Beskyt dine værdigenstande på en travl festival | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このフェスティバルは、思っていたよりずっと混んでいます。

   Denne festival er meget mere fyldt med mennesker, end jeg havde forventet.

   この

   denne

   フェスティバル

   festival

   は

   med hensyn til

   思っていた

   havde forventet

   より

   end (i en sammenligning)

   ずっと

   meget; langt

   混んでいます

   er fyldt med mennesker

   Uddybende forklaring

   この betyder «denne» og står foran et substantiv for at pege på noget tæt på taleren eller på noget, der allerede er identificeret i situationen. Her bestemmer det フェスティバル; selve ordet ændres ikke efter køn eller tal. フェスティバル er et låneord og betyder «festival». Japanske substantiver har normalt ikke en obligatorisk flertalsform, så entals- eller flertalsbetydningen følger sammenhængen. は markerer emnet: det, som udsagnet handler om. Efter et substantiv skrives partiklen は, men udtales normalt wa. Den skal ikke forveksles med が, som ofte markerer subjektet med en anden informationsstruktur. 思っていた kommer fra verbet 思う «at tænke; at mene; at forvente». Formen 〜ていた viser her en tidligere bestående tanke eller forventning: på et tidligere tidspunkt havde taleren en forventning. Den betyder ikke i sig selv, at forventningen var korrekt. Eksempel: 雨だと思っていた。 — «Jeg troede, at det regnede.» より markerer sammenligningens grundlag og svarer her til «end». Mønstret AはBより〜 betyder, at A har den relevante egenskab i højere grad end B. I denne sætning er B ikke en person, men talerens tidligere forventning, udtrykt gennem 思っていた. ずっと forstærker forskellen i en sammenligning: «meget» eller «langt». Det er ikke selve sammenligningsmarkøren; より etablerer sammenligningen, mens ずっと siger, at forskellen er tydelig eller stor. Eksempel: 去年よりずっと暑い。 — «Det er meget varmere end sidste år.» 混んでいます kommer fra 混む, «at være overfyldt; at være tæt pakket». Formen 〜ています beskriver her en aktuel tilstand, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu: festivalen er i øjeblikket fyldt med mennesker. Den høflige afslutning ます gør udsagnet passende i neutral, høflig samtale. Eksempel: 電車が混んでいます。 — «Toget er overfyldt.» Samlet er strukturen このフェスティバルは、思っていたよりずっと混んでいます: «Denne festival er langt mere fyldt med mennesker, end jeg havde forventet.» このフェスティバルは angiver emnet, 思っていたより angiver den tidligere forventning som sammenligningsgrundlag, og ずっと混んでいます beskriver, at den aktuelle trængsel ligger meget højere end denne forventning.

2. 貴重品は外側のポーチではなく、ファスナー付きのポケットに入れてください。

   Opbevar dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige pose.

   貴重品

   værdigenstande

   外側

   udvendig side

   ポーチ

   pose

   ファスナー付き

   med lynlås

   ポケット

   lomme

   入れてください

   læg venligst ind

   Uddybende forklaring

   貴重品 betyder her værdigenstande eller værdifulde ejendele. Det er et sammensat substantiv: 貴重 betyder værdifuld eller kostbar, og 品 betyder genstand eller ting. 貴重品 kan bruges som en samlet betegnelse uden at angive et bestemt antal. 外側 betyder den udvendige side eller ydersiden. Sammen med の i 外側のポーチ beskriver det ポーチ, så udtrykket betyder “den udvendige pose”. の forbinder her et substantiv, der fungerer beskrivende, med det følgende substantiv. ポーチ er et låneord for en lille pose eller et etui. I denne sætning er det genstanden i 外側のポーチ, altså den udvendige pose. Eksempel: 小さいポーチ betyder “en lille pose”. ファスナー付き betyder “med lynlås”. 付き bruges som et beskrivende led med betydningen “forsynet med” eller “med”; i ファスナー付きのポケット er det altså lommen, der har lynlåsen. Mønstret [substantiv]付きの[substantiv] kan genbruges, for eksempel ポケット付きのバッグ, “en taske med lommer”. ポケット betyder lomme. Sammen med det foregående led dannes ファスナー付きのポケット, “en lomme med lynlås”. の forbinder også her beskrivelsen med hovedsubstantivet ポケット. 入れてください er en høflig anmodning om at lægge eller opbevare noget et sted. 入れて er て-formen af det transitive verbum 入れる, “at lægge/få ind”, og ください gør anmodningen høflig. Det, der lægges ind, kan være direkte objekt, mens stedet typisk markeres med に. Mønstret 〜に入れてください betyder “læg eller opbevar venligst 〜 i 〜”. は efter 貴重品 gør værdigenstandene til sætningens tema. I 外側のポーチではなく betyder ではなく “ikke [i] den udvendige pose”; det markerer kontrasten til den placering, der kommer bagefter. ではなく er en neutral kontrastform, ikke i sig selv en høflig form af verbet. I ポケットに markerer に stedet, hvor genstandene skal placeres. Samlet er opbygningen XはAではなくBに入れてください: “Opbevar X i B, ikke i A.” Her er X 貴重品, A 外側のポーチ, og B ファスナー付きのポケット. Derfor betyder hele sætningen: “Opbevar dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige pose.” Den er formuleret som en høflig praktisk instruktion.

