En mistet pung og sikre kendetegn | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私の財布が見つかりません。最後に財布を持っていたのは、カフェにいたときです。

   Jeg kan ikke finde min pung, og sidst havde jeg den på caféen.

   私の

   min

   財布

   pung

   見つかりません

   kan ikke findes

   最後に

   sidst

   持っていた

   havde på sig

   のは

   det, der ...

   カフェにいた

   var på caféen

   ときです

   det er tidspunktet

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder ejeren med det følgende substantiv: mønsteret AのB betyder “A’s B” eller “B, som hører til A”. 財布 betyder “pung” og er et substantiv. Her er det talerens pung. Eksempel: 私の本 betyder “min bog”. 見つかりません betyder her, at pungen ikke bliver fundet. Formen bygger på det intransitive verbum 見つかる (“blive fundet”); den høflige negative form er 見つかりません. Japansk fremstiller derfor situationen som “pungen kan ikke findes”, selv om den naturlige danske oversættelse er “jeg kan ikke finde min pung”. Det er ikke den transitive form 見つける (“finde noget”). 最後に betyder her “sidst” eller “sidste gang”. 最後 betyder blandt andet “slut” eller “sidste”, og に gør udtrykket til et tidsadverbial. Det peger på det seneste tidspunkt, hvor taleren havde pungen. 持っていた betyder her “havde pungen på sig”. Det er 持つ (“holde” eller “have med sig”) i formen 持っている, hvis datidsform er 持っていた. Denne form beskriver en tilstand eller situation, der gjaldt på et tidspunkt i fortiden, ikke nødvendigvis én enkelt grebshandling. Eksempel: 彼は鍵を持っていた。 — “Han havde nøglen på sig.” のは danner her mønsteret ...のはBです: の gør den foregående verbalkæde til et nominaliseret emne, og は markerer emnet. Konstruktionen bruges til at identificere eller fremhæve, hvad ... angår: “Det var B, der …” eller “Det, at …, er B”. Her leder den frem til tidspunktet bagefter. カフェにいた betyder “var på caféen” i denne sætning. カフェ er “café”, に markerer stedet for ophold, og いた er datidsformen af いる, som bruges om levende væsener, blandt andet personer. いる har altså formen いた i fortid; ある bruges i tilsvarende eksistensudtryk om ikke-levende ting. Eksempel: 私は家にいた。 — “Jeg var hjemme.” ときです betyder her “det er tidspunktet” og indgår i den samlede fortidsbetydning “det var, da …”. とき betyder “tidspunkt” eller “tid”, mens です er den høflige kopula. カフェにいたときです identificerer tidspunktet: “det var, da [jeg] var på caféen”. Hele sætningen samles sådan: 私の財布が見つかりません betyder “Jeg kan ikke finde min pung”, hvor が markerer pungen som det, der ikke bliver fundet. 最後に財布を持っていたのは、カフェにいたときです identificerer det seneste tidspunkt, hvor taleren havde pungen: “Sidst havde jeg den, da jeg var på caféen.” Den danske oversættelse er naturlig, mens den japanske struktur fremhæver tidspunktet og bogstaveligt angiver, hvornår taleren sidst havde pungen.

2. 電話する前に、財布がどのようなものか説明を準備してください。

   Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.

