Tydeligere arbejdsgrænser og rigtige pauser | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この仕事量で、燃え尽きそうだと思います。

   Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt af denne arbejdsbyrde.

   この

   denne

   仕事量

   arbejdsbyrde

   で

   med; på grund af

   燃え尽きそうだ

   ser ud til at blive udbrændt

   と思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder «denne» i den konkrete henvisning her. Det er en attributiv demonstrativ form: この + substantiv. Den kan ikke stå alene som et selvstændigt pronomen i denne brug. Eksempel: この本 betyder «denne bog». 仕事量 betyder «arbejdsmængde» eller «arbejdsbyrde». Det er et sammensat substantiv, hvor 仕事 er «arbejde» og 量 er «mængde». I sætningen betegner det den samlede mængde arbejde, ikke en bestemt enkeltopgave. Eksempel: 仕事量が多い。 — «Arbejdsmængden er stor.» で markerer her den situation eller belastning, som udsagnet vurderes ud fra; efter この仕事量 giver この仕事量で betydningen «med denne arbejdsbyrde» eller «på grund af denne arbejdsbyrde». Den samme partikel kan have andre funktioner i andre sætninger, så dens betydning her kommer af forbindelsen med arbejdsbyrden og resten af udsagnet. 燃え尽きそうだ udtrykker, at taleren ser ud til at være tæt på at blive udbrændt. Den nyttige formkæde er 燃え尽きる «brænde helt ud / blive udbrændt» → stammen 燃え尽き + そうだ «ser ud til at …». Her er そうだ den vurdering, der bygger på tegn eller den aktuelle situation, ikke en gengivelse af noget, en anden person har sagt. Eksempel: 彼は疲れていて、燃え尽きそうだ。 — «Han er træt og ser ud til at være ved at blive udbrændt.» と思います betyder «jeg tror» eller «jeg mener». 思う er grundformen, og と思います er den høflige nutidsform efter と, som markerer det indhold, taleren tænker: 燃え尽きそうだと思います — «jeg tror, at jeg er ved at blive udbrændt». Formen 思います viser en høflig formulering; den alene fastslår ikke, at tanken er sikker. Samlet bygges udsagnet sådan op: この仕事量で angiver den belastende situation, 燃え尽きそうだ beskriver, at taleren ser ud til at nærme sig udbrændthed, og と思います indrammer hele vurderingen som talerens egen tro. Derfor betyder hele sætningen: «Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt af denne arbejdsbyrde.»

2. 本当に休憩を取っていますか、それともただ作業を切り替えているだけですか。

   Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?

   本当に

   virkelig

   休憩

   pause

   取っていますか

   tager du

   それとも

   eller

   ただ

   bare

   作業

   opgaver

   切り替えている

   skifter

   だけですか

   kun?

