Effektiv pakning til en forretningsrejse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 出張には機内持ち込みバッグだけを持って行きたいです。

   Jeg vil kun tage en håndbagagetaske med på forretningsrejsen.

   出張

   forretningsrejse

   機内持ち込みバッグ

   håndbagagetaske

   だけ

   kun

   持って行きたいです

   vil gerne tage med

   Uddybende forklaring

   出張 betyder her “forretningsrejse”. Det er et navneord, som ofte bruges i mønsteret 出張する = “tage på forretningsrejse”. I 出張には markerer に situationen eller anledningen, mens は gør den til sætningens tema: “hvad angår forretningsrejsen”. 機内持ち込みバッグ er et sammensat navneord for en taske, der må tages med ind i flykabinen. 機内持ち込み fungerer her som bestemmelse til バッグ; バッグ er selve “tasken”. Et eksempel er: 機内持ち込みバッグを使います。 — “Jeg bruger en håndbagagetaske.” だけ begrænser det, der står lige før, til “kun”. Her betyder 機内持ち込みバッグだけ derfor “kun en håndbagagetaske”. Når だけ står efter et navneord, kan mønsteret navneord + だけ bruges til at sige, at intet andet er omfattet. を markerer hele denne begrænsede gruppe som genstand for handlingen. 持って行きたいです betyder her “vil tage med”. Grundformen er 持って行く, bogstaveligt “tage og gå”, altså at føre eller tage noget med til et andet sted. 持って er te-formen af 持つ (“holde” eller “have med”), og 行く tilføjer bevægelse væk fra talerens nuværende sted. Når たい føjes til verbets stamme, udtrykker det talerens ønske: 持って行きたい = “vil gerne tage med”. です gør udsagnet høfligt. Et eksempel er: 傘を持って行きたいです。 — “Jeg vil gerne tage en paraply med.” Samlet er strukturen 出張には + 機内持ち込みバッグだけを + 持って行きたいです: “Når det gælder forretningsrejsen, vil jeg kun tage en håndbagagetaske med.” Det implicitte subjekt er taleren, som den faste danske oversættelse angiver.

2. それなら、会議の服を中心に荷造りを考えて、余分な物は最小限にしましょう。

   Så planlæg ud fra tøjet til mødet, og hold ekstra ting på et minimum.

   それなら

   i så fald

   会議

   møde

   服

   tøj

   を中心に

   med fokus på

   荷造り

   pakning

   考えて

   overvej og …

   余分な

   ekstra

   物

   ting

   最小限に

   til et minimum

   しましょう

   lad os gøre det

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så / i så fald”. Det peger tilbage på den netop nævnte situation og indleder en plan som følge af den. Mønstret それなら、… kan genbruges, når man vil sige “hvis det er sådan, så …”. 会議 er et substantiv for et møde. I 会議の服 forbinder の substantivet 会議 med 服: her er det tøj til mødet. 服 betyder tøj eller beklædning og kan bruges om beklædning som helhed, ikke kun ét enkelt stykke tøj. を中心に betyder at have noget som centrum eller hovedfokus. Her er mødetøjet det, som pakningen først og fremmest planlægges omkring. Mønstret Aを中心に kan også bruges om andre fokuspunkter. 荷造り er pakning, især at gøre bagage klar. Det er et substantiv, som også indgår i 荷造りをする “pakke”. 考えて er te-formen af verbet 考える “at tænke over / overveje”. Her forbinder te-formen overvejelsen af pakningen med den følgende opfordring. Te-formen kan også forbinde handlinger i andre sammenhænge, for eksempel 考えてください “tænk over det, tak”. 余分な betyder ekstra eller unødvendig. Det er en na-adjektivform, som står foran et substantiv: 余分な物. Den beskriver altså 物, ikke 最小限. 物 betyder ting eller genstande. I denne sætning er det de ekstra ting, der skal begrænses. 物 er et bredt ord, som kan bruges om konkrete ting, når den præcise type fremgår af sammenhængen. 最小限に bygger på substantivet 最小限 “minimum”. Partiklen に gør udtrykket til en målstilstand: “til et minimum”. Her betyder det, at mængden af ekstra ting skal begrænses til minimum. しましょう er den høflige volitivform af する, “at gøre”: “lad os gøre …”. I 最小限にしましょう betyder den naturligt “lad os holde det på et minimum” eller “lad os begrænse det til et minimum”. 余分な物は angiver her de ekstra ting, som denne begrænsning gælder for; は markerer dem som sætningens emne eller tema. Samlet betyder それなら、会議の服を中心に荷造りを考えて、余分な物は最小限にしましょう。: “Så lad os planlægge pakningen med fokus på tøjet til mødet og holde ekstra ting på et minimum.” それなら knytter planen til situationen, 会議の服を中心に angiver planens fokus, 荷造りを考えて angiver det, man skal overveje, og 最小限にしましょう afslutter med en høflig fælles opfordring.

