Justering af bagagens vægt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私のスーツケースは重く感じますし、手荷物の重量制限はとても厳しいです。

   Min kuffert føles tung, og bagagegrænsen er virkelig stram.

   私の

   min

   スーツケース

   kuffert

   重く

   tungt

   感じます

   føles

   手荷物

   håndbagage

   重量制限

   vægtgrænse

   とても

   meget

   厳しい

   streng

   です

   er

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder et navneord med det, der tilhører eller hører sammen med det: 私のスーツケース = “min kuffert”. 私の angiver ikke i sig selv, hvem der ejer andre ting i sammenhængen; her fastslår oversættelsen, at kufferten er talerens. スーツケース er et låneord, “kuffert”. Japansk skriver dette ord med katakana, som ofte bruges til låneord. Det ændres ikke for ental eller flertal på samme måde som danske substantiver kan gøre; antal må normalt forstås af sammenhængen. 重く betyder her “tungt” og er formen af adjektivet 重い (“tung”), som bruges foran et verbum. Kæden er 重い → 重く. Endelsen -く gør et i-adjektiv egnet til at beskrive, hvordan en handling eller oplevelse foregår. Eksempel: 荷物を軽くします。 = “Jeg gør bagagen lettere.” Her er 軽く formen af 軽い (“let”). 感じます betyder her “føles” i den faste betydning, at kufferten opleves som tung. Formen er den høflige ikke-fortidsform af 感じる (“at føle, opleve”): 感じる → 感じます. I denne konstruktion står 重く foran 感じます, så oplevelsen beskrives som “føles tung”. 感じます kan også bruges om en persons egen oplevelse: 私は寒く感じます。 = “Jeg føler mig kold.” 手荷物 betyder “håndbagage” eller bagage, man tager med sig. Det er et sammensat navneord: 手 betyder “hånd”, og 荷物 betyder “bagage”, men den samlede betydning er den almindelige betegnelse for håndbagage, ikke blot “hånd + bagage”. 重量制限 betyder “vægtgrænse” eller “vægtbegrænsning”. Det er et sammensat navneord, hvor 重量 er “vægt”, og 制限 er “begrænsning”. Sammen betegner det den tilladte vægtgrænse, ikke selve bagagen. とても betyder “meget” og forstærker her 厳しい: “meget streng”. Det kan stå foran et adjektiv eller en anden beskrivelse, for eksempel とても重い = “meget tung”. 厳しい betyder her “streng” om vægtgrænsen. Det er et i-adjektiv; formen 厳しい er den almindelige prædikative form, mens 厳しく bruges foran et verbum. Det kan også beskrive krav eller regler, for eksempel 条件が厳しい。 = “Betingelserne er strenge.” です gør udsagnet høfligt og svarer her til “er”. Efter et i-adjektiv som 厳しい kan です føjes til høflig stil: 厳しいです = “er streng”. Det er ikke selve ordet, der betyder “streng”; den betydning ligger i 厳しい. I første del er 私のスーツケースは emnet: “hvad angår min kuffert”. 重く感じます beskriver oplevelsen af den som tung. し efter den første del forbinder den med en yderligere grund eller observation og svarer her til “og”. I anden del er 手荷物の重量制限 emnet, efterfulgt af とても厳しいです: “håndbagagens vægtgrænse er meget streng”. Hele ytringen betyder derfor: “Min kuffert føles tung, og håndbagagens vægtgrænse er virkelig stram.”

2. 出発する前に重さを量って、必要なら今のうちに詰め直せるようにしましょう。

   Vej den, før vi går, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.