   Uddybende forklaring

   本当に betyder her “virkelig” og styrker spørgsmålet: taleren spørger, om pauserne faktisk er reelle pauser. Det kan også bruges i andre spørgsmål eller udsagn, når man vil fremhæve, at noget er ægte eller virkelig tilfældet. 休憩 betyder “pause”. Den nyttige faste forbindelse er 休憩を取る, bogstaveligt omtrent “tage en pause”. 休憩 er et navneord; を markerer det, der tages, og 取る er verbet “tage”. Eksempel: 休憩を取りましょう。 — “Lad os tage en pause.” 取っていますか kommer fra 取る “tage” og har den høflige form 取っていますか. 〜ていますか spørger normalt, om en handling foregår eller er den aktuelle situation; i denne sammenhæng spørger det, om personen holder/tager pauser. 取る bliver til 取って før いる, og いますか er den høflige spørgeform. Det er hele forbindelsen 休憩を取っていますか, der betyder “holder du pauser?”; 取っていますか alene betyder ikke nødvendigvis “tager du en pause”, fordi objektet afhænger af sammenhængen. それとも betyder “eller” i et alternativt spørgsmål. Det forbinder her spørgsmålet om rigtige pauser med den anden mulighed, som kommer bagefter. I et eksempel som 電車ですか、それともバスですか。 betyder det “Er det toget eller bussen?” ただ betyder her “bare” eller “kun” og begrænser beskrivelsen af handlingen. Det siger ikke alene, at handlingen sker én gang; begrænsningen bliver tydelig sammen med だけ senere. 作業 betyder “arbejde” eller “arbejdsopgave” i denne sammenhæng. Det er et navneord og står som objekt for 切り替える: 作業を切り替える betyder at skifte arbejdsopgave eller skifte til en anden opgave. Eksempel: 次の作業を始めます。 — “Jeg begynder på den næste arbejdsopgave.” 切り替えている kommer fra 切り替える, “skifte” eller “skifte over til noget andet”. Formen 切り替えている viser en igangværende eller nuværende situation: personen bliver ved med at skifte mellem arbejdsopgaver. 〜ている kan beskrive både en handling, der foregår, og en aktuel tilstand, der følger af en handling; her støtter sammenhængen læsningen som løbende opgaveskift. Eksempel: 別の作業に切り替えています。 — “Jeg skifter til en anden arbejdsopgave.” だけですか betyder “er det kun ...?” eller “gør du kun ...?” i denne konstruktion. だけ markerer begrænsningen “kun”, mens ですか gør spørgsmålet høfligt. Sammen med den foregående del bliver spørgsmålet, om personen ikke holder en egentlig pause, men kun skifter arbejdsopgave. Hele strukturen er 本当に [休憩を取っていますか]、それとも [ただ作業を切り替えているだけですか]。 Først spørges der, om personen virkelig holder pauser. それとも introducerer alternativet: måske består det, personen kalder en pause, bare i at skifte fra én arbejdsopgave til en anden. Derfor bliver den samlede betydning: “Har du virkelig holdt pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?”

3. ほとんど作業を切り替えているだけで、あまり休んだ気がしません。

   For det meste har jeg bare skiftet mellem opgaver, og det føles ikke rigtigt som hvile.

   ほとんど

   for det meste

   作業

   arbejde; opgave

   切り替えている

   skifter

   だけで

   bare ved at; kun

   あまり

   ikke særlig; ikke meget

   休んだ

   hvilede; holdt pause

   気がしません

   føles ikke

   Uddybende forklaring

   ほとんど betyder her “for det meste” og står før det, som udsagnet gælder for. Det kan også betyde “næsten”, så den præcise danske gengivelse afhænger af sammenhængen. 作業 er et substantiv for arbejde eller en opgave. I denne sætning handler det om arbejdsopgaver. Et nyttigt eksempel er: 作業を始めます。 — “Jeg begynder arbejdet.” 切り替えている kommer fra verbet 切り替える, “at skifte eller omstille”. Formen 〜ている viser her en igangværende eller fortsat aktivitet: man er i færd med at skifte mellem arbejdsopgaver. 切り替える kan også bruges om at skifte indstilling eller tilstand, men her er det arbejdsopgaver, der skiftes mellem. だけで bygger på だけ, “kun/bare”, efterfulgt af で, som her forbinder handlingen med den følgende vurdering. Mønstret 〜だけで kan gengives som “bare ved at …” eller “kun ved at …”. Sammen med 作業を切り替えている bliver betydningen, at personen i det væsentlige kun skifter mellem opgaver. あまり betyder med en nægtelse “ikke særlig” eller “ikke meget”. Det står her sammen med しません, så det begrænser graden af det, der føles som hvile. Uden nægtelse bruges あまり ikke på samme måde i denne betydning; sammenlign あまり休みません。 — “Jeg hviler ikke særlig meget.” 休んだ er fortidsformen af 休む, “at hvile” eller “at holde pause”. I kombinationen 休んだ気がする handler fortidsformen ikke nødvendigvis om en selvstændig afsluttet begivenhed; den beskriver følelsen af, at man har hvilet. Her står den i den høflige negative helhed 気がしません. 気がしません er den høflige negative form af 気がする, et fast udtryk for “det føles som” eller “jeg har en fornemmelse af”. 休んだ気がしません betyder derfor “det føles ikke, som om jeg har hvilet”, ikke bogstaveligt at en fysisk følelse ikke findes. Et eksempel er: よく寝た気がします。 — “Det føles, som om jeg har sovet godt.” Samlet danner ほとんど作業を切り替えているだけで baggrunden: personen har for det meste kun skiftet mellem arbejdsopgaver. あまり休んだ気がしません siger, at det derfor ikke rigtigt føles som hvile. Hele betydningen er: “For det meste har jeg bare skiftet mellem opgaver, og det føles ikke rigtigt som hvile.”