3. 予定には会議が一つとカジュアルな夕食が一つ入っています。

   Jeg har ét møde og én afslappet middag på programmet.

   予定には

   på programmet

   会議

   møde

   一つ

   én (ting)

   カジュアルな

   afslappet

   夕食

   middag

   入っています

   er med

   Uddybende forklaring

   予定には betyder her, at noget er med i planen eller står på programmet. 予定 er en plan eller et program, og に angiver det sted eller den ramme, hvor noget er placeret. は gør denne ramme til samtalens emne; mødet og middagen præsenteres altså som indholdet i planen. 会議 betyder “møde”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges i sammensætninger, for eksempel 会議の服 = “tøj til mødet”. I denne sætning står det som det første af de ting, der er på programmet. 一つ er tælleren “én” for ting i den generelle japanske tælleklasse. Her tæller den mødet: 会議が一つ = “ét møde”. Den samme tælleform gentages efter 夕食, så middagen også tælles som én. Det er selve tælleren, ikke が, der udtrykker antallet. カジュアルな betyder “afslappet” eller “uformel”. カジュアル er et lånt beskrivende ord, og な er den form, der forbinder det med et navneord: カジュアルな夕食 = “en afslappet middag”. Her beskriver det middagen, ikke mødet. 夕食 betyder “aftensmad” eller “middag”. Det er et navneord. Sammen med 一つ bliver det den anden ting, der er på programmet: カジュアルな夕食が一つ = “én afslappet middag”. 入っています kommer fra 入る (“gå ind”, “komme ind” eller “være inkluderet”). Formen 入っている består af 入って, forbindelsesformen af 入る, og いる; ます gør udtrykket høfligt. I denne sammenhæng betyder 入っています ikke fysisk “står inde”, men at noget allerede er inkluderet eller står på planen. Eksempel: 予定に昼食が入っています。 — “Frokost står på programmet.” Samlet kan mønsteret vises sådan: 予定には X が一つと Y が一つ入っています = “På programmet er der ét X og ét Y.” I den faste sætning er X 会議, mens Y er カジュアルな夕食: “Jeg har ét møde og én afslappet middag på programmet.” と forbinder de to dele, og が markerer dem som det, der er inkluderet i planen. Udtrykket er høfligt og neutralt i register.

4. どちらにも使える服を詰めましょう。

   Pak tøj, der kan bruges til begge dele.

   どちらにも

   til begge dele

   使える

   kan bruges

   服

   tøj

   詰めましょう

   lad os pakke

   Uddybende forklaring

   どちらにも betyder her “til begge dele”. どちら bruges, når der er to muligheder eller to relevante ting, og に markerer det, noget kan bruges til. も føjer betydningen “også” til begge muligheder; sammen med どちら giver det læsningen “til begge dele”. 使える er potentialisformen af 使う (“bruge”): 使う → 使える = “kunne bruge” eller, med tøj som det, der kan bruges, “kunne bruges”. Formen beskriver her, at tøjet er egnet til begge situationer. Eksempel: このバッグは旅行にも使える。 — “Denne taske kan også bruges til rejser.” 服 betyder “tøj” og er et navneord. Her er det det, der skal pakkes. Eksempel: 服を選びます。 — “Jeg vælger tøj.” Partiklen を markerer det direkte objekt. I den faste sætning står den netop efter 服: 服を詰めましょう. 詰めましょう kommer af 詰める (“pakke” eller “fylde noget”), og 〜ましょう er den høflige volitionsform, der foreslår “lad os …”. Her foreslår taleren at pakke tøjet. Eksempel: 荷物を詰めましょう。 — “Lad os pakke bagagen.” Sætningen bygges således op: どちらにも使える beskriver 服 som tøj, der kan bruges til begge de relevante situationer, og 服を詰めましょう foreslår derefter at pakke det. Samlet betyder den: “Lad os pakke tøj, der kan bruges til begge dele.”