   出発する

   tage af sted

   前に

   før

   重さ

   vægt

   量って

   vej

   必要なら

   hvis det er nødvendigt

   今のうちに

   nu, mens der stadig er tid

   詰め直せる

   kan pakke om

   ようにしましょう

   lad os sørge for, at …

   Uddybende forklaring

   出発する betyder her «at tage af sted» og står i den ikke-fortidige form. Efter 前に bruges den til at danne tidsleddet «før man tager af sted»: 出発する前に. 前に betyder «før» i denne konstruktion. Mønstret V-る前に betyder «før man gør V», for eksempel 寝る前に歯を磨きます — «Jeg børster tænder, før jeg går i seng». 重さ er substantivet «vægt» eller «tyngde» og er dannet af 重い «tung» med substantivdannelsen -さ. Her er det det, der skal vejes, og derfor står det med objektmarkøren を: 重さを. 量って er te-formen af verbet 量る «at veje; at måle en mængde». Te-formen forbinder denne handling med det næste led. I denne sammenhæng handler 量る specifikt om at fastslå vægten, ikke om at beskrive noget som 重い «tungt». 必要なら betyder «hvis det er nødvendigt». 必要 fungerer her som et ord for nødvendighed, og なら markerer betingelsen. Et nyttigt mønster er Aなら、B — «hvis A er tilfældet, så B». 今のうちに betyder «nu, mens der stadig er tid» eller «inden det bliver for sent». うち peger her på et tidsrum, der stadig står åbent; det er ikke bare en neutral oversættelse af «nu». 詰め直せる betyder «kan pakke om». Grundverbet er 詰め直す, «at pakke om eller pakke på ny», hvor 直す tilføjer betydningen «gøre om/korrigere». Formen 詰め直せる er potentialis af dette verb og udtrykker mulighed eller evne: «kan pakke om». Den tilhørende negative form er 詰め直せない — «kan ikke pakke om». ようにしましょう bruges til et forslag om at sørge for eller arrangere, at noget bliver muligt eller sker. Her følger det efter 詰め直せる, så 詰め直せるようにしましょう betyder «lad os sørge for, at du kan pakke om». しましょう er den høflige volitive form af する og foreslår normalt en fælles handling; den er ikke blot en konstatering. Samlet bygges sætningen sådan op: 出発する前に «før vi tager af sted» + 重さを量って «vej den» + 必要なら «hvis det er nødvendigt» + 今のうちに «mens der stadig er tid» + 詰め直せるようにしましょう «lad os sørge for, at du kan pakke den om». Den samlede betydning er derfor: «Lad os veje den, før vi tager af sted, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.»

3. 制限を超えているので、何かを取り出さなければなりません。

   Den er over grænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.

   制限

   grænse; begrænsning

   超えている

   være over; overskride

   ので

   så; fordi

   何か

   noget

   取り出さなければなりません

   være nødt til at tage ud

   Uddybende forklaring

   制限 er et substantiv, der betyder en grænse eller begrænsning, for eksempel en vægtgrænse. I denne sætning er det den relevante grænse, som den underforståede genstand overskrider. Eksempel: 重量制限 betyder »vægtgrænse«. 超えている kommer fra verbet 超える (at overskride eller være over). Formen 超えている består af te-formen 超えて plus いる og beskriver her en igangværende eller gældende tilstand: genstanden er over grænsen. Eksempel: 制限を超えています。 — »Det er over grænsen.« ので forbinder en grund med dens følge. Mønstret Aので、B betyder »fordi A, så B« eller »da A, må B«. Her kommer grunden 制限を超えているので før det, der må gøres. ので er ikke selve betydningen »så« alene; den markerer forbindelsen mellem årsag og følge. 何か betyder »noget« og bruges om en ikke nærmere specificeret ting. 何 betyder »hvad«, mens 何か i denne brug betyder »noget«. Eksempel: 何かを食べます。 — »Jeg spiser noget.« Partiklen を markerer her det, som handlingen retter sig mod. 取り出さなければなりません betyder »er nødt til at tage ud«. Det bygger på verbet 取り出す (at tage ud eller få frem): den negative form 取り出さない kombineres med なければなりません for at udtrykke nødvendighed. Mønstret V-なければなりません betyder »man skal« eller »man er nødt til at V«. I den faste oversættelse er den underforståede aktør »jeg«, men japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Eksempel: 荷物を取り出さなければなりません。 — »Jeg er nødt til at tage bagagen ud.« Samlet er opbygningen 制限を超えているので (fordi det er over grænsen) + 何かを (noget som genstand for handlingen) + 取り出さなければなりません (jeg er nødt til at tage ud). Derfor betyder hele ytringen: »Den er over grænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.«

4. リュックの重量制限に余裕があれば、重い物をリュックに移してください。

   Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis rygsækkens vægtgrænse tillader det.

