En fokuseret pause før koncentrationen falder | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はこのスプレッドシートをもう2時間近く見続けています。

   Jeg har stirret på dette regneark i næsten to timer.

   私は

   jeg

   この

   dette

   スプレッドシート

   regneark

   もう

   allerede

   2時間近く

   næsten to timer

   見続けています

   bliver ved med at se

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” og markerer jeg som samtalens tema med は. 私 er en almindelig førstepersonsform, som kan bruges neutralt eller i mere formelle sammenhænge; den er ikke i sig selv en særlig høflighedsform. は er temamarkøren, ikke en del af selve pronomenet. Japansk udelader ofte subjektet, når det allerede er tydeligt, men her er det udtrykt. この betyder “dette” og står foran et substantiv: この + substantiv. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Den peger på noget, der opfattes som nært i den relevante situation; her modificerer den スプレッドシート. スプレッドシート er et låneord skrevet med katakana og betyder “regneark”. Det er et substantiv og kan bruges i mønstre som このスプレッドシート (“dette regneark”) eller スプレッドシートを見る (“se på et regneark”). もう betyder her “allerede” og fremhæver, at handlingen på dette tidspunkt allerede har stået på i næsten den angivne varighed. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal; tidsmængden kommer fra 2時間近く. 2時間近く betyder “næsten to timer”. 2時間 er “to timer”, hvor 時間 angiver en tidsvarighed, og 近く viser, at mængden ligger tæt på dette tal. Den samme konstruktion kan bruges i fx 30分近く (“næsten 30 minutter”). 見続けています bygger på 見る (“se på”) og 続ける (“fortsætte”). I sammensætningen 見続ける står verbets stamme 見- foran 続ける: 見続ける betyder “blive ved med at se på”. Derefter bøjes 続ける i て-formen 続けて og forbindes med います: 見続けています. Mønstret V-stamme + 続ける udtrykker, at man fortsætter handlingen, mens 〜ています her viser, at den fortsat er i gang, i høflig form. Et genbrugeligt eksempel er 音楽を聴き続けています。— “Jeg bliver ved med at lytte til musik.” Samlet er strukturen 私は + このスプレッドシートを + もう2時間近く + 見続けています. を markerer このスプレッドシート som det, der ses på, mens もう2時間近く angiver den omtrentlige varighed. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har stirret på dette regneark i næsten to timer.”

2. 無理を続けても、あなたの集中力はたぶん落ちてきています。

   Din koncentration er nok ved at falde, selv om du bliver ved med at presse dig selv.

   無理

   overanstrengelse; at presse sig selv

   続けても

   selv om man fortsætter

   集中力

   koncentrationsevne

   たぶん

   sandsynligvis

   落ちてきています

   er ved at falde

   Uddybende forklaring

   無理 betyder her overanstrengelse eller det at presse sig selv. I det faste mønster 無理をする betyder det at overanstrenge sig; を markerer det, man gør. Her er 無理 ikke en påstand om, at noget er umuligt. 続けても kommer fra 続ける, “fortsætte”, i formen 続けて plus も. V-ても laver en indrømmende betingelse: “selv om man fortsætter med V” eller “selv hvis man fortsætter med V”. Sammen med den foregående del bliver betydningen “selv om du fortsætter med at presse dig selv”. Det er den fortsættende handling, der udtrykkes; 無理 er det, der fortsættes med i udtrykket 無理を続ける. 集中力 er koncentrationsevne, altså evnen til at holde fokus. 力 betyder her “evne” eller “styrke” i et sammensat ord. Det er derfor ikke blot selve handlingen “at koncentrere sig”; 集中する er verbet “at koncentrere sig”, mens 集中力 er evnen til at gøre det. たぶん betyder “sandsynligvis” og gør udsagnet mindre sikkert. Det modificerer hele vurderingen om koncentrationsevnen, ikke kun ordet lige ved siden af. 落ちてきています bygger på 落ちる, “falde” eller “blive lavere”. 落ちて er te-formen, og きています viser her en ændring, der er begyndt og fortsætter frem mod nutidens situation: koncentrationsevnen er ved at falde. I denne brug betyder 落ちる altså ikke nødvendigvis et fysisk fald. Mønstret V-てくる kan bruges om en gradvis ændring, der nu er blevet mærkbar; ています fremstiller den aktuelle udvikling høfligt. Hele sætningen samler delene sådan: 無理を続けても — “selv om du fortsætter med at presse dig selv” — og あなたの集中力はたぶん落ちてきています — “din koncentrationsevne er sandsynligvis ved at falde”. Den samlede betydning er: “Din koncentration er nok ved at falde, selv om du bliver ved med at presse dig selv.”