   電話する

   ringe

   前に

   før

   財布

   pung

   どのようなものか

   hvordan den ser ud

   説明

   beskrivelse

   準備して

   forbered

   ください

   venligst

   Uddybende forklaring

   電話する betyder her “at ringe”. 電話 er et navneord, der sammen med する danner verbet 電話する; den viste form er ordbogsformen. Den kan bruges efter andre mønstre, for eksempel: 明日、電話する。 — “Jeg ringer i morgen.” 前に betyder “før”. Efter en verbal ordbogsform danner V-前に mønstret “før man gør V”: 寝る前に、歯を磨きます。 — “Før jeg går i seng, børster jeg tænder.” Her er 電話する前に derfor “før du ringer”. 財布 betyder “pung”. Det er et navneord; i denne sætning er det den pung, som beskrivelsen handler om. Eksempel: 財布を探しています。 — “Jeg leder efter min pung.” どのようなものか udtrykker “hvordan den ser ud” eller mere bogstaveligt “hvad slags ting den er”. どのような beskriver typen eller karakteren, もの betyder “ting”, og か markerer et indlejret spørgsmål. Mønstret どのようなNか kan bruges om, hvilken slags N noget er: どのような店か分かりません。 — “Jeg ved ikke, hvilken slags butik det er.” Her er spørgsmålet indlejret i 財布がどのようなものか, så det betyder “hvordan pungen ser ud”, ikke et direkte spørgsmål til tilhøreren. 説明 betyder “beskrivelse” eller “forklaring”. Det er et navneord, som kan stå sammen med する i verbet 説明する — “at forklare”. I den faste sætning er 説明 derimod et navneord, som er genstand for forberedelsen. Eksempel: 説明を読みます。 — “Jeg læser beskrivelsen.” 準備して er te-formen af 準備する — “at forberede”. Te-formen kan forbinde handlinger, men her følges den af ください og indgår i en høflig anmodning. 準備する → 準備して. ください efter te-formen danner den høflige anmodning V-てください, “vær venlig at gøre V” eller “gør venligst V”. Det gør 準備してください til “forbered venligst”. Det er ikke selve verbet “forberede”; den betydning ligger i 準備して. Samlet er strukturen 電話する前に (“før du ringer”) + 財布がどのようなものか (“hvordan pungen ser ud”) + 説明を (“en beskrivelse”) + 準備してください (“forbered venligst”). Hele ytringen betyder derfor: “Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.”

3. 小さくて黒い財布で、角が一つ擦れています。

   Det er en lille sort pung med et slidt hjørne.

   小さくて

   lille og

   黒い

   sort

   財布

   pung

   角

   hjørne

   一つ

   én

   擦れています

   er slidt

   Uddybende forklaring

   小さくて er te-formen af adjektivet 小さい (lille). Her forbinder den denne egenskab med den næste beskrivelse: "lille og …". Te-formen af et i-adjektiv kan bruges til at kæde egenskaber sammen. Eksempel: 新しくて便利です。 — "Den er ny og praktisk." 黒い er i-adjektivet "sort" og står foran 財布 for at beskrive pungen. Dets grundform er også 黒い; i denne sætning er der ikke en særlig køns- eller talbøjning. Eksempel: 黒いかばんです。 — "Det er en sort taske." 財布 betyder "pung" eller "tegnebog". Det er det navneord, som de foregående adjektiver beskriver: en lille og sort pung. Eksempel: 財布を探しています。 — "Jeg leder efter min pung." 角 betyder her et hjørne, nærmere bestemt et hjørne på pungen. Det kan også bruges om et hjørne eller en kant på andre genstande; den konkrete genstand her bestemmes af sammenhængen med 財布. Eksempel: 箱の角 — "æskens hjørne." 一つ er den generelle japanske tælleform for én ting. Her angiver den, at ét hjørne er berørt; den er ikke en del af ordet 角. Eksempel: りんごが一つあります。 — "Der er ét æble." 擦れています kommer fra det intransitive verbum 擦れる, som betyder at blive slidt eller skrammet ved friktion. Formen 〜ています beskriver her den tilstand, der er opstået: hjørnet står som slidt. Den angiver ikke, at nogen aktivt slider det i denne sætning. Eksempel: 靴が擦れています。 — "Skoene er slidt/skrammet." Mellem beskrivelserne står 小さくて, og 黒い står direkte foran 財布: "en lille og sort pung". Derefter forbinder で navneordsbeskrivelsen med den næste oplysning. I 角が一つ擦れています er 角 subjektet for 擦れています, og 一つ siger, at det drejer sig om ét hjørne. Samlet betyder hele ytringen derfor: "Det er en lille sort pung med et slidt hjørne."