   リュック

   rygsæk

   重量制限

   vægtgrænse

   余裕があれば

   hvis der er plads under grænsen

   重い

   tung

   物

   ting

   移してください

   flyt venligst

   Uddybende forklaring

   リュック betyder rygsæk. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det først knyttet til 重量制限 med の, så リュックの重量制限 betyder “rygsækkens vægtgrænse”. の forbinder her et navneord med det, der hører til eller vedrører det. 重量制限 betyder vægtgrænse eller vægtbegrænsning. Det er sammensat af 重量 “vægt” og 制限 “begrænsning”, men bruges her som én fast nominal enhed. Den efterfølgende partikel に markerer det område eller den grænse, som 余裕がある vedrører. 余裕があれば betyder her “hvis der er margin under grænsen” eller “hvis vægtgrænsen tillader det”. 余裕 er plads, råderum eller margin; i denne sammenhæng er det ikke fysisk ledig plads, men tilladt ekstra vægt. ある betyder “findes/er til stede” og får konditionel form あれば: ある → あれば. Mønstret 〜があれば kan genbruges som “hvis der er …”. Eksempel: 時間があれば、手伝います。 — “Hvis jeg har tid, hjælper jeg.” 重い betyder “tung” og står foran 物 for at beskrive det. Det er et i-adjektiv; grundformen er 重い, og den ændres ikke til en særlig attributiv form før et navneord: 重い物 betyder “tunge ting”. Modsætningen er 軽い “let”. Her beskriver 重い ikke selve rygsækken, men de ting, der skal flyttes. 物 betyder “ting” eller “genstand”. I 重い物 fungerer det som navneordets kerne, mens 重い beskriver det. Formen 物 angiver ikke i sig selv et bestemt antal; oversættelsen “tunge ting” følger den samlede betydning og konteksten. 移してください er en høflig anmodning: “flyt venligst”. Det bygger på verbet 移す “at flytte eller overføre noget” og konstruktionen 〜てください, som bruges til en høflig opfordring. 移して er て-formen af 移す, efterfulgt af ください. Denne form siger ikke i sig selv, hvem der skal flytte tingene; personen forstås ud fra situationen. Eksempel: 本をこちらに移してください。 — “Flyt venligst bogen herover.” Samlet er strukturen リュックの重量制限に余裕があれば (“hvis der er margin under rygsækkens vægtgrænse”) + 重い物を (“tunge ting” som objekt) + リュックに (“ind i rygsækken”) + 移してください (“flyt dem venligst”). Hele ytringen betyder derfor: “Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis rygsækkens vægtgrænse tillader det.”

5. たぶん、本がいちばん大きな問題です。

   Bøgerne er nok det største problem.

   たぶん

   sandsynligvis

   本

   bøgerne

   いちばん大きな

   den største

   問題

   problem

   Uddybende forklaring

   たぶん betyder her “sandsynligvis” og står som et adverbium, der gør hele udsagnet usikkert eller sandsynligt snarere end sikkert. Et nyttigt mønster er たぶん、…です = “det er sandsynligvis …”. 本 betyder her “bog” eller, efter sammenhængen, “bøger”. Japansk markerer ikke ental og flertal på selve dette substantiv, så 本 kan dække begge dele. Den efterfølgende kontekst omtaler én bog, der skal bruges på flyrejsen, mens den faste oversættelse her gengiver betydningen som “bøgerne”; derfor er det ikke nødvendigt at give formen en bestemt japansk flertalsendelse. I kombinationen 本が markerer が 本 som det, der beskrives som det største problem. いちばん大きな udtrykker “den største”. いちばん betyder “mest” eller “i højeste grad” og bruges her til superlativ betydning. 大きな står foran substantivet 問題 og betyder “stor” i denne attributive konstruktion. Sammenlign med 大きい, som også betyder “stor”, men er den almindelige form, når ordet ikke står direkte foran et substantiv: この箱は大きい。 = “Denne kasse er stor.” 問題 betyder “problem” eller “udfordring”. I いちばん大きな問題 er det substantivet, som 大きな beskriver: “det største problem”. Hele slutningen 問題です siger høfligt, at noget er et problem; です er den høflige kopulære afslutning. De meningsbærende dele sættes derfor sammen sådan: 本が — “bogen/bøgerne er det, der beskrives”; いちばん大きな問題 — “det største problem”; たぶん — “sandsynligvis”. Hele ytringen betyder: “Bøgerne er nok det største problem.”