3. 目が疲れていますが、昼食前に終わらせたかったです。

   Mine øjne føles trætte, men jeg ville gerne blive færdig før frokost.

   目

   øjne

   疲れています

   er trætte

   が、

   men

   昼食

   frokost

   前に

   før

   終わらせたかった

   ville gerne blive færdig

   Uddybende forklaring

   目 betyder her “øjne”. Det er substantivet 目 (め), som kan bruges om øjet eller øjnene; japansk markerer ikke flertal på denne form. I 目が疲れています er が markøren for det, der beskrives, så 目 er det, der er træt. 疲れています betyder her “er trætte”. Grundformen er 疲れる, “blive træt”. Formen 疲れている beskriver en tilstand, der gælder nu, og ます gør den høflig: 疲れています. Eksempel: 今日は疲れています。— “Jeg er træt i dag.” が、 står efter den første del og forbinder den med en kontrasterende anden del: “men”. Her er det ikke den separate markør が efter et substantiv, men forbindelsen ...が、.... 昼食 betyder “frokost”. Det er et substantiv; den sammensatte form bruges om dagens måltid midt på dagen. 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に angiver her tidspunktet eller grænsen, som noget skal ligge før. Mønstret X前に betyder “før X”. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。— “Jeg børster tænder før jeg går i seng.” 終わらせたかった betyder her “ville gerne blive færdig” eller mere bogstaveligt “ville gerne afslutte det”. Grundformen er 終わらせる, “afslutte noget / få noget gjort færdigt”. Formen 終わらせたい betyder “vil gerne afslutte”, og fortidsformen af ønsket, 終わらせたかった, betyder “ville gerne afslutte”. Objektet er ikke udtrykt i denne sætning, så man kan ikke udlede præcist, hvad der skulle afsluttes. Eksempel: 宿題を終わらせたいです。— “Jeg vil gerne blive færdig med lektierne.” Samlet beskriver 目が疲れています en aktuel træthed i øjnene. が、 sætter denne oplysning i kontrast til ønsket bagefter. 昼食前に placerer målet før frokost, og 終わらせたかったです udtrykker høfligt et tidligere ønske om at få noget afsluttet. Hele utterancen betyder derfor: “Mine øjne er trætte, men jeg ville gerne blive færdig før frokost.”

4. 短い休憩を取ると、その後で早く終えられるかもしれません。

   En kort pause kan måske hjælpe dig med at blive hurtigere færdig bagefter.

   短い

   kort

   休憩

   pause

   取ると

   når man tager

   その後で

   bagefter

   早く

   hurtigt

   終えられる

   kan afslutte

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   短い beskriver 休憩 som kort. Grundformen er 短い; den kan stå foran et substantiv som her. Den almindelige modsætning er 長い «lang». Eksempel: 短いメール betyder «en kort e-mail». 休憩 betyder en pause eller hvileperiode. I kombinationen 休憩を取る betyder 取る ikke nødvendigvis «tage» fysisk, men «holde/tage en pause». 休憩 er det, der markeres med を som objekt for 取る. 取ると indeholder verbet 取る «tage/holde» og endelsen と. 取る er grundformen; høflig nutidsform er 取ります. Her angiver V-ると en forventet følge: «når/hvis man gør V, ...». Derfor betyder 短い休憩を取ると «når man tager en kort pause». と gør ikke i sig selv subjektet bestemt; den generelle formulering siger ikke eksplicit, hvem der tager pausen. その後で er et tidsudtryk: その後 betyder «derefter/efter det», og で placerer den næste handling på dette tidspunkt. Her henviser «det» til det, der lige er nævnt, nemlig pausen. Eksempel: その後で仕事に戻ります。 betyder «Derefter vender jeg tilbage til arbejdet.» 早く er adverbialformen af adjektivet 早い, som kan betyde «tidlig» eller «hurtig», afhængigt af hvad det beskriver. Her beskriver det, hvor hurtigt afslutningen sker, altså «hurtigt» eller «på kortere tid». もっと早く betyder «hurtigere/tidligere», hvis en udtrykkelig sammenligning ønskes. Eksempel: 早く帰ります。 betyder «Jeg tager hjem tidligt.» 終えられる er potentialisformen af det transitive verbum 終える «afslutte/gøre færdig»: 終える → 終えられる «kan afslutte/gøre færdig». Det er altså denne form, der udtrykker mulighed eller evne. Den adskiller sig fra 終わる, «slutte/blive færdig», hvor noget selv slutter og ikke fremstilles med en afslutter som objekt. I denne sætning er det, der kan gøres færdigt, ikke specificeret i selve målsætningen; den faste oversættelse angiver, at taleren henvender sig til «dig». かもしれません udtrykker usikker mulighed, omtrent «måske kan ...». Den høflige form er かもしれません, mens den mindre høflige form er かもしれない. Den står efter den almindelige form 終えられる, så 終えられるかもしれません betyder «kan måske blive færdig med det/kan måske afslutte det». Det er ikke en sikker forudsigelse. Samlet bygges sætningen sådan op: 短い休憩を取ると «når man tager en kort pause» + その後で «derefter» + 早く終えられる «kan afslutte hurtigere» + かもしれません «måske». Den samlede betydning er: «Når du tager en kort pause, kan du måske blive hurtigere færdig bagefter.»