5. そうしないと、バッグがすぐいっぱいになります。

   Ellers bliver tasken hurtigt fyldt.

   そうしないと

   ellers; hvis ikke

   バッグ

   taske

   すぐ

   hurtigt; snart

   いっぱい

   fuld

   になります

   bliver

   Uddybende forklaring

   そうしないと betyder her »ellers« eller »hvis man ikke gør det«. そう henviser til den handling, der netop er nævnt, uden at selve handlingen gentages. しない er den negative form af する (»gøre«), og と markerer her betingelsen med resultatet »ellers«. バッグ betyder »taske«. Det er et låneord skrevet med katakana. Flertallet fremgår ikke af formen; her er det den taske, som bliver fyldt. すぐ betyder her »hurtigt«: fyldningen sker efter kort tid. Det kan også betyde »snart« i andre sammenhænge, men i denne sætning beskriver det, hvor hurtigt tasken bliver fuld. いっぱい betyder »fuld« i konstruktionen いっぱいになる. Ordet kan også betyde »meget« eller »fuldt«, afhængigt af konstruktionen, så betydningen »fuld« kommer her især fra kombinationen med なる. になります betyder »bliver«. Den grundform, der står bag, er なる (»blive«), og なります er den høflige ikke-fortidsform. I mønstret X が Y になります bliver X til eller kommer i tilstanden Y. Her er いっぱい tilstanden, ikke et selvstændigt objekt. Samlet er mønstret そうしないと、X が Y になります: »Hvis man ikke gør det, bliver X Y« eller naturligt »Ellers bliver X Y«. Derfor betyder hele sætningen: »Ellers bliver tasken hurtigt fyldt.«

6. 会議の前に私のシャツにしわがつかないか心配です。

   Jeg er bekymret for, at min skjorte bliver krøllet før mødet.

   会議の前に

   før mødet

   私の

   min

   シャツ

   skjorte

   しわ

   rynke

   つかないか

   om der kommer …

   心配です

   er bekymret

   Uddybende forklaring

   会議の前に betyder her “før mødet”. 会議 betyder “møde” eller “konference”, og の前に er et genanvendeligt tidsmønster for “før …”. Eksempel: 出発の前に水を飲みます。 betyder “Jeg drikker vand før afrejsen.” 私の betyder “min”. 私 er pronomenet “jeg/mig”, og の forbinder ejeren med det efterfølgende navneord. Her identificerer 私の skjorten som talerens. シャツ betyder “skjorte”. Det er et navneord og et låneord skrevet med katakana. 私のシャツ betyder derfor “min skjorte”. しわ betyder “rynke” eller “folder”. Her handler det om en rynke i stoffet. Sammen med つく bruges det i mønstret しわがつく, hvor en rynke dannes eller sætter sig. Eksempel: 服にしわがつきました。 betyder “Der kom rynker i tøjet.” つかないか indeholder つかない, den negative form af verbet つく, efterfulgt af か, som markerer et indlejret spørgsmål eller en usikker mulighed. I mønstret …か心配です udtrykker hele kombinationen bekymring over, hvad der kan ske. I denne faste sætning er den tilsigtede betydning ifølge oversættelsen, at taleren er bekymret for, om der kommer rynker på skjorten; den negative verbform bør derfor ikke alene glosses som en bekymring for, at rynker ikke kommer. Den negative form er knyttet til つく, ikke til navneordet しわ. 心配です betyder “er bekymret”. 心配 fungerer her som prædikat, og です giver en høflig afslutning. Mønstret …か心配です kan genbruges om bekymring for, om en mulighed indtræffer: 電車に間に合うか心配です。 betyder “Jeg er bekymret for, om jeg når toget.” Samlet består sætningen af 会議の前に (“før mødet”), 私のシャツに (“på min skjorte”), しわがつかないか (den usikre mulighed om, at der kommer rynker) og 心配です (“er bekymret”). Den samlede betydning er: “Jeg er bekymret for, at min skjorte bliver krøllet før mødet.”

7. 丁寧に丸めて、ホテルに着いたらすぐに広げましょう。

   Rul den forsigtigt sammen, og pak den så ud, så snart du kommer til hotellet.

