Ansvar for en beskadiget lånt taske | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 借りたバッグについて、あなたに伝えたいことがあります。

   Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.

   借りた

   lånte

   バッグ

   taske

   について

   om

   あなたに

   til dig

   伝えたい

   vil fortælle

   こと

   noget

   あります

   er der

   Uddybende forklaring

   借りた er fortidsformen af 借りる (at låne). Her står den foran バッグ og beskriver den taske, der blev lånt: 借りたバッグ = den taske, jeg lånte. Den samme form kan også bruges som et selvstændigt udsagn, men her fungerer den som en beskrivende form foran et navneord. バッグ betyder taske og er et låneord. Japansk har ikke grammatisk køn eller flertal markeret på dette ord, så formen ændres ikke efter den danske bestemte form eller efter antal. について sættes efter det, som samtalen eller informationen handler om. Mønstret Xについて betyder “om X” eller “med hensyn til X”. Her er X 借りたバッグ, altså “den taske, jeg lånte”. あなたに består af あなた (du/dig) og partiklen に. I denne sætning markerer に den person, som informationen rettes til: “til dig”. Det er ikke あなた, der bøjes; rollen vises af partiklen. 伝えたい kommer fra 伝える (at fortælle, meddele eller videregive). 伝え er stammen, og たい føjes til stammen for at udtrykke, at taleren ønsker at udføre handlingen: 伝えたい = vil gerne fortælle/meddele. Formen udtrykker et ønske eller en intention, ikke i sig selv en grammatisk pligt. Eksempel: 先生に伝えたいです。 = “Jeg vil gerne fortælle det til læreren.” こと betyder her “ting” eller mere naturligt “noget/sag” og gør indholdet til noget, man kan fortælle om. I mønstret 伝えたいこと betyder det “det, jeg gerne vil fortælle” eller “noget, jeg gerne vil fortælle”. Det er ikke nødvendigvis en fysisk ting. あります er den høflige form af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting og abstrakte sager. Her betyder 伝えたいことがあります “der er noget, jeg gerne vil fortælle” eller naturligt “jeg har noget, jeg gerne vil fortælle”. あります betyder ikke alene “fortæller”; fortælleønsket kommer fra 伝えたい. Samlet bygges sætningen sådan op: 借りたバッグについて = “om den taske, jeg lånte”; あなたに伝えたいこと = “noget, jeg gerne vil fortælle dig”; あります = “der er/har jeg”. Den faste danske oversættelse er derfor: “Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.”

2. 旅行中に、そのバッグに何か起きましたか。

   Skete der noget med den under din rejse?

   旅行中に

   under rejsen

   その

   den dér

   バッグ

   taske

   何か

   noget

   起きました

   skete

   Uddybende forklaring

   旅行中に består af 旅行 “rejse” og 中 “midt i / under”; に markerer her det tidsrum, hvor noget sker. Mønstret 名詞 + 中に kan bruges om “under …”. Eksempel: 仕事中に電話が来ました。 — “Der kom et telefonopkald, mens jeg arbejdede.” その er et attributivt demonstrativ, som står foran et substantiv og betyder “den” eller “den dér” i den relevante sammenhæng. Her forbindes det med バッグ, så udtrykket peger på den taske, der omtales. その bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. Til sammenligning bruges この om noget, der præsenteres som “denne”, tættere på taleren, og あの om “den dér” længere fra begge samtalepartnere. バッグ er et låneord, der betyder “taske”. Det er et substantiv og står her efter その i mønstret その + substantiv: “den taske”. Eksempel: そのバッグは重いです。 — “Den taske er tung.” 何か betyder her “noget”. 何 betyder “hvad”, mens か efter et spørgeord gør udtrykket ubestemt: 何か = “noget”, ikke et spørgsmål om hvilken konkret ting. Eksempel: 何か食べましたか。 — “Spiste du noget?” 起きました er den høflige datidsform af 起きる, “ske” eller “finde sted”, og betyder her “skete”. Formen 起きる bliver til 起きました i høflig fortid. Det samme verbum kan i andre sammenhænge betyde “stå op” eller “vågne”, men her viser begivenhedskonteksten og 何か betydningen “ske”. Eksempel: 何が起きましたか。 — “Hvad skete der?” Hele spørgsmålet slutter med か, som markerer et høfligt ja/nej-spørgsmål. Rækkefølgen er 旅行中に “under rejsen” + そのバッグに “med den taske” + 何か “noget” + 起きましたか “skete der?”. に efter バッグ markerer her den ting, som begivenheden berører. Samlet betyder sætningen: “Skete der noget med den under din rejse?”