5. 私はスマートフォンを確認する代わりに、ストレッチをして水を取りに行ったほうがいいかもしれません。

   Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon.

   私は

   jeg

   スマートフォン

   smartphone

   確認する

   tjekke

   代わりに

   i stedet for

   ストレッチ

   strækøvelser

   して

   forbinder handlinger

   水

   vand

   取りに行った

   gik for at hente

   ほうがいい

   det er bedre at

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   私は gør taleren til sætningens emne; her svarer det til “jeg”. は markerer emnet, mens 私 er et pronomen for første person. Formen angiver ikke i sig selv ental, men den faste oversættelse viser her “jeg”. Et eksempel er 私は水を飲みます。 — “Jeg drikker vand.” スマートフォン er låneordet for “smartphone”. Det står som genstand for handlingen og får partiklen を, som markerer det, der bliver tjekket. 確認する betyder her “at tjekke” telefonen. Grundformen er 確認する; する gør udtrykket til et udsagnsord. I andre sammenhænge kan 確認する også betyde “at bekræfte” eller “at kontrollere”, men her er den relevante betydning at tjekke noget. Et eksempel er 予定を確認する。 — “Jeg tjekker planen.” 代わりに betyder “i stedet for”. Efter et udsagnsord bruges mønsteret [udsagnsord i grundform] + 代わりに for at erstatte én handling med en anden: スマートフォンを確認する代わりに betyder “i stedet for at tjekke smartphonen”. ストレッチ er et lånt substantiv for stræk eller strækøvelser. して er te-formen af する i forbindelsen ストレッチをして; den forbinder denne handling med den næste handling. Te-formen kan blandt andet kæde handlinger sammen. 水 betyder “vand”. Her er det genstanden i 水を取りに行った, altså det, man går for at hente. を markerer genstanden. 取りに行った betyder her “gik for at hente”. Det består af 取る “tage eller hente”, verbets forbindelsesform 取り, formålet に og 行った, fortidsformen af 行く “gå”. Mønsteret V-stamme + に行く betyder “gå for at V”; 取りに行った beskriver altså at gå for at hente. I V-たほうがいい bruges fortidsformen som del af et rådsmønster; den betyder ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er gennemført. Et eksempel er 本を買いに行きます。 — “Jeg går for at købe en bog.” ほうがいい udtrykker, at én mulighed er bedre eller anbefales. Sammen med 取りに行った danner det rådsmønsteret V-たほうがいい: 取りに行ったほうがいい betyder “det er bedre at gå hen og hente”. Her er det 行った, ikke 水, der bærer fortidsformen. かもしれません betyder “måske” og gør anbefalingen mindre sikker. かもしれない er den mere uformelle form, mens かもしれません er høflig. Det ændrer ikke den anbefalede handling, men viser usikkerhed om, hvorvidt dette faktisk er den bedste løsning. Samlet betyder 私はスマートフォンを確認する代わりに “i stedet for at tjekke min smartphone”, og ストレッチをして水を取りに行ったほうがいい kæder strækøvelser sammen med at gå efter vand og præsenterer dem som det bedre valg. Med かもしれません bliver hele udsagnet: “Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon.”

6. それなら、目と体をきちんと休ませるのに役立ちます。

   Det ville hjælpe dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.

