer emnet eller det, som den følgende oplysning handler om. は betyder ikke i sig selv “jeg”; det er pronomenet 私, der har den betydning, og andre partikler kan bruges, hvis pronomenet får en anden rolle. もう betyder her “allerede”. Det viser, at begyndelsen på forberedelsen lå før det relevante tidspunkt. Det angiver ikke alene, hvor langt forberedelsen er nået. 準備 er substantivet “forberedelse” eller “forberedelser”. Her indgår det i 準備を始める, “begynde forberedelserne” eller “begynde at gøre sig klar”. を markerer det, som det transitive verbum 始める retter sig mod. Eksempel: 準備をします。 — “Jeg gør mig klar.” 始めていました betyder her “var begyndt” eller “havde påbegyndt”. Den leksikalske grundform er 始める (“begynde”), og 始める er transitivt: 準備を始める betyder “begynde forberedelserne”. Formen består af te-formen 始めて plus hjælpeverbet いる og den høflige fortidsendelse ました; den er altså ikke en kombination af いた og ました. Konstruktionen Vていました kan beskrive en handling eller tilstand, der var i gang eller gjaldt på et tidligere tidspunkt. Med 始める fremhæver den her, at begyndelsen allerede var sket; もう udtrykker specifikt “allerede”. Samlet består ytringen af そう言ってくれてありがとうございます og 私はもう準備を始めていました. Taleren takker den anden for at sige det og oplyser derefter, at taleren allerede var begyndt på forberedelserne. Hele ytringen betyder: “Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.”

7. あなたの都合のいい別の日を選んで、埋め合わせをさせてください。

   Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.

   あなたの

   din

   都合のいい

   som passer dig

   別

   anden

   日

   dag; dato

   選んで

   ved at vælge

   埋め合わせ

   at gøre det godt igen; kompensation

   させてください

   lad mig gøre det

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “din” og viser tilknytning til det, der passer den anden person. あなた betyder “du”, og の forbinder dette pronomen med det følgende udtryk. 都合のいい betyder her “som passer dig”, altså noget der passer ind i den anden persons planer eller tidsplan. 都合 handler ofte om en persons muligheder eller tidsplan, mens いい er den attributive form af “god” foran et navneord. Mønstret 都合のいい日 betyder “en dag, der passer”. Varianten 都合のよい er også mulig. 別 betyder “anden” eller “forskellig”. I 別の日 markerer det, at dagen eller datoen er en anden end den allerede relevante. 日 betyder her “dag” og kan i forbindelse med en aftale oversættes som “dato”. Det er 日, ikke 別, der betegner selve dagen eller datoen. Eksempel: 別の日に会いましょう。 — “Lad os mødes en anden dag.” 選んで kommer fra verbet 選ぶ, “vælge”. Det er te-formen. I denne sætning skal den ikke forstås som en ordre til modtageren (“vælg”); den forbinder valghandlingen med den følgende anmodning og svarer her til “ved at vælge”. Eksempel: 好きな色を選んでください。 — “Vælg venligst den farve, du kan lide.” 埋め合わせ er et navneord, der betegner det at kompensere eller gøre noget godt igen. Det tilsvarende verbum er 埋め合わせる, “at kompensere for” eller “at gøre godt igen”. I den observerede sætning står navneordet foran を som genstand for する i udtrykket 埋め合わせをする. させてください betyder “lad mig gøre det” eller “tillad mig at gøre det”. させる er den kausative form af する, og させてください beder høfligt om tilladelse til at udføre handlingen. Her gælder handlingen 埋め合わせをする: “lad mig gøre det godt igen”. Samlet betyder utterancen: “Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.” 選んで forbinder valget med den følgende anmodning og angiver her, hvordan taleren vil gøre det godt igen; det er derfor ikke modtageren, der i den faste oversættelse får en ordre om at vælge.

8. 予定を変更できますが、状況がもう少し落ち着いたら、確認してください。

   Vi kan godt finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.