3. ファスナーが動かなくなり、その一部が外れました。

   Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.

   ファスナー

   lynlås

   動かなくなり

   holdt op med at bevæge sig

   その

   den/det pågældende

   一部

   en del

   外れました

   gik løs

   Uddybende forklaring

   ファスナー er et substantiv for en lynlås. Det kan bruges som subjekt med が, som her: ファスナーが — “lynlåsen”. Et enkelt eksempel er バッグのファスナー (“taskens lynlås”); の forbinder her et tilhørsforhold. 動かなくなり bygger på 動く (“bevæge sig; fungere”). 動かない betyder “bevæger sig ikke/fungerer ikke”, og 動かなくなる betyder “komme til ikke længere at bevæge sig/fungere”. Formen 動かなくなり er den sammenbindende form af 動かなくなる og fører videre til den næste hændelse. Den beskriver altså en ændring til en tilstand, ikke blot en statisk beskrivelse. Eksempel: ドアが開かなくなりました。 — “Døren kan ikke længere åbnes.” その er et attributivt demonstrativ, der står foran et substantiv og betyder “den/det pågældende”. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Her forbindes det med 一部, og den faste oversættelse identificerer betydningen som en del af lynlåsen: その一部 — “en del af den”. 一部 betyder “en del” eller “en bestanddel”. 一 betyder her ikke, at der nødvendigvis er tale om præcis én genstand; hele udtrykket betegner en del af noget. Eksempel: 機械の一部 — “en del af maskinen”. 外れました kommer fra det intransitive verbum 外れる, “gå løs, falde af eller løsne sig”. 外れました er den høflige fortidsform og beskriver her, at delen gik løs. Det er ikke det samme som det transitive 外す, “tage af/løsne noget”, hvor en person normalt er den, der udfører handlingen. Eksempel: ボタンが外れました。 — “Knappen gik løs.” Samlet er ファスナーが動かなくなり “lynlåsen holdt op med at fungere/bevæge sig”, og その一部が外れました “en del af den gik løs”. が markerer først lynlåsen som det, der ændrede tilstand, og derefter delen som det, der gik løs. Hele udsagnet betyder derfor: “Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.”

4. ファスナーはすでに傷んでいましたか。

   Var lynlåsen allerede beskadiget?

   ファスナー

   lynlås

   すでに

   allerede

   傷んでいました

   var beskadiget

   Uddybende forklaring

   ファスナー betyder her “lynlås” og er et låneord, der fungerer som et japansk navneord. Det kan genbruges som emne i mønsteret ファスナーは…. すでに betyder “allerede” og placerer tilstanden før et relevant tidspunkt. Det står her før beskrivelsen af lynlåsens tilstand. Et nyttigt eksempel er: すでに終わりました。 — “Det er allerede slut.” 傷んでいました beskriver, at lynlåsen var i beskadiget eller forringet tilstand. Grundformen er det intransitive verbum 傷む “at blive beskadiget/forringet”. Formen 傷んでいる udtrykker en igangværende eller bestående tilstand, og 傷んでいました er den høflige datidsform af denne konstruktion: 傷んでいる → 傷んでいました. Her er det den tilstand, der allerede var gældende, ikke nødvendigvis selve tidspunktet for skaden, der fremhæves. Et eksempel er: この靴は傷んでいます。 — “Disse sko er beskadigede.” I japansk markerer は emnet eller det, man spørger til, mens か i slutningen gør ytringen til et spørgsmål. Samlet følger ytringen mønsteret XはすでにYていましたか, altså “Var X allerede i tilstanden Y?” Hele ytringen samler derfor ファスナー som emne, すでに som tidsangivelse og 傷んでいましたか som et høfligt spørgsmål om en allerede bestående beskadiget tilstand: “Var lynlåsen allerede beskadiget?” I den givne sammenhæng står spørgsmålet i kontrast til muligheden for, at lynlåsen gik i stykker, mens den blev brugt.