4. それなら、プレッシャーがどんどん大きくなる理由も分かります。

   Det forklarer, hvorfor presset bliver ved med at vokse.

   それなら

   i så fald

   プレッシャー

   pres

   どんどん

   stadig mere; hurtigt

   大きくなる

   bliver større

   理由

   grund

   分かります

   forstår; kan se

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ henviser på en generel måde til det, der netop er blevet sagt eller fastslået, og なら opstiller det som betingelse for den følgende vurdering. Mønstret Xなら、Y kan genbruges som “hvis det er X / hvis det forholder sig sådan, så Y”. Eksempel: 雨なら、行きません。 — “Hvis det regner, tager jeg ikke af sted.” プレッシャー er et låneord skrevet med katakana og betyder “pres”. Det er et navneord; her er det presset, der bliver større. Et andet almindeligt navneord for “pres” i andre sammenhænge er 圧力, men プレッシャー er den form, der står i denne sætning. どんどん er et adverbium, der viser en fortsat og tydelig udvikling: “mere og mere” eller “stadig kraftigere”. Det beskriver ikke selve størrelsen, men hvordan ændringen skrider frem. Eksempel: 物価がどんどん上がります。 — “Priserne stiger mere og mere.” 大きくなる betyder “blive større”. 大きい er grundformen af i-adjektivet “stor”; foran なる bliver det til 大きく, altså 大きい → 大きくなる. Her er det adjektivet 大きい, der får く-formen, ikke navneordet プレッシャー. Konstruktionen Aくなる betyder, at noget får egenskaben A eller ændrer sig til at være mere A. I denne sætning betyder どんどん大きくなる derfor “blive større og større”. 理由 er navneordet “grund” eller “årsag”. Den foregående del プレッシャーがどんどん大きくなる står foran 理由 og beskriver, hvilken grund der menes: “grunden til, at presset bliver større og større”. I japansk står en sådan beskrivende del normalt direkte foran navneordet, uden et særskilt relativt pronomen. 分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, “forstå” eller “kunne se/indse”. Her betyder den, at taleren kan se eller forstå grunden; den betyder ikke nødvendigvis, at taleren selv forklarer den. 分かる → 分かります viser den høflige form. Eksempel: 理由が分かります。 — “Jeg kan forstå grunden.” Partiklen も efter 理由 betyder “også” eller “det også”. Den knytter denne forståelse til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen: taleren kan også forstå denne grund. 理由も分かります er altså “jeg kan også forstå grunden”. Hele opbygningen er それなら、[årsagsbeskrivelse]理由も分かります: “Hvis det forholder sig sådan, kan jeg også forstå grunden til, at …”. プレッシャーが markerer presset som det, der ændrer sig, どんどん大きくなる beskriver den fortsatte vækst, og hele denne del beskriver 理由. Samlet bliver betydningen: “Det forklarer, hvorfor presset bliver ved med at vokse.”

5. 締め切りが近いと、作業を止めることに罪悪感を覚えます。

   Jeg får dårlig samvittighed, når jeg stopper, og deadline nærmer sig.