3. 音楽に気を取られる前に、スマートフォンを移しておきます。

   Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.

   音楽

   musik

   気を取られる

   blive distraheret

   前に

   før

   スマートフォン

   smartphone

   移しておきます

   flytter på forhånd

   Uddybende forklaring

   音楽 betyder her “musik”. Det er et substantiv og kan bruges som grundform i mange sammenhænge, for eksempel: 音楽を聞きます。 — “Jeg lytter til musik.” Partiklen に efter 音楽 markerer her den påvirkende faktor i konstruktionen 音楽に気を取られる. 気を取られる betyder her “blive distraheret” eller mere bogstaveligt “få sin opmærksomhed taget”. 気を取る er den aktive form, mens 気を取られる er den passive form: opmærksomheden bliver taget af noget. I denne sætning er 音楽に det, der forårsager distraktionen; den grammatiske modtager af påvirkningen er underforstået som taleren. Et nyttigt eksempel er: 仕事中に音楽に気を取られました。 — “Jeg blev distraheret af musik under arbejdet.” 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “før” eller “foran”, og 前に kan bruges efter et substantiv eller en verbal form for at angive, at noget sker tidligere. Her står det efter 気を取られる, så betydningen er “før jeg bliver distraheret af musikken”. Et eksempel er: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” スマートフォン betyder “smartphone” og er et substantiv. I スマートフォンを移しておきます markerer を, at smartphonen er det direkte objekt for 移す. Den danske oversættelse identificerer den som talerens telefon, men selve japanske substantivform viser ikke ejerskab. 移しておきます består af 移す i formen 移して og おきます. 移す er et transitivt verbum, der kan betyde “flytte” eller “overføre” noget; den tilhørende intransitive form er 移る, “flytte sig” eller “blive overført”. 〜ておく betyder, at man gør noget på forhånd eller lader resultatet være klar til et senere behov. おきます er den høflige nutidsform af おく i denne konstruktion. Derfor betyder スマートフォンを移しておきます her “jeg flytter telefonen på forhånd” eller mere naturligt “jeg sørger for at flytte telefonen nu”. Formen ます markerer høflig stil; den angiver ikke i sig selv, at handlingen allerede er afsluttet. Et eksempel er: 旅行の前にホテルを予約しておきます。 — “Jeg reserverer hotellet på forhånd før rejsen.” Samlet er opbygningen 音楽に気を取られる前に — “før jeg bliver distraheret af musikken” — efterfulgt af スマートフォンを移しておきます — “flytter jeg min telefon på forhånd”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.” Den høflige form passer til en neutral, praktisk meddelelse.

4. 今のうちに移してください。スリは、注意を払わなくなった人をよく狙います。

   Gør det nu. Lommetyve holder ofte øje med folk, der holder op med at være opmærksomme.

   今のうちに

   mens der stadig er tid

   移してください

   flyt det venligst

   スリ

   lommetyv(e)