5. それとも、使っている間にファスナーが壊れましたか。

   Eller gik den i stykker, mens du brugte den?

   それとも

   eller

   使っている

   bruger den

   間に

   mens; i den periode

   ファスナー

   lynlås

   壊れましたか

   gik i stykker?

   Uddybende forklaring

   それとも betyder «eller» og bruges til at stille et alternativ, ofte efter et tidligere spørgsmål eller en tidligere mulighed. Her åbner det et nyt alternativ. 使っている kommer fra 使う («bruge»). Formen 使っている viser en igangværende handling eller den periode, hvor nogen bruger noget; det udeladte subjekt forstås her som den person, der bruger genstanden. I mønstret Vている間に betyder det «mens nogen er i gang med at V». 間に betyder «i den periode, hvor» eller «mens». Sammen med 使っている danner det 使っている間に — «mens du brugte den». に markerer her den tidsperiode, inden for hvilken den anden hændelse indtræffer. ファスナー betyder «lynlås». Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det den genstand, som gik i stykker; den danske oversættelse den henviser til denne genstand. 壊れましたか kommer fra det intransitive verbum 壊れる («gå i stykker»). Formen 壊れました er den høflige datidsform, og か gør udsagnet til et spørgsmål: «gik den i stykker?» Fordi 壊れる er intransitivt, beskrives genstanden som den, der går i stykker, uden et direkte objekt. Det adskiller sig fra 壊す, «ødelægge noget», hvor en person får rollen som den, der forårsager skaden. Samlet består sætningen af alternativmarkøren それとも, tidsudtrykket 使っている間に («mens du brugte den»), subjektet ファスナー («lynlåsen») og det høflige spørgsmål 壊れましたか («gik i stykker?»). Den samlede betydning er derfor: «Eller gik lynlåsen i stykker, mens du brugte den?»

6. 前は大丈夫そうだったので、私が責任を取りたいです。

   Den virkede fin før, så jeg vil gerne tage ansvar.

   前は

   før; tidligere

   大丈夫そうだった

   så ud til at være i orden

   ので

   så; fordi

   私が

   jeg

   責任

   ansvar

   取りたいです

   vil gerne tage

   Uddybende forklaring

   前は betyder her “før” eller “tidligere”. 前 kan bruges om et tidligere tidspunkt, og は gør tidsleddet til samtalens ramme eller kontrast: “hvad angår tidligere”. Det siger ikke i sig selv præcist, hvor langt tilbage tidspunktet er. 大丈夫そうだった beskriver, hvordan noget så ud på det tidligere tidspunkt. 大丈夫 betyder her “i orden” eller “okay”. Mønstret Xそうだ bruges til et indtryk baseret på det, man kan se eller vurdere: 大丈夫そうだ = “ser ud til at være i orden”. Her står det i fortid som 大丈夫そうだった, fordi indtrykket gjaldt tidligere. そう betyder i denne konstruktion “ser ud til”, ikke nødvendigvis at taleren ved, at noget faktisk var i orden. Eksempel: 雨が降りそうです。 — “Det ser ud til, at det kommer til at regne.” Her udtrykker そうです et vurderet tegn, ikke en sikker konstatering. ので forbinder den foregående situation med det, der følger, og betyder her “så” eller “fordi”. Hele årsagsleddet er altså, at noget tidligere så ud til at være i orden. ので er en almindelig, ofte lidt blødere måde at præsentere en begrundelse på end en direkte årsagsforbindelse. 私が betyder “jeg” som den, der står for handlingen. 私 er første persons pronomen “jeg”, mens が markerer subjektet; i denne sætning fremhæver det, at netop taleren vil tage ansvaret. Japanske pronominer udelades ofte, når personen allerede er klar, men her er 私 udtrykt tydeligt. 責任 betyder “ansvar”. Det indgår her i den faste forbindelse 責任を取る, bogstaveligt “tage ansvar”, altså at påtage sig ansvaret for en situation eller dens håndtering. を markerer det, som handlingen retter sig mod. 取りたいです betyder her “vil gerne tage”. Grundformen er 取る “tage”. Formen 取りたい dannes med verbets stam 取り- plus たい og udtrykker talerens ønske: 責任を取りたい = “vil gerne tage ansvar”. です gør udsagnet høfligt. たい beskriver talerens eget ønske; det er ikke en påstand om, at handlingen allerede er udført. Sætningen samles sådan: 前は大丈夫そうだった — “tidligere så det ud til at være i orden” — og ので gør dette til begrundelsen. Derefter siger 私が責任を取りたいです, at taleren selv gerne vil påtage sig ansvaret. Den samlede betydning er derfor: “Den virkede fin før, så jeg vil gerne tage ansvar.”

7. 正直に話してくれて、ありがとうございます。まだ修理できるかもしれません。

   Jeg sætter pris på din ærlighed. Den kan måske stadig repareres.

   正直に

   ærligt

   話してくれて

   fordi du fortæller det

   ありがとうございます

   tak

   まだ

   stadig

   修理

   reparation

   できる

   kan / er mulig

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   正直に betyder her “ærligt”. Det er adverbialformen af 正直だ (“at være ærlig”): 正直に話す betyder “at tale ærligt”. Endelsen に gør denne beskrivende form egnet til at beskrive, hvordan en handling udføres. 話してくれて bygger på verbet 話す (“at tale, fortælle”). 話して er te-formen, og くれて viser, at taleren opfatter den andens handling som noget, der er gjort til talerens fordel. I denne sætning forbindes formen med tak: “tak, fordi du fortalte det ærligt”. Te-formen kan også forbinde handlinger, men her indgår den især i en taknemmelighedskonstruktion. ありがとうございます er den høflige faste måde at sige “tak” på. Den længere form er høfligere end det korte ありがとう; den konkrete høflighedsgrad afhænger af situationen. Sammen med 話してくれて takker taleren for den foregående handling, ikke blot for et ubestemt gode. まだ betyder her “stadig” og viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der endnu ikke er afsluttet, men her knytter det sig til muligheden for reparation. 修理 betyder “reparation” og bruges også som del af verbet 修理する, “at reparere”. I den faste tekst står det før できる, så de to former tilsammen udtrykker, at reparation er mulig: 修理できる = “kan repareres” eller “det er muligt at reparere det”. できる er verbet “kunne, være i stand til; være muligt”. I 修理できる udtrykker det ikke nødvendigvis en persons evne, men muligheden for at få reparationen udført. Det er den mulige form, der svarer til 修理する; formen ændres ikke her for at markere dansk køn eller tal. かもしれません betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Konstruktionen placeres efter den form, som usikkerheden gælder: 修理できるかもしれません betyder “det kan måske repareres”. かもしれません er den høflige form; den mindre høflige variant er かもしれない. Hele første sætning samler 正直に話してくれて (“fordi du fortalte det ærligt”) med ありがとうございます (“tak”) og betyder: “Jeg sætter pris på din ærlighed” eller mere ordret “Tak, fordi du fortalte det ærligt.” Den næste sætning samler まだ (“stadig”), 修理できる (“kan repareres”) og かもしれません (“måske”): “Den kan måske stadig repareres.”

8. 必要なら、私が修理を手配するか、バッグを交換できます。

   Jeg kan arrangere reparationen eller erstatte tasken, hvis det er nødvendigt.

   必要なら

   hvis det er nødvendigt

   私が

   jeg

   修理

   reparation

   手配する

   arrangere

   バッグ

   taske

   交換できます

   kan erstatte

   Uddybende forklaring

   必要なら betyder her “hvis det er nødvendigt”. なら gør udtrykket betinget: noget gælder under betingelsen “hvis/når det er …”. Her står 必要 for, at handlingen er nødvendig; det siger ikke i sig selv, hvad der konkret er nødvendigt. 私が betyder “jeg” som den, der udfører handlingen. 私 er pronomenet “jeg”, og が markerer typisk subjektet i denne sætning. Et eksempel er 私がします。 — “Jeg gør det.” 修理 betyder “reparation”. Det er et navneord. Det kan indgå i 修理する, “reparere”, men i den faste sætning er 修理 ikke alene hele verbet; det bliver sammen med 手配する til idéen “arrangere en reparation”. 手配する betyder “arrangere” eller “sørge for”. 手配 er den praktiske tilrettelæggelse, mens する gør udtrykket til et verbum. Det betyder derfor her at arrangere reparationen, ikke nødvendigvis selv at udføre den. Et eksempel er ホテルを手配する。 — “Jeg arrangerer et hotel.” バッグ betyder “taske”. Det er et låneord skrevet med katakana. I sætningen står det sammen med を, som markerer tasken som objekt for den følgende handling. 交換できます betyder “kan erstatte” eller “kan bytte”. 交換する er grundformen “erstatte/bytte”, og 交換できる betyder “kunne erstatte/bytte”; 交換できます er den høflige nutidsform af den mulighed. Her er det taleren, der kan udføre udskiftningen. Et eksempel er 部品を交換できます。 — “Jeg kan udskifte delen.” I hele sætningen markerer 必要なら betingelsen “hvis det er nødvendigt”. 私が angiver taleren som den handlende. Først kommer 修理を手配する, “arrangere reparationen”; を markerer reparationen som det, der arrangeres. か forbinder dette alternativ med バッグを交換できます, “kan erstatte tasken”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan arrangere reparationen eller erstatte tasken, hvis det er nødvendigt.”

9. 決める前に、修理店に持って行きましょう。

   Lad os tage den med til et værksted, før vi beslutter os.

   決める

   beslutte

   前に

   før

   修理店

   værksted

   持って行きましょう

   lad os tage med

   Uddybende forklaring

   決める betyder her “at beslutte”. Det er ordbogsformen og bruges også som grundform i konstruktionen -る前に: 決める前に betyder “før vi beslutter os”. Japansk udelader ofte subjektet; her viser den faste oversættelse, at det er “vi”, der skal beslutte. En nyttig kontrast er 決める “beslutte” og 選ぶ “vælge”; de er ikke det samme. Eksempel: 予約する前に、日程を決めます。 — “Før jeg bestiller, beslutter jeg datoen.” 前に betyder “før” i en tidsmæssig sammenhæng. Med en handling står den almindelige form foran 前に, fx 食べる前に — “før man spiser”. Her knytter 前に beslutningen til det, der sker bagefter: turen til reparationsbutikken kommer først, og beslutningen kommer senere. 修理店 betyder “reparationsbutik” eller “værksted”. 修理 betyder “reparation”, mens 店 betyder “butik/sted, hvor der sælges eller udføres noget”; sammen danner de et konkret sted, hvor reparationer udføres. Eksempel: 自転車を修理店に持って行きます。 — “Jeg tager cyklen med til værkstedet.” 持って行きましょう betyder her “lad os tage den med”. 持って er て-formen af 持つ “at holde, bære eller have med”, og 行きましょう er den høflige volition af 行く “at gå/tage af sted”: 行く → 行きましょう, “lad os gå/tage af sted”. Kombinationen 持って行く betyder at tage noget med til et andet sted. ましょう foreslår en fælles handling, ikke blot en konstatering. Eksempel: 傘を持って行きましょう。 — “Lad os tage paraplyen med.” Hele sætningen bygges sådan: 決める前に — “før vi beslutter os” — efterfølges af 修理店に, hvor に markerer destinationen, og 持って行きましょう — “lad os tage den med”. Den samlede betydning er derfor: “Lad os tage den med til et værksted, før vi beslutter os.” I denne sammenhæng er “den” det, der skal repareres, og forslaget er fælles og høfligt.

10. それが起きたとき、すぐにあなたに伝えなくて、すみません。

    Jeg er ked af, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.

    それが

    det

    起きた

    skete

    とき

    da; når

    すぐに

    straks

    あなたに

    til dig

    伝えなくて

    ikke at fortælle

    すみません

    undskyld

    Uddybende forklaring

    それが består af それ (“det/den”) og partiklen が, som markerer det, der er subjekt for den følgende hændelse. Her støtter oversættelsen læsningen “det”; selve pronomenet angiver ikke i sig selv, hvad “det” er. 起きた er fortidsformen af 起きる, “at ske/opstå” i denne brug: 起きる → 起きた. Formen beskriver, at hændelsen allerede fandt sted. Det er ikke her betydningen “at vågne”; den betydning kan det samme japanske ord også have i andre sammenhænge. とき betyder “tidspunkt” og bruges i mønstret V-たとき for “da/efter at noget skete”. Derfor danner それが起きたとき tilsammen “da det skete”. とき er et navneord, så det kan også bruges i andre mønstre, for eksempel 忙しいとき — “når jeg har travlt”. すぐに betyder “straks” eller “med det samme”. Det beskriver, at den næste handling skulle ske uden nævneværdig forsinkelse. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på verbet. あなたに består af あなた (“du/dig”) og partiklen に. Ved verbet 伝える, “at fortælle eller give videre”, markerer に den person, som informationen gives til: あなたに伝える — “fortælle dig”. 伝えなくて kommer fra 伝える (“at fortælle”) via den negative form 伝えない (“ikke fortælle”) og den forbindende form 伝えなくて. I mønstret V-なくて、すみません bruges den til at undskylde for ikke at have gjort noget: 伝えなくて、すみません — “undskyld, at jeg ikke fortalte det”. なくて er altså ikke selve fortidsformen; den samlede konstruktion og konteksten udtrykker her den manglende tidligere handling. すみません er en høflig undskyldning, “undskyld” eller “det beklager jeg”. Sammen med V-なくて gør den beklagelsen tydelig: taleren undskylder for ikke at have fortalt modtageren det. Hele utterancen bygges sådan op: それが起きたとき (“da det skete”) + すぐに (“straks”) + あなたに伝えなくて (“ikke at fortælle dig det”) + すみません (“det beklager jeg”). Den samlede betydning er: “Jeg er ked af, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.”

11. 今それを話してくれて、助かります。店の人が何と言うか、見てみましょう。

    Du har nævnt det nu, og det hjælper. Vi må se, hvad de siger.

    今

    nu

    それを

    det

    話してくれて

    fortælle mig det

    助かります

    det hjælper

    店の人

    butikspersonen

    何と言うか

    hvad de siger

    見てみましょう

    lad os se

    Uddybende forklaring

    今 betyder her “nu” og placerer situationen i nutiden. Eksempel: 今行きます。 betyder “Jeg kommer nu.” それを betyder “det” som genstand for 話す. それ er et demonstrativt pronomen, hvis præcise reference kommer fra sammenhængen; を markerer objektet. 話してくれて bygger på 話す, “at tale” eller “at fortælle”. 話して er te-formen, og くれて kommer fra くれる og viser, at handlingen opleves som noget, der er gjort for taleren eller en relevant person. Sammen giver formen her en taknemmelig betydning: at nogen har fortalt taleren det. Te-formen forbinder denne del med den følgende vurdering. Eksempel: 教えてくれてありがとう。 betyder “Tak, fordi du fortalte mig det.” 助かります kommer fra 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være til stor hjælp”. 助かります er den høflige ikke-fortidsform og betyder her, at det hjælper taleren. Det er 助かる, der bærer denne betydning; ます markerer den høflige verbale form. 店の人 betyder her “butikspersonen” eller, afhængigt af sammenhængen, en person, der arbejder i butikken. 店 betyder “butik”, 人 betyder “person”, og の forbinder de to navneord i en beskrivende relation. 人 er et selvstændigt navneord. 何と言うか betyder her “hvad de siger”. 何 betyder “hvad”, と markerer indholdet af det, der siges, og 言う betyder “at sige”. か gør en spørgeenhed til en indlejret spørgeenhed. I den fulde sætning er 店の人が den udtrykte aktør for 言う; den er altså ikke skjult i selve tekststykket 何と言うか. 見てみましょう bygger på 見る, “at se”. 見て er te-formen, og みましょう er den høflige volitionsform af hjælpeverbet みる efter te-formen. Mønstret Vてみる betyder at prøve at gøre V; med 見る bliver betydningen her naturligt “se”. ましょう formulerer et høfligt forslag om at gøre det sammen. Samlet betyder 今それを話してくれて、助かります。 “Du har nævnt det nu, og det hjælper.” Derefter angiver 店の人が何と言うか hvad butikspersonen siger, og 見てみましょう foreslår, at man sammen ser på det: “Vi må se, hvad de siger.”