   締め切り

   deadline

   近い

   nær; tæt på

   作業

   arbejde; opgave

   止める

   stoppe

   罪悪感

   dårlig samvittighed

   覚えます

   føler; oplever

   Uddybende forklaring

   締め切り betyder her “deadline” og er et navneord. Det bruges ofte i mønstre som 締め切りが近い (“deadlinen er tæt på/ nærmer sig”) og 締め切りを延ばす (“forlænge deadlinen”). I denne sætning er 締め切り det, der beskrives som nært; partiklen が markerer dette led. 近い betyder her “nær” eller “tæt på” og beskriver, at tidspunktet for deadlinen er nært. Det er grundformen af et japansk i-adjektiv; i en høflig ikke-fortidsform kan man for eksempel sige 近いです. Her står 近い foran と, som danner en betinget eller tidsmæssig forbindelse: 締め切りが近いと betyder “når deadlinen nærmer sig” i den angivne betydning. Det er ikke selve 近い, der betyder “deadline”. 作業 er et navneord for arbejde eller en opgave/arbejdsaktivitet. I 作業を止める markeres det med を som det, der stoppes. Et eksempel er 作業を始めます。 — “Jeg begynder arbejdet.” 止める betyder “stoppe” eller “standse” noget. Det er den transitive form, altså en form der tager et objekt, her 作業を: “stoppe arbejdet”. Den skal skelnes fra 止まる, som bruges, når noget selv stopper eller står stille. For eksempel betyder 車を止めます。 “Jeg stopper bilen”, mens 車が止まります。 betyder “Bilen stopper.” こと gør handlingen 作業を止める til et navneordsagtigt udtryk. Derfor betyder 作業を止めること “det at stoppe arbejdet” eller mere naturligt “at stoppe arbejdet”. Konstruktionen udsagnsform + こと kan bruges, når en handling behandles som en ting eller begivenhed. Her markerer に det, som følelsen er rettet mod: 作業を止めることに — “over/ved at stoppe arbejdet”. 罪悪感 betyder “skyldfølelse” eller “dårlig samvittighed”. Det er et navneord, og 罪悪感を markerer følelsen som objekt for 覚えます. I denne sammenhæng handler det om følelsen ved at stoppe arbejdet, ikke om en påstand om, at handlingen faktisk er forkert. 覚えます er den høflige ikke-fortidsform af 覚える. Grundformen 覚える kan blandt andet betyde “føle/opleve” med følelser som 罪悪感, mens den også kan bruges om at huske eller lære noget uden for denne sammenhæng. Her betyder 罪悪感を覚えます “jeg føler dårlig samvittighed”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt; ikke-fortidsformen kan her beskrive den aktuelle eller gentagne oplevelse. Et eksempel er 不安を覚えます。 — “Jeg føler uro.” Samlet er strukturen 締め切りが近いと + 作業を止めることに + 罪悪感を覚えます: “Når deadlinen nærmer sig, får jeg dårlig samvittighed over at stoppe arbejdet.” Det udeladte subjekt i den japanske sætning forstås i den faste oversættelse som taleren, “jeg”. と forbinder situationen med den reaktion, der følger, mens ことに gør selve handlingen til genstand for følelsen.

6. 境界線を決めることは、回復に役立つなら怠けではありません。

   En grænse er ikke dovenskab, hvis den hjælper dig med at komme dig.

   境界線

   grænse

   決める

   beslutte

   回復

   bedring

   役立つ

   hjælpe

   なら

   hvis det er tilfældet

   怠け

   dovenskab

   ではありません

   er ikke

   Uddybende forklaring

   境界線 betyder her en grænse eller afgrænsning. Ordet kan bruges både om en konkret grænselinje og om en grænse for, hvad man vil påtage sig. I denne sætning er det ikke nødvendigvis en fysisk linje. 決める er et transitivt verbum: at beslutte eller fastsætte noget. Dets grundform er 決める; en høflig nutidsform er 決めます. I 境界線を決める markerer を, hvad der besluttes. Eksempel: 予定を決める。 — “Jeg fastlægger planen.” 境界線を決めること gør hele handlingen “at fastsætte en grænse” til et navneordsagtigt led. こと bruges her til at nominalisere en handling. は gør dette led til sætningens tema: “det at fastsætte en grænse …”. 回復 betyder bedring eller genoprettelse. Det kan tale om at komme sig efter sygdom, belastning eller en anden vanskelig tilstand. Den nyttige verbale form er 回復する, “at komme sig” eller “at genvinde sig”. I 回復に役立つ viser に, hvad noget er nyttigt for. 役立つ betyder at være nyttig eller hjælpe. Det er et selvstændigt verbum, ikke den almindelige direkte “hjælpe nogen”-konstruktion. Mønstret Xに役立つ betyder “være nyttig for X”. Eksempel: 休息は回復に役立つ。 — “Hvile hjælper på bedringen.” なら markerer en betingelse eller forudsætning: “hvis det er sådan, at …”. Her knytter det 回復に役立つ til udsagnet bagefter: Hvis det at fastsætte en grænse hjælper på bedringen, gælder vurderingen i resten af sætningen. Det er ikke i sig selv en tidsangivelse som “når”. 怠け betyder dovenskab eller det at sjuske med sin indsats. Det står her som et navneord. Det beslægtede verbum 怠ける betyder “at være doven” eller “at slække”; de to former skal ikke forveksles med hinanden i en sætning. ではありません er en høflig nægtelse af “at være”: “er ikke”. では fungerer her som den del af den høflige negative kopula, og ありません giver den negative form. Derfor siger 怠けではありません ikke “gør ikke noget”, men “er ikke dovenskab”. Eksempel: それは失敗ではありません。 — “Det er ikke en fiasko.” Samlet bygges sætningen sådan op: 境界線を決めることは — “det at fastsætte en grænse”; 回復に役立つなら — “hvis det hjælper på bedringen”; 怠けではありません — “er ikke dovenskab”. Hele betydningen er derfor: “Det at fastsætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at komme dig.”