6. フライトに必要な一冊だけ持っていってください。

   Tag kun den bog med, du skal bruge på flyrejsen.

   フライト

   flyrejse

   必要な

   nødvendig

   一冊

   én bog; et bind

   だけ

   kun

   持っていってください

   tag med, tak

   Uddybende forklaring

   フライト betyder her “flyrejse”. Det er et låneord skrevet i katakana; det kan bruges som et navneord, for eksempel フライトの予定 (“planen for flyrejsen”). Partiklen に i フライトに必要な viser her, hvad noget er nødvendigt til: “nødvendig til flyrejsen”. 必要な betyder “nødvendig” i denne sammenhæng. 必要 er et na-adjektiv: foran et navneord bruges formen 必要な — 必要な情報 betyder “nødvendige oplysninger”. Her beskriver det 一冊, altså den bog, der er nødvendig til flyrejsen. 一冊 betyder “ét bind” eller her naturligt “én bog”. 冊 er tælleren, der bruges for blandt andet bøger og andre bundne bind; 一 angiver tallet én. Det er derfor mere præcist end blot at lære 一 som “én” i denne sammenhæng. Et andet eksempel er 本を二冊読みました。 — “Jeg læste to bøger.” だけ betyder “kun” og begrænser her mængden til 一冊: 一冊だけ = “kun én bog”. Det er ikke だけ, der angiver tallet; tallet kommer fra 一, mens だけ tilføjer begrænsningen “kun”. Et genanvendeligt mønster er Nだけ, for eksempel 水だけお願いします。 — “Kun vand, tak.” 持っていってください er en høflig anmodning. Den består af 持っていく (“tage med; føre noget væk”) i te-formen 持っていって plus ください (“vær venlig at ...”). Formen 持っていく består af 持つ (“holde; have med”) og いく (“gå”), og i denne kombination fremhæves det, at noget tages med til et andet sted eller væk fra det aktuelle sted. 持ってきてください betyder derimod “vær venlig at tage/bringe det med hertil”, fordi くる angiver bevægelse mod talerens eller et relevant målområde. Eksempel: 傘を持っていってください。 — “Tag paraplyen med, tak.” Samlet er mønstret フライトに必要な一冊だけ (“kun den ene bog, der er nødvendig til flyrejsen”) efterfulgt af den høflige anmodning 持っていってください (“tag den med, tak”). Hele sætningen betyder derfor: “Tag kun den bog med, du skal bruge på flyrejsen.”

7. 残りは家に置いていってください。

   Lad resten blive hjemme.

   残り

   resten

   家に

   hjemme

   置いていってください

   lad den blive

   Uddybende forklaring

   残り betyder her “resten”, altså det, der er tilbage efter det, man tager med. Det er et substantiv og kan bruges generelt: 残りを食べます。 — “Jeg spiser resten.” Partiklen は efter ordet gør 残り til sætningens tema: “Hvad resten angår …”. 家に betyder “hjemme” i denne sætning. 家 er substantivet “hjem/hus”, og に markerer det sted, hvor noget placeres eller bliver. Her betyder det derfor, at resten skal blive i hjemmet, ikke at den skal tages med. 家に置きます。 — “Jeg stiller/lægger det hjemme.” 置いていってください er en høflig anmodning om at lade noget blive, mens man går. 置く er grundformen “stille/lægge/sætte”; 置いて er dens forbindelsesform. Sammen med いく (“gå”) danner den 置いていく, som i denne brug betyder at gå videre og efterlade noget på stedet. ください gør udtrykket til en høflig anmodning. Eksempel: 傘を置いていってください。 — “Lad venligst paraplyen blive.” Sætningen bygges således op: 残りは — “hvad resten angår”, 家に — “hjemme”, og 置いていってください — “lad den blive, mens du går”. Samlet betyder 残りは家に置いていってください。: “Lad resten blive hjemme.”