   注意を払わなくなった

   er holdt op med at være opmærksom

   人

   personer; folk

   よく

   ofte

   狙います

   går efter; udvælger som mål

   Uddybende forklaring

   今のうちに består af 今 (“nu”) og mønsteret N のうちに, som betyder “mens N stadig gælder” eller “inden situationen ændrer sig”. Her betyder det, at handlingen bør ske, mens der stadig er tid eller mulighed. Eksempel: 明るいうちに帰ります。 — “Jeg tager hjem, mens det stadig er lyst.” 移してください kommer fra det transitive verbum 移す, “at flytte” eller “at overføre”. 移して er te-formen, og ください gør helheden til en høflig anmodning: “flyt det venligst”. Objektet er ikke udtrykt i den japanske sætning; den faste oversættelse gengiver det som “det”, og den tidligere kontekst gør en telefon til en naturlig forståelse. 移す tager normalt et objekt, i modsætning til det intransitive 移る, “at flytte sig” eller “at blive flyttet”. Eksempel: 荷物を移してください。 — “Flyt venligst bagagen.” スリ er et navneord for en lommetyv. Det er et låneord skrevet med katakana. Japanske navneord markerer ikke nødvendigvis ental og flertal, så formen kan gengives som både “en lommetyv” og “lommetyve”; her passer “lommetyve” til oversættelsen. I 注意を払わなくなった bruges 注意を払う som udtrykket “at være opmærksom” eller “at udvise forsigtighed”. 払わなくなった består af den negative form 払わない og なる (“blive”): 払わなくなる betyder “holde op med at være opmærksom”. Datidsformen 払わなくなった viser, at denne ændring allerede er indtruffet. Hele formen står foran 人 og beskriver derfor personer, der er holdt op med at være opmærksomme. Eksempel: 彼は周囲に注意を払わなくなりました。 — “Han er holdt op med at være opmærksom på sine omgivelser.” 人 betyder “person” eller “folk”. I 注意を払わなくなった人 er det hovedordet, som den foregående beskrivende form knytter sig til. Mønstret [beskrivende ledsætning] 人 kan genbruges om “en person, der …”. Eksempel: よく笑う人 — “en person, der ofte ler.” よく står her som et adverbium med betydningen “ofte” og angiver hyppigheden af det følgende. I andre sammenhænge kan よく blandt andet betyde “godt”, men her støtter oversættelsen betydningen “ofte”. Eksempel: 彼はよく電車に乗ります。 — “Han tager ofte toget.” 狙います er den høflige ikke-datidsform af 狙う, “at sigte efter” eller “at udvælge som mål”. Her betyder det, at lommetyve ofte udvælger disse personer som mål. Formen kan bruges om en vane eller en generel påstand; den siger ikke alene, at handlingen sker lige nu. Eksempel: 犯人は店を狙います。 — “Gerningspersonen går efter butikken.” Samlet består ytringen af anmodningen 今のうちに移してください — “Flyt det, mens der stadig er tid” — efterfulgt af スリは、注意を払わなくなった人をよく狙います。 — “Lommetyve går ofte efter folk, der er holdt op med at være opmærksomme.” を markerer her personerne som mål for 狙います, mens 注意を払わなくなった beskriver dem. Ytringen giver således en advarsel om at flytte noget nu og forklarer, at lommetyve ofte går efter personer, som ikke længere er opmærksomme.

5. 私はリュックを前に背負ったほうがいいですか。

   Skal jeg bære min rygsæk foran mig?

   私は

   jeg; hvad mig angår

   リュック

   rygsæk

   前に

   foran

   背負った

   bar på sig

   ほうがいいですか

   er det bedre?

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (watashi), “jeg”, og partiklen は, som markerer emnet eller det, man taler om. Her gør taleren sig selv til emnet for spørgsmålet. は er ikke en del af pronomenets betydning. リュック er et lånord for “rygsæk”. Det er et navneord; i sætningen står det sammen med を som det, der bæres. Et nyttigt mønster er navneord + を + verbum for verbets direkte genstand. 前に betyder her “foran”. 前 betyder “forside” eller “foran”, og に markerer placeringen. Sammen med den følgende handling angiver det, at rygsækken skal bæres foran taleren, sådan som den faste oversættelse angiver. 背負った er た-formen af verbet 背負う (seou). Verbet betyder grundlæggende at bære eller have noget på sig; det forbindes ofte med at bære noget på ryggen eller skuldrene. I mønsteret 背負ったほうがいい er た-formen ikke nødvendigvis fortid. Den står foran ほうがいい og indgår i et råd eller en sammenligning. Her skal den samlede konstruktion forstås sammen med 前に som at bære rygsækken foran. Eksempel: 休んだほうがいいです — “Det er bedre at hvile.” ほうがいいですか gør anbefalingen til et høfligt spørgsmål. Mønsteret Vたほうがいいですか spørger, om det er bedre eller tilrådeligt at udføre handlingen V; i denne sammenhæng svarer det til “skal jeg ...?”. ですか bidrager til den høflige spørgeform. Det er ikke ほう alene, der betyder “skal”; betydningen kommer fra hele mønsteret. Samlet følger sætningen mønsteret 私は + Xを + stedに + Vたほうがいいですか: “Er det bedre, at jeg gør V med X på det angivne sted?” Her er リュックを det, der bæres, 前に placerer det foran, og 背負ったほうがいいですか spørger, om denne måde er bedst. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg bære min rygsæk foran mig?”