4. それなら、店員さんは個人情報を聞かずに確認できるはずです。

   Det burde hjælpe personalet med at tjekke det uden at spørge efter private oplysninger.

   それなら

   i så fald

   店員さん

   butiksmedarbejderen

   個人情報

   personlige oplysninger

   聞かずに

   uden at spørge

   確認できる

   kan tjekke

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “så, hvis det er sådan”. それ er et demonstrativt pronomen, der henviser til noget allerede nævnt; なら gør det til udgangspunktet for en betingelse eller slutning. Her knytter det udsagnet til den foregående beskrivelse. 店員さん betyder “butiksmedarbejderen” eller høfligt “personalet i butikken”. 店員 er selve ordet for en butiksmedarbejder, og さん er et høfligt tiltale- eller omtalesuffiks. Japanske navneord markerer ikke i denne form, om der er én eller flere personer; den danske oversættelse “personalet” giver den tilsigtede aktør i denne sammenhæng. 個人情報 betyder “personlige oplysninger”. Det er et sammensat navneord: 個人 betyder “person/individ”, og 情報 betyder “oplysninger/information”. I sætningen er det det, man ellers kunne spørge efter. 聞かずに betyder “uden at spørge”. Formen kommer fra verbet 聞く, “at spørge” eller i andre sammenhænge “at høre”. Her er betydningen “spørge efter oplysninger”. 聞かずに er den negative -ずに-konstruktion, som betyder “uden at …”; en mere daglig variant er 聞かないで. 確認できる betyder her “kan tjekke” eller “kan bekræfte”. 確認する er grundformen “at kontrollere/bekræfte”, og 確認できる er dens potentialform: “kan kontrollere/bekræfte”. Eksempel: 内容を確認できます。 — “Jeg kan kontrollere indholdet.” Potentialformen beskriver mulighed eller evne, ikke at kontrollen allerede er gennemført. はずです betyder her “burde” eller “forventes at”. はず udtrykker en forventning, der bygger på de tilgængelige oplysninger, og です giver en høflig afslutning. Det er ikke det samme som en sikker konstatering: 確認できます siger “kan tjekke”, mens 確認できるはずです siger “burde kunne tjekke”. Samlet bliver mønstret それなら、Xは Yを V-ずに 確認できるはずです: “Hvis det er sådan, burde X kunne kontrollere Y uden at gøre V.” Her er 店員さん emnet, 個人情報 det, der ikke skal spørges efter, og 確認できる den mulighed, som taleren forventer. Hele udsagnet betyder derfor: “I så fald burde butiksmedarbejderen kunne tjekke det uden at spørge efter personlige oplysninger.”

5. 私は電話して、いつなくなったことに気づいたか説明します。

   Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg lagde mærke til, at den manglede.

   私は

   jeg

   電話して

   ringer og

   いつ

   hvornår

   なくなった

   manglede / var væk

   ことに気づいた

   lagde mærke til, at det ...