7. 締め切りの前に、現実的にできることを上司に伝えたほうがよいかもしれません。

   Måske bør jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.

   締め切り

   deadline

   前に

   før

   現実的に

   realistisk

   できる

   kan gøre

   こと

   ting; det, der sker eller kan gøres

   上司

   leder

   伝えたほうがよい

   det er bedre at fortælle

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   締め切り betyder her en deadline eller frist. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er N の 前に = “før N”, som i 試験の前に (“før prøven”). 前に betyder “før” i en tidsangivelse. 前 er “foran/før”, og に markerer det tidspunkt, som noget sker før. Her placerer 締め切りの前に handlingen før deadline. 現実的に betyder “på en realistisk måde” eller “realistisk set”. Adjektivet 現実的な får endelsen -に, når det bruges som adverbium og beskriver, hvordan en handling udføres. Sammenlign 現実的な計画 (“en realistisk plan”) med 現実的に考える (“tænke realistisk”). できる betyder her “kan gøre” eller “er muligt at gøre”. Det er et selvstændigt verbum med den nyttige grundform できる; i denne sammenhæng beskriver det, hvad der faktisk er muligt for taleren at gøre. できること bruger こと til at gøre handlingen til et substantivalt udtryk. こと betyder her “det, der kan gøres” eller “ting”. Efter en beskrivende led kan こと nominalisere hele leddet: できること = “det, man kan gøre”. Det er ikke selve verbet できる, der betyder “ting”; こと giver udtrykket denne substantiviske funktion. 上司 betyder “leder” eller “overordnet”. Det er et substantiv. Med partiklen に angiver 上司に den person, som informationen gives til: “til lederen”. 伝えたほうがよい er et genanvendeligt rådsmønster: V-たほうがよい betyder, at det er bedre at gøre V, altså “bør nok gøre V”. 伝える betyder “fortælle” eller “give videre”, og 伝えた er dets た-form. I dette mønster markerer た ikke nødvendigvis fortid; formen indgår i sammenligningen af muligheder og anbefaler, at handlingen udføres. Eksempel: 早く伝えたほうがよい = “Det er bedre at sige det tidligt.” かもしれません gør udsagnet usikkert og betyder “måske”. Det står efter den foregående vurdering, så 伝えたほうがよいかもしれません betyder “det er måske bedst at fortælle det” eller, som i den faste oversættelse, “måske bør jeg fortælle”. Den høflige form ません gør formuleringen høflig; den betyder ikke her en særskilt benægtelse af hovedindholdet. Hele strukturen er: 締め切りの前に = før deadline 現実的にできることを = det, jeg realistisk kan gøre 上司に伝えたほうがよいかもしれません = måske bør jeg fortælle det til min leder. Tilsammen udtrykker sætningen, at taleren måske bør fortælle sin leder, hvad der realistisk kan nås, før deadline. を markerer dette som det, der fortælles, mens に i 上司に markerer modtageren.

8. その時までに終えられることと、もっと時間が必要なことを、はっきり伝えてください。

   Vær tydelig om, hvad du kan nå inden da, og hvad der kræver mere tid.