6. 食べ物の屋台や入場ゲートの近くでは、そのほうが安全です。

   Det ville være mere sikkert nær madboderne og indgangene.

   食べ物

   mad

   屋台

   bod

   入場ゲート

   indgang

   近くでは

   i nærheden

   そのほうが

   den mulighed er bedre

   安全

   sikkerhed; sikker

   Uddybende forklaring

   食べ物 betyder her “mad” og står foran の屋台 som bestemmelse: 食べ物の屋台 er “madbod(er)”. 食べ物 er et substantiv; 食べる er verbet “at spise”, men formen 食べ物 er det faste substantiv for noget, man spiser. Eksempel: 食べ物を買います。 — “Jeg køber mad.” 屋台 betyder “bod”, især en bod eller lille salgsstand. I 食べ物の屋台 er det 屋台, ikke 食べ物, der er hovedordet. や efter 屋台 forbinder denne bod med det næste nævnte sted og signalerer en ikke-udtømmende opremsning: “madboder og …”. 入場ゲート betyder “indgang” eller mere bogstaveligt “indgangsport”. 入場 betyder adgang eller indgang til et sted, mens ゲート er et låneord for “gate”. Sammen er de én nyttig betegnelse for en indgangsport. Eksempel: 入場ゲートはあちらです。 — “Indgangen er derovre.” 近くでは betyder “i nærheden af”. 近く er substantivet “nærhed/nærheden”, dannet ud fra 近い (“nær”); で angiver det sted, hvor noget gælder eller foregår, og は gør stedet til tema med en mulig kontrastbetoning. Her gælder udsagnet altså i området nær de nævnte steder. Eksempel: 駅の近くで会いましょう。 — “Lad os mødes i nærheden af stationen.” そのほうが betyder “den mulighed/den måde er bedre” og henviser til en allerede omtalt mulighed. その er et bestemmende ord for noget, der er identificeret i samtalen, og ほう betyder her “måde” eller “mulighed”. Mønsteret Aほうがいい bruges om, at A er at foretrække; med 安全です bliver betydningen, at den omtalte mulighed er sikrere. I den givne sammenhæng knytter det sig til den mulighed, der netop er blevet drøftet. Eksempel: こちらのほうが便利です。 — “Denne mulighed er mere praktisk.” 安全 betyder “sikkerhed” som substantiv og “sikker” som na-adjektiv. I 安全です beskriver det en tilstand, og です gør udsagnet høfligt. Det er 安全, der bærer betydningen “sikker”, ikke et nærliggende substantiv. Eksempel: ここは安全です。 — “Her er der sikkert.” Samlet bygges sætningen sådan op: 食べ物の屋台や入場ゲート nævner madboder og indgangsporte, の近くでは afgrænser området til deres nærhed, og そのほうが安全です siger, at den allerede omtalte mulighed dér er sikrere. Hele betydningen er derfor: “Nær madboderne og indgangene ville det være mere sikkert.” Udtrykket er høfligt og egner sig til praktiske råd.

7. 財布も内側のポケットに入れます。

   Jeg lægger også min pung i den indvendige lomme.