   予定

   planen eller aftalen

   変更できます

   kan ændre

   もう少し

   lidt mere

   状況

   situationen

   落ち着いたら

   når der er kommet mere ro på

   確認してください

   bekræft det venligst

   Uddybende forklaring

   予定 betyder her en plan eller aftale. Formen er et substantiv; i 予定を変更する markerer を det, der ændres. I den faste danske oversættelse bliver det i denne sammenhæng naturligt til at finde en ny dato, også støttet af den foregående sætning. 変更できます bygger på verbet 変更する “ændre”. 変更できます er den høflige form af 変更できる og udtrykker mulighed eller evne: “kan ændre”. Sammen med 予定を betyder det “kan ændre planen/aftalen”. が bagefter forbinder dette med en kontrast: “men”. 状況 er “situationen” eller “omstændighederne”. Det er subjektet for den følgende forandring, markeret med が; den faste tekst identificerer ikke en mere specifik situation end dette. もう少し er en fast, kort mængdeangivelse: “lidt mere”. Her modificerer den graden af ro, ikke et antal genstande. For eksempel betyder もう少し待ってください “Vent venligst lidt endnu”. 落ち着いたら kommer fra verbet 落ち着く, “falde til ro” eller “blive rolig”. 落ち着いた er den almindelige fortids-/fuldførte form, og ら gør den til en betingelse eller tidsbetingelse: “når det er faldet til ro” eller “når der er kommet mere ro på”. I denne sætning er 状況が den grammatisk markerede situation, der falder til ro. たら betyder her ikke nødvendigvis, at noget allerede er sket; det angiver tidspunktet eller betingelsen for den næste handling. 確認してください bygger på verbet 確認する, “bekræfte” eller “kontrollere”. 確認して er て-formen, og ください efter en て-form giver en høflig anmodning: “bekræft venligst” eller “kontrollér venligst”. Det, der skal bekræftes, er ikke specificeret med et særskilt objekt i denne sætning; den faste oversættelse gengiver det som “det”. Samlet betyder 予定を変更できますが “vi kan ændre planen/aftalen, men”. Derefter angiver 状況がもう少し落ち着いたら betingelsen eller tidspunktet “når der er kommet lidt mere ro på”, og 確認してください er anmodningen “bekræft det venligst”. Hele udsagnet bliver derfor: “Vi kan godt finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.” Formen er høflig og egner sig til en venlig, praktisk besked.

9. もっと詳しいことがわかったら、あなたにメッセージを送ります。

   Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

   もっと

   mere

   詳しい

   detaljeret

   こと

   ting; oplysninger

   わかったら

   når jeg ved det

   あなたに

   til dig

   メッセージ

   besked

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   もっと står her foran 詳しい og øger graden: “mere detaljeret”. Det er en almindelig måde at udtrykke en højere grad på. Et eksempel er もっとゆっくり話してください。 – “Tal venligst langsommere.” 詳しい betyder her “detaljeret” eller “med flere oplysninger”. Grundformen er også 詳しい; ordet får ikke en særskilt komparativ endelse her, fordi もっと udtrykker sammenligningen. 詳しい kan også beskrive en person, der har indgående viden om noget, men her beskriver det oplysninger. こと gør det foregående indhold til et navneordsagtigt udtryk. 詳しいこと betyder derfor “detaljerede oplysninger” eller mere bogstaveligt “detaljerede ting”. Her er betydningen oplysninger om sagen, ikke en konkret fysisk ting. Det samme mønster kan bruges i 大切なこと – “noget vigtigt” eller “en vigtig ting”. わかったら kommer fra わかる, “at forstå” eller “at få at vide/at finde ud af”. I denne sætning betyder det “når jeg ved det” eller “når jeg har fået mere klarhed”. Formen består af わかった, den afsluttede form af わかる, plus ら. Konstruktionen 〜たら kan her udtrykke “når” eller “hvis det er blevet klart”. Japansk angiver ikke nødvendigvis subjektet i selve formen; den danske oversættelse identificerer her subjektet som “jeg”. Et eksempel er わかったら教えてください。 – “Sig det venligst, når du ved det.” あなたに består af あなた, “du”, og partiklen に, som her markerer modtageren. Det betyder altså “til dig”. に har flere funktioner, men sammen med et sende- eller giveverbum markerer den typisk den person, der modtager noget. Den konkrete modtager er “dig” ifølge den faste oversættelse. メッセージ er et lånord, der betyder “besked”. Det kan bruges om en skrevet eller digital besked, men ordet alene fastslår ikke en bestemt kanal. Et kort eksempel er メッセージを読みました。 – “Jeg læste beskeden.” 送ります betyder her “sender”. Grundformen er 送る, “at sende”, og 送ります er den høflige ikke-fortidsform. Den kan beskrive en kommende handling, som i denne sætning, eller en gentagen handling afhængigt af konteksten. Formen ændres ikke her for at markere dansk køn eller tal; høfligheden udtrykkes af ます-formen. Et eksempel er 明日、写真を送ります。 – “Jeg sender billedet i morgen.” Samlet er opbygningen もっと詳しいこと (“mere detaljerede oplysninger”) + がわかったら (“når jeg ved det eller har fundet det ud af”) + あなたに (“til dig”) + メッセージを (“en besked”) + 送ります (“sender”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.”

10. 直前の変更で、あなたの夜の予定を乱してしまったことはわかっています。

    Jeg ved, at den sene ændring forstyrrede din aften.