   丁寧に

   forsigtigt

   丸めて

   rul sammen

   ホテルに

   til hotellet

   着いたら

   når du ankommer

   すぐに

   straks

   広げましょう

   lad os folde den ud

   Uddybende forklaring

   丁寧に beskriver, hvordan handlingen udføres: omhyggeligt eller forsigtigt. Det er adverbialformen af 丁寧な og kan stå foran et verbum, når man vil beskrive en omhyggelig udførelse. For eksempel betyder 丁寧に書く “skrive omhyggeligt”. 丸めて kommer af 丸める “at rulle eller forme sammen”. Formen 丸めて er te-formen; her forbinder den denne handling med den følgende handling og svarer i sammenhængen til “rul den sammen, og …”. Te-formen bruges også i anmodninger, igangværende forbindelser og andre konstruktioner, så dens konkrete funktion bestemmes af sammenhængen. ホテルに består af ホテル “hotel” og partiklen に. Her markerer に destinationen for ankomsten: “til hotellet”. Det er ikke selve ordet ホテル, der betyder “til”; retningen kommer fra partiklen. Et tilsvarende mønster er 駅に行く, “tage til stationen”. 着いたら kommer af 着く “at ankomme eller nå frem”. 着いた er fortidsformen, og 〜たら gør hele formen til en betinget eller tidslig forbindelse. Her er betydningen tidslig: “når du er kommet frem”. Formen siger ikke i sig selv, hvor mange personer der ankommer; subjektet er udeladt på japansk og forstås her som den person, der tiltales i den danske oversættelse. Et andet eksempel er 家に着いたら電話してください, “ring, når du er kommet hjem”. すぐに betyder “straks” eller “med det samme”. Det præciserer, at den næste handling sker umiddelbart efter ankomsten. Det kan også bruges i andre tidslige sammenhænge, for eksempel すぐに戻ります, “jeg kommer straks tilbage”. 広げましょう kommer af 広げる “at folde, brede eller pakke ud”. Endelsen 〜ましょう er den høflige volitivform og kan bruges til et forslag eller en opfordring, omtrent “lad os …”. I denne sætning bliver den naturligt gengivet som en opfordring til at pakke den ud. Objektet er udeladt i den japanske sætning; den faste oversættelse identificerer det som det, der tidligere skal rulles sammen. 広げる er transitivt, så et angivet objekt kan for eksempel stå foran: 地図を広げましょう, “lad os folde kortet ud”. Samlet følger sætningen mønstret 丁寧に + 丸めて、ホテルに着いたら + すぐに + 広げましょう: Først skal den omtalte genstand rulles forsigtigt sammen; når den tiltale person er kommet til hotellet, skal den straks foldes eller pakkes ud. 丸めて forbinder den første handling med resten, mens 着いたら angiver tidspunktet for den anden handling. 〜ましょう giver hele opfordringen en høflig, samarbejdende form.

8. 充電器と書類は前のポケットに入れたほうがいいですか。

   Skal opladere og dokumenter ligge i forlommen?

   充電器

   oplader

   書類

   dokumenter

   前の

   forreste

   ポケット

   lomme

   入れたほうがいいですか

   bør det lægges?

   Uddybende forklaring

   充電器 betyder her “oplader”. Det er et navneord; flertallet forstås af sammenhængen og vises ikke med en særskilt japansk flertalsendelse. 書類 betyder “dokumenter” eller “papirer”. Også dette navneord kan bruges uden en særlig flertalsform; den konkrete oversættelse angiver her dokumenter. 前の betyder her “forreste”, fordi det beskriver ポケット i den faste oversættelse. 前 kan i andre sammenhænge betyde “foran” eller “før”, og の forbinder det beskrivende ord med navneordet efter det: 前のポケット = “den forreste lomme”. ポケット er et navneord, lånt fra et fremmed ord, og betyder “lomme”. Mønstret 前のポケット kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel: 小さいポケット = “en lille lomme”. 入れたほうがいいですか spørger, om det er bedst eller tilrådeligt at lægge noget et bestemt sted. 入れた er den almindelige datidsform af verbet 入れる (“at lægge/putte ind”), men i mønstret V-たほうがいい udtrykker den anbefaling eller råd snarere end simpel fortid. ですか gør spørgsmålet høfligt. Eksempel: 薬はかばんに入れたほうがいいですか。 — “Bør jeg lægge medicinen i tasken?” I hele sætningen forbinder と de to navneord: 充電器と書類 betyder “opladeren og dokumenterne”. は markerer dem som det, spørgsmålet handler om. 前のポケットに angiver destinationen, altså “i den forreste lomme”; に markerer det sted, noget lægges hen. Den udeladte person, der skal lægge tingene, identificeres ikke grammatisk i sætningen, men handlingen forstås som “lægge dem”. Samlet betyder sætningen: “Skal opladere og dokumenter ligge i forlommen?”