   説明します

   forklarer

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. は markerer emnet eller det, man taler om; 私 er “jeg”, og formen ændres ikke efter køn eller antal. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 電話して er te-formen af 電話する, “at ringe”. Her forbinder te-formen denne handling med den næste: “ringe og …”. Eksempel: 電話して確認します。 — “Jeg ringer og tjekker.” Det er kun 電話して, der udtrykker det at ringe; den efterfølgende tid og høflighed kommer fra 説明します. いつ betyder “hvornår” og bruges til at spørge om eller angive et tidspunkt. Her står det i et indlejret spørgsmål, ikke som et selvstændigt spørgsmål. Eksempel: いつ来たか分かりません。 — “Jeg ved ikke, hvornår [personen] kom.” なくなった er datidsformen af なくなる, “at forsvinde” eller “at blive væk”. Her beskriver den, at noget var blevet væk eller ikke længere var der; den faste sætning angiver ikke med et japansk navneord, hvad det var. なくなる adskiller sig fra ない, som beskriver, at noget ikke er der eller ikke findes i en given tilstand. なくなった placerer det at blive væk før det tidspunkt, der omtales. ことに気づいた indeholder こと, som gør en hændelse eller et indhold til noget, man kan tale om, og 気づいた, datidsformen af 気づく, “at lægge mærke til” eller “at opdage”. Mønstret 〜ことに気づく betyder “at opdage, at …”. Eksempel: 間違いに気づきました。 — “Jeg opdagede fejlen.” I den faste sætning er 気づいた fortid, fordi det er den tidligere opdagelse, hvis tidspunkt skal forklares. 説明します er den høflige form af 説明する, “at forklare”. Den høflige ikke-fortid kan bruges både om noget, der sker nu, og om en handling, der kommer; formen er ikke i sig selv en særskilt futurumsform. Her betyder den, at taleren forklarer dette, som den faste oversættelse gengiver med “forklarer”. Eksempel: 理由を説明します。 — “Jeg forklarer årsagen.” I helheden forbinder 私は taleren med handlingerne. 電話して angiver den første handling, og いつなくなったことに気づいたか er det indlejrede spørgsmål: “hvornår jeg lagde mærke til, at den manglede”. か i slutningen markerer, at いつ ... か udgør det, der skal forklares. 説明します afslutter med den høflige erklæring om at forklare dette. Samlet betyder sætningen: “Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg lagde mærke til, at den manglede.”

6. 中に入っている物をいくつか伝えてください。ただし、個人書類の内容は伝えないでください。

   Nævn et par ting, der er i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.

   中に

   i den

   入っている

   er i

   物

   ting

   いくつか

   nogle få; flere

   伝えてください

   fortæl venligst

   ただし

   men; dog

   個人書類

   personlige dokumenter

   内容

   indhold; oplysninger

   伝えないでください

   fortæl ikke

   Uddybende forklaring

   中に angiver placering: “inde i den”. に markerer det sted, hvor noget befinder sig eller kommer ind. Her identificerer oversættelsen og konteksten et tidligere omtalt, underforstået objekt som “den”; selve ordet 中 betyder “inderside/indeni”. Eksempel: 箱の中に本があります。 — “Der er en bog i kassen.” 入っている betyder her, at noget befinder sig indeni. Grundformen er 入る (“gå/gå ind; komme ind”), mens 入っている er ている-formen og beskriver den aktuelle tilstand, hvor noget er kommet ind og befinder sig der. I 中に入っている物 fungerer hele delen som en beskrivelse af 物: “de ting, der er i den”. Eksempel: かばんに鍵が入っています。 — “Der er en nøgle i tasken.” 物 betyder her “ting” eller “genstand”. Det er et bredt navneord og kan bruges om konkrete ting, ikke kun om én bestemt genstand. Eksempel: 大切な物です。 — “Det er en vigtig ting.” いくつか betyder “nogle få” eller “flere” og angiver et ubestemt antal; det fastslår ikke nødvendigvis præcis to, selv om den faste danske oversættelse siger “et par”. Det står her foran 伝えてください og begrænser, hvor mange ting taleren beder om at få nævnt. 伝えてください er en høflig anmodning om at fortælle eller videregive noget. Grundformen er 伝える (“fortælle; videregive”), og mønsteret てください laver en høflig anmodning: 伝えて + ください. Eksempel: 名前を伝えてください。 — “Fortæl navnet, tak.” Sammen danner 中に入っている物をいくつか伝えてください en genanvendelig struktur: [noget] を いくつか 伝えてください — “Fortæl nogle af [noget].” Relativsætningen 中に入っている står foran 物 og præciserer, hvilke ting der menes: tingene, som er indeni den. ただし indleder en begrænsning eller undtagelse og kan oversættes med “men” eller “dog”. Det forbinder den første anmodning med en særskilt begrænsning i den næste del. 個人書類 er et sammensat navneord: 個人 betyder “enkeltperson” eller “privatperson”, mens 書類 betyder “dokumenter” eller “papirer”. Sammen betegner de personlige dokumenter. 個人 er altså ikke en bøjet form af 書類, men et navneord, der præciserer typen af dokumenter. 内容 betyder “indhold” eller, i denne sammenhæng, “oplysninger”. I 個人書類の内容 forbinder partiklen の de to navneord: indholdet/oplysningerne i de personlige dokumenter. Eksempel: 書類の内容を確認します。 — “Jeg tjekker dokumentets indhold.” 伝えないでください er en høflig anmodning om ikke at fortælle eller videregive noget. Den bygger på 伝える med nægtelsen 伝えない og mønsteret ないでください: “lad være med at …, tak”. Eksempel: この話を他の人に伝えないでください。 — “Fortæl ikke denne historie videre til andre, tak.” Den underforståede handling er den samme som i 伝えてください, men her er den nægtet. Hele ytringen betyder derfor: “Nævn et par ting, der er i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.” Først bliver modtageren høfligt bedt om at fortælle nogle af de ting, der befinder sig indeni; ただし markerer derefter begrænsningen, at indholdet af personlige dokumenter ikke skal videregives.