    直前

    lige før; umiddelbart forudgående

    変更

    ændring

    あなた

    du

    夜

    aften

    予定

    planer

    乱してしまった

    forstyrrede; endte med at forstyrre

    こと

    det at …

    わかっています

    ved

    Uddybende forklaring

    直前 betyder her “lige før” eller “umiddelbart forudgående”. Det bruges om noget, der kommer direkte før et bestemt tidspunkt eller en bestemt begivenhed. Eksempel: 直前に知らせます。 — “Jeg giver besked lige før.” 変更 er et navneord, “ændring”. Det hænger sammen med verbet 変更する, “at ændre”. I 直前の変更 forbinder の de to navneord, så betydningen bliver “ændringen lige før” eller mere naturligt “den sene ændring”. あなた betyder “du” og kan i passende sammenhænge også betyde “dig”. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: あなたに知らせます。 — “Jeg giver dig besked.” I あなたの夜の予定 markerer の relationen mellem “du” og den følgende navneordsgruppe: “dine planer for aftenen”. 夜 betyder “aften” eller “nat”; her passer “aften” med den faste oversættelse. 夜の予定 betyder derfor “aftenplaner” eller “planer for aftenen”. の forbinder her tidsordet med navneordet. 予定 betyder en plan, aftale eller fastlagt tidsplan. I 夜の予定 er det de planer, man har for aftenen. Eksempel: 明日の予定があります。 — “Jeg har planer for i morgen.” 乱してしまった kommer fra 乱す, “at forstyrre” eller “at bringe i uorden”. 乱して er te-formen, og しまった er fortidsformen af hjælpeverbet しまう. Sammen viser 〜てしまう, at handlingen er blevet fuldført; konstruktionen bruges ofte også, når resultatet er uønsket eller beklageligt. Her er den sikre betydning, at aftenplanerne blev forstyrret på grund af ændringen; den faste oversættelse siger ikke udtrykkeligt, at taleren føler beklagelse. Formen 乱してしまった står i fortid. Den, der udfører 乱す, er ikke udtrykt som et særskilt subjekt i målteksten. 変更で angiver ændringen som årsag eller omstændighed, mens 予定を markerer det, der blev forstyrret. Den danske oversættelse gengiver derfor ændringen som den forstyrrende årsag, uden at den japanske sætning selv udtrykker et grammatisk subjekt for 乱す. こと gør den foregående handling til et navneordsagtigt indhold: 乱してしまったこと er “det, at planerne blev forstyrret”. Det gør det muligt at behandle hele handlingens indhold som emne for わかっています. Eksempel: 彼が約束を忘れたことを知っています。 — “Jeg ved, at han glemte aftalen.” ことは består af nominaliseringen こと og temapartiklen は. Den markerer altså hele indholdet “det, at ændringen forstyrrede dine aftenplaner” som det, der tales om. は markerer ikke alene, hvem der udførte handlingen. わかっています bygger på わかる, “at forstå” eller “at vide/indse”. Det er en høflig form, der her udtrykker en tilstand: taleren siger “jeg ved” eller “jeg er klar over”. わかる beskriver normalt, at noget bliver forstået eller er klart, snarere end at man aktivt samler information. Eksempel: その理由はわかっています。 — “Jeg ved, hvad årsagen er.” Samlet er strukturen 直前の変更で (“på grund af ændringen lige før”), あなたの夜の予定を (“dine aftenplaner” som det, der påvirkes), 乱してしまったこと (“det, at de blev forstyrret”) og はわかっています (“det ved jeg / det er jeg klar over”). Den samlede betydning er: “Jeg ved, at den sene ændring forstyrrede din aften.”

11. ご家族は大丈夫だといいのですが。

    Jeg håber, at alt er i orden med din familie.

    ご家族

    din familie

    大丈夫

    i orden

    だといいのですが

    jeg håber, at det er …

    Uddybende forklaring

    ご家族 betyder her «din familie». 家族 er ordet for familie, og ご er et høfligt præfiks foran substantivet. I denne faste sætning viser oversættelsen, at familien tiltales som modtagerens familie; præfikset gør ikke i sig selv betydningen flertal. 大丈夫 betyder her «i orden» eller «okay». Det er et na-adjektiv, som kan stå med kopulaen だ: 大丈夫だ = «det er i orden». Det kan også bruges i et spørgsmål, for eksempel 大丈夫ですか。 — «Er du okay?» Her beskriver det familiens tilstand. だといいのですが er et mønster for et håb eller ønske: Xだといい betyder «det ville være godt, hvis X» eller naturligt «jeg håber, at X». と markerer det indhold, man håber på, mens だ afslutter den almindelige form af 大丈夫. I のですが giver の konstruktionen en forklarende eller blødgørende tone, og ですが efterlader formuleringen lidt åben og forsigtig. Det er ikke selve ですが, der betyder «håber»; håbet ligger især i といい. Sammen bliver ご家族 + は emnet «hvad angår din familie», 大丈夫 + だといい ønsket «jeg håber, at den er i orden», og のですが gør udsagnet blødt og tilbageholdende. Hele ytringen betyder derfor: «Jeg håber, at alt er i orden med din familie.»