9. すぐに取り出す物は、会議の議題の予備のコピーと一緒にそこに入れておきましょう。

   Opbevar ting, du hurtigt skal kunne få fat i, der sammen med en ekstra kopi af dagsordenen.

   すぐに

   hurtigt

   取り出す

   tage ud

   物

   ting

   会議

   møde

   議題

   dagsorden

   予備

   ekstra

   コピー

   kopi

   一緒に

   sammen med

   そこに

   der

   入れておきましょう

   lad os lægge det ind

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder «hurtigt» eller «med det samme» og fungerer her som adverbium til handlingen 取り出す. 取り出す er grundformen «tage ud» eller «få frem». Her står den foran 物 og beskriver, hvilke ting der menes: すぐに取り出す物 = «ting, som man hurtigt skal tage frem». Japansk bruger ofte en almindelig verbumsform direkte foran et substantiv på denne måde; den skal ikke forstås som en selvstændig hovedsætning. Eksempel: 読む本 betyder «en bog, man læser». 物 betyder «ting» eller «genstande». I denne sætning er det hovedordet i emnet すぐに取り出す物は; partiklen は markerer dette som det, der tales om. Den japanske tekst udelader den handlende, mens den faste danske oversættelse gør den til «du». 会議 betyder «møde» og 議題 betyder «dagsorden» eller «emne på dagsordenen». I 会議の議題 forbinder の de to substantiver: «mødets dagsorden» eller naturligt «mødedagsordenen». 予備 betyder «reserve» eller «ekstra», og コピー betyder «kopi». Derfor betyder 予備のコピー «en ekstra kopi»; の forbinder også her beskrivelsen med substantivet コピー. 一緒に betyder «sammen med» og angiver, at tingene opbevares sammen med den nævnte kopi. そこに betyder «derhenne» eller «der»; そこ er stedordet for stedet, og に markerer stedet, hvor noget placeres. Det konkrete sted identificeres ikke yderligere i den faste sætning. 入れておきましょう består af 入れる «lægge/putte ind» og おく, som efter en te-form angiver, at noget gøres og derefter forbliver gjort eller er gjort på forhånd. 入れておきましょう er derfor en høflig «lad os lægge det ind og lade det være der» eller «lad os opbevare det». ましょう gør forslaget inkluderende: «lad os ...». Samlet er betydningen: «Lad os opbevare ting, som du hurtigt skal kunne tage frem, dér sammen med en ekstra kopi af mødedagsordenen.» Først beskriver すぐに取り出す de relevante 物; derefter angiver は dem som sætningens emne. 会議の議題の予備のコピーと一緒に betyder «sammen med en ekstra kopi af mødedagsordenen», og そこに入れておきましょう foreslår at lægge dem dér og lade dem blive opbevaret der.

10. それなら、空港でバッグ全体を開けなくて済みます。

    Så behøver jeg ikke åbne hele tasken i lufthavnen.