7. 中には写真と折りたたんだメモが入っています。

   Der er et foto og en sammenfoldet seddel i den.

   中には

   i den / indeni

   写真

   foto

   折りたたんだ

   sammenfoldet

   メモ

   seddel

   入っています

   er i / befinder sig indeni

   Uddybende forklaring

   中には betyder her “i den” eller “indeni den”. 中 betyder “indre/indenfor”, og に markerer stedet, mens は gør stedet til sætningens fokus. Mønstret Xには Yがある／いる kan bruges til at sige, hvad der findes eller befinder sig i X. Her henviser 中 til den beholder, som omtales i sammenhængen. 写真 betyder “foto”. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det en af de ting, der befinder sig indeni. Et enkelt eksempel er 写真があります。 — “Der er et foto.” 折りたたんだ betyder her “sammenfoldet”. Formen kommer fra verbet 折りたたむ, “at folde sammen”. 折りたたんだ er den almindelige attributive fortidsform og står foran メモ, så den beskriver sedlen som allerede sammenfoldet: 折りたたんだメモ — “en sammenfoldet seddel”. Det er ikke メモ, men verbet 折りたたむ, der bærer denne form. メモ betyder “seddel” eller “notat”. Her er det det andet indhold, der nævnes. Et genanvendeligt eksempel er メモがあります。 — “Der er en seddel.” 入っています betyder her “er i” eller “befinder sig indeni”. Det bygger på 入る, “at gå ind/komme ind”, med 入っている i høflig form. Med en beholder og dens indhold beskriver 〜に入っている normalt, at noget er placeret i eller befinder sig i beholderen; det behøver ikke betyde, at bevægelsen ind i beholderen foregår lige nu. Eksempel: かばんに本が入っています。 — “Der er en bog i tasken.” Samlet består sætningen af stedet 中には, de to indholdselementer 写真と折りたたんだメモ og udsagnet 入っています. と forbinder de to navneord som en opremsning. Hele betydningen er derfor: “Der er et foto og en sammenfoldet seddel i den.”

8. その情報があれば、それがその財布だと安全に確認できるはずです。

   De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.