   それなら

   så; i så fald

   目

   øje

   体

   krop

   きちんと

   ordentligt

   休ませる

   lade hvile

   のに

   for at

   役立ちます

   hjælper; er nyttig

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ henviser til noget, der allerede er nævnt, og なら gør dette til udgangspunktet for udsagnet. Mønstret それなら、… kan genbruges, når man tager udgangspunkt i en netop nævnt situation. 目 betyder “øje”. I 目と体 kan det på dansk oversættes som “øjne”, fordi japansk ikke markerer flertal på denne form; formen kan altså bruges både om ét eller flere øjne afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 目が疲れました。 — “Mine øjne blev trætte.” 体 betyder “krop”. 目と体 betyder “øjne og krop”: と forbinder de to led i en opremsning. Hele gruppen får を, fordi den er det, der får lov til at hvile i konstruktionen med 休ませる. きちんと er et adverbium, der betyder “ordentligt” eller “på passende vis”. Her beskriver det, hvordan øjnene og kroppen skal hvile. Eksempel: きちんと準備します。 — “Jeg forbereder mig ordentligt.” 休ませる betyder her “at lade … hvile” eller “at give … hvile”. Det er den kausative form af 休む (“hvile; holde pause”): 休む → 休ませる. Den kausative form gør det muligt at beskrive, at en person får en anden til at hvile, eller at en person lader en kropsdel eller noget andet hvile. Her er 目と体 det, der får hvile; formen alene angiver ikke, hvem der sørger for det. Eksempel: 体を休ませます。 — “Jeg lader kroppen hvile.” のに består her af nominaliserende の og partiklen に og betyder “for at” i konstruktionen 休ませるのに役立つ: noget er nyttigt til at få nogen eller noget til at hvile. Denne brug skal skelnes fra en anden brug af のに, der kan betyde “selvom”. 役立ちます betyder “hjælper” eller “er nyttig”. Grundformen er 役立つ, og 役立ちます er den høflige ikke-fortidsform. Her siger formen, at noget er nyttigt til formålet 目と体をきちんと休ませるのに; den betyder ikke selv “hvile”. Eksempel: 勉強に役立ちます。 — “Det er nyttigt til studierne.” Samlet betyder それなら、目と体をきちんと休ませるのに役立ちます。: “Så hjælper det dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.” それなら knytter udsagnet til den nævnte situation, 目と体を angiver det, der skal have hvile, きちんと angiver måden, og のに役立ちます siger, at noget er nyttigt til dette formål. ます giver udsagnet en høflig tone.

7. 短い休憩を取って、もっとはっきりした計画を立てて戻りましょう。

   Lad os tage en kort pause og komme tilbage med en klarere plan.

   短い

   kort

   休憩

   pause

   取って

   tag og …

   もっとはっきりした

   klarere

   計画

   plan

   立てて

   lav og …

   戻りましょう

   lad os komme tilbage

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran substantivet 休憩. Det er attributivformen af 短い og kan bruges direkte foran et substantiv: 短い時間 = “kort tid”. Den modsatte beskrivelse er 長い = “lang”. 休憩 betyder “pause” eller “hvilepause”. I 休憩を取る bruges 取る ikke i betydningen “tage” som fysisk at tage en genstand, men i den faste vending “tage en pause”. Partiklen を markerer 休憩 som det, handlingen retter sig mod. 取って er te-formen af verbet 取る. Te-formen forbinder her handlingen med den næste handling: “tage en pause og …”. Mønstret Vて、V kan altså bruges til at sætte sammenhængende handlinger sammen. Subjektet er ikke udtrykt i den japanske sætning; i denne oversættelse forstås handlingerne som en fælles opfordring til “lad os”. もっとはっきりした beskriver 計画 som “klarere”. もっと øger graden, mens はっきりした her betyder “klar/tydelig” foran et substantiv. はっきりした hænger sammen med はっきりする (“blive klar” eller “blive tydelig”); formen した er den fortidsform, der kan stå foran et substantiv og beskrive en opnået tilstand. Eksempel: はっきりした答え = “et klart svar”. 計画 betyder “plan”. I 計画を立てる er det planen, der markeres med を, og vendingen betyder “lægge eller udarbejde en plan”. 立てて er te-formen af 立てる i betydningen “lægge/udarbejde” en plan, ikke af det beslægtede betydningsområde “stå”. 計画を立てて forbinder derfor planlægningen med den følgende handling: “lægge en plan og …”. Eksempel: 予定を立てて旅行します。 = “Jeg lægger en plan og rejser.” 戻りましょう betyder “lad os komme tilbage”. Det består af 戻る (“komme/gå tilbage”) og den høflige opfordringsform 〜ましょう. Denne form bruges til at foreslå en fælles handling, svarende til “lad os …”. Eksempel: 明日戻りましょう。 = “Lad os komme tilbage i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: 短い休憩を取って = “tage en kort pause”, もっとはっきりした計画を立てて = “udarbejde en klarere plan”, og 戻りましょう = “lad os komme tilbage”. Hele betydningen er derfor: “Lad os tage en kort pause, udarbejde en klarere plan og komme tilbage.”