   その時までに

   inden da

   終えられる

   kan nå at afslutte

   ことと

   og det, at …

   もっと

   mere

   時間

   tid

   必要な

   nødvendig

   ことを

   det, der …

   はっきり

   tydeligt

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   その時までに betyder her “inden da” eller “senest på det tidspunkt”. その peger på et allerede kendt tidspunkt, 時 betyder “tidspunkt”, og までに angiver en frist: noget skal være afsluttet inden dette tidspunkt. Mønsteret 地点・tidspunkt + までに kan bruges om en deadline. 終えられる betyder her “kan afsluttes” eller “kan nå at afslutte”. Grundformen er 終える “afslutte”; 終えられる er dens potentialisform og udtrykker mulighed eller evne. I denne sætning er betydningen “det, der kan nås afsluttet”, ikke en passiv handling. Eksempel: 明日までに終えられます。 — “Det kan afsluttes inden i morgen.” ことと gør den foregående handling eller situation til et indhold og forbinder den med det næste indhold. こと kan nominalisere en hel verbal beskrivelse, så 終えられること bliver “det, at noget kan afsluttes”. Her fungerer と som “og” i forbindelsen mellem de to nominaliserede indhold. もっと betyder “mere” i betydningen en større grad eller mængde end nu eller end det tidligere nævnte niveau. Det modificerer 時間, ikke 必要な alene. 時間 betyder “tid”. I もっと時間 er det den mængde tid, der omtales; partiklen eller den efterfølgende struktur viser, hvordan den indgår i sætningen. Eksempel: もっと時間が必要です。 — “Der er brug for mere tid.” 必要な betyder “nødvendig” eller “påkrævet” foran et navneord eller i en nominaliseret struktur. Grundformen er ofte angivet som 必要だ; 必要な er attributiv form, når udtrykket knyttes til こと: もっと時間が必要なこと betyder “det, at der er brug for mere tid”. Her beskriver 必要な ikke personen, men nødvendigheden af mere tid. ことを markerer det nominaliserede indhold som genstand for det følgende verbum. こと gør altså もっと時間が必要な til “det, at der er brug for mere tid”, og を viser, at dette er det, der skal meddeles. はっきり betyder “tydeligt” eller “klart” og fungerer her som adverbium: det beskriver måden, noget skal meddeles på. Det er ikke selve indholdet, men kravet om klar kommunikation. 伝えてください betyder “fortæl venligst” eller “giv tydeligt besked”. Grundformen er 伝える “meddele, fortælle eller viderebringe”; 伝えて er て-formen, og ください efter en て-form danner en høflig anmodning. Mønsteret てください bruges til “vær venlig at gøre …”. Hele strukturen er: その時までに [終えられること] と [もっと時間が必要なこと] を はっきり 伝えてください。 De to nominaliserede dele er det indhold, der skal meddeles: hvad der kan nås afsluttet inden det relevante tidspunkt, og hvad der kræver mere tid. はっきり beskriver, hvordan det skal meddeles, og 伝えてください gør hele udsagnet til en høflig anmodning: “Vær tydelig om, hvad du kan nå inden da, og hvad der kræver mere tid.”

9. 今日は机を離れて昼食を取ります。

   Jeg holder frokostpause væk fra mit skrivebord i dag.

   今日

   i dag

   机

   skrivebord

   離れて

   forlader; er væk fra

   昼食

   frokost

   取ります

   tager; her: indtager

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det er et tidsord. I 今日は gør partiklen は dagen til sætningens fokus; は er ikke en del af selve ordet 今日. Eksempel: 今日は忙しいです。 — “Jeg har travlt i dag.” 机 betyder “skrivebord”. Det er et substantiv for møblet og står her sammen med を i udtrykket 机を離れる, hvor skrivebordet er det sted, jeg forlader. Eksempel: 机のそばにいます。 — “Jeg er i nærheden af skrivebordet.” 離れて er te-formen af 離れる, “at forlade” eller “at være adskilt fra”. Her forbinder formen den første handling med den følgende: jeg forlader skrivebordet og holder derefter frokost. Det er verbet 離れる, ikke 机, der har formen 離れて. Eksempel: 席を離れてください。 — “Forlad venligst din plads.” 昼食 betyder “frokost” og er et substantiv for måltidet midt på dagen. I 昼食を取る indgår det i en fast forbindelse med betydningen “at spise eller holde frokost”. Eksempel: 昼食の時間です。 — “Det er frokosttid.” 取ります er den høflige ikke-fortidsform af 取る, hvis grundbetydning blandt andet er “at tage”. Sammen med 昼食を får verbet her betydningen “at indtage eller holde frokost”; denne betydning skal altså læres som forbindelsen 昼食を取る, ikke som en regel om, at 取る altid betyder “at spise”. ます gør udsagnet høfligt og kan bruges om nutid eller en planlagt handling; det er ikke i sig selv en særskilt fremtidsform. Eksempel: 鍵を取ります。 — “Jeg tager nøglen.” Her har 取る en anden betydning end i frokostforbindelsen. Samlet består sætningen af tidsleddet 今日は, forbindelsen 机を離れて og hovedhandlingen 昼食を取ります. Den betyder: “Jeg holder frokostpause væk fra mit skrivebord i dag.” Et genbrugeligt mønster er 場所を離れて、食事を取ります — “forlade et sted og spise et måltid”. 取る i denne type mønster passer især med et måltid eller anden madrelateret genstand; det kan ikke frit oversættes til “spise” med et hvilket som helst substantiv.