   その

   den/det pågældende

   情報

   oplysninger

   あれば

   hvis det er til rådighed

   それが

   det/den

   その

   den/det pågældende

   財布

   pung

   だと

   at det er

   安全に

   på sikker vis

   確認できる

   kan bekræfte

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   その i その情報 peger på oplysninger, der allerede er relevante eller identificerbare i situationen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et genbrugeligt mønster er その写真 (“det foto”). 情報 betyder “oplysninger” eller “information”. Det er navneordet i その情報; その er ikke en del af selve navneordet. あれば er betingelsesformen af ある, “at være til stede” eller “at være til rådighed”. Her betyder その情報があれば “hvis oplysningerne er til rådighed” eller mere naturligt “med de oplysninger”. ある bruges blandt andet om ting og forhold, mens いる bruges om levende væsener. Eksempel: 時間があれば、行きます。 — “Hvis jeg har tid, tager jeg af sted.” それが betyder her “det/den” og markerer det, der beskrives i den efterfølgende påstand. それ er et demonstrativt pronomen; formen alene fastslår ikke, hvilket konkret forhold eller hvilken genstand det henviser til. Det andet その knytter det følgende navneord til noget, der er relevant eller identificerbart i situationen. Demonstrativet angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. 財布 betyder “pung”. Sammen med その bliver その財布 “den pung”. Et tilsvarende mønster er その本 (“den bog”). だと består af だ, den almindelige kopula, og と, som markerer indholdet af den påstand, der bekræftes. それがその財布だと betyder derfor “at det/den er den pung”. 安全に betyder “på sikker vis” eller “sikkert”. 安全 kan bruges som et ord for sikkerhed eller som beskrivelsen “sikker”; に gør beskrivelsen adverbiel her. Direkte foran et navneord bruges 安全な, for eksempel 安全な方法 (“en sikker metode”). 確認できる betyder her “kan bekræfte” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “kan identificere”. Grundformen er 確認する, “at kontrollere eller bekræfte”, og 確認できる er den mulige form: oplysningerne gør bekræftelsen mulig. 確認 er stammen/navneordsdelen i et する-verb, og できる udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: 予約を確認できます。 — “Jeg kan bekræfte reservationen.” はずです betyder her “burde” eller “forventes at”. はず udtrykker en forventning baseret på de foreliggende oplysninger, mens です giver en høflig form. Det er en forventet konklusion, ikke en ubetinget garanti. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Samlet består utterancen af その情報があれば (“med de oplysninger”), それがその財布だと (“at det/den er den pung”), 安全に確認できる (“kan bekræftes på sikker vis”) og はずです (“burde være muligt”). Den faste danske oversættelse er: “De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.”

9. もし店にあれば、私は受け取りに行く時間を決められます。

   Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.

   もし … あれば

   hvis den er der

   店

   butik

   私は

   jeg

   受け取りに行く

   gå for at hente den

   時間

   tidspunkt

   決められます

   kan aftale

   Uddybende forklaring

   もし…あれば indleder en betingelse: “hvis … er til stede/er der”. もし markerer tydeligt “hvis”, mens あれば er betingelsesformen af ある, som bruges om, at noget findes eller er et bestemt sted. I もし店にあれば er 店に stedet “i/på butikken”, og hele delen betyder her “hvis de har den i butikken”. Den konkrete genstand, som den henviser til i den danske oversættelse, er ikke navngivet i denne sætning. Eksempel: 時間があれば、電話してください。 — “Hvis du har tid, så ring.” Her betyder あれば “hvis der er/du har”, afhængigt af hvad der er til stede i sammenhængen. 私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer det, der tales om: “hvad mig angår” eller “jeg”. 私 ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. Partiklen は gør ikke nødvendigvis jeg til den, der udfører alle handlinger i en sætning; her er det dog jeg, der kan beslutte tidspunktet og tage hen for at hente noget. 受け取りに行く betyder “gå hen for at hente/modtage”. 受け取る er grundformen “modtage, tage imod eller hente”, og 受け取り er dens stammeform foran に行く. Mønstret verbets stamme + に行く betyder “gå for at gøre noget”. Eksempel: 荷物を受け取りに行きます。 — “Jeg går hen for at hente pakken.” Dette er et nyt eksempel; 荷物 betyder “pakke/bagage”, og det er ikke nævnt i den faste sætning. 時間 betyder “tid” eller, som her, et tidspunkt/tidsrum, der kan fastlægges. Det er et substantiv. I kombinationen 受け取りに行く時間 fungerer det som tidspunktet eller tiden for at gå hen og hente noget: “tid til at gå hen og hente det”. 決められます er den høflige ikke-fortidsform af den potentielle form 決められる, fra grundformen 決める “beslutte, fastlægge”. Den potentielle form udtrykker mulighed eller evne: “kan beslutte/fastlægge”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt; den angiver ikke i sig selv fortid. Her er det altså taleren, der kan fastlægge et tidspunkt, ikke en påstand om, at tidspunktet allerede er fastlagt. Samlet bygges sætningen sådan op: もし店にあれば — “hvis de har den i butikken”; 私は — “jeg”; 受け取りに行く時間 — “tidspunktet for at gå hen og hente den”; 決められます — “kan fastlægge”. Den samlede betydning er: “Hvis de har den i butikken, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.”