8. 戻ったら、私たちは問題のある行だけを見直すことができます。

   Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de rækker, der giver problemer.

   戻ったら

   når vi vender tilbage

   私たちは

   vi

   問題

   problem

   行

   række

   だけ

   kun

   見直す

   gennemgå igen

   ことができます

   kan gøre

   Uddybende forklaring

   戻ったら kommer fra 戻る (at vende tilbage). 戻った er た-formen, som i andre sammenhænge ofte fungerer som en fortidsform. Sammen med 〜たら danner den her en tids-/betingelseskonstruktion: “når vi er kommet tilbage” eller “når vi vender tilbage”. Hvem der vender tilbage, fremgår her af den faste danske oversættelse og sammenhængen; formen selv angiver ikke personen. 私たちは betyder “vi”. 私たち er pronomenet “vi/os”, mens は markerer emnet eller temaet. Formen ændres ikke efter grammatisk køn, og den angiver ikke i sig selv, hvor mange personer “vi” omfatter. 問題 betyder “problem”. I 問題のある bruges 問題 sammen med ある i mønstret N のある: “som har N” eller mere naturligt “som giver problemer”. Hele udtrykket 問題のある beskriver det efterfølgende 行, så det er rækkerne, der er problematiske i denne sætning. 行 betyder her “række” i overensstemmelse med oversættelsen. Det samme japanske ord kan i andre sammenhænge betegne en linje eller en række; den konkrete betydning afhænger af, hvad der arbejdes med. I denne sætning fungerer det som substantiv i 問題のある行. だけ betyder “kun” og begrænser den foregående nominalgruppe. 問題のある行だけ betyder derfor “kun de rækker, der giver problemer”. Placeringen efter gruppen viser, hvilken gruppe begrænsningen gælder. 見直す betyder “at gennemgå igen” eller “at revurdere”. Det er et selvstændigt udsagnsord, dannet af 見る (“se”) og 直す (“rette/gøre om”), men her skal det læres som det faste verbum 見直す: at se noget igennem igen med henblik på kontrol eller forbedring. Eksempel: 計画を見直します。 — “Jeg gennemgår planen igen.” ことができます udtrykker “kan gøre”. こと gør handlingen til noget, man kan tale om, og できます er den høflige form af できる, “kunne/at være i stand til”. Efter et verbum bruges mønstret V-辞書形 + ことができる, for eksempel 読むことができます — “kan læse”. Her står 見直すことができます, så betydningen er “kan gennemgå igen”, ikke blot “gennemgår”. Samlet bygges sætningen sådan op: 戻ったら — “når vi vender tilbage”; 私たちは — “vi” som tema; 問題のある行だけを — “kun de rækker, der giver problemer”, markeret som handlingens objekt med を; og 見直すことができます — “kan gennemgå igen”. Hele betydningen er derfor: “Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de rækker, der giver problemer.” Konstruktionen er anvendelig, når man vil sige, at en bestemt handling bliver mulig efter eller under en bestemt betingelse.

9. そのほうが、すべてを無理にやり続けるより、集中できそうです。

   Det lyder mere fokuseret end at tvinge mig selv igennem det hele.