    それなら

    så; i så fald

    空港

    lufthavn

    バッグ

    taske

    全体

    hele delen; helheden

    開けなくて済みます

    slipper for at åbne

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ henviser ikke nødvendigvis til en bestemt ting, men peger på den netop nævnte situation eller løsning; なら gør denne situation til betingelsen: “hvis det er sådan”. Mønstret Xなら kan genbruges som “hvis det er X / i så fald”. Eksempel: 明日なら行けます。 — “Hvis det er i morgen, kan jeg godt tage af sted.” 空港 betyder “lufthavn”. Det er et substantiv; i 空港で markerer partiklen で stedet, hvor handlingen foregår. Her betyder det derfor “i lufthavnen”. で kan også markere det middel eller den måde, en handling udføres på, men her er stedlæsningen den relevante. バッグ betyder “taske” og er et lånord skrevet med katakana. I バッグ全体 står det før 全体 og angiver, hvad helheden består af: “hele tasken”. Den efterfølgende partikel を markerer バッグ全体 som det, der åbnes. 全体 betyder “helheden” eller “det hele”. Efter et substantiv, som i バッグ全体, betyder det “hele [substantivet]” og fremhæver den samlede genstand snarere end kun en del af den. Mønstret N全体 kan bruges på samme måde: 建物全体 — “hele bygningen”. 開けなくて済みます betyder her “slipper for at åbne” eller “behøver ikke at åbne”. Det er en fast, nyttig konstruktion: V-なくて済む betyder, at man klarer sig uden at gøre handlingen i V. Den relevante grundform er 開ける — “åbne”; den negative form er 開けない, og forbindelsesformen 開けなくて indgår i konstruktionen. 済みます er den høflige form af 済む, “gå uden at noget er nødvendigt / være afklaret”; i denne konstruktion bidrager den til betydningen “slippe for”. Eksempel: 今日は料理しなくて済みました。 — “I dag slap jeg for at lave mad.” Samlet bygges sætningen sådan op: それなら (“så / i så fald”) + 空港で (“i lufthavnen”) + バッグ全体を (“hele tasken” som genstand) + 開けなくて済みます (“man behøver ikke åbne”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Så behøver jeg ikke åbne hele tasken i lufthavnen.” Japansk udelader her subjektet; den danske oversættelse angiver det som “jeg”. Udtrykket er høfligt på grund af 済みます.

11. そうした物がすぐ手元にあれば、保安検査が楽になります。

    Sikkerhedskontrollen bliver lettere, når de ting er lige ved hånden.

    そうした

    sådanne

    物

    ting

    すぐ手元

    lige ved hånden

    あれば

    hvis der er

    保安検査

    sikkerhedskontrol

    楽に

    lettere

    なります

    bliver

    Uddybende forklaring

    そうした betyder her “sådanne” og står foran 物 for at beskrive den type ting, der omtales. Det er en attributiv form, som kan bruges foran et navneord: そうした物 = “sådanne ting”. Det peger her på de ting, som gør det muligt at undgå at åbne hele tasken, uden at sætningen specificerer dem nærmere. 物 betyder “ting” eller “genstand”. Formen 物 er her et navneord; i sammensætninger og andre sammenhænge kan det også have bredere betydninger, men her handler det om konkrete ting. Eksempel: 物を持っています。 = “Jeg har en ting med mig.” すぐ手元 betyder samlet “lige ved hånden”. すぐ bidrager med betydningen “lige/umiddelbart”, mens 手元 betegner området tæt på en person, især det, man har inden for rækkevidde. I den fulde forbindelse すぐ手元にあれば markerer に stedet, og あれば betyder “hvis de er der/til rådighed”. すぐ手元 alene er altså ikke hele betingelsen. あれば er en betingelsesform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. Mønstret 〜にあれば betyder “hvis noget er på/ved et sted” eller “hvis noget er til rådighed dér”. Her er betingelsen, at tingene er lige ved hånden. Eksempel: 必要な道具が手元にあれば、すぐ始められます。 = “Hvis det nødvendige værktøj er lige ved hånden, kan man begynde med det samme.” 保安検査 er et sammensat navneord for “sikkerhedskontrol”, her den kontrol, man gennemgår i forbindelse med lufthavnen. 保安 vedrører sikkerhed, og 検査 er en undersøgelse eller kontrol; som fast sammensætning bør 保安検査 læres som én praktisk betegnelse. 楽に betyder her “lettere” eller “mere ubesværet”. Det er den adverbielle form af na-adjektivet 楽な; endelsen な bruges foran navneord, mens に bruges, når ordet beskriver, hvordan en handling eller ændring foregår: 楽な方法 = “en nem metode”, 楽に進む = “forløbe nemt”. I denne sætning beskriver 楽に resultatet for kontrollen, ikke tingene. なります betyder “bliver” og er en høflig form af なる, “at blive” eller “at komme til at være”. Konstruktionen 楽になります betyder derfor “bliver lettere”: et na-adjektiv får に før なる. Den høflige nutidsform なります kan i passende sammenhæng også udtrykke et fremtidigt eller forventet resultat. Samlet er strukturen: そうした物がすぐ手元にあれば = “hvis sådanne ting er lige ved hånden”, efterfulgt af 保安検査が楽になります = “bliver sikkerhedskontrollen lettere”. Hele udtrykket betyder: “Sikkerhedskontrollen bliver lettere, når de ting er lige ved hånden.”