   財布

   pung

   も

   også

   内側

   inderside

   ポケット

   lomme

   入れます

   lægger i

   Uddybende forklaring

   財布 betyder her “pung”. Det er et navneord; formen ændrer sig ikke for tal eller grammatisk køn. Den faste oversættelse angiver “min pung”, men japansk viser ikke ejerskab i selve 財布; ejeren fremgår af den givne betydning og situationen. も føjes til et led for at betyde “også” eller “ligeledes”. Her betyder 財布も, at pungen føjes til noget andet, som taleren lægger et sted. Som genanvendeligt mønster kan man sige Aも入れます = “Jeg lægger også A i.” 内側 betyder “inderside” eller “indvendig del”. I 内側のポケット står 内側 foran partiklen の; の forbinder her to navneord, så det første beskriver eller specificerer det andet: “den indvendige lomme”. 内側 er altså ikke selve lommen. ポケット betyder “lomme” og er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det navneordet, som 内側の beskriver. ポケット kan også bruges i sammensætninger om forskellige slags lommer, men her er betydningen konkret: en indvendig lomme. 入れます betyder “lægger i” her. Grundformen er 入れる, “at lægge eller putte noget ind”; 入れます er den høflige ikke-fortidsform. Den bruges både om en handling, der sker nu eller senere, og om en almindelig fremgangsmåde; den faste oversættelse vælger “lægger”. Det er 入れる, ikke 財布 eller ポケット, der bærer verbets form. Eksempel: 本をかばんに入れます。 — “Jeg lægger en bog i tasken.” Hele strukturen er 財布も + 内側のポケットに + 入れます. 財布も er det, der også lægges; 内側のポケットに angiver målet med partiklen に; og 入れます beskriver at lægge det ind. Samlet bliver betydningen: “Jeg lægger også min pung i den indvendige lomme.” Japansk udelader subjektet, mens den faste oversættelse identificerer det som taleren.

8. そうすれば、財布に手が届きにくくなります。

   På den måde er det sværere at få fat i den.

   そうすれば

   på den måde

   財布

   pung

   手

   hånd

   届きにくくなります

   bliver sværere at nå

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “på den måde”. Det er en betingende forbindelse bygget på そうする (“gøre sådan”) med -ば; den knytter den følgende virkning til den handling eller fremgangsmåde, der allerede er nævnt. I den givne sammenhæng er det at lægge pungen i den indvendige lomme. 財布 er “pung” og er et navneord. Et nyttigt mønster er 財布を入れる (“lægge en pung i”), mens 財布に手が届く betyder, at hånden kan nå pungen. I den faste oversættelse viser den efterfølgende “den” sammen med konteksten, at der menes pungen. 手 betyder “hånd”. I udtrykket 手が届く står hånden som det grammatiske subjekt med が, og 届く betyder grundlæggende “nå frem” eller “være inden for rækkevidde”. Det er ikke her et selvstændigt udsagn om en bestemt hånd; udtrykket beskriver, om man kan nå noget. 届きにくくなります indeholder flere dele. 届く er grundformen, og 届き er dens stammeform, som bruges før にくい. Mønstret verbets stamme + にくい betyder “svær at gøre”; derfor betyder 届きにくい “svær at nå”. なる betyder “blive”, så 届きにくくなる betyder “blive sværere at nå”. Adjektivformen にくい bliver にくく foran なる, og なります er den høflige nutids-/fremtidsform af なる. Samlet bliver strukturen そうすれば、財布に手が届きにくくなります: “På den måde bliver det sværere for hånden at nå pungen.” Naturligt på dansk: “På den måde er det sværere at få fat i den.”

9. でも、フェスティバルはまだ楽しめます。

   Men du kan stadig nyde festivalen.

   でも

   men

   フェスティバル

   festival

   まだ

   stadig

   楽しめます

   kan nyde

   Uddybende forklaring

   でも markerer en kontrast med noget, der allerede er nævnt: “men” eller “alligevel”. Det står først her og knytter denne sætning til den foregående tanke. Et genanvendeligt mønster er でも、X: “men X”. フェスティバル betyder “festival”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som substantiv kan det bruges direkte som emne med partiklen は, som i フェスティバルは — “festivalen …”. まだ betyder her “stadig”. Sammen med en positiv prædikation viser det, at muligheden eller tilstanden fortsætter: まだ楽しめます — “kan stadig nyde”. Det adskiller sig fra もう, som ofte betyder “allerede” eller “ikke længere”, afhængigt af den samlede formulering. 楽しめます er den høflige form af 楽しめる, “kunne nyde”. 楽しめる er potentialisformen af verbet 楽しむ, “nyde”: 楽しむ → 楽しめる → 楽しめます. Formen udtrykker her mulighed eller evne, ikke blot en almindelig nutidsform af “nyde”. Den udeladte person er i den faste oversættelse “du”. Hele sætningen bygges sådan op: でも (“men”) + フェスティバルは (“festivalen, hvad angår”) + まだ (“stadig”) + 楽しめます (“kan nyde”). Derfor betyder でも、フェスティバルはまだ楽しめます。: “Men du kan stadig nyde festivalen.”

10. 不安になりたくありません。ただ気をつけたいだけです。

    Jeg vil ikke føle mig bekymret, jeg vil bare være forsigtig.