8. ジャケットは荷物に入れず、着ていけます。

   Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den ned.

   ジャケット

   jakke

   荷物

   bagage; oppakning

   入れず

   uden at lægge i; uden at pakke ned

   着ていけます

   kan have på, når man tager af sted

   Uddybende forklaring

   ジャケット betyder her “jakken”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som et almindeligt substantiv. Et genanvendeligt mønster er Xは ...: X sættes som samtalens emne, så ジャケットは betyder “hvad angår jakken”. 荷物 betyder bagage eller oppakning. I denne sætning står det sammen med partiklen に som 荷物に, altså den destination eller beholder, som noget lægges i: “i bagagen”. Det er ikke selve partiklen, men substantivet 荷物, der bærer betydningen “bagage”. 入れず betyder “uden at lægge i” eller “uden at pakke ned”. Formen kommer fra verbet 入れる (“at lægge noget i”); 入れず er den negative -ず-forbindelse og svarer her til “uden at gøre det”. Mønsteret V-ず、... forbinder en handling, der ikke udføres, med den efterfølgende handling. Eksempel: 傘を持たず、出かけました。 — “Jeg gik ud uden at tage en paraply med.” 着ていけます betyder her “kan have på, når man tager af sted”. 着ていく består af 着る (“tage have på”) i te-formen 着て plus いく (“gå/tage af sted”), og udtrykker, at man tager noget på og derefter tager af sted med det på. I 着ていけます er いけます den høflige form af den mulige form いける i denne konstruktion: “kan tage af sted sådan”. Det er altså ikke kun “kan tage jakken på”; bevægelsen væk fra udgangspunktet er også med i udtrykket. Eksempel: この靴で歩いていけます。 — “Man kan gå af sted i disse sko.” Samlet betyder ジャケットは荷物に入れず、着ていけます。: “Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den ned.” Først sættes jakken som emne, derefter nævnes den fravalgte handling — at lægge den i bagagen — i formen 入れず, og til sidst kommer den mulige løsning 着ていけます: at tage af sted med jakken på. Den høflige ます-form gør formuleringen egnet til en neutral, høflig samtale.

9. それで、全部を詰め直さなくても済むはずです。

   Det burde hjælpe, uden at du behøver at pakke det hele om.

   それで

   derfor; så

   全部

   det hele; alt

   詰め直さなくても済む

   kunne klare sig uden at pakke om

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “så” eller “derfor” og knytter denne konklusion til det foregående. Det kan også bruges om “med det” eller “på den måde”, afhængigt af sammenhængen. 全部 betyder “det hele” eller “alt”. を markerer 全部 som det, handlingen retter sig mod. I andre sætninger kan 全部 stå med andre partikler, for eksempel 全部食べる = “spise det hele”. 詰め直さなくても済む beskriver, at man kan undgå at pakke om. Den nyttige grundform er 詰め直す = “pakke om” eller “pakke på ny”; 直す efter en handlingsstamme kan markere, at handlingen gøres igen eller på ny. Her er den negative form 詰め直さない, og なくても betyder “selv uden at …”. 済む betyder i denne konstruktion, at noget kan klares eller undgås uden den nævnte handling. Eksempel: 予約しなくても済みます。 = “Man kan klare sig uden at reservere.” はずです udtrykker en forventning eller en begrundet antagelse: “burde” eller “det forventes at”. はず er selve forventningen, mens です giver en høflig afslutning. Det er ikke en sikker garanti. Eksempel: 明日は届くはずです。 = “Det burde ankomme i morgen.” Sammen bliver betydningen: “Så burde det være muligt at undgå at pakke det hele om.” それで markerer forbindelsen til den foregående situation, 全部を angiver, at det er hele indholdet, der ellers kunne blive pakket om, og 詰め直さなくても済む siger, at denne ompakning ikke behøver at finde sted. はずです gør hele udsagnet til en forventning snarere end en ubetinget sikker konstatering.