10. それはエネルギーを取り戻すための、小さいけれど役に立つ一歩です。

    Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.

    それは

    det som samtaleemne

    エネルギー

    energi

    取り戻す

    få tilbage

    ための

    til at; med det formål at

    小さい

    lille

    けれど

    men

    役に立つ

    nyttig

    一歩

    et skridt

    です

    er

    Uddybende forklaring

    それは betyder her “det” som samtaleemne. それ er et demonstrativt pronomen, mens は markerer emnet. Den konkrete henvisning er ikke nærmere identificeret i den faste sætning, men oversættelsen fastslår, at udsagnet handler om “det”. Et genanvendeligt mønster er AはBです: “A er B”. エネルギー betyder “energi” og er et lånt ord skrevet med katakana. を markerer energi som det direkte objekt for handlingen. I denne sætning er det din energi, der skal bringes tilbage. 取り戻す betyder “at få tilbage” eller “at genvinde”. Det er grundformen, som blandt andet bruges før ための i denne konstruktion. 取り戻す er et sammensat verbum med betydningen “få tilbage”; lær derfor hele formen som en enhed. Eksempel: 信頼を取り戻す betyder “at genvinde tillid”. ための forbinder et formål med det navneord, der kommer bagefter: verbum i grundform + ための + navneord betyder “et navneord til at ...” eller “et navneord med det formål at ...”. Her er エネルギーを取り戻すための一歩 altså “et skridt til at få din energi tilbage”. の gør formålsleddet beskrivende for det følgende navneord. 小さい betyder “lille”. Her står det foran 一歩 og beskriver skridtet. Grundformen er 小さい; andre former er for eksempel 小さくない (“ikke lille”) og 小さかった (“var lille”). Formen beskriver størrelse eller begrænset omfang, ikke i sig selv betydning eller værdi. けれど betyder “men” og skaber en kontrast. 小さいけれど役に立つ betyder derfor “lille, men nyttigt”. Det kan stå efter en beskrivende form og forbinde den med det, der følger. Eksempel: 短いけれど分かりやすい betyder “kort, men let at forstå”. 役に立つ betyder “at være nyttig” eller “at komme til nytte”. Det er et verbum, selv om den danske oversættelse her naturligt bliver adjektivet “nyttig”. 役に立つ一歩 beskriver et skridt, der faktisk hjælper. Den nært beslægtede form 役立つ har også betydningen “være nyttig”, men den observerede form er 役に立つ. 一歩 betyder “et skridt” i betydningen ét trin eller én fremadrettet handling. 一 angiver tallet ét, og 歩 indgår her som tælleord for skridt; sammen udgør 一歩 den faste form “et skridt”. Eksempel: 一歩前に進む betyder “gå ét skridt frem”. です afslutter udsagnet høfligt og svarer her til “er”. Det knytter emnet それは sammen med beskrivelsen af 一歩. Hele sætningen bygges sådan op: それは (“det”), derefter formålsleddet エネルギーを取り戻すための (“til at få din energi tilbage”), så beskrivelsen 小さいけれど役に立つ一歩 (“et lille, men nyttigt skridt”) og til sidst です (“er”). Den samlede betydning er: “Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.”