    不安

    bekymring; uro

    なりたくありません

    ønsker ikke at blive

    ただ

    bare

    気をつけたい

    vil gerne være forsigtig

    だけです

    det er bare

    Uddybende forklaring

    不安 betyder her “bekymret/uro”. Det kan fungere som et navneord og som et な-adjektiv. I konstruktionen 不安になる betyder det “blive bekymret”: なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Et andet eksempel er 不安です — “jeg er bekymret”. なりたくありません bygger på なる + たい i negativ høflig form. なりたい betyder “vil gerne blive/komme til at være”, mens なりたくありません betyder “vil ikke blive/komme til at være”. Her er det なる, ikke 不安, der danner verbets stamme: なる → なり, og derefter bliver たい til den negative høflige form たくありません. Eksempel: 行きたくありません betyder “jeg vil ikke tage af sted”. Sammen med 不安 bliver betydningen altså “vil ikke blive bekymret”. ただ begrænser udsagnet til “bare” eller “kun”. Det markerer her, at taleren ikke ønsker at tilføje en anden hensigt til det, der følger. I sætningen står det efter den første påstand og indleder den begrænsede præcisering. 気をつけたい betyder “vil gerne være forsigtig” eller “vil gerne passe på”. 気をつける er den faste verbalkonstruktion “at passe på/være opmærksom”; たい føjes til verbets stamme for at udtrykke talerens ønske: 気をつける → 気をつけたい. Eksempel: 道を渡るとき、気をつけたいです。 — “Når jeg krydser vejen, vil jeg gerne være forsigtig.” だけです betyder “det er bare det” eller “det er kun”. だけ begrænser det foregående indhold, og です gør udsagnet høfligt. Her begrænser だけです ønsket til 気をつけたい: taleren vil bare være forsigtig. Konstruktionen kan genbruges sådan: これだけです。 — “Det er bare dette.” Hele ytringen består af to høflige sætninger: 不安になりたくありません siger, at taleren ikke ønsker at blive bekymret, og ただ気をつけたいだけです præciserer, at ønsket blot er at være forsigtig. Den samlede betydning er derfor: “Jeg vil ikke føle mig bekymret, jeg vil bare være forsigtig.”

11. それなら、午後ずっと心配せずに、気をつけていましょう。

    Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.

    それなら

    så; i så fald

    午後

    eftermiddag

    ずっと

    hele tiden

    心配せずに

    uden at bekymre sig

    気をつけて

    være forsigtig; passe på

    いましょう

    lad os være

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “så” eller “i så fald” og tager udgangspunkt i det, der netop er sagt. Det er en betingelses-/følgeforbindelse: “hvis det forholder sig sådan, så …”. 午後 betyder “eftermiddag”. Ordet kan bruges som tidsangivelse, for eksempel 午後に来ます — “jeg kommer om eftermiddagen”. ずっと betyder her “hele tiden” eller “hele perioden”. Sammen med 午後 dækker det hele eftermiddagen: 午後ずっと = “hele eftermiddagen”. Det er altså ikke bare et kort tidspunkt om eftermiddagen. 心配せずに bygger på verbet 心配する, “at bekymre sig”. Formen 心配せずに betyder “uden at bekymre sig”. ずに er en måde at forbinde en nægtet handling med den næste handling på; den svarer her til “uden at …”. Et eksempel er 急がずに歩く — “at gå uden at skynde sig”. 気をつけて bygger på den faste verbforbindelse 気をつける, “at passe på” eller “at være opmærksom/forsigtig”. て-formen forbinder denne handling med det følgende udtryk. I denne sætning beskriver den, hvad man skal være, før いましょう fuldender opfordringen. Et eksempel er 車に気をつけて — “pas på bilerne”. いましょう er den høflige volitivform af いる, “at være” eller “at befinde sig”. Den udtrykker et forslag i betydningen “lad os være …” eller “lad os …”. Her forbindes den med 気をつけて, så 気をつけていましょう betyder “lad os være forsigtige/opmærksomme”. Den høflige volitivendelse -ましょう kan også sættes på andre verber, for eksempel 行きましょう — “lad os gå”. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら (“så/i så fald”) + 午後ずっと (“hele eftermiddagen”) + 心配せずに (“uden at bekymre os”) + 気をつけていましょう (“lad os være opmærksomme”). Den faste betydning er derfor: “Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.”