10. これで、制限を下回りました。

    Nu er den under grænsen.

    これで

    nu; med dette

    制限

    grænse; begrænsning

    下回りました

    kom under; lå under

    Uddybende forklaring

    これで betyder her “nu” eller “med dette”. これ er et demonstrativt ord, og で kan markere middel eller omstændighed. Samlet kan udtrykket markere, at den aktuelle situation nu har det angivne resultat. 制限 er et substantiv, der betyder “grænse” eller “begrænsning”. Det kan blandt andet bruges om en tilladt maksimumsgrænse, for eksempel 制限を守る — “at overholde grænsen”. Her står 制限 med partiklen を som det sammenligningspunkt, noget ligger under. 下回りました er den høflige datidsform af verbet 下回る, “at være under” eller “at komme under”. 下回る bruges om en størrelse, der ligger lavere end en grænse eller et andet sammenligningspunkt. Endelsen ました markerer høflig fortid; den er ikke blot den ikke-fortidige form ます. Eksempel: 予算を下回りました。 — “Det kom under budgettet.” Den størrelse, der ligger under grænsen, er ikke udtrykt med et selvstændigt subjekt i denne japanske sætning. Sammenlagt betyder これで、制限を下回りました。 “Nu er den under grænsen.” これで markerer den aktuelle situation eller det aktuelle resultat, mens 制限を下回りました siger, at den relevante, ikke-udtrykte størrelse er under grænsen. Udsagnet er høfligt og konstaterende.

11. それなら、カウンターでスーツケースを開けずに出発できます。

    Så kan vi gå uden at åbne kufferten ved skranken.

    それなら

    så; i så fald

    カウンター

    skranke

    スーツケース

    kuffert

    開けずに

    uden at åbne

    出発できます

    kan tage af sted

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til noget, der allerede er fastslået. Mønstret それなら、... kan bruges, når man drager en konklusion ud fra den foregående situation. Eksempel: それなら大丈夫です。 — “Så er det i orden.” カウンター er et lånord for en skranke eller disk. Selve ordet angiver stedet eller genstanden; partiklen で i den fulde sætning markerer, at handlingen foregår ved dette sted. Eksempel: カウンターで待ちます。 — “Jeg venter ved skranken.” スーツケース betyder “kuffert” og fungerer her som objekt for den følgende handling. Partiklen を markerer det, der åbnes. Eksempel: スーツケースを運びます。 — “Jeg bærer kufferten.” 開けずに betyder “uden at åbne”. Formen bygger på verbet 開ける — “åbne”: den negative form 開けず efterfulgt af に udtrykker, at en handling ikke udføres før eller samtidig med den næste handling. Mønstret verbets -ずに svarer ofte til “uden at gøre ...”. Eksempel: 窓を開けずに寝ます。 — “Jeg sover uden at åbne vinduet.” 出発できます betyder “kan tage af sted” eller “kan rejse”. Det er den høflige form af 出発できる, hvor できる udtrykker mulighed eller evne sammen med 出発する — “tage af sted”. Her er det altså muligheden for at tage af sted, ikke selve åbningen, der udtrykkes som hovedudsagn. Eksempel: 明日出発できます。 — “Jeg kan tage af sted i morgen.” Samlet betyder それなら “så”, カウンターで “ved skranken”, スーツケースを開けずに “uden at åbne kufferten”, og 出発できます “kan vi tage af sted”. Japansk udelader ofte subjektet, men den faste oversættelse angiver her “vi”: “Så kan vi gå uden at åbne kufferten ved skranken.”