10. 今電話してください。あなたが待っている間に、私がもう一度あなたのバッグを確認します。

    Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.

    今

    nu

    電話してください

    ring venligst

    あなたが

    du

    待っている

    venter

    間に

    mens

    私が

    jeg

    もう一度

    igen

    あなたの

    din

    バッグ

    taske

    確認します

    tjekker

    Uddybende forklaring

    今 betyder her “nu” og står først som et tidsadverbial. Det knytter opfordringen til det aktuelle tidspunkt. Et nyttigt mønster er 今 + handling, for eksempel 今行きます。 — “Jeg går nu.” 電話してください er en høflig anmodning: “ring venligst”. 電話する er grundformen “at ringe/telefonere”, og 電話してください dannes med て-formen 電話して plus ください, som bruges til en høflig anmodning. Mønstret verbets て-form + ください kan genbruges, for eksempel 見てください。 — “Se venligst.” Her er det den telefoniske handling, der anmodes om; 今 tilfører betydningen “nu”. あなたが betyder “du” som den markerede grammatiske aktør for den følgende handling. あなた er pronomenet “du”, og が markerer subjektet i denne del. Japansk udelader ofte et pronomen, når aktøren allerede er tydelig, men her er あなたが udtrykt eksplicit. I あなたが待っている er det altså “du”, der venter. 待っている betyder her “venter”. Grundformen er 待つ — “at vente”. Formen 待っている består af て-formen 待って plus いる; den beskriver en handling eller tilstand, der er i gang. Et genbrugeligt eksempel er 彼は待っている。 — “Han venter.” 間に betyder “mens” eller “i det tidsrum, hvor”. Sammen med 待っている danner det 待っている間に: “mens du venter”. 間 er “tidsrum/periode”, og に markerer dette tidsrum som det, hvor noget andet finder sted. Her er den anden handling placeret i venteperioden. 私が betyder “jeg” som den markerede aktør for den følgende handling. 私 er “jeg”, og が viser, at det er jeg, der udfører 確認します. Formen siger ikke i sig selv noget om tal eller køn; den identificerer subjektet i denne del. もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. もう bidrager her til betydningen “yderligere”, mens 一度 betyder “én gang”. Udtrykket gentager en tidligere kontrol, uden at sætningen specificerer, hvornår den første kontrol fandt sted. あなたの betyder “din”. あなた er “du”, og の forbinder det med det følgende substantiv som tilhørs- eller tilknytningsled: あなたのバッグ — “din taske”. Det er バッグ, ikke あなたの, der er navnet på genstanden. バッグ betyder “taske”. Det er et japansk låneord skrevet med katakana. Som eksempel kan 大きいバッグ betyde “en stor taske”; her er バッグ alene den genstand, der skal kontrolleres. 確認します betyder her “tjekker” eller “kontrollerer”. Grundformen er 確認する — “at tjekke/kontrollere”. します er den høflige ikke-fortidsform af する, og i denne sammenhæng beskriver den den kontrol, som taleren vil udføre. Den samme høflige form kan også bruges om nutidige eller planlagte handlinger; her understøtter sammenhængen læsningen “så tjekker jeg”. Et eksempel er 確認します。 — “Jeg tjekker det.” Hele utterancen består først af anmodningen 今電話してください: “Ring nu.” Derefter angiver あなたが待っている間に tidspunktet for den næste handling: “mens du venter”. I 私がもう一度あなたのバッグを確認します er 私が aktøren, もう一度 gentagelsen, あなたのバッグ genstanden, og 確認します handlingen. Samlet bliver betydningen: “Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.”