   そのほうが

   den måde virker bedre

   すべて

   alt; det hele

   無理に

   på en forceret måde

   やり続ける

   blive ved med at gøre

   より

   end; sammenligningsgrundlag

   集中できそうです

   det ser ud til at være muligt at koncentrere sig

   Uddybende forklaring

   そのほうが betyder her, at den henviste måde eller mulighed vurderes som bedre i sammenligningen. ほう kan betyde “side” eller “måde” og bruges i mønsteret AよりBのほうが…: “B er mere … end A”. その peger på en kontekstuelt kendt mulighed, men navngiver ikke selv præcist, hvilken mulighed det er. すべて betyder “alt” eller “det hele”. I teksten står det sammen med を som det, der bliver gjort: すべてを betyder “det hele” som objekt. Eksempel: すべてを確認する — “kontrollere alt”. 無理に beskriver, at noget gøres på en forceret eller urimelig måde. Det er den adverbiale brug af 無理 (“urimelig; for meget”) med に. Eksempel: 無理に笑わなくてもいい。 — “Du behøver ikke tvinge dig selv til at smile.” やり続ける består af やる (“gøre; udføre”) og 続ける (“fortsætte”). やり er forbindelsesformen af やる foran 続ける; hele formen betyder “blive ved med at gøre”. Det samme mønster ses i 読み続ける — “blive ved med at læse”. より markerer sammenligningsgrundlaget. I mønsteret AよりBのほうが… står A før より, mens B er det, der vurderes som mere … . Her er A すべてを無理にやり続ける, og B står først i sætningen som そのほうが. Derfor betyder …より her “end at blive ved med at gøre det hele på en forceret måde”. 集中できそうです bygger på verbet 集中する (“koncentrere sig”). Dets potentialform er 集中できる (“kunne koncentrere sig”), og できそうです viser, at denne mulighed ser sandsynlig ud: “det ser ud til at være muligt at koncentrere sig”. です giver en høflig afslutning. Det udeladte subjekt er ikke udtrykt i den japanske tekst; den faste danske oversættelse gengiver den samlede betydning som “mere fokuseret”. Eksempel: 今日は集中できそうです。 — “I dag ser det ud til, at jeg kan koncentrere mig.” Samlet sammenligner sætningen den henviste måde med at blive ved med at tvinge mig selv igennem det hele. Den siger, at den henviste måde virker mere fokuseret end denne fortsatte, forcerede handling.

10. では、タイマーを設定して、まずその行から始めましょう。

    Så lad os sætte en timer og begynde med de rækker først.

    では

    så; nå

    タイマー

    timer

    設定して

    indstil og …

    まず

    først

    その

    den pågældende

    行

    række; linje

    から

    fra

    始めましょう

    lad os begynde

    Uddybende forklaring

    では står først som en overgang til det næste forslag, omtrent “så” eller “nå, så”. Det er ikke selve handlingen, men markerer, at taleren går videre til en beslutning eller et forslag. タイマー er et låneord skrevet med katakana og betyder “timer”. Det er et navneord; i denne sætning er det genstanden, der skal indstilles. 設定して kommer fra verbet 設定する “at indstille”. Formen 設定して er て-formen af 設定する. Her forbinder den indstillingen med den følgende handling: “indstil en timer, og …”. て-formen betyder ikke alene “og”; dens præcise forbindelse afhænger af den efterfølgende del. まず betyder “først” eller “til at begynde med”. Det angiver rækkefølgen for den følgende handling. Eksempel: まず名前を書きます。 — “Først skriver jeg navnet.” その er et attributivt demonstrativ, der står foran et navneord og betyder “den/det pågældende” eller “den der”. Her afgrænser det 行; den konkrete reference skal forstås fra den tilgængelige sammenhæng, mens formen selv er en foranstillet bestemmelse. 行 er et navneord, som i denne sammenhæng betyder “række”. Det kan også bruges om en “linje”, afhængigt af hvad der beskrives; den faste oversættelse peger her på betydningen “række”. I udtrykket その行 fungerer det som det sted eller den enhed, man begynder med. から betyder her “fra” og markerer begyndelsespunktet: 行から始める betyder “begynde fra rækken”. Det er ikke den samme funktion som まで, der markerer et slutpunkt. 始めましょう kommer fra verbet 始める “at begynde” eller “at starte”. 始めましょう er den høflige volitivform: 始め + ましょう. Den foreslår fælles handling, altså “lad os begynde”, snarere end blot at beskrive, at nogen begynder. Eksempel: ここから始めましょう。 — “Lad os begynde herfra.” Samlet forbindes handlingerne sådan: タイマーを設定して betyder “indstil en timer, og” — まず sætter den første prioritet — og その行から始めましょう betyder “lad os begynde med den pågældende række”. Hele ytringen betyder derfor: “Så lad os sætte en timer og begynde med